a1 er vores navn. Hvad er dit?

Hvorfor hedder vi A1?


I 2008 var det god SEO at hedde ens kernekompetence/nøgleord i firmanavnet og domænet. Og vi ville hedde noget med korrektur, for det ville vi gerne findes på på nettet. Men problemet var, at korrektur er et ret usexet ord. Det er på linje med stenograf, bogholder, ringbind, bibliotekar, postkontor, advokat. TØRT! Så hvad lægger man lige op ad et ord, der er så tørt? ”De friske korrekturlæsere”? Nej. Man finder noget, der er næsten lige så tørt såsom ens efternavn og accepterer, at det måske er meget godt, det hedder noget seriøst ligesom revisionshusene. Vores efternavne ville dog bare komplicere sagen yderligere. Det ville kræve en længere staveseance, hver gang vi sagde navnet, og vi ville egentlig gerne hedde noget, som så flot ud grafisk og kunne fungere som paraply-navn. Og så begyndte vi at tale om tal og kom først på A4 (som lød lidt arkitektagtigt) og pludselig A1. Og ja, det lød sgu godt: A1korrektur. A er det første bogstav i alfabetet og 1 det første tal – så det ville måske give os en yderligere SEO-fordel og vise, at vi var de første, de bedste. Og havde format – det største format (papir): A1.

Korrektur blev hurtigt for snævert. Vi skriver jo også webtekster, artikler og redigerer, men hvad skulle vi så hedde. A1tekst? A1koncept? Pludselig var A1 blevet den usexede dreng i klassen, og alligevel holdt jeg af det. Og nu er det så altså: a1kommunikation.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)



Udgivet i Kommunikation

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Ønsker du at få løst en opgave?
 
a1kommunikation