a1kommunikation
  • Korrektur
    • Rapporter
    • Bøger
    • Magasiner
    • Hjemmesider
    • Lovtekster
    • CV og ansøgninger
    • Ph.d.er og specialer
    • Priser på korrektur
    • Abonnement
  • Tekstforfatning
    • Tekstforfatter
    • Content writer
    • English copywriting
    • Hjemmesidetekster
    • Bogredigering
    • PowerPoint-præsentationer
    • Udbud og tilbud
    • Opsætning af bøger
    • Magasinudgivelser
  • Oversættelse
    • Engelsk
    • Tysk
    • Fransk
    • Norsk
    • Svensk
    • Kinesisk
    • Andre sprog
    • Priser på oversættelse
  • Kontakt
    • Om os
    • Referencer
    • Job i a1
    • Sprogblog: Ud med sproget!
  • Søg
  • Menu

Indlæg

Foto af bogforsiden til Hanya Yanagiharas "Et lille liv"

Godt skrevet: “Et lille liv” af Hanya Yanagihara

20. juli 2020/0 Kommentarer/i Godt skrevet /af Christiane Bjørn Weile

Yanagihara fortæller historien om fire drenge, JB, Malcom, Willem og Jude, der over et halvt århundrede kæmper med livet, at slå til og ikke mindst sig selv.

På over 800 sider fortæller Yanagihara som en silende regn af ord, erfaringer og oplevelser. Og selvom man forhåbentlig ikke har haft bogens smerter som pædofili og cutting inde på livet, er hendes beskrivelser så fyldestgørende og fuldstændige, at man kan relatere sig til følelserne. Det gør bogen vedkommende.

aaaaa

“Et lille liv” er også spændende, medfølende og indlevende. Evnen til at beskrive så detaljeret og komplet, hvordan et liv med svære følelser udfolder sig og folder sig ind, viser Yanagiharas utrolige evne til at fortælle. Hun bruger beskrivende adjektiver, varierer ordvalget og tør tage sig tid til at gå i dybden med alle aspekter af en følelse. Hendes dialoger er virkelig gode og autentiske og vidner om en bagvedliggende forståelse for forskellige menneskers synspunkter, aldre og ordforråd. At kunne formulere sig i et så medrivende sprog, at de næsten 800 sider føles som få sider, er også en stor præstation. På intet tidspunkt kedede bogen mig. Jeg er fascineret af Yanagiharas researcharbejde og evne til at komponere en fortælling, der over så mange sider fortsat og vedvarende fastholder sin læser, og jeg var imponeret over, hvor meget jeg identificerede mig med bogens hovedperson, Jude, selvom jeg gudskelov ikke har oplevet det fuldstændigt forfærdelige, han har oplevet.  

Sætningsopbygningen er det modsatte af minimalistisk. Sætningerne er lange med mange indskud, men på forunderlig vis, bliver de ikke for lange, og som læser snubler man heller ikke i dem.

Bogen er ikke for sarte sjæle, og flere steder skulle jeg trække vejret dybt og samle mod, inden jeg læste videre. Alligevel skal du skynde dig at læse den, for det er en vidunderlig bog. Jeg giver den 4 a’er (anbefalinger) ud af 5, fordi sproget er virkelig godt uden dog at være stilistisk eksperimenterende eller nyskabende. Historien er vidunderlig, som den er, men den kunne godt være bare 100 sider kortere – også selvom jeg ikke kedede mig. 150 sider før sidste side blev jeg en smule rastløst og utålmodig efter at få en forløsning og afslutning.

 

Det var straks sværere med JB, som de havde vidst, det ville være. De vidste, han ville føle sig svigtet, forrådt og overset, og at hans følelser ville blive yderligere forstærket af det faktum, at han og Oliver lige var gået fra hinanden efter mere end fire års samliv. De inviterede ham ud at spise på en restaurant, hvor der var mindre risiko (skønt, som Jude påpegede, ingen garanti) for, at han ville lave en scene, og Jude, som JB stadig var en anelse mere forsigtig over for, og som JB næppe ville sige noget upassende til – fortalte nyheden.

 

På amerikansk hedder bogen “A little life” og spiller på dobbeltbetydningen af at give noget “a little life” og være “et lille liv”.

FORLAG: Politikens Forlag

ANTAL SIDER: 791

UDGIVET: 2018 (på dansk), 2016 (på amerikansk)

 

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Et-lille-liv-scaled.jpg 2560 2560 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2020-07-20 22:19:232021-04-13 11:43:40Godt skrevet: “Et lille liv” af Hanya Yanagihara
  • Sådan lærer du dit barn at læse med sjove ord-lege
  • Når ChatGPT kalder på kommunikation, korrektur og kærlighed
  • Kan man være dygtig til korrektur uden passion?
  • Mærkelige bogvaner
  • De 5 største fejl i tekstforfatning, der kan koste dig flere tusinde kroner, og hvordan du undgår dem

Ud med sproget!

Velkommen til vores blog.
Her kan du blive klog på kommunikation og sprog – gennem artikler, bøger og videoer. Dejligt, du er her!

Om a1

a1 er et sproghus, der hjælper dig med at se godt ud på skrift.
Vi skriver, redigerer, oversætter og korrekturlæser.

Kontakt

Skriv eller ring til os.

Følg os på Linkedin.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev får du kommunikation, korrektur og kærlighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Emner på bloggen

  • Kommunikation
  • Korrektur
  • Tekstforfatning
  • Sproghistorie
  • Godt skrevet

a1kommunikation


Helsingørsgade 51
3400 Hillerød
+45 22423485
kontakt@a1kommunikation.dk

CVR: 32491936

Kontakt os

Hvem er vi?


Om a1

Referencer

Job i a1?

Privatlivspolitik

Hvad laver vi?


Tekstredigering

Korrekturlæsning

Tekstforfatning

Oversættelse

  • Engelsk oversætter
  • Tysk oversætter
  • Norsk oversætter
  • Svensk oversætter
  • Fransk oversætter
  • Danish English Translator
  • Dansk svensk översättning
  • Dansk norsk oversetter
  • Ubersetzer-danisch-deutsch
  • Traducteur danois français

Følg os


Sprogblog: Ud med sproget!

Videoer


© Copyright 2008-2025 · a1kommunikation
Scroll to top

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere

Cookie og Privatlivspolitik

Hvordan bruger vi cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse.

Klik på de forskellige faneblade til venstre for at finde ud af mere. Her kan du også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside. Læs evt. hele privatlivspolitikken her: Privatlivspolitik

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at bruge hjemmesiden og dens funktioner. Du kan derfor ikke blokere dem uden, at det får betydning for, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge blokering af alle cookies på denne hjemmeside.

Sådan sletter eller blokerer du cookies i din browser
Windows
Apple

Google Analytics Cookies

Når du besøger www.a1kommunikation.dk, bruger vi Google Analytics-cookies. Cookies hjælper os med at se, hvem der besøger vores hjemmeside og til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden og til at give os indsigt i, hvordan de besøgende bruger vores side. Den viden, vi får, bruger vi til at forbedre siden og brugeroplevelsen for dig som besøgende og til at målrette annoncer. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Andre eksterne services

Vi bruger YouTube, der kan samle personlig data som eksempelvis din IP-adresse.

Ændringer vil først træde i kraft, når du reloader siden.

Privatlivspolitik

Læs mere om cookies og datapolitik i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik