Sprogkurser skræddersyet dit behov

Individuelle sprogkurser


Vi bygger et kursus efter dine ønsker

Som noget særligt tilbyder vi udelukkende individuelle sprogkurser, hvor vi ud fra dine ønsker og mål skræddersyer et kursus specielt til dig. Inden kursusstart tester vi dit niveau og sammensætter på den baggrund øvelser og teori, der imødekommer dine behov, så du får de sproglige færdigheder, du skal bruge.

Hvor længe varer et kursus i skriftlig dansk?

Antallet af kursusgange afhænger af, hvad dine behov og ønsker er. Men typisk varer et kursus 5-8 gange, og du skal påregne at bruge 2-3 timer hver gang, som du kan lægge, når det passer dig. Har du mange sproglige udfordringer og har brug for et længere forløb, eller er der bare én grammatisk problemstilling, der driller dig, kan vi selvfølgelig sagtens tilrettelægge et kursus, der enten varer mere end 8 gange eller bare en enkelt gang. Det vigtigste er, at du får lært det, du har brug for at lære.

Hvad består et individuelt kursus af?

Kursets indhold afhænger udelukkende af, hvad dine behov er, og vi har mulighed for at tilbyde dig kurser inden for al skriftlig kommunikation på dansk. Typisk efterspørger vores kursister hjælp til:

• Kommatering
• Generel tegnsætning
• Syntaks
• Drilsk grammatik, fx adverbielt t
• At skrive mere skarpt og præcist
• At skrive til nettet

Hvad koster et individuelt sprogkursus?

Inden du starter, tager vi en snak om dine behov, og hvorfor du har brug for at tage et kursus i skriftlig dansk og grammatik, og så aftaler vi en pris på kurset.

Hvorfor et individuelt sprogkursus?

Sproget kan være drilsk for alle, men det er individuelt, hvilke sproglige udfordringer man har. Nogle synes, at kommaerne er ekstra besværlige, mens det for andre er syntaks, der volder flest problemer. Endnu andre har brug for hjælp til at få et mere flydende sprog og gode redskaber til, hvordan man skriver til forskellige målgrupper. Nogle skal bruge det på jobbet eller til at søge optagelse et sted, mens andre ønsker at få sproget pudset af til almindeligt husbehov. Derfor tilbyder vi individuelle kurser, så du får præcis det, du har brug for.


VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Hent et uforpligtende tilbud
 
a1kommunikation