Skal vi læse korrektur for dig? Vores speciale er rapporter, magasiner, bøger, hjemmesider, CV’er og ph.d.er. Klik her, og læs mere om vores service og priser.

1) En korrekturlæser skal først og fremmest have styr på sit fag

Mange danskere har en tendens til at slå sig op som korrekturlæsere, fordi de føler, de har flair for sproget. I Frankrig er korrekturlæsere respekterede fagfolk, der får en stor hyre for at læse korrektur, fordi det kræves, de er højtuddannede og har en grundlæggende faglig forståelse for sproget. I Danmark er korrekturlæsning et mere folkeligt erhverv, og der er mange om buddet. Måske fordi en del mennesker tænker, at det er let at læse korrektur; hyggeligt, hvis man alligevel elsker fritidslæsning, og ikke mindst fleksibelt i den digitale verden, vi lever i.

Men korrekturlæsning kræver en faglig forståelse af sproget og dets opbygning. Det er ikke nok at kunne ’høre sig frem til’, om der skal t på enorm eller ej. Man skal vide, at der altid skal t på enorm, når det fungerer som adverbium. “Det var et enormt godt stykke arbejde”, men selvfølgelig ikke, når det fungerer som adjektiv og lægger sig op ad et navneord i fælleskøn. “Det var en enorm succes”. Der skal være faglighed bag den røde pen, ellers er det jo bare gætterier, og det kan man vel næppe kalde for en profession. Derfor er alle a1kommunikations korrekturlæsere cand.mag.er i enten dansk, retorik eller lingvistik.

2) En korrekturlæser skal læse indholdet

Nok er det forfatterens opgave at skrive indholdet og korrekturlæserens at rette det til, men en dygtig korrekturlæser læser indholdet, mens han/hun læser korrektur, og studser over sætninger, ord, vendinger og selve budskabet, hvis det på den ene eller anden led ikke giver mening. At få læst korrektur på en tekst er også en validering af teksten. Det er ikke kun en forsikring om, at kommaet står på den rigtige side af forholdsordet, men en tryghed i, at teksten har været gennem en person, der har et stort kendskab til sproget og ved, hvad der er en god tekst, og hvad der er en dårlig tekst.

De fleste uddannede korrekturlæsere arbejder også med tekst på andre niveauer end korrektur. De oversætter, skriver og redigerer og er derfor trænet i at se på teksten som en helhed og sætte den ind i den kommunikationssituation, den er skabt. Og det er for de fleste forfattere en uvurderlig hjælp at få en sprogkyndig til ikke blot at rette teksten, men faktisk også læse den. Fx er et af a1kommunikations specialer at skrive hjemmesidetekster, og det er en stor fordel, når vi skal læse korrektur på en hjemmesidetekst.

3) En korrekturlæser skal have kendskab til kommunikationssituationen

Det vil sige, at en korrekturlæser dels skal forstå den kommunikationssituation, teksten er skrevet i, dels forstå den kommunikationssituation, der er mellem kunden og opgaven. Tager vi fx et speciale som eksempel, er det vigtigt, at korrekturlæseren ved, hvilke rettelser og kommentarer der er ekstra vigtige i forhold til den kommunikation, der hedder speciale-lærer-censor. Det er eksempelvis vigtigt, at alle formalia er rigtige. At der er en litteraturliste; at der er en indledning og en problemformulering, som bliver besvaret til sidst i konklusionen, og at konklusionen er på mere end 5 linjer. For bare at nævne nogle formalia. Er disse ikke opfyldt, skal korrekturlæseren selvfølgelig bemærke dem i sine kommentarer.

I forhold til den kommunikation, der hedder speciale-elev(kunde)-korrekturlæser gør nogle andre rettelser og kommentarer sig gældende. Hvis eleven fx har sendt specialet 2 dage før, det skal afleveres, og har skrevet, at han/hun er meget presset, er korrekturlæserens job at hjælpe eleven frem for at komplicere. Det betyder, at korrekturlæseren skal være fleksibel i forhold til leveringstiden og fokusere på at få specialet til at fremstå så professionelt som muligt ved at prioritere helheden frem for detaljen. En kommentar som: ”Denne ene sætning kunne godt lyde lidt bedre,” er måske knap så relevant for en studerende i krise. Vigtigere er det, at syntaksen hænger sammen, og at grammatik, tegnsætning og stavning er på plads – inkl. at alle teoretikeres navne er stavet korrekt. En kommentar som: ”Teoriafsnittet fungerer ikke. Overvej at omformulere,” er også unødvendig. En sådan kommentar vil blot skabe kaos og panik.

4) En korrekturlæser skal have respekt for teksten og forfatteren

Nogle korrekturlæsere bliver grebet af en sådan iver, når de får en tekst i hånden, at de fuldstændig glemmer, at der sidder en blottet sjæl i den anden ende. Hvad enten det er et speciale, en hjemmesidetekst, et cv, en ansøgning, en artikel eller en bog, har der siddet en forfatter og skrevet ordene.

Og det at skrive er faktisk en temmelig heltemodig gerning.

En korrekturlæser får jo en masse at vide om den person, der har skrevet teksten, og selvfølgelig om det, teksten vedrører. Derfor skal korrekturlæseren have respekt for ordene og situationen omkring dem. I en skønlitterær bog skal man fx aldrig gå ind og rette ord, der tydeligvis er et udtryk for forfatterens kunstneriske frihed, eller dialoger, der er fyldt med talesprog, slang og lydefterlignende ord (som ikke er optaget i Retskrivningsordbogen) – heller ikke hvis ”Søren er fucking træt af, at Bodils kat altid mijaver, og hun råber: ”Argggh, jeg kvæler dig dit vamle, uldtottede eksemplar af en hanterrorist.”

Ej heller fungerer det at sætte voldsomme kommentarer a la: ”Jeg synes, det er en rigtig dårlig bog.” Husk, at du har med et menneske at gøre, som sandsynligvis har brugt på den anden side af 100 timer på at skrive romanen.

5) En korrekturlæser skal være nysgerrig

Som korrekturlæser læser man alskens tekster, der kan handle om alt mellem himmel og jord fra golf, jagt, mad, hunde, cykler, både, lovgivning, gossip, erhvervslivet, byplanlægning, hjælpearbejde osv., osv. Og det er selvfølgelig ikke alle emner, man er ekspert i. Men det kan og skal man blive. Man skal være nysgerrig efter at lære – dels at ville sætte sig ind i den konkrete tekst, dels at foretage den nødvendige research, hvis man fx er i tvivl om, hvad pürsche, genua, sous-vide, bagni og krank betyder. Man kan ikke bare tage for givet, at forfatteren har styr på, hvordan ordene staves, eller hvordan de bruges over for forholdsord.
En korrekturlæser skal med andre ord være rigtig giftig at spille Trivial Pursuit med.

Hos a1kommunikation er vi specialiserede i at læse korrektur på hjemmesider, magasiner, bøger, rapporter, cv’er, ansøgninger, artikler, specialer og blogindlæg. Men hvad gør i vores øjne en korrekturlæser rigtig dygtig?