Hvem er vi? - a1kommunikation

Hvem er vi?


a1kommunikation har eksisteret siden 2008 og er ejet af Christiane Bjørn Weile. Herudover er Christel Sunesen, Tanja Tjerry, Hanne Christiansen, Rita Rosenberg og Erik Duckert tilknyttet firmaet. Du kan læse mere om os herunder.

Christel Sunesen

Christel er cand.mag. i dansk og bachelor i retorik. Christels kompetencer er særligt inden for korrekturlæsning og redigering af fagvidenskabelige og skønlitterære tekster. Hun er bl.a. medlem af forskningsgruppen ”Genrer and …” på Københavns Universitet, har skrevet flere forskningsartikler om litteratur og er redaktør på fagbogen Grundtvig og genrer (udk. 2013) sammen med lektor i dansk Sune Auken. Derudover har hun gennem flere år været freelance-korrekturlæser og -redaktør for forskellige forlag og er indehaver af Forlaget Ekbátana. Sideløbende underviser Christel på korrekturlæseruddannelsen.

Tanja Tjerry

Tanja er cand.mag. i engelsk og har mere end 10 års erfaring med korrektur på både dansk og engelsk. Tanjas specialer er alt fra fag- og skønlitterære udgivelser til lovtekster, ph.d.-afhandlinger, reklametekster, magasiner og hjemmesidetekster. Tanja har gennem årene deltaget aktivt i debatten om virksomheders manglende korrektur og de ustandseligt mange fejl, der er over alt i samfundet.

Hanne Christiansen

Hanne er cand.mag. i dansk og græsk og har mere end 25 års erfaring med korrektur på dansk og oversættelse fra græsk til dansk og dansk til græsk. Herudover underviser Hanne både virksomheder og private i det græske sprog og tolker for bl.a. offentlige instanser. Hannes erfaringer med korrektur ligger inden for de fleste fagområder bl.a. bøger, magasiner, reklametekster og lovtekster.

Rita Rosenberg

Rita Rosenberg er uddannet cand.ling.merc. fra CBS i København og er statsautoriseret translatør i engelsk. Hun har virket som translatør i mere end 30 år og har stor erfaring med oversættelse for erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder inden for en lang række områder med hovedvægt på juridiske og økonomiske tekster. Rita var i flere år ansat i Mærsk Olie og Gas A/S og derefter i mange år partner i oversættelsesbureauet Fagsprog i København, som havde en bred kreds af kunder inden for både den private og offentlige sektor, herunder en lang række større advokatkontorer og erhvervsvirksomheder, banker, ministerier og offentlige styrelser.

Erik Duckert

Erik er cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet. Eriks kompetencer er særligt inden for journalistik, og han har skrevet adskillige artikler for bl.a. The Copenhagen Post, Huffington Post, Kunsten.nu og CykelPuls. Erik dykker gerne ned i undergrunden og hiver den skæve fortælling frem i lyset i en blanding af interview og reportage.

Christiane Bjørn Weile

Christiane Bjørn Weile har grundlagt firmaet og er cand.mag. i dansk og kommunikation med speciale inden for sproglig rådgivning fra Københavns Universitet og markedsføring fra CBS. Du kan læse om Christianes kærlighed til tekst og vej til at blive tekstforfatter og ejer af a1kommunikation her.

Hvem er vi?, 4.9 ud af 5 baseret på 7 vurderinger

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 4.9/5 (7 Stemmer i alt)
Hent et uforpligtende tilbud
 
a1kommunikation