Sprogblog: Ud med sproget!
Bliv klog på korrektur og kommunikation.
Kender du din målgruppe?
Kun hvis I kender jeres målgrupper, kan I ramme dem lige i hjertet. Der er forskel på at skrive til en mand på 65 og en kvinde på 30. Og der er forskel på, om du rammer dem, du gerne vil ramme, eller en helt anden gruppe af mennesker, som tilfældigt læser med. At kende sin målgruppe/modtagere er det vigtigste for jeres tekster.
Er du en troværdig afsender?
Troværdighed skal skinne igennem i alle jeres tekster. Og I skal have argumenterne i orden. Ellers sælger I ikke. Jeres modtagere skal overbevises og føle sig trygge.
Et budskab, dine læsere køber
Her får du gode råd til, hvordan du skriver tekster, så dit budskab kommer rigtigt frem. Du kan nemlig ikke bare sælge dine produkter ved at skrive: Køb mit produkt. Du skal levere et budskab, som dine modtagere gerne vil købe. Du skal give dem noget, som er interessant for dem.
En god tekstforfatter
Hvad er egentlig en god tekstforfatter? Se her, når Christiane forklarer, hvad der gør os gode som tekstforfattere hos a1.
Hedder det der eller som?
Som og der bruger vi, når vi henviser til noget andet i en sætning, og derfor kaldes disse to ord for relative pronomener (henførende stedord). I langt de fleste tilfælde er der frit valg imellem de to ord, men ikke altid. Og i nogle tilfælde kan du faktisk helt undlade at bruge dem.
Hedder det hans, hendes eller sin?
Hans og sin er pronomener (stedord), der siger noget om ejerskabet i en sætning. Indimellem kan det være svært at huske, om det hedder det ene eller det andet, men der er ret stor forskel på betydningen. Det kan fx hurtigt blive afgørende for, om det er dine eller naboens bukser, der brænder. Læs med her og bliv meget klogere.
Den unge generation skaber sproget
Det danske sprog er i heftig udvikling. Og det har det i øvrigt altid været. Sproget afspejler samfundet og vores kulturelle og personlige udvikling, og gennem århundrede har den unge generation udfordret de ældre generationer med nye ord, bøjninger, ordstilling og udtale. Og sådan vil det fortsætte, hvis alt går, som det plejer.
Drop verbalsubstantiver. De gør din læser træt.
Skriv ikke: Uglen har en følelse af træthed
. Skriv: Uglen er træt.
Verbalsubstantiver er passive ord, der gør din tekst tung og trætter din læser. Derfor er de værd at luge ud i, når du skriver til andre. Få tips til en mere levende tekst lige her.
Verbalsubstantiver er passive ord, der gør din tekst tung og trætter din læser. Derfor er de værd at luge ud i, når du skriver til andre. Få tips til en mere levende tekst lige her.
Hedder det ligge eller lægge?
Hvis du synes, det er svært at kende forskel på ligge og lægge, er du ikke alene. I vores talesprog har ligge sneget sig ind på lægges plads, og mange tænker ikke over forskellen. Men der ER forskel. Her får du to huskeregler og en omgang grammatisk snusfornuft, der kan hjælpe dig godt på vej med ligge og lægge. Vælg den metode, der passer bedst til dig.
Ordblinde springer ud i en verden af ord
Hvilke praktiske og følelsesmæssige udfordringer møder ordblinde i deres hverdag? Og hvad kan ordblinde gøre, så hverdagen bliver lettere? Vi har spurgt ordblindekoordinator Martin Rasmussen og Helene Knudsen, der selv er ordblind.
Hvad er en god tekst?
Afsender, Budskab, Modtager, SEO og at Elske det, vi skriver om, er de 5 vigtigste elementer i en god webtekst. Kram BAMSEN, så du sælger mere.
Bog om SEO, tekstforfatning og onlinekommunikation
Bogen er den første af sin slags, der kombinerer klassisk kommunikation med onlineelementerne SEO, WordPress og menustruktur.
Læs om bogen “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”
Få gode råd til, hvordan du skal skrive og tænke for at sælge mere på nettet.
Korrektur, når det er bedst
Er din korrekturlæser dygtig nok? Vi giver svaret på, hvad der skal til for at være en rigtig dygtig korrekturlæser, og hvad en god korrektur indeholder.
Låneord – hvad er det?
En del mennesker har set sig godt onde i sulet på alle de engelske ord, vi importerer - også kaldet låneord. Men faktisk har vi lånt ord fra andre sprog siden tidernes morgen. Og før det engelske sprog gjorde sit indtog omkring 1870, var det især Frankring og Tyskland, der influerede vores danske tunge.
Ordklasser på dansk
For at blive en kommahaj skal du være dygtig til ordklasserne. De fleste af ordklasserne er temmelig lette at lære, og så er der de drilske, som kræver lidt ekstra tankevirksomhed. Her oplister vi kort de 11 ordklasser på dansk.
Hvorfor hedder vi A1?
Som kommunikationsfirma skal man jo helst hedde noget helt genialt og opfindsomt, der viser kreativitet og tekstforfatterens leg med ordene. Er a1 sådan et navn? Tjahh, egentlig ikke. Men der er en god grund til, vi hedder a1, og den kan du læse lige her.
Hvorfor hedder det aprilsnar?
Få historien bag den drilske skik, læs det første skriftlige eksempel på en aprilsnar, og find ud af, hvorfor vi overhovedet driller hinanden lige netop 1. april.
Ordklasser
På dansk har vi 11 ordklasser. Alle ordene i en ordklasse har fællestræk, som adskiller dem fra ord i andre klasser. Den mest kendte ordklasse er substantiverne (navneordene). For at blive dygtig til at sætte komma og læse korrektur skal man kunne sine ordklasser.
Under hver beskrivelse kan du se vores film om netop ordklasserne. De tager i alt ca. 12 min. Det tager ca. 5 min. at læse teksten. Gør du begge dele, har du i hvert fald styr på de danske ordklasser, men her først en introfilm: