Alt i skriftlig kommunikation – online og på tryk.
a1kommunikation
  • Sproglig rådgivning
  • Sprogkurser
  • Tekstforfatning
    • Hjemmesidetekster
    • Blogindlæg
    • Artikler
    • Magasinudgivelser
    • PowerPoint-præsentationer
    • Grafik og tryk
    • English copywriting
  • Redigering
    • Bogredigering
    • Udbud og tilbud
    • Priser på redigering
  • Korrektur
    • Rapporter
    • Magasiner
    • Hjemmesider
    • Bøger
    • Lovtekster
    • CV og ansøgninger
    • Ph.d.er og specialer
    • Priser på korrektur
  • Oversættelse
    • Engelsk
    • Tysk
    • Fransk
    • Svensk
    • Norsk
    • Andre sprog
    • Priser på oversættelse
  • Om a1
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Referencer
    • Job i a1
    • Ud med sproget!
  • Søg
  • Menu

Indlæg

Foto af magnetbogstaver, der danner ordet link

10 ting, du skal gøre, når du lægger dine tekster på nettet

21. oktober 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Din tekst skal selvfølgelig lægges på nettet, så den kan begynde at gøre sit gode arbejde. Bruger du WordPress, er det ingen sag at lægge teksten op, men det er vigtigt, du husker at krydre den med alle de nødvendige SEO-elementer. Du skal altså som det første installere SEO-pluginnet Yoast. Dernæst skal du:

  1. markere din overskrift som en H1’er.
  2. markere dine underoverskrifter som H2’er og under-underoverskrifter som H3’er. Det er ikke nok bare at sætte overskrifterne i fed eller kursiv.
  3. tjekke, at den selvgenererede URL er retvisende og ikke indeholder mærkelige tegn (permalink).
  4. indsætte interne links.
  5. eventuelt indsætte eksterne, udgående links.
  6. udfylde tre-fem tags.
  7. skrive en SEO-titel.
  8. skrive en metabeskrivelse.
  9. udfylde fokussøgeord/nøgleord.
  10. eventuelt skrive et uddrag.

Når du har lagt din tekst op, skal du reklamere for den. Med de sociale medier fungerer det som med alt andet på nettet: Du skal være seriøs, lægge kvalitet op og sørge for at forny dit indhold. Der er derfor ikke nogen grund til at oprette en profil, hvis du aldrig bruger den, eller hvis du poster indlæg, som på den ene eller anden måde skader din troværdighed. At være aktiv på de sociale medier er en arbejdsopgave, så overvej, om det er det værd for dig, og om du har tiden til at være aktiv. For det kræver, at du uploader indhold ofte. At åbne en Facebookkonto og kun uploade indhold en gang om måneden er værre end slet ikke at have en. Det kan få folk til at tænke, at du enten ikke kan finde ud af at bruge mediet, eller din forretning går dårligt. Husk også, at selv om Facebook er det mest brugte sociale medie i Danmark, får mange virksomheder med b-t-b-kunder (business-to-business) ikke kunder gennem Facebook. Det er måske mere relevant for dem at være på LinkedIn.

Gør, hvad du kan for at skrive spændende, kontroversielle artikler med nyt stof, så andre har lyst til at linke til dig (earned links). Og forsøg at hjælpe det på vej ved acquired links – altså links, du selv beder om, som beskrevet i artiklen “Hvad er SEO?“. Når du reklamerer for dine tekster, skal du hele tiden tænke på din linkprofil. Det er ikke nok, at læserne bare læser teksterne på din side; der skal også linkes til teksterne fra gode kvalitetshjemmesider.

Og så til sidst: Brug skriverådene – også når du lægger dine tekster på nettet og reklamerer for dem.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/10-ting-du-skal-huske.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-10-21 12:14:112021-10-21 12:14:1110 ting, du skal gøre, når du lægger dine tekster på nettet
Illustration af en hurtig hest

Op på hesten – sådan kommer du i gang med at skrive!

15. september 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

a1kommunikation er eksperter i at skrive tekster til nettet. At skrive er utroligt let. At skrive godt og sælgende utroligt svært. Men sværest er det ofte bare at komme i gang. Læs med her, og få gode fif til, hvordan du angriber det blanke papir, eller kontakt os, hvis vi skal skrive teksterne for dig.

Kom godt i gang!

Som det allerførste skal du være sikker på, du har dit ærinde på plads. Tag derfor et stykke papir frem, eller åbn et dokument på computeren, og svar på følgende spørgsmål:

  1. Hvad vil jeg med mine tekster, og hvad er det interessante ved dem? (Budskab og det elskværdige).
  2. Hvem skriver jeg teksten til? (Modtageren).
  3. Hvilket indtryk skal læseren sidde tilbage med efter at have læst mine tekster? (Afsenderen).

Svaret på spørgsmål 1 kunne være: Jeg vil gerne sælge haveartikler og formidle, at netop produkterne på min side er de bedste på markedet, fordi de er lavet af FSC-certificeret træ, og alle planter og frø er dyrket med ansvarlighed i økologisk jord.

Svaret på spørgsmål 2 kunne være: Kvinder i alderen 30-70, der elsker hus og have. Hvis du er en 35-årig mandlig byboer og altså meget langt fra din målgruppe, kan det måske være lidt svært at skrive til en haveglad kvinde i sin bedste alder. Tænk derfor på en kvinde, du kender, som kunne være en fra din målgruppe, og skriv til hende. Tænk på, hvilke ord hun bruger, og hvad der gør hende glad.

Eller bliv inspireret af magasiner, blogs og internetsider til samme målgruppe.

Svaret på spørgsmål 3 kunne være: Hun skal føle sig informeret. Hun går op i kvalitet og bæredygtighed, så hun skal kunne læse, at vi er grundige, seriøse og tager os tid til at vejlede hende med vores tekster og udførlige guides til en smuk have. Hun skal tages med ind i et univers, hvor der er fred, ro og tid til fuglesang og nedfaldne blade.

Husk afsenderen, modtageren og budskabet, og vid præcis, hvad du vil med dine tekster, inden du går i gang.

Menustrukturen på din side

Husk at have din menustruktur på plads, inden du går i gang med at skrive. En tekst med en disposition bliver altid bedre end en tekst uden. Det behøver ikke være indviklet. Tegn den på et stykke papir, eller lav en tabel i Word.

Lav et sitemap, som viser, hvilke kategorier og dermed tekster der skal være på din side.

Den første tekst

Når du har gjort dig de overvejelser, der er omtalt ovenfor, kan du gå i gang med at skrive. Det bedste er, hvis du kort og godt åbner et dokument og går i gang. Vær ikke bange for papiret/nyt dokument.

“I et interview spurgte en radiovært mig, hvordan jeg skrev. Da jeg svarede ’et ord ad gangen’, anede han tilsyneladende ikke, hvad han skulle sige. Jeg tror, han prøvede at finde ud af, om det var min spøg. Det var det ikke. I virkeligheden er det altid så enkelt.”

– Stephen King, forfatter

De fleste sidder og grubler længe over overskriften og indledningen, fordi de tror, man skriver en tekst fortløbende – som man læser den. Det gør man ikke!

Tekster læses forfra, men skrives bagfra.

Start bagfra

Start med at skrive brødteksten, dernæst manchetten og til sidst overskriften. Eller start midt i tekstens kerne, og arbejd dig udefter. Skriv først om det, der kræver research. Når du ved en masse om dit emne, er det meget lettere at skrive en fængende overskrift og indledning. Det er også meget lettere at skrive de vejledende og informerende afsnit, når du har skrevet de tunge og svære først.

Skriv aldrig en tekst, som den læses fra overskrift til sidste punktum. Skriv indefra og ud, så du skriver brødteksten først og manchetten og de sælgende overskrifter og underoverskrifter til sidst.

Lær først, sælg bagefter

Når du som tekstforfatter skal skrive tekster til en hel hjemmeside, skriver du efter samme princip som nævnt ovenfor. Skriv om det sværeste først – det, der kræver mest research, og det, der egentlig fortæller om virksomheden og dens produkter. Skriv først teksten til Om virksomheden og Det, vi sælger, og afslut med forsideteksten, kontaktsiden m.v. Starter du med forsideteksten, aner du ikke, hvad du skal skrive, hvorimod du til sidst har det store overblik over præcis de informationer, der skal sælge dig og din virksomhed, og du kan koncentrere dig om dine læsere, og hvad der er spændende for dem. I artiklen Tekstgenrer på nettet (s. 89) kan du læse om, hvilke informationer/elementer der er gode at have på forsiden.

“Jeg tror, man skal lære at skrive af alle de forfattere, som nogensinde har skrevet, og som har noget, de kan lære én.”

– Ernest Hemingway, forfatter

Det er altid en god idé at lade sig inspirere af andre. Du kan med fordel læne dig op ad kollegaer, konkurrenter eller hjemmesider, hvor du har tænkt: ”Wow, det her er godt skrevet.” ”Shit, det er sjovt.” ”Virkelig overskuelig hjemmeside.” Eller: ”Dem her har jeg lyst til at handle med.” Du skal selvfølgelig finde din egen vej og ikke kopiere, men vi behøver ikke alle sammen opfinde den dybe tallerken. Det er også det, de professionelle gør. De lader sig inspirere af andre professionelle og udvikler på den baggrund deres eget.

Skriv gerne ord ned, der beskriver, hvad du synes er godt ved de pågældende tekster/hjemmesider, hæft dig ved sprogtonen og -stilen, og hav det i baghovedet, når du skal i gang med at skrive.

Start med at skrive virksomhedsbeskrivelsen og teksterne til det, du sælger, og slut med forsideteksten.

Panik!!!

Du er nu kommet i gang. Det hele giver fin mening for dig, og du tænker: ”Det her er nemt.” Pludselig opdager du, at cursoren har stået og blinket på en hvid skærm i 20 minutter, og du aner ikke, hvordan du skal komme videre. Begreberne roder rundt i hovedet på dig.

Men det, du skal gøre, er nemt:

SKRIV!

Fortsæt med at skrive. Skriv først, tænk bagefter. Skriv om det, du ved. Hop videre til et nyt afsnit. Lad det svære ligge lidt.

“Bøger bliver ikke skrevet, de bliver omskrevet. Det er en af de sværeste ting at acceptere – især når den syvende omskrivning stadig ikke er nok.”

– Michael Crichton, forfatter

Husk på, at det at skrive en tekst ER en opgave, som tager tid. Du vil slette, redigere, læse, læse, læse, researche, redigere, omformulere osv., osv. Det gør vi professionelle også, og vi redigerer også en masse. En god tekstforfatter er ikke én, der kan skrive en god tekst på fem minutter (hvad mange fejlagtigt og pudsigt nok tror); en god tekstforfatter er en, der kan skrive en GOD tekst – og det kan godt tage lang tid. En stjernearkitekt er jo heller ikke en, der kan bygge et hus på fem minutter – i så fald skulle jeg i hvert fald ikke bo der!

Ernest Hemingway – forfatteren, der er en stor inspiration for mange og kendt for sit præcise sprog uden adjektiver (tillægsord) – kunne også have svært ved at komme i gang med at skrive og være nødsaget til at slette en masse tekst undervejs. Citatet nedenfor fra Der er ingen ende på Paris, som er Hemingways erindringer fra sine år i byernes by, beskriver netop dét. Og han kommer med ét rigtig godt skriveråd.

“DER ER INGEN ENDE PÅ PARIS

Det var en vidunderlig følelse at gå ned ad de lange trapper og vide at jeg havde haft held med arbejdet. Jeg arbejdede altid indtil jeg havde fået noget færdigt, og jeg holdt altid inde mens jeg vidste hvad der nu skulle følge. På den måde kunne jeg være sikker på at jeg kunne komme videre næste dag. Men somme tider når jeg begyndte på en ny historie og ikke kunne få den rigtigt i gang, sad jeg foran ilden og pressede saften fra de små appelsiners skræl ind i det yderste af ilden og så de blå flammer sprutte ud af dem. Så rejste jeg mig og så ud over Paris’ hustage og tænkte: ”Du skal ikke bekymre dig. Du har altid skrevet førhen, og du kan også skrive nu. Det eneste du skal gøre, er at skrive én sand sætning. Skriv den sandeste sætning du kender.” Så kunne jeg endelig skrive én sand sætning og så fortsætte derfra. Det var nemt, for der var altid én sand sætning som man selv kendte, eller som man havde set eller hørt nogen sige. Hvis jeg begyndte at skrive indviklet, eller som én der vil vise eller præstere et eller andet, opdagede jeg at jeg kunne skære al forsiring eller pynt væk og smide det ud og begynde med den første sande og enkle ytring jeg havde skrevet. Oppe i det værelse besluttede jeg at jeg ville skrive én historie om hver af de ting, jeg kendte noget til. Dette prøvede jeg på i al den tid jeg skrev, og det var en god og streng disciplin.*”

*”Der er ingen ende på Paris” er sat uden startkomma, hvis du undrer dig over kommateringen.

“En forfatter er en, for hvem det at skrive er vanskeligere, end det er for andre mennesker.”

– Thomas Mann, forfatter

Når du har skrevet en masse om det, du ved, har du skelettet til teksten og kan modellere det, så din tekst bliver en sælgende tekst til nettet.

Skriv, hyg dig, og vid, det tager tid.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Hurtig-hest-a1kommunikation-2.jpg 309 800 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-09-15 11:12:192021-09-15 11:15:17Op på hesten – sådan kommer du i gang med at skrive!
Fotografi af bogstavet k

Lækre hjemmesidetekster: Læs korrektur

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Hvis der er fejl på en hjemmeside, hvad enten det er grammatiske, indholdsmæssige eller tekniske fejl, slækker det på troværdigheden, og ofte vil modtagerne sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er en seriøs virksomhed, de tør handle med. Især er det et problem, hvis du sælger produkter, der på ingen måde må indeholde fejl. For hvordan skal modtageren have tillid til perfekte produkter, hvis du ikke engang kan lave en perfekt hjemmesidetekst?

Nogle gange skal der ikke mere end et forkert sat komma til at ændre hele meningen, som det klassiske eksempel:

”Lad os spise farmor”, som selvfølgelig burde have været:
”Lad
os spise, farmor”, medmindre altså man er kannibal og har set sig sur på den gamle hejre, så ned skal hun!

Et andet sjovt eksempel er dette fra Fuck, en lækker røv af forfatteren Susanne Staun:

”Viggo ligger i laden og knalder det uhumske svin”, som burde have været: ”Viggo ligger i laden og knalder, det uhumske svin”, medmindre Viggo har fundet en uhumsk mand, han lige vil knalde inden aftensmaden.

Du bør derfor undgå fejl ved at finpudse teksterne både stilistisk, grammatisk og teknisk.

Få andre til at læse dine tekster, og prioritér at bruge penge på en dygtig korrekturlæser.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Læs-korrektur.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 13:28:342021-03-19 13:40:09Lækre hjemmesidetekster: Læs korrektur
Fotografi af bogstavet u

Lækre hjemmesidetekster: Skriv positivt

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

”Jeg er ikke terrorist.”

”Okay, men er der en grund til, du siger det?” … ”Nu gør du mig nervøs.”

Tager vi et eksempel fra ”Året, der gik i 2015”, hvor kendte muslimer rejste sig op og forsøgte at mane fordomme til jorden ved at hive den implicitte hjemmel frem i teksten og fx sige: ”Jeg er muslim, men ikke terrorist”, er klippet uheldigt, fordi det aldrig er en god idé at skrive, hvad man ikke er. Det kan godt være, man forsøger at lægge afstand til terrorister, men sprogteknisk er det et problem, for hvis bevidstheden først har opsnappet ordet, vil man automatisk forbinde netop de to ord: muslim og terrorist og gøre dem til associerede ord, foruden at man bare har fået ordet terrorist ind i hovedet uden at have skænket det en tanke til at starte med. Af samme årsag er det aldrig en god idé at komme hjem fra byen og sige: ”Jeg har ikke været utro” eller spørge:

”Du kan ikke se den bums, jeg har siddende på næsen, vel?” Sådan er det også for hjemmesidetekster, hvor en bogholder skal undlade at skrive: ”Jeg snyder aldrig med momsen og betaler aldrig skatten for sent,” mens frisøren skal undgå: ”Jeg har aldrig svitset håret i en afblegning.”
Vi bliver mistroiske og tænker: Er der mon
en grund til, de skriver det? Og ordene svitse, snyde og skatten for sent har printet sig fast på vores nethinde, så vi ubevidst forbinder dem med de virksomheder, vi lige har læst om.

Desuden er negationer (ikke- og aldrig-formuleringer) negative.

Et positivt sprog, hvor vi fremhæver alt det gode, er ganske enkelt bedre kommunikation.

Det er heller ikke god markedsføringsskik at skrive, hvad du ikke er i forhold til dine konkurrenter. Fx ”Vi er ikke en af de kreditforeninger, der sætter bidragssatsen op.” Det er altid dårlig stil at nedgøre sine konkurrenter for at fremhæve sig selv.

Skriv altid, hvad du er, og aldrig, hvad du ikke er.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Skriv-positivt.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 13:18:162021-03-19 13:37:32Lækre hjemmesidetekster: Skriv positivt
Fotografi af bogstavet h

Lækre hjemmesidetekster: Skriv let

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Tunge og lange ord gør teksten svær og utilgængelig, så vælg lette ord. Skriv fx hellere:
om end vedrørende og angående
hvis i stedet for såfremt
denne/dette i stedet for nærværende.

Undgå også lange, sammensatte ord a la systemudviklingskonsulenten, som jo egentlig bare er en konsulent, der udvikler systemer. En lækker tekst skal være som en delikat ret. Man må endelig ikke kløjes i den.

I 2008 begyndte SKAT at omformulere alle deres breve, fordi de fleste mennesker ikke kunne forstå dem. Fx kunne de formulere sig således:

I henhold til momsbekendtgørelsens § 72, stk. 5, skal virksomheden senest den 1. i tredje måned efter angivelsesperiodens udløb angive de i § 72, stk. 1, krævede oplysninger til SKAT.

De færreste mennesker behøver at kende alle paragrafferne; de skal bare vide, hvad de skal gøre: ”Husk at indberette moms inden den 1. marts.”

For kun 10 år siden formulerede mange offentlige instanser sig snørklet og ofte i kancellisprog, som er kendetegnet ved et langt forfelt i sætningen. Hvis subjektet (grundleddet) og det finitte verbum (det aktive udsagnsord) kommer for langt inde i en sætning, vil det ofte få sætningen til at virke meget tung. Det finitte verbum er det ord, der handler, mens subjektet er den, der udfører handlingen, fx: DU (subjekt) LÆSER (finit verbum).

Et eksempel på en tung tekst i kancellistil er denne definition af netop kancellisprog:

Den især i officielle skrivelser anvendte, af upersonlige faste formler sammensatte, i lange sætningsperioder og mange indskud indviklede, med henblik på nøjagtighed snarere end tekstens
klarhed affattede stil.

I dag har nærmest alle offentlige instanser og virksomheder fundet ud af, at det er en kæmpe fordel, hvis modtageren faktisk forstår det, de kommunikerer. Og det skriver jeg med et smil, for jeg sidder her og tænker: Hvordan kan man have troet andet?

Men det er selvfølgelig, fordi det i nogle situationer kan være en fordel, at afsenderen pakker sig ind i snørklede formuleringer og uforståelige sætninger. Det kan styrke deres autoritet, og vi sidder tilbage og tænker: ”Hold op, hvor er de kloge. Det er alt for indviklet for mig. De må virkelig vide, hvad de laver.” Og så var det bare sådan, man skrev førhen.

SKAT har som sagt ændret hele deres kommunikation, og i dag er teksterne brugerorienterede med brug af patos. De skriver direkte til borgeren, og her er et eksempel på et let sprog:

GAVER
Får du en gave, som er større, end hvad der almindeligvis er passende, skal du betale skat af den. Det gør du ved at skrive værdien af gaven på din årsopgørelse, rubrik 20. Der er ingen faste grænser for, hvad der er en almindelig gave, og hvornår den bliver så stor, at du skal betale skat. Hvis du er i tvivl, kan du ringe til os på 72 22 18 18.

Gaver, der altid er skattepligtige
En gave som tak for undervisning eller et foredrag er skattepligtig. Gaver, du får tilsendt, og som du kan anmelde på en blog, er skattepligtige, også selvom du vælger ikke at skrive om dem. Hvis gaven er et gavekort eller en kontantgave, skal du betale skat af beløbet. Ved tingsgaver skal du kun betale skat af den værdi, gaven har for dig.
Du skal selv indberette værdien af gaver. Det gør du ved at skrive værdien på din årsopgørelse, rubrik 20.

Et andet eksempel på et let sprog er denne tekst fra Chestnut Company, der bl.a. producerer kastanjedyner. Jeg har skrevet teksten, og mit mål var at skrive en forsidetekst, der forklarer, hvad virksomheden laver, og sætte scenen for modtagerne, så de ved, at vi har med en virksomhed at gøre, der sætter tradition, forskning og velvære i højsædet.

CHESTNUT COMPANY
Chestnut Company udvikler og producerer sansestimulerende produkter, der alle har en terapeutisk funktion og øger velværet. I århundreder har det været kendt, at puder og tæpper fyldt med kastanjer, frugtsten og nødder stimulerer kroppens sanseceller og skaber en øget kropsbevidsthed. Stimuleringen virker beroligende og bedrende og kan afhjælpe en lang række sygdomme og skabe øget livskvalitet.

Chestnut Company har med udgangspunkt i erfaringer fra sansestimulerende produkter udviklet en række kastanjeprodukter, der kombinerer naturlige healende egenskaber med mange års tradition og forskning.

Sproget skal være let uden brug af lange, sammensatte ord, og det aktive verbum (udsagnsord) skal komme i begyndelsen af sætningen.

Ord, din målgruppe kender

Husk også at tage læseren i hånden i forbindelse med dine valg af ord. Det er vigtigt, du bruger ord og vendinger, som din målgruppe er bekendt med, medmindre du selvfølgelig har tænkt dig at forklare ordene grundigt. Sælger du fx jagtudstyr eller har en jagtblog, kan du roligt kaste om dig med pürsch, anstandsjagt, hochsitz og andre jagttermer, for du ved, at dine læsere sandsynligvis har jagttegn og derfor kender termerne. Men er du revisor, der gerne vil sælge bogføring og assistance til nystartede virksomheder, nytter det ikke at skrive: ”Ligger du søvnløs over en negativ egenkapital? Og har du brug for at kende dækningsbidrag 1 og 2?”

Mange kender ikke til egenkapital og dækningsbidrag og vil højst sandsynligt få mere ud af at blive præsenteret for salgsargumenter som: ”Scan dine bilag ind på din smartphone, og slip for at tænke på bogføringen. Vi tager os af de tørre tal og guider dig til, hvor du kan spare penge og få skattefradrag.”

Du skal være i øjenhøjde med din læser. Du skal derfor bruge lette ord, din læser forstår – medmindre du forklarer svære ord grundigt.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Skriv-let.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 13:08:102021-03-19 13:37:02Lækre hjemmesidetekster: Skriv let
Fotografi af bogstavet i

Lækre hjemmesidetekster: Skriv konkret

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Noget af det sværeste ved at skrive er at skrive konkret, præcist og ærligt. Og det er efter min mening det, der definerer en virkelig god tekst. At den er skrevet med kirurgisk præcision uden ét ord for meget, skåret lige ind til benet, så læseren ikke ét sekund er i tvivl om budskabet.

Desværre tror mange, at netop fordi søgemaskinerne elsker tekst, handler det om at producere det ene mere middelmådige ord efter det andet, og folk opretter blogs for et ondt ord – og skriver i det hele taget for meget på nettet uden at tænke sig om og værdige læseren en tanke. MEN det ER vigtigt at skrive konkret – også selv om teksten bliver kort. Så skriv hellere nogle flere tekster om andre eller nærliggende emner end at vrøvle derudad.

“Skær ned til det halve.

Og skriv den halvdel om.”

– Astrid Lindgren, forfatter

Her er et eksempel på en konkret tekst, jeg skrev i samarbejde med Kommunikationsenheden i Folketinget til ft.dk:

FOLKETINGSVALG

Mindst hvert 4. år er der folketingsvalg. Her fordeles de 179 pladser i Folketinget efter en metode, der sikrer, at alle dele af landet er repræsenteret i Folketinget. Ved valget er Danmark inddelt i 10 storkredse med mindre opstillingskredse under sig.

De opstillede partier skal normalt have mindst 2 % af stemmerne for at blive valgt ind. Det er de danske statsborgere, der vælger, hvem der skal sidde i Folketinget. Vælgerne stemmer på de kandidater, som de synes skal repræsentere deres holdninger. Det kaldes repræsentativt demokrati.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der står for at afvikle folketingsvalg i Danmark. Men langt de fleste opgaver løses ude i kommunerne.

Der er utroligt meget at sige om folketingsvalg, men det vigtige er, at læseren hurtigt får de grundlæggende informationer. Ft.dk er en informationsside, der skal tilfredsstille modtagernes behov for nemt og hurtigt at finde de oplysninger, de søger. Andre informationer som, hvordan man stemmer, står i andre tekster.

At skrive konkret betyder også, at man gør abstrakte begreber konkrete. Det kan man gøre ved hjælp af eksemplificeringer, analogier, anekdoter og ved i det hele taget at kalde en spade for en spade. En del virksomheder har en tendens til især i deres visioner og forsidetekster at være meget ukonkrete ved fx at skrive:

”Vi udvikler skræddersyede systemer. Vi stræber altid efter at optimere og være i konstant bevægelse. Vores vision er at være de bedste til udvikling.”

Hvilke systemer? Optimere hvad? Bevægelse hvorhen? De bedste til udvikling af hvad?

Som jeg tidligere var inde på i afsnittet om argumentation, må du aldrig efterlade læseren med en masse spørgsmål. Og det kan abstrakte ord nemt gøre. Så vær præcis.

Her er et andet eksempel. En tekst, jeg også skrev i samarbejde med Kommunikationsenheden i Folketinget til ft.dk. Her har vi brugt storytelling, selv om teksten stadig er kort, konkret og fyldt med fakta. Ikke mindst overskrifterne er et godt eksempel på, hvordan læserne hurtigt skal kunne finde de informationer, de leder efter, og at det fungerer godt i hjemmesidetekster med korte afsnit på ca. fire-otte linjer.

ABSALONS BORG
Midt i København ligger i 1100-tallet en ø et godt stykke fra land ved det lille fiskerleje Havn. Øen hedder Slotsholmen. Biskop Absalon af Roskilde er meget interesseret i øen, for den vil være et godt forbindelsespunkt til Sverige, hvor han er ærkebiskop. Samtidig kan han fra øen overvåge handelen i Østersøen.
I 1160’erne opfører Absalon en fæstning på Slotsholmen – en borg med en svær mur omkring til at beskytte sig mod sørøvere: Absalons borg. Hvordan borgen præcis så ud, ved man ikke, men man ved, at det var en forholdsvis lille borg omgivet af en ringmur på 6-8 m’s højde.

Borgen bliver revet ned i 1369
Absalons borg står i godt 200 år. Efter Absalons død bliver den ofte angrebet. To gange bliver den brændt af. Værst går det, da Valdemar Atterdag i 1368 besejres af hansestæderne i Nordtyskland. Valdemars fjender fra Hanseforbundet river borgen ned til grunden.

Ruinerne blev først fundet i 1907
I 1907, da man graver ud til det nuværende Christiansborg Slot, støder man på resterne af borgmuren fra Absalons borg. De ligger under det nuværende Christiansborg og er åbne for offentligheden.

På slotspladsen kan man desuden i belægningen se halvcirkelformede markeringer af, hvor borgens ringmure engang stod.

Skriv konkret, og drop det ligegyldige fyld. Gør abstrakte ord konkrete.

“Perfektion er opnået, når der ikke er
mere at fjerne – ikke, når der ikke er
mere at tilføje.”

– Antoine de Saint-Exupéry, forfatter

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Skriv-konkret.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 12:58:592021-03-19 13:36:31Lækre hjemmesidetekster: Skriv konkret
Fotografi af bogstavet æ

Lækre hjemmesidetekster: Poesi i sproget

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Selv om vi skriver konkrete tekster og tekster til virksomheder, er det vigtigt at få poesi ind i sproget, så læseren danser gennem teksten og føler sig underholdt. På den måde får vi lettere solgt vores budskab. Poesi betyder naturligvis ikke, at vores tekst skal fremstå som et digt, nej, det betyder simpelt hen, at teksten er godt komponeret – ligesom en fængende popsang.

Variér dine sætninger

Det er vigtigt, du varierer dine sætninger, så sproget ikke bliver monotont og kedeligt. Du skal variere:

  1. længden på sætningerne,
  2. de ord, du indleder sætningerne med, og
  3. sætningsopbygningen.

Et eksempel på en monoton tekst kunne være:

HAN VILLE LÆRE AT SKRIVE

Han ville gerne lære at skrive til nettet. Han vidste, at tekster er vigtige for salg og trafik. Han kunne godt skrive. Han skrev bare ikke gode tekster. Han havde svært ved at variere sit sprog. Han indledte næsten alle sætninger med ’han’. Hans sætninger havde næsten samme længde. Sætningerne var næsten bygget ens op med et subjekt (grundled) efterfulgt af et verballed (udsagnsled). Han havde brug for nogle gode skriveråd.

Et eksempel på poetisk sprog er denne tekst, jeg skrev for Coop.dk, der bl.a. sælger cykler:

CYKLER
Danmark er en cykelnation. Vi cykler til og fra, frem og tilbage,
opad, nedad og alle vegne. Tager cyklen med på landevejen, i
toget, på ferie, med til fest – og forhåbentlig med hjem igen.

Vi husker med kærlighed vores første cykel, fornemmer stoltheden,
da støttehjulene blev skruet af, og mærker ærgrelsen,
da cyklen blev stjålet, igen og måske igen. Men alt i alt føler vi
lykke over alle de oplevelser, vi har haft – på kun to hjul.

Her på siden har vi cykler til børn, damer og herrer – til jer, der
cykler meget, og jer, der cykler lidt. Mountainbikes til de aktive,
ladcykler til de praktiske og elcykler til de smarte. Og så er der
selvfølgelig citybikes til jer, der cykler til og fra.

Vores cykler er i høj kvalitet, og vores egne mærker er testet fra pedal til sadel,
for kun det bedste er godt nok til jer, der elsker cykler.

Sætninger er som musik. Forskellige toner og en god rytme med varierende elementer er nøglen.

Leg med billederne

En anden måde at skabe poesi i sproget på er ved at lege med sproglige billeder. Fx kender de fleste af os udtrykket fra top til tå, som betyder, at man har fået det hele med. Forestiller du dig, at noget er testet fra top til tå, kunne du i en tekst om produkter til børn fx skrive: ”Produkterne er testet fra hårspids til storetå.” Det skaber variation i sproget og understreger, at vi har at gøre med produkter til de små, og det leger med det sproglige billede, så læseren måske får et smil på læben.

Et andet eksempel kunne være, at du skal skrive en tekst om korrekt pleje af en græsplæne. De fleste af os kender til vendingen: Græsset er grønnere på den anden side af hegnet. En sådan vending kunne vi tviste og lege med: ”Her får du tips til, hvordan græsset kan blive grønnere på din side af hegnet.”

At lege med billeder er ikke kun med til at skabe variation og gøre sproget spændende at læse. Det kan også understrege, hvem du taler til, altså hvem din målgruppe er, for du kan bruge en jargon, humor eller indforståede kommentarer, som din målgruppe kender og sætter pris på. Det gør Oddset i deres reklamer ”Der er så meget, kvinder ikke forstår”, hvor man fx ser en kvinde overhøre sportsudtrykket ’han bliver stemplet lige midt på låret’, hvorefter hun forestiller sig en fodboldspiller, der bliver stemplet på låret af dommeren med et gammeldags, klassisk sværtestempel.

Sidst er leg med billeder med til at give en tekst humor, og hvem vil ikke gerne more sig?

Brug sproglige billeder, og leg med vendinger og udtryk, din målgruppe kender.

Ord kan også løbe, hoppe og danse

Det dejlige ved sproget er, at det tillader alt. Du kan skabe alt. Det er ikke kun forbeholdt mennesker at bevæge sig. Alt kan bevæge sig. En boligindretning kan fx være krydret med godt design. Eller et julemåltid kan hoppe ind i ovnen, hvis de ovne, du sælger, er så gode, at maden gladeligt hopper ind og lægger sig parat (så længe den altså ikke får lyst til at hoppe ud igen …).

Sproget tillader alt. Vær kreativ.

Måske for poetisk for søgemaskinerne?

Nok har jeg lige konkluderet, at poesi i sproget er godt, men på nettet må vores poetiske trang endelig ikke løbe af med os. Søgemaskinernes botter kan nemlig ikke forstå de samme sproglige billeder, som vi kan.

Det er som sagt vigtigt at nævne de produkter, du sælger, og sælger du fx cykler, skal ordet cykler nævnes i menuen, i dine overskrifter og i dine underoverskrifter – uden at du selvfølgelig driver rovdrift på ordet og trætter læseren. Sælger du gamle, brugte cykler, kunne det måske være sjovt at kalde dem for havelåger – for det er jo netop det, en gammel, brugt cykel hedder i folkemunde.

Illustration af en cykel foran en havelåge

 

 

Problemet er bare, at en søgemaskine taler et lidt mere konkret sprog end os. Vi ved godt, at en havelåge både kan være lavet af træ og sidde i et stakit som indgang til vores have, men også være en gammel, rusten cykel. Men det ved søgemaskinerne bare ikke (endnu).

 

 

Fru Søge, illustration af bibliotekar

 

Er du i tvivl om, hvorvidt sproget er for poetisk, kan du altid ’spørge’ Fru Søge (min historie om bibliotekaren, der er en analogi på Google). Hvis du stod foran hende og efterspurgte en bog om cykler, ville hun aldrig vise dig dén, der hedder ”Havelåger”, for hun ville netop tro, de sad i et stakit. En søgning på havelåger på nettet viser også kun dem i stakittet.

Du skal naturligvis og tænke på din målgruppe i forbindelse med poetiske tekster. Skriver du en teknisk tekst til kaptajner om navigationsudstyr til broer på færger, skal du selvfølgelig ikke fylde den med sproglige billeder, analogier og poesi. Der må sproget godt være helt konkret og bære præg af logosappellen.

 

Vær aldrig så poetisk, at du kalder dine nøgleord noget andet.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Poetisk.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 12:46:302021-03-19 13:35:41Lækre hjemmesidetekster: Poesi i sproget
Fotografi af bogstavet g

Lækre hjemmesidetekster: Skriv direkte til læseren

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Kommunikationssituationen skal være klar. Modtagerne skal føle, der bliver talt direkte til dem, og være klar over, hvem afsenderen er. Der skal være et ligebyrdigt forhold mellem afsender og modtagere, så læserne ikke føler sig talt op eller ned til. Der er mennesker i begge ender af kommunikationssituationen, og derfor skal du (afsenderen) skrive personligt. Det betyder at bruge personlige pronominer (stedord) som jeg, vi, du i stedet for man eller undertegnede. Det ubestemte pronomen man bliver ofte brugt steder, hvor det ikke dækker over en ubestemt person eller gruppe, men hvor det lige så godt kunne være erstattet af et præcist subjekt (enten et personligt pronomen eller virksomhedens navn). Det giver et dårligt indtryk, hvis modtagerne ikke ved, om det er hele virksomheden, en speciel afdeling, direktøren eller en ansat, der skriver til dem. Fx ville det være enormt provokerende at modtage en e-mail, hvori der stod: ”Man har besluttet at forhøje dit abonnement med 100 kr. pr. måned”, fordi afsenderen forsøger at skjule sig. Så stå dog ved det!

Passivformer af verber (udsagnsord), fx sælges, købes, spises, sendes – altså dem med s til sidst – kan også sløre, hvem der gør hvad. Mens aktivformen, fx sælger, køber, spiser, sender, og et høfligt og venligt sprog gør både teksten mere inkluderende og personlig. Problemet med passivformen er, at du ligesom ved brugen af man kan gemme dig som afsender. ”Der sælges ikke nok, så det er blevet besluttet, at du skal betale et højere beløb.” Er I bange for at skrive, at I ikke sælger nok?

Et godt eksempel på et direkte sprog, hvor afsenderen tager sin modtager i hånden og er i øjenhøjde med læseren, er teksten på Domstolsstyrelsens underside til journalister, RETgodtatvide.dk. Den var en af vinderne af Sprogprisen 2017.

VELKOMMEN

I Danmarks Domstole har vi stor respekt for dit arbejde som journalist. Vi ved, at du typisk arbejder med korte deadlines. Og vi ved, at retsområdet er omfattende og komplekst. Det er baggrunden for, at vi her på siderne har samlet nogle af de informationer, som du kan få brug for, når du dækker en retssag.

Du kan få endnu mere at vide på Domstol.dk. Her finder du fx navne på de enkelte retters pressekontaktdommere. Der er også en særlig side med generelle informationer for pressen: domstol.dk/presse. Her kan du blandt andet finde og søge adgang til vores ekstranet til journalister. Ekstranettet viser elektroniske uanonymiserede retslister for retternes straffesager to uger frem i tiden.

Velkommen i Danmarks Domstole!

Eksemplet viser også en udpræget brug af patosappellen. Domstolsstyrelsen anerkender journalisternes følelser ved at skrive: ”Vi ved godt, du typisk arbejder med korte deadlines, og at arbejdet med retsområdet er komplekst og omfattende.” Og det viser, hvordan de har aktiveret deres læsere, skrevet i et let sprog og brugt interne links. Det er i det hele taget et godt eksempel på alt det, du lærer og kan købe her på a1kommunikation.

Tal direkte til modtageren, og skjul ikke, hvem afsenderen er.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Skriv-direkte.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 12:06:232021-03-19 13:34:34Lækre hjemmesidetekster: Skriv direkte til læseren
Fotografi af bogstavet i

Lækre hjemmesidetekster: Aktivér din læser

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Der er på forskellige leder og kanter forsket i, hvordan mennesker lærer bedst, og om der findes forskellige former for intelligens. Fælles for en del forskningskonklusioner er, at vi alle har brug for at blive inddraget aktivt i læringsprocessen. Fx er det for mange lettere at lære gennem leg, spil og computerspil end ved traditionel forelæsning og tavleundervisning. Vi husker simpelt hen bedre, når vi er blevet aktiveret. Desværre minder mange tekster om den traditionelle form for undervisning, for de er skrevet, så de glemmer at række ud efter læseren.

Heldigvis kan man aktivere læseren let ved hjælp af spørgsmål eller inkluderende overvejelser. Fx kan jeg nu spørge dig, om det, jeg har skrevet, giver mening for dig? Kan du uden at blinke fortælle mig, hvorfor du skal kramme BAMSEN? Hvis du nu sidder og tænker: ”Hvorfor taler hun om en bamse?”, kan du læse mere i artiklen Hvad er en god tekst?, eller du kan undre dig over, at jeg spørger dig om noget, du sagtens kan huske.

Jeg har her brugt spørgsmål og inkluderet dig, så nu glemmer du ikke, at det er vigtigt at blive aktiveret som læser, vel?

Aktivér dine læsere ved at stille spørgsmål til dem undervejs i teksten.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Aktiver-dine-læsere.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 11:02:542021-03-19 13:33:01Lækre hjemmesidetekster: Aktivér din læser
Fotografi af bogstavet o

Lækre hjemmesidetekster: Gode overskrifter og punktopstillinger

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

En hjemmesidetekst skal være overskuelig for brugerne, så de hurtigt kan finde den information, de søger. Skriver du en masse tekst, som kræver en mere tålmodig og informationstørstig læser, kan du altid indsætte Læs mere-funktioner, også kaldet accordions (engelsk ord for harmonika), hvor mere tekst folder sig ud.

Hvilken overskrift sælger bedst?

Dine overskrifter er en meget vigtig del af teksten, og samtidig skal din tekst indeholde underoverskrifter. En tekst uden underoverskrifter er nærmest ulæselig. At læse sådan en er som at løbe et maraton uden at have trænet sig op, og det kan de færreste overskue. Overskrifter er med til at navigere læseren rundt i informationerne og kan bruges til at fortælle de vigtigste pointer. Rigtig mange mennesker nøjes med at scrolle, så brug overskrifterne klogt. Og husk, at botterne altid læser dine overskrifter først, så nævn gerne nøgleord i starten af en overskrift.

5 råd til gode overskrifter

  1. Vær konkret. Giv læserne de informationer, de har brug for til at afkode, præcis hvad teksten handler om. Fx: ”Byg teksten overskueligt op”.
  2. Brug gerne imperativ (bydemåde). Fx: ”Skriv og sælg mere”.
  3. Stil gerne et spørgsmål. Fx: ”Hvordan skriver man sælgende tekster?”
  4. Skriver du artikler, er det en god idé at lade overskriften være tekstens pointe. Fx: ”Kommunikationsekspert fortæller, hvordan du sælger mere på nettet”. Sådanne overskrifter er typisk bygget op, så subjektet (grundleddet, fx han/hun/virksomheden) kommer først, efterfulgt af det aktive verbum (udsagnsord). Andre eksempler kunne være: ”Fodboldkvinder vinder sølv”, ”Verdenskendt restaurantchef udvider”.
  5. Undgå tomme overskrifter som ”Tips og tricks”. Tips og tricks til hvad? Brug dine nøgleord. Lav en søgeordsanalyse, så du ikke spilder pladsen.

På nettet må en overskrift gerne være lang, og den behøver ikke være supersælgende med sproglige billeder, bare den forklarer, hvad teksten handler om, så læseren hurtigt kan afkode, om den er værd at bruge tid på. Til gengæld skal et afsnit helst ikke være for langt. Jeg plejer at sige fire-fem linjer, så der skal altså ofte mange underoverskrifter ind.

Nogle virksomheder vurderer overskrifterne til at være det vigtigste i en tekst, fordi de især på mobilen bruges som redskab til hurtigt at finde de vigtigste pointer. Derfor vælger mange at lade alle pointerne eller nøgleinformationerne fremgå i overskrifterne.

Andre er mere fokuserede på, at overskriften skal give læseren lyst til at læse resten af teksten. Jeg vil anbefale en kombination. Den overskrift, der sælger bedst, er altså den, der fortæller dig det, du vil vide, og ikke mindst holder, hvad den lover. På min hjemmeside hedder overskrifterne under Korrekturlæsning:

  • Korrekturlæsning (som er et af mine vigtigste nøgleord/produkter).
  • Fleksibel levering til tiden (et vigtigt salgsargument, da de fleste opgaver haster og skal afleveres til tiden).
  • Hvad er korrekturlæsning? (mit nøgleord, og jeg rejser samtidig et spørgsmål, flere søger svaret på).
  • Priser, der giver mening (konkurrencedygtige priser).
  • Korrektur i alle filformater (korrektur er et af mine andre vigtige nøgleord ved siden af korrekturlæsning, og det, at vi læser i alle filformater, er et salgsargument).
  • Retskrivningsreglerne (ikke et af mine nøgleord, men et godt søgeord).

Da korrektur er et meget konkret produkt, som kræver grundighed og seriøsitet, er jeg ikke kreativ i mine overskrifter her.

Brug tid på gode overskrifter, der indeholder nøgleord. Læserne bruger overskrifterne til at navigere i teksten og danne sig et overblik over, om de kan finde den information, de søger. Overskrifter på nettet behøver ikke være forførende; du må gerne skrive de vigtigste pointer i overskrifterne.

Punktopstillinger letter læsningen

Et sælgende sprog er også et overskueligt sprog med en nem opbygning, så brug gerne punktopstillinger, som letter læsningen. Punktopstillinger er især egnede til fakta, opsummeringer eller gode råd – altså når vi bruger logosappellen, som du bl.a. kan læse mere om i artiklen Er du en troværdig afsender?

Nogle kommunikationseksperter sværger til punkter, for de gør teksten dejligt spiselig. Jeg er enig, så længe de ikke erstatter brødteksten fuldstændig. En tekst, der kun består af punktopstillinger og overskrifter, svarer til at se trailerkanalen hele dagen. Man kommer aldrig i dybden. I min optik skal der af hensyn til den informationstørstige læser, din egen troværdighed som specialist på et område og ikke mindst søgemaskinerne være en del brødtekst. Punktopstillingerne kan være pauser i teksten, men skal ikke udgøre hele teksten.

Punktopstillinger er overskuelige at læse og kan hurtigt give læserne den information, de søger. Men brug dem med måde. En tekst skal ikke udelukkende bestå af punktopstillinger.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Overskrifter-og-punktopstillinger.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 10:51:182021-03-19 13:32:18Lækre hjemmesidetekster: Gode overskrifter og punktopstillinger
  • Engelsk i dansk
  • Elsk dit emne!
  • Godt skrevet: “Verden af i går” af Stefan Zweig
  • En dygtig korrekturlæser
  • Hovskisnovski og andre vrøvleord

Ud med sproget!

Velkommen til vores blog.
Her kan du blive klog på kommunikation og sprog – gennem artikler, bøger og videoer. Tak, fordi du er med!

Om a1

Vi er et sproghus, der kan hjælpe dig med at få dine tekster til at virke – online og på tryk.
Vi skriver, redigerer, oversætter og korrekturlæser. Og rådgiver eller underviser andre i netop dét.

Kontakt

Skriv eller ring til os.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev får du kommunikation, korrektur og kærlighed. Og lidt tricks og små hemmeligheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Emner

  • Godt skrevet
  • Grammatik
  • Kommunikation
  • Korrektur
  • Sproghistorie
  • Tekstforfatning

a1kommunikation


Kronprinsessegade 68
1306 København K
+45 31433502
kontakt@a1kommunikation.dk

CVR: 32491936

Kontakt os

Hvem er vi?


Om a1

Referencer

Job i a1?

Læs for livet

Privatlivspolitik

Hvad laver vi?


Kommunikationsrådgivning

Kurser

Tekstforfatning

Redigering

Korrektur

Oversættelse

Følg os


Ud med sproget!

Kram bamsen

Videoer

Nyhedsbrev


© Copyright 2008-2022 · a1kommunikation
Scroll to top

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere

Cookie og Privatlivspolitik

Hvordan bruger vi cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse.

Klik på de forskellige faneblade til venstre for at finde ud af mere. Her kan du også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside. Læs evt. hele privatlivspolitikken her: Privatlivspolitik

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at bruge hjemmesiden og dens funktioner. Du kan derfor ikke blokere dem uden, at det får betydning for, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge blokering af alle cookies på denne hjemmeside.

Sådan sletter eller blokerer du cookies i din browser
Windows
Apple

Google Analytics Cookies

Når du besøger www.a1kommunikation.dk, bruger vi Google Analytics-cookies. Cookies hjælper os med at se, hvem der besøger vores hjemmeside og til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden og til at give os indsigt i, hvordan de besøgende bruger vores side. Den viden, vi får, bruger vi til at forbedre siden og brugeroplevelsen for dig som besøgende og til at målrette annoncer. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Andre eksterne services

Vi bruger YouTube, der kan samle personlig data som eksempelvis din IP-adresse.

Ændringer vil først træde i kraft, når du reloader siden.

Privatlivspolitik

Læs mere om cookies og datapolitik i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik