Læs for livet.

a1kommunikation støtter Læs for livet med et årligt erhvervssponsorat. Det er vigtigt at hjælpe og give tilbage, når man kan. 

Læs for livet er et så fint initiativ, hvor frivillige samler bøger ind, som de donerer til udsatte børn og unge. Bøger kan nemlig forandre og redde liv for dem, der er nødt til at drømme sig væk fra en trist hverdag på fx asylcentre eller børnehjem og ind i bøgernes fantastiske verden.

Læs for livet tager imod alle typer af bøger. Også voksenbøger, fagbøger, bøger på engelsk mv. De bøger, der ikke egner sig til børn og unge, bliver givet til kvindefængslerne, men som stifter og ildsjæl Rachel Røst fortalte til et foredrag, vi var heldige at være med til, bliver man faktisk overrasket over, hvad børn og unge gerne vil læse om. 

Læs for livet er også med til at skabe læselyst, og os, der elsker at læse, ved jo, hvor vigtige bøger er for at forstå virkeligheden og skabe evige venskaber.

Det er derfor oplagt, at vi støtter netop Læs for livet.

Sponsormærke fra Læs for livet