Kursus i typiske sprogproblemer

Onlinekursus i typiske sprogproblemer


Hvornår hedder det nogle eller nogen? Hvornår skal der -t på adverbier (biord)? Og er det egentlig ’hendes’ eller ’sin’ i sætningen ”Han beder hende om at tage hendes/sin BH af”?*
Alt det og meget mere går vi grundigt igennem på dette kursus, hvor du over 5 gange lærer om de vigtigste sproglige faldgruber. Kurset i typiske sprogproblemer er bygget sådan op, at du får online-opgaver og tekster tilsendt og løbende personlig feedback via mail. Kurset afsluttes med en eksamensopgave med vurderingen bestået/ikke bestået.

Typiske sprogproblemer, indhold

At have styr på de mange forskellige regler for bl.a. genitiv (ejefald), adverbielt -t (biords-t) og præteritum participium (kort tillægsord) skiller virkelig sprogfårene fra sprogbukkene. For at lære dette kræves der en grammatisk viden, som du vil blive grundigt indført i på kurset via teori og øvelser:

De grammatiske ord og deres betydning, særligt:

  • Forskel på adverbier (biord) og adjektiver (tillægsord)
  • Sætningsleddene subjekt (grundled), direkte objekt (genstandsled), indirekte objekt (hensynsled)

Når grammatikken er på plads, går vi videre til de mest genkommende sprogproblemer, nemlig:

  • Ad eller af (fx ”gå ad vejen” og ”gå af vejen” (for noget))
  • Adverbielt -t (fx ”forældrene var lige lovlig(t) strenge”)
  • Endelserne -ende og -ene (fx ”løbende” eller ”løbene”)
  • Endelserne -t og -de (fx ”væggene er malet” eller ”væggene er malede”)
  • Et eller flere ord (fx ”super hurtig” eller ”superhurtig”)
  • Får eller for?
  • Hans, hendes eller sin?
  • Ligge eller lægge
  • Og eller at (fx ”hun lovede at/og ringe til ham”)
  • Nogen eller nogle? (fx ”er der nogen?” og ”der er nogle”.)
  • Orddeling (fx ”skib-et” eller ”ski-bet”)
  • R-problemer ved verber (udsagnsord)

Typiske sprogproblemer – teori og øvelser

Hver gang består både af pædagogisk, teoretisk læsemateriale og en række øvelser. Øvelserne er spørgsmål-svar-opgaver og sammenhængende tekster og artikler, som vi efterfølgende giver feedback på. Du skal regne med ca. 3-4 timers arbejde pr. kursusgang.

Eksamen i Typiske sprogproblemer

Kurset i typiske sprogproblemer afsluttes med en eksamen, hvor du får en time til at rette en tekst, som vurderes som bestået/ikke bestået. Vi sender den retur til dig med feedback, og hvis du ikke har bestået eksamen, har du mulighed for at prøve en gang til.

* Det er ”sin”, der er det korrekte, da det er en skjult sætning, der kan omskrives til: ”Hun skulle tage sin BH af.”

Onlinekursus i typiske sprogproblemer, 5.0 ud af 5 baseret på 2 vurderinger

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (2 Stemmer i alt)
Hent et uforpligtende tilbud
 
a1kommunikation