Indlæg

Foto af bogstavet o

Hvorfor hedder det TikTok og ikke TokTik? Eller King Kong og ikke Kong King?

/0 Kommentarer/i /af

Det korte svar er, fordi det lyder forkert. Men det er altså ikke bare, fordi det skurrer i ørene, at vi siger TikTok og ikke TokTik. Tro det eller ej, men der er faktisk en egentlig grund til, at vi siger, som vi gør, og at den unaturligt store gorilla hedder King Kong og ikke Kong King. Reglen: ablaut reduplication.

Ja, det ligner et værre vrøvleord, men det er nu engang, hvad den ældgamle regel hedder, ablaut reduplication.

Reduplication er helt enkelt en gentagelse af et ord. Det vil sige, at når vi hilser på naboen med et hej, hej, har vi gang i reduplication. Og ablaut er simpelthen bare, når vokalen i ord byttes ud med et andet. Så i stedet for ding, ding, siger dørklokken ding, dong, og bornholmeruret tikker af sted, tik, tok, tik tok, inde i den fine stue. Dét er ablaut reduplication.

Det lyder jo ret ligetil, ikke? Ord gentages, vokaler byttes rundt? Men hvorfor kan man så ikke sige tok, tik, hvis vokalerne bare byttes rundt (altså udover at det lyder tosset)?

Fordi vokalerne skal stå i en helt speciel rækkefølge:

Hvis der er tre ord, er ordenen på vokalerne I, A, O. Og hvis der er to ord, starter ordene altid med I, hvorefter det er efterfulgt af enten A eller O. Det er derfor, kryds og bolle på engelsk hedder tic tac toe og ikke tac toe tic eller én af de mange andre kombinationer, man kan lave med de tre ord. I, A, O.

Og det tyder da på, at det ikke bare er sådan på engelsk – danske ord ser også ud til at følge reglen (se bare bornholmeruret).

Men hvorfor er det sådan? Det har simpelthen noget at gøre med vores mund, og hvordan vi former lyde. Lyde, der ligger forrest på tungen (som tik, ding, king), er mest naturlige for os at sige først i en sætning. A-lyde ligger en tand længere tilbage, og O endnu en tand. Andet er det egentligt ikke. Men vi har gjort det så længe nu, at de kloge sprog-hoveder vil sige (og du er helt sikkert enig), at nu gør vi det, fordi alt andet simpelthen lyder forkert.

Men hvad skal du bruge alt det her til, altså udover at det er en fed fun fact (synes vi sprognørder i hvert fald), som du lige kan fyre af over fyraftensbajeren?

Tjo, hvis du er firmaets tekstforfatter, er det et super godt værktøj, som du kan hive frem, når du sidder og arbejder med slogans, brand-navne, catch phrases og så videre. Så får du nemlig lynhurtigt skilt fårene fra bukkene og kan sende fede forslag tilbage til din kunde.

Bare ved at tænke I, A, O (for det er nemmere end ablaut reduplication).

Kilder:

The language rules we know – but don’t know we know – BBC Culture

Why ablaut reduplication is tip-top | ACES: The Society for Editing (aceseditors.org)

‘Ablaut reduplication in English: The criss-crossing of prosody and verbal art’ in English Language and Linguistics, ed. by Donka Minkova (Cambridge: Cambridge University Press, 2002).

 

Engelsk oversættelse og tekstforfatning

Her hos a1 elsker vi sprog. Vi skriver, redigerer og korrekturlæser på dansk og oversætter til engelsk og skriver tekster på engelsk. Vi oversætter også til et hav af andre dejlige sprog. Det kan du læse meget mere om under de forskellige sprog i menubaren.

Foto af en ordbog, hvor man fokuserer på ordet oversættelse

3 tips til din engelske hjemmesidetekst

/0 Kommentarer/i /af

Det er ikke længere nok, at din hjemmeside kun findes på dansk. Verden bliver mindre og mindre, flere og flere udlændinge flytter til Danmark, så afhængig af din branche er der næsten lige så stor chance for, at dine kunder er dansktalende, som der er for, at de taler alle andre sprog end dansk. Hvad betyder det for dig? At du selvfølgelig også skal have en hjemmeside på engelsk. Læs med her, og få vores tre bedste tips til, hvordan du griber det an.

Hvis du har en hjemmeside (og læser med her), har du uden tvivl tænkt tanken: Skal jeg også have en engelsk version af min hjemmeside? Og selvfølgelig skal du det! Tænk på alle de mennesker (og mulige kunder), som du går glip af ved bare at have en dansk hjemmeside. I 2021 var der 1.345 milliarder mennesker i verden, som talte engelsk. Og lige knap 6 millioner, der talte dansk. Behøver vi at sige mere? I så fald kan du læse mere lige her.

Men hvordan kommer du så i gang? Let us help you! Vi har nemlig samlet vores tre bedste tips til, hvordan du skriver fede engelske hjemmesidetekster. (Du kan selvfølgelig også vælge at få hjemmesideteksterne oversat til engelsk.)

Tip 1: Drop adjektiverne og adverbierne

Kender du det engelske udtryk Kill your darlings? Det kan selvfølgelig godt lyde lidt drastisk, hvis du aldrig er stødt på det før, men nu skal du se:

Darlings er ord i vores tekst, der er der bare fordi. Det er måske en fiks formulering eller et fedt udtryk, som egentligt ikke sådan heeeelt passer ind. Men du synes bare, at det er virkelig godt, så det skal altså ikke gå til spilde. Om du så skal omskrive et helt afsnit, skal det udtryk bruges.

Og hvad er der så galt med det? Jo, dine læsere er ikke længere dit fokus. Og det er jo noget skidt, når det er dem, vi så hjertens gerne vil gøre til kunder.

Adjektiver og adverbier er nogle af de darlings, som du skal skrotte.

Og ja, vi ved godt, at du har et super lækkert produkt, måske en virkelig fed termokop til to-go-kaffen, men hvad fortæller den beskrivelse din kunde? En virkelig fed termokop? Fortæller den, at koppen kan holde kaffen varm i 24 timer? (Fedt til hektiske morgener, hvor man helt glemmer, at man har lavet en kop kaffe.) At den er drypfri? (Så man ikke ender med kaffe i hele tasken og en ødelagt bærbar.) At den kan gå i opvaskeren? (Hallo, hvor nemt, når man kommer hjem fra arbejde.)

Hvad tror du, din kunde helst vil vide? At den er virkelig fed, eller at den har alle de her fede features, som gør livet bare lidt nemmere?

Tip 2: Fortæl historier

Hvad har du mest lyst til at læse en lørdag formiddag? En artikel fra tidsskriftet ’The New England Journal of Medicine’? Eller et kapitel i den seneste Gyldendal-udgivelse?

Vi tør næsten vædde med, at du siger bogen, fordi vi elsker historier.

Vi elsker sproget, der gør det nemt for os at leve os ind i fortællingen; vi elsker at spejle os i situationerne, følelserne, karaktererne; vi elsker spændingen, at der er noget på spil, at vi kan gætte med.

Så hvordan fænger du din kunde med dine hjemmesidetekster? You guessed it, du skal skrive dine tekster på præcis samme måde, som du ville skrive en god historie.

Fortæl om dine produkter eller services eller dit firma med et levende og ligetil sprog; stil dig i din kundes sko, og tal til den situation, de følelser, der har ført dem til dig, og hvordan du kan hjælpe; skab urgency. Har du et vildt fedt tilbud, du kører i en begrænset periode? Får de første 10, der tilmelder sig dit kursus, en lille gave? Sæt noget på spil, og giv dem lyst til at handle nu!

Tip 3: Skriv tekster, som du selv vil læse

By show of hands, hvor tit læser du vilkårene og betingelserne, når du handler på internettet?

Kudos til dig, hvis du gør. Vi kan love dig for, at du hører til mindretallet.

Men hvorfor? Hvorfor klikker vi bare accepter uden at læse, om vi giver vores sjæl væk til Jysk, når vi køber en luftmadras? Er det, fordi de alle handler om det samme? Eller er det monstro, fordi man bruger ord som jævnfør, og sproget er en anelse kedeligt?

Vi gætter på det sidste, og det betyder… (drumroll, please)… at du selvfølgelig skal stile så langt væk fra den skrivemåde som muligt.

Det lyder måske som et ret uspecifikt råd, men tag lige et øjeblik, og tænk over, hvorfor den slags tekster er kedelige:

  • Er det, fordi de er upersonlige og ikke taler til DIG?
  • Er det, fordi de er lange?
  • Er det, fordi de bruger ord, som ingen rigtigt forstår?
  • Eller er det noget helt fjerde?

Lige meget hvad grunden er til, at du hurtigt scroller igennem vilkårene, så skal du gøre det stik modsatte:

  • Skriv, som du taler. Det giver dine tekster liv og karakter, og de bliver meget sjovere at læse (og skrive).
  • Skriv kortfattede sætninger og afsnit, for hvis du ikke gider læse laaaange afsnit, så gider din kunde heller ikke.
  • Fortæl om dine produkter og services, som du ville fortælle din ven/-inde om dem. Hvis de ser forvirrede ud, når du er færdig, så kan du snildt regne med, at din kunde også bliver forvirret.

Summa summarum: Drop sælger-Helge og smart-i-en-fart-udtryk, og skriv i stedet, så du selv bliver begejstret for dit produkt/din service. Det skinner igennem og smitter af på din kunde. Og gør vejen til køb-knappen lidt kortere.

Foto af revne i væggen

3 fejl, vi danskere begår, når vi taler engelsk

/2 Kommentarer/i /af

I 2021 rangerede danskerne som det tredje folk i verden, der er bedst til engelsk. Med andre ord: Vi er enormt dygtige til sproget. Men vi har alligevel nogle områder, som vi halter på. Blandt andet er vi lidt for dygtige til at oversætte danske ord til engelsk. Læs med og se, om du også er skyldig i det og to andre tendenser, vi danskere har.

Vi har talt engelsk siden barnsben, terpet ‘I am, you are, he, she, it is’ i engelsktimerne, klappet stavelserne i re-fri-ge-ra-tor (som vi stadig synes, er svær, så hurra for fridge) og lært, at selvom det staves almond, så udtales det armond. Vi har lært alle de kringlede stavemåder (se bare manoeuvre og pneumonia) og udtalelserne, der følger med. Men…

Selvom vi har ret godt styr på engelsk, så er der alligevel 3 fejl, som vi danskere begår igen og igen, så lad os lige tage dem én gang for alle, og så kan det være, at vi topper ranglisten næste år. 

1. Vi bruger ‘not’ alt for meget og glemmer ‘please’

’Kan du ikke lige…?’ 

Du står med favnen fuld og indser, at det er en træk-dør, som du står og skubber til, så du spørger din kollega, som kommer gående: ’Kan du ikke lige åbne døren for mig?’.

Vi bruger den slags formuleringer på dansk hver dag. Venlige, simple forespørgsler. 

Oversætter vi den derimod til engelsk, så får tonen en helt anden lyd: ’Can you not open the door for me?’ 

Du kan godt høre det, ikke? Det er én af de oversættelser, hvor det bliver lidt for direkte, og vi ender med at lyde trælse, og, ja, utroligt passiv aggressive. Og det er da ærgerligt, når vi bare har brug for en hjælpende hånd. 

Så husk please. Så er der større sandsynlighed for, at dine medmennesker giver dig en hånd. 

2. Vi bytter rundt på ‘fun’ og ‘funny’

Vi erkender, at den ikke altid er nem, for på dansk har vi jo kun et ord: Sjov. Men desværre er det ikke lige så enkelt på engelsk, for selvom fun og funny betyder det samme, er de to ikke udskiftelige med hinanden. Fun bruges i én kontekst, og funny bruges i en anden. 

En god huskeregel, du kan bruge, når du skal regne ud, hvilken af de to du skal bruge i din sætning, er:

Når noget er funny, er det noget, der får dig til at grine; det er haha-sjovt. Og når noget er fun, kan det som oftest også beskrives som hyggeligt. 

For eksempel: ’Vi har skrevet en sjov tekst i dag.’ 

Har vi skrevet en tekst i dag, der fik os til at grine? Eller har vi skrevet en hyggelig tekst? ’We have written a funny text today.’

Eller: ’Det er sjovt at være engelsk oversætter.’ 

Er det haha-sjovt at være oversætter? Eller er det hyggeligt at være oversætter? ’It is fun to be a translator.’

Det ér svært, for på dansk kan du jo sige det hele, men prøv det af næste gang, du ikke kan greje, om din sætning er fun eller funny. 

3. Vi oversætter ‘eventuelt’ til ‘eventually’

Et højtelsket ord i de danske gloser, eventuelt. Men hvad er det nu liiiige, det hedder på engelsk?

Rigtig mange fifler lige lidt med ordlyden, giver det et engelsk præg og ender med at sige eventually. Og vi kan godt forstå det. De to ord ligner hinanden utroligt meget. Men! De betyder altså det stik modsatte af hinanden. 

Eventuelt betyder, at noget muligvis kommer til at ske, hvorimod eventually er noget, der med sikkerhed kommer til at ske. 

Så når du foreslår, at I kan løse problemet på arbejdet ved eventually at skære ned på omkostningerne, så foreslår du ikke en eventuel løsning, men at I med tiden kan løse problemet med nedskæringer.

Det betyder selvfølgelig ikke, at du aldrig kan bruge eventuelt, når du taler engelsk. Du skal bare bruge possibly i stedet: ’We could possibly solve the problem by cutting costs.’ 

Har du lavet nogle af fejlene? Synes du, det er svært med fun og funny, når du står i kampens hede og snakker med den engelsktalende kollega? We’re with you on that one, men prøv vores huskeregel. Så er vi sikre på, at du får styr på det på nul komma fem. 

Foto af et opslag på ord i ordbogen

Engelsk i dansk

/2 Kommentarer/i /af

Er dansk dansk? Ja, det er det jo – for det er det, vi kalder vores modersmål. Men hvis vi kigger nærmere på ordforrådet, kunne svaret lige så godt være: Nej – dansk er et sammensurium af forskellige sprog, som er sat ind i en fælles grammatisk ramme, som vi kalder dansk. Men kan fremmede ord – herunder især engelske ord – fylde for meget i dansk? Og hvordan skriver vi engelske ord på dansk?


Gennem hele vores danske sprogs historie – siden det opstod i middelalderen som en gren af oldnordisk – har vi lånt ord fra andre sprog (ja, det hedder det, selvom vi beholder dem). Til at begynde med kom ordene især fra latin og græsk (fx kirke og påske), i middelalderen var indflydelsen fra tysk massiv (fx arbejde og bukser), senere var ord fra fransk dominerende (fx direktør og journalist), og siden anden verdenskrig er langt de fleste nye ord kommet fra engelsk (fx computer, film og okay).

Man kan mene, at engelske ord er for dominerende i vores nationalsprog. Hvorfor hedder det fx Q1 (first quarter), når det lige så godt kunne hedde 1. kvartal? Og hvorfor skriver man project manager, når man kunne skrive projektleder? Det er temmelig udbredt at vælge et engelsk ord fremfor den danske pendant, selvom betydningen er den samme – det gælder fx sustainability i stedet for bæredygtighed, business model i stedet for forretningsmodel og by the way i stedet for forresten eller i øvrigt. At man vælger disse engelske ord fremfor de danske, skyldes nok, at man synes, det lyder smartere eller mere businessagtigt (business er faktisk et dansk ord – det står i Retskrivningsordbogen).

Er det OK at bruge engelske ord i dansk?

Der er naturligvis ikke noget galt med at bruge engelske ord, som er fuldt integrerede i dansk – og dermed danske – men måske skal man være påpasselig med at bruge for mange engelske ord, som ikke er integrerede i sproget. En god tommelfingerregel er at slå ordet op i en ordbog: Hvis ordet står i ordbogen, er det et udtryk for, at ordet er integreret i det danske sprog; og hvis ordet ikke står i ordbogen, er det værd at overveje, om man hellere skulle erstatte det med et dansk ord. Fx findes sms i Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo), keyaccountmanager i Retskrivningsordbogen (dsn.dk), og lowkey i ordbogen Nye ord i dansk, som er den ordbog, der er hurtigst til at optage nye engelske ord i dansk. Der er dermed ikke noget i vejen med at bruge disse engelske – og nu også danske – ord i en tekst, for de betragtes officielt som en del af sproget. Omvendt kan man ikke finde fx machine learning, service manager eller business unit i nogen af de nævnte ordbøger, og det kan derfor godt være, at det stikker for meget ud at bruge ordene i sin tekst – medmindre de pågældende ord er gængse eller jargon indenfor tekstens genre, hvormed de naturligvis er gangbare.

Få hjælp af en dansk-engelsk oversætter?

Korrektur: Hvordan skriver vi engelske ord på dansk?

Når vi læser korrektur, går vi normalt ikke ind i sådanne diskussioner af, om engelsk fylder for meget. Til gengæld blander vi os i, hvordan de engelsk ord og udtryk skrives. Der er især to ting, som vi er opmærksomme på i korrekturlæsningen, når det gælder engelske ord og udtryk:

  1. Ligesom alle andre danske ord skal skrives med lille forbogstav, medmindre der er tale om navne eller initialforkortelser, skal engelske ord i dansk også skrives med lille forbogstav. Så det er altså ikke korrekt at skrive Service Manager – det skal skrives med små forbogstaver: service manager. Og det samme gælder ord og udtryk som fx business unit, service operations manager, research consultant, business development director, project coordinator og team lead. Det er temmelig udbredt at skrive sådanne ord med store forbogstaver (også på engelsk), og der er helt sikkert nogen, der mener, at de skal skrives med store forbogstaver – for sådan plejer man at gøre – men det strider altså mod dansk retskrivning, og dermed retter korrekturlæseren til små forbogstaver.
  2. Ligesom vi generelt skriver sammensætninger i ét ord på dansk (i absolut modsætning til engelsk, hvor sammensætninger for det meste skrives i flere ord), skal sammensætninger med både engelske og danske ord også skrives i ét ord (evt. med bindestreg): machine learning-værktøj, forretnings-essentials, marketingmanager, produkt-manager (jf. product manager), jumping around-agtig. Det gælder altså sammensætninger, der indeholder noget dansk, hvorimod det ikke gælder rent engelske sammensætninger – de opfattes nemlig som en form for citat og skrives derfor, som de skrives på engelsk (fx project coordinator og business development), og korrekturlæseren ændrer dermed ikke på det. Hvis det skulle ske, at disse engelske ord blev optaget (for alvor) i det danske sprog – og i ordbøgerne – ville man skulle skrive dem i ét ord (projectcoordinator og businessdevelopment), for sådan gør man på dansk. Det er dog ikke så oplagt, at det skulle ske, for vi har de samme ord på dansk i forvejen: projektkoordinator og forretningsudvikling.

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere