Artikler om sproghistorie.
Hvorfor hedder det hovskisnovski eller rusomsnusk?
Hovskisnovski og andre vrøvleord
Er du fuld, et barn, eller vrøvler du bare? Og hvad er vrøvleord? Følg med os ned i sproghistorien, og lær om hovskisnovski, ruskomsnusk, lirumlarum og alle de andre højst besynderlige (og aldeles vidunderlige) ord.
Låneord – hvad er det?
En del mennesker har set sig godt onde i sulet på alle de engelske ord, vi importerer - også kaldet låneord. Men faktisk har vi lånt ord fra andre sprog siden tidernes morgen. Og før det engelske sprog gjorde sit indtog omkring 1870, var det især Frankring og Tyskland, der influerede vores danske tunge.
Pendulord: Er en bjørnetjeneste til skade eller gavn?
De driller os de pendulord, der svinger fra side til side og forvirrer mere, end de gavner. For hvorfor har bjørnetjeneste to betydninger? Lemfældig, op ad bakke og ulvetime? Bliv klog på pendulord (og deres betydninger) lige her.
Julens historie – hvor kommer ordet jul fra?
Vi ved, hvorfor vi fejrer jul. Men hvor kommer ordet jul egentlig fra? Vi har stukket næsen i de tykke bøger og er gået på opdagelse i julens historie.
Er en klementin en mandarin, er det omvendt eller …?
Goddag mandarin! Goddag klementin? Er du ligesom mig?
Den unge generation skaber sproget
Det danske sprog er i heftig udvikling. Og det har det i øvrigt altid været. Sproget afspejler samfundet og vores kulturelle og personlige udvikling, og gennem århundrede har den unge generation udfordret de ældre generationer med nye ord, bøjninger, ordstilling og udtale. Og sådan vil det fortsætte, hvis alt går, som det plejer.
Hvorfor hedder det aprilsnar?
Få historien bag den drilske skik, læs det første skriftlige eksempel på en aprilsnar, og find ud af, hvorfor vi overhovedet driller hinanden lige netop 1. april.