hjemmesidetekster Archives - a1kommunikation

# 6: Skriv let

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

Lækre hjemmesidetekster: Skriv positivt

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.

”Jeg er ikke terrorist.”

”Okay, men er der en grund til, du siger det?” … ”Nu gør du mig nervøs.”

Tager vi et eksempel fra ”Året, der gik i 2015”, hvor kendte muslimer rejste sig op og forsøgte at mane fordomme til jorden ved at hive den implicitte hjemmel frem i teksten og fx sige: ”Jeg er muslim, men ikke terrorist”, er klippet uheldigt, fordi det aldrig er en god idé at skrive, hvad man ikke er. Det kan godt være, man forsøger at lægge afstand til terrorister, men sprogteknisk er det et problem, for hvis bevidstheden først har opsnappet ordet, vil man automatisk forbinde netop de to ord: muslim og terrorist og gøre dem til associerede ord, foruden at man bare har fået ordet terrorist ind i hovedet uden at have skænket det en tanke til at starte med. Af samme årsag er det aldrig en god idé at komme hjem fra byen og sige: ”Jeg har ikke været utro” eller spørge:

”Du kan ikke se den bums, jeg har siddende på næsen, vel?” Sådan er det også for hjemmesidetekster, hvor en bogholder skal undlade at skrive: ”Jeg snyder aldrig med momsen og betaler aldrig skatten for sent,” mens frisøren skal undgå: ”Jeg har aldrig svitset håret i en afblegning.”
Vi bliver mistroiske og tænker: Er der mon en grund til, de skriver det? Og ordene svitse, snyde og skatten for sent har printet sig fast på vores nethinde, så vi ubevidst forbinder dem med de virksomheder, vi lige har læst om.

Desuden er negationer (ikke- og aldrig-formuleringer) negative.

Et positivt sprog, hvor vi fremhæver alt det gode, er ganske enkelt bedre kommunikation.

Det er heller ikke god markedsføringsskik at skrive, hvad du ikke er i forhold til dine konkurrenter. Fx ”Vi er ikke en af de kreditforeninger, der sætter bidragssatsen op.” Det er altid dårlig stil at nedgøre sine konkurrenter for at fremhæve sig selv.

Skriv altid, hvad du er, og aldrig, hvad du ikke er.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 6: Skriv let

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

Lækre hjemmesidetekster: Skriv let

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.

Tunge og lange ord gør teksten svær og utilgængelig, så vælg lette ord. Skriv fx hellere:
om end vedrørende og angående
hvis i stedet for såfremt
denne/dette i stedet for nærværende.

Undgå også lange, sammensatte ord a la systemudviklingskonsulenten, som jo egentlig bare er en konsulent, der udvikler systemer. En lækker tekst skal være som en delikat ret. Man må endelig ikke kløjes i den.

I 2008 begyndte SKAT at omformulere alle deres breve, fordi de fleste mennesker ikke kunne forstå dem. Fx kunne de formulere sig således:

I henhold til momsbekendtgørelsens § 72, stk. 5, skal virksomheden senest den 1. i tredje måned efter angivelsesperiodens udløb angive de i § 72, stk. 1, krævede oplysninger til SKAT.

De færreste mennesker behøver at kende alle paragrafferne; de skal bare vide, hvad de skal gøre: ”Husk at indberette moms inden den 1. marts.”

For kun 10 år siden formulerede mange offentlige instanser sig snørklet og ofte i kancellisprog, som er kendetegnet ved et langt forfelt i sætningen. Hvis subjektet (grundleddet) og det finitte verbum (det aktive udsagnsord) kommer for langt inde i en sætning, vil det ofte få sætningen til at virke meget tung. Det finitte verbum er det ord, der handler, mens subjektet er den, der udfører handlingen, fx: DU (subjekt) LÆSER (finit verbum).

Et eksempel på en tung tekst i kancellistil er denne definition af netop kancellisprog:

Den især i officielle skrivelser anvendte, af upersonlige faste formler sammensatte, i lange sætningsperioder og mange indskud indviklede, med henblik på nøjagtighed snarere end tekstens
klarhed affattede stil.

I dag har nærmest alle offentlige instanser og virksomheder fundet ud af, at det er en kæmpe fordel, hvis modtageren faktisk forstår det, de kommunikerer. Og det skriver jeg med et smil, for jeg sidder her og tænker: Hvordan kan man have troet andet?

Men det er selvfølgelig, fordi det i nogle situationer kan være en fordel, at afsenderen pakker sig ind i snørklede formuleringer og uforståelige sætninger. Det kan styrke deres autoritet, og vi sidder tilbage og tænker: ”Hold op, hvor er de kloge. Det er alt for indviklet for mig. De må virkelig vide, hvad de laver.” Og så var det bare sådan, man skrev førhen.

SKAT har som sagt ændret hele deres kommunikation, og i dag er teksterne brugerorienterede med brug af patos. De skriver direkte til borgeren, og her er et eksempel på et let sprog:

GAVER
Får du en gave, som er større, end hvad der almindeligvis er passende, skal du betale skat af den. Det gør du ved at skrive værdien af gaven på din årsopgørelse, rubrik 20. Der er ingen faste grænser for, hvad der er en almindelig gave, og hvornår den bliver så stor, at du skal betale skat. Hvis du er i tvivl, kan du ringe til os på 72 22 18 18.

Gaver, der altid er skattepligtige
En gave som tak for undervisning eller et foredrag er skattepligtig. Gaver, du får tilsendt, og som du kan anmelde på en blog, er skattepligtige, også selvom du vælger ikke at skrive om dem. Hvis gaven er et gavekort eller en kontantgave, skal du betale skat af beløbet. Ved tingsgaver skal du kun betale skat af den værdi, gaven har for dig.
Du skal selv indberette værdien af gaver. Det gør du ved at skrive værdien på din årsopgørelse, rubrik 20.

Et andet eksempel på et let sprog er denne tekst fra Chestnut Company, der bl.a. producerer kastanjedyner. Jeg har skrevet teksten, og mit mål var at skrive en forsidetekst, der forklarer, hvad virksomheden laver, og sætte scenen for modtagerne, så de ved, at vi har med en virksomhed at gøre, der sætter tradition, forskning og velvære i højsædet.

CHESTNUT COMPANY
Chestnut Company udvikler og producerer sansestimulerende produkter, der alle har en terapeutisk funktion og øger velværet. I århundreder har det været kendt, at puder og tæpper fyldt med kastanjer, frugtsten og nødder stimulerer kroppens sanseceller og skaber en øget kropsbevidsthed. Stimuleringen virker beroligende og bedrende og kan afhjælpe en lang række sygdomme og skabe øget livskvalitet.

Chestnut Company har med udgangspunkt i erfaringer fra sansestimulerende produkter udviklet en række kastanjeprodukter, der kombinerer naturlige healende egenskaber med mange års tradition og forskning.

Sproget skal være let uden brug af lange, sammensatte ord, og det aktive verbum (udsagnsord) skal komme i begyndelsen af sætningen.

Ord, din målgruppe kender

Husk også at tage læseren i hånden i forbindelse med dine valg af ord. Det er vigtigt, du bruger ord og vendinger, som din målgruppe er bekendt med, medmindre du selvfølgelig har tænkt dig at forklare ordene grundigt. Sælger du fx jagtudstyr eller har en jagtblog, kan du roligt kaste om dig med pürsch, anstandsjagt, hochsitz og andre jagttermer, for du ved, at dine læsere sandsynligvis har jagttegn og derfor kender termerne. Men er du revisor, der gerne vil sælge bogføring og assistance til nystartede virksomheder, nytter det ikke at skrive: ”Ligger du søvnløs over en negativ egenkapital? Og har du brug for at kende dækningsbidrag 1 og 2?”

Mange kender ikke til egenkapital og dækningsbidrag og vil højst sandsynligt få mere ud af at blive præsenteret for salgsargumenter som: ”Scan dine bilag ind på din smartphone, og slip for at tænke på bogføringen. Vi tager os af de tørre tal og guider dig til, hvor du kan spare penge og få skattefradrag.”

Du skal være i øjenhøjde med din læser. Du skal derfor bruge lette ord, din læser forstår – medmindre du forklarer svære ord grundigt.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 6: Skriv let

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

Lækre hjemmesidetekster: Skriv konkret

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.

Noget af det sværeste ved at skrive er at skrive konkret, præcist og ærligt. Og det er efter min mening det, der definerer en virkelig god tekst. At den er skrevet med kirurgisk præcision uden ét ord for meget, skåret lige ind til benet, så læseren ikke ét sekund er i tvivl om budskabet.

Desværre tror mange, at netop fordi søgemaskinerne elsker tekst, handler det om at producere det ene mere middelmådige ord efter det andet, og folk opretter blogs for et ondt ord – og skriver i det hele taget for meget på nettet uden at tænke sig om og værdige læseren en tanke. MEN det ER vigtigt at skrive konkret – også selv om teksten bliver kort. Så skriv hellere nogle flere tekster om andre eller nærliggende emner end at vrøvle derudad.

“Skær ned til det halve.

Og skriv den halvdel om.”

– Astrid Lindgren, forfatter

Her er et eksempel på en konkret tekst, jeg skrev i samarbejde med Kommunikationsenheden i Folketinget til ft.dk:

FOLKETINGSVALG

Mindst hvert 4. år er der folketingsvalg. Her fordeles de 179 pladser i Folketinget efter en metode, der sikrer, at alle dele af landet er repræsenteret i Folketinget. Ved valget er Danmark inddelt i 10 storkredse med mindre opstillingskredse under sig.

De opstillede partier skal normalt have mindst 2 % af stemmerne for at blive valgt ind. Det er de danske statsborgere, der vælger, hvem der skal sidde i Folketinget. Vælgerne stemmer på de kandidater, som de synes skal repræsentere deres holdninger. Det kaldes repræsentativt demokrati.

Det er Økonomi- og Indenrigsministeriet, der står for at afvikle folketingsvalg i Danmark. Men langt de fleste opgaver løses ude i kommunerne.

Der er utroligt meget at sige om folketingsvalg, men det vigtige er, at læseren hurtigt får de grundlæggende informationer. Ft.dk er en informationsside, der skal tilfredsstille modtagernes behov for nemt og hurtigt at finde de oplysninger, de søger. Andre informationer som, hvordan man stemmer, står i andre tekster.

At skrive konkret betyder også, at man gør abstrakte begreber konkrete. Det kan man gøre ved hjælp af eksemplificeringer, analogier, anekdoter og ved i det hele taget at kalde en spade for en spade. En del virksomheder har en tendens til især i deres visioner og forsidetekster at være meget ukonkrete ved fx at skrive:

”Vi udvikler skræddersyede systemer. Vi stræber altid efter at optimere og være i konstant bevægelse. Vores vision er at være de bedste til udvikling.”

Hvilke systemer? Optimere hvad? Bevægelse hvorhen? De bedste til udvikling af hvad?

Som jeg tidligere var inde på i afsnittet om argumentation, må du aldrig efterlade læseren med en masse spørgsmål. Og det kan abstrakte ord nemt gøre. Så vær præcis.

Her er et andet eksempel. En tekst, jeg også skrev i samarbejde med Kommunikationsenheden i Folketinget til ft.dk. Her har vi brugt storytelling, selv om teksten stadig er kort, konkret og fyldt med fakta. Ikke mindst overskrifterne er et godt eksempel på, hvordan læserne hurtigt skal kunne finde de informationer, de leder efter, og at det fungerer godt i hjemmesidetekster med korte afsnit på ca. fire-otte linjer.

ABSALONS BORG
Midt i København ligger i 1100-tallet en ø et godt stykke fra land ved det lille fiskerleje Havn. Øen hedder Slotsholmen. Biskop Absalon af Roskilde er meget interesseret i øen, for den vil være et godt forbindelsespunkt til Sverige, hvor han er ærkebiskop. Samtidig kan han fra øen overvåge handelen i Østersøen.
I 1160’erne opfører Absalon en fæstning på Slotsholmen – en borg med en svær mur omkring til at beskytte sig mod sørøvere: Absalons borg. Hvordan borgen præcis så ud, ved man ikke, men man ved, at det var en forholdsvis lille borg omgivet af en ringmur på 6-8 m’s højde.

Borgen bliver revet ned i 1369
Absalons borg står i godt 200 år. Efter Absalons død bliver den ofte angrebet. To gange bliver den brændt af. Værst går det, da Valdemar Atterdag i 1368 besejres af hansestæderne i Nordtyskland. Valdemars fjender fra Hanseforbundet river borgen ned til grunden.

Ruinerne blev først fundet i 1907
I 1907, da man graver ud til det nuværende Christiansborg Slot, støder man på resterne af borgmuren fra Absalons borg. De ligger under det nuværende Christiansborg og er åbne for offentligheden.

På slotspladsen kan man desuden i belægningen se halvcirkelformede markeringer af, hvor borgens ringmure engang stod.

Skriv konkret, og drop det ligegyldige fyld. Gør abstrakte ord konkrete.

“Perfektion er opnået, når der ikke er
mere at fjerne – ikke, når der ikke er
mere at tilføje.”

– Antoine de Saint-Exupéry, forfatter

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 6: Skriv let

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

Lækre hjemmesidetekster: Poesi i sproget

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.

Selv om vi skriver konkrete tekster og tekster til virksomheder, er det vigtigt at få poesi ind i sproget, så læseren danser gennem teksten og føler sig underholdt. På den måde får vi lettere solgt vores budskab. Poesi betyder naturligvis ikke, at vores tekst skal fremstå som et digt, nej, det betyder simpelt hen, at teksten er godt komponeret – ligesom en fængende popsang.

Variér dine sætninger

Det er vigtigt, du varierer dine sætninger, så sproget ikke bliver monotont og kedeligt. Du skal variere:

længden på sætningerne,
de ord, du indleder sætningerne med, og
sætningsopbygningen.

Et eksempel på en monoton tekst kunne være:

HAN VILLE LÆRE AT SKRIVE

Han ville gerne lære at skrive til nettet. Han vidste, at tekster er vigtige for salg og trafik. Han kunne godt skrive. Han skrev bare ikke gode tekster. Han havde svært ved at variere sit sprog. Han indledte næsten alle sætninger med ’han’. Hans sætninger havde næsten samme længde. Sætningerne var næsten bygget ens op med et subjekt (grundled) efterfulgt af et verballed (udsagnsled). Han havde brug for nogle gode skriveråd.

Et eksempel på poetisk sprog er denne tekst, jeg skrev for Coop.dk, der bl.a. sælger cykler:

CYKLER
Danmark er en cykelnation. Vi cykler til og fra, frem og tilbage,
opad, nedad og alle vegne. Tager cyklen med på landevejen, i
toget, på ferie, med til fest – og forhåbentlig med hjem igen.

Vi husker med kærlighed vores første cykel, fornemmer stoltheden,
da støttehjulene blev skruet af, og mærker ærgrelsen,
da cyklen blev stjålet, igen og måske igen. Men alt i alt føler vi
lykke over alle de oplevelser, vi har haft – på kun to hjul.

Her på siden har vi cykler til børn, damer og herrer – til jer, der
cykler meget, og jer, der cykler lidt. Mountainbikes til de aktive,
ladcykler til de praktiske og elcykler til de smarte. Og så er der
selvfølgelig citybikes til jer, der cykler til og fra.

Vores cykler er i høj kvalitet, og vores egne mærker er testet fra pedal til sadel,
for kun det bedste er godt nok til jer, der elsker cykler.

Sætninger er som musik. Forskellige toner og en god rytme med varierende elementer er nøglen.

Leg med billederne

En anden måde at skabe poesi i sproget på er ved at lege med sproglige billeder. Fx kender de fleste af os udtrykket fra top til tå, som betyder, at man har fået det hele med. Forestiller du dig, at noget er testet fra top til tå, kunne du i en tekst om produkter til børn fx skrive: ”Produkterne er testet fra hårspids til storetå.” Det skaber variation i sproget og understreger, at vi har at gøre med produkter til de små, og det leger med det sproglige billede, så læseren måske får et smil på læben.

Et andet eksempel kunne være, at du skal skrive en tekst om korrekt pleje af en græsplæne. De fleste af os kender til vendingen: Græsset er grønnere på den anden side af hegnet. En sådan vending kunne vi tviste og lege med: ”Her får du tips til, hvordan græsset kan blive grønnere på din side af hegnet.”

At lege med billeder er ikke kun med til at skabe variation og gøre sproget spændende at læse. Det kan også understrege, hvem du taler til, altså hvem din målgruppe er, for du kan bruge en jargon, humor eller indforståede kommentarer, som din målgruppe kender og sætter pris på. Det gør Oddset i deres reklamer ”Der er så meget, kvinder ikke forstår”, hvor man fx ser en kvinde overhøre sportsudtrykket ’han bliver stemplet lige midt på låret’, hvorefter hun forestiller sig en fodboldspiller, der bliver stemplet på låret af dommeren med et gammeldags, klassisk sværtestempel.

Sidst er leg med billeder med til at give en tekst humor, og hvem vil ikke gerne more sig?

Brug sproglige billeder, og leg med vendinger og udtryk, din målgruppe kender.

Ord kan også løbe, hoppe og danse

Det dejlige ved sproget er, at det tillader alt. Du kan skabe alt. Det er ikke kun forbeholdt mennesker at bevæge sig. Alt kan bevæge sig. En boligindretning kan fx være krydret med godt design. Eller et julemåltid kan hoppe ind i ovnen, hvis de ovne, du sælger, er så gode, at maden gladeligt hopper ind og lægger sig parat (så længe den altså ikke får lyst til at hoppe ud igen …).

Sproget tillader alt. Vær kreativ.

Måske for poetisk for søgemaskinerne?

Nok har jeg lige konkluderet, at poesi i sproget er godt, men på nettet må vores poetiske trang endelig ikke løbe af med os. Søgemaskinernes botter kan nemlig ikke forstå de samme sproglige billeder, som vi kan.

Det er som sagt vigtigt at nævne de produkter, du sælger, og sælger du fx cykler, skal ordet cykler nævnes i menuen, i dine overskrifter og i dine underoverskrifter – uden at du selvfølgelig driver rovdrift på ordet og trætter læseren. Sælger du gamle, brugte cykler, kunne det måske være sjovt at kalde dem for havelåger – for det er jo netop det, en gammel, brugt cykel hedder i folkemunde.

Problemet er bare, at en søgemaskine taler et lidt mere konkret sprog end os. Vi ved godt, at en havelåge både kan være lavet af træ og sidde i et stakit som indgang til vores have, men også være en gammel, rusten cykel. Men det ved søgemaskinerne bare ikke (endnu).

Er du i tvivl om, hvorvidt sproget er for poetisk, kan du altid ’spørge’ Fru Søge (min historie om bibliotekaren, der er en analogi på Google). Hvis du stod foran hende og efterspurgte en bog om cykler, ville hun aldrig vise dig dén, der hedder ”Havelåger”, for hun ville netop tro, de sad i et stakit. En søgning på havelåger på nettet viser også kun dem i stakittet.

Du skal naturligvis og tænke på din målgruppe i forbindelse med poetiske tekster. Skriver du en teknisk tekst til kaptajner om navigationsudstyr til broer på færger, skal du selvfølgelig ikke fylde den med sproglige billeder, analogier og poesi. Der må sproget godt være helt konkret og bære præg af logosappellen.

Vær aldrig så poetisk, at du kalder dine nøgleord noget andet.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 6: Skriv let

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

Lækre hjemmesidetekster: Skriv direkte til læseren

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.

Kommunikationssituationen skal være klar. Modtagerne skal føle, der bliver talt direkte til dem, og være klar over, hvem afsenderen er. Der skal være et ligebyrdigt forhold mellem afsender og modtagere, så læserne ikke føler sig talt op eller ned til. Der er mennesker i begge ender af kommunikationssituationen, og derfor skal du (afsenderen) skrive personligt. Det betyder at bruge personlige pronominer (stedord) som jeg, vi, du i stedet for man eller undertegnede. Det ubestemte pronomen man bliver ofte brugt steder, hvor det ikke dækker over en ubestemt person eller gruppe, men hvor det lige så godt kunne være erstattet af et præcist subjekt (enten et personligt pronomen eller virksomhedens navn). Det giver et dårligt indtryk, hvis modtagerne ikke ved, om det er hele virksomheden, en speciel afdeling, direktøren eller en ansat, der skriver til dem. Fx ville det være enormt provokerende at modtage en e-mail, hvori der stod: ”Man har besluttet at forhøje dit abonnement med 100 kr. pr. måned”, fordi afsenderen forsøger at skjule sig. Så stå dog ved det!

Passivformer af verber (udsagnsord), fx sælges, købes, spises, sendes – altså dem med s til sidst – kan også sløre, hvem der gør hvad. Mens aktivformen, fx sælger, køber, spiser, sender, og et høfligt og venligt sprog gør både teksten mere inkluderende og personlig. Problemet med passivformen er, at du ligesom ved brugen af man kan gemme dig som afsender. ”Der sælges ikke nok, så det er blevet besluttet, at du skal betale et højere beløb.” Er I bange for at skrive, at I ikke sælger nok?

Et godt eksempel på et direkte sprog, hvor afsenderen tager sin modtager i hånden og er i øjenhøjde med læseren, er teksten på Domstolsstyrelsens underside til journalister, RETgodtatvide.dk. Den var en af vinderne af Sprogprisen 2017.

VELKOMMEN

I Danmarks Domstole har vi stor respekt for dit arbejde som journalist. Vi ved, at du typisk arbejder med korte deadlines. Og vi ved, at retsområdet er omfattende og komplekst. Det er baggrunden for, at vi her på siderne har samlet nogle af de informationer, som du kan få brug for, når du dækker en retssag.

Du kan få endnu mere at vide på Domstol.dk. Her finder du fx navne på de enkelte retters pressekontaktdommere. Der er også en særlig side med generelle informationer for pressen: domstol.dk/presse. Her kan du blandt andet finde og søge adgang til vores ekstranet til journalister. Ekstranettet viser elektroniske uanonymiserede retslister for retternes straffesager to uger frem i tiden.

Velkommen i Danmarks Domstole!

Eksemplet viser også en udpræget brug af patosappellen. Domstolsstyrelsen anerkender journalisternes følelser ved at skrive: ”Vi ved godt, du typisk arbejder med korte deadlines, og at arbejdet med retsområdet er komplekst og omfattende.” Og det viser, hvordan de har aktiveret deres læsere, skrevet i et let sprog og brugt interne links. Det er i det hele taget et godt eksempel på alt det, du lærer og kan købe her på a1kommunikation.

Tal direkte til modtageren, og skjul ikke, hvem afsenderen er.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 6: Skriv let

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

Lækre hjemmesidetekster: Aktivér din læser

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.

Der er på forskellige leder og kanter forsket i, hvordan mennesker lærer bedst, og om der findes forskellige former for intelligens. Fælles for en del forskningskonklusioner er, at vi alle har brug for at blive inddraget aktivt i læringsprocessen. Fx er det for mange lettere at lære gennem leg, spil og computerspil end ved traditionel forelæsning og tavleundervisning. Vi husker simpelt hen bedre, når vi er blevet aktiveret. Desværre minder mange tekster om den traditionelle form for undervisning, for de er skrevet, så de glemmer at række ud efter læseren.

Heldigvis kan man aktivere læseren let ved hjælp af spørgsmål eller inkluderende overvejelser. Fx kan jeg nu spørge dig, om det, jeg har skrevet, giver mening for dig? Kan du uden at blinke fortælle mig, hvorfor du skal kramme BAMSEN? Hvis du nu sidder og tænker: ”Hvorfor taler hun om en bamse?”, kan du læse mere i artiklen Hvad er en god tekst?, eller du kan undre dig over, at jeg spørger dig om noget, du sagtens kan huske.

Jeg har her brugt spørgsmål og inkluderet dig, så nu glemmer du ikke, at det er vigtigt at blive aktiveret som læser, vel?

Aktivér dine læsere ved at stille spørgsmål til dem undervejs i teksten.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 6: Skriv let

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

Lækre hjemmesidetekster: Gode overskrifter og punktopstillinger

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.

En hjemmesidetekst skal være overskuelig for brugerne, så de hurtigt kan finde den information, de søger. Skriver du en masse tekst, som kræver en mere tålmodig og informationstørstig læser, kan du altid indsætte Læs mere-funktioner, også kaldet accordions (engelsk ord for harmonika), hvor mere tekst folder sig ud.

Hvilken overskrift sælger bedst?

Dine overskrifter er en meget vigtig del af teksten, og samtidig skal din tekst indeholde underoverskrifter. En tekst uden underoverskrifter er nærmest ulæselig. At læse sådan en er som at løbe et maraton uden at have trænet sig op, og det kan de færreste overskue. Overskrifter er med til at navigere læseren rundt i informationerne og kan bruges til at fortælle de vigtigste pointer. Rigtig mange mennesker nøjes med at scrolle, så brug overskrifterne klogt. Og husk, at botterne altid læser dine overskrifter først, så nævn gerne nøgleord i starten af en overskrift.

5 råd til gode overskrifter

Vær konkret. Giv læserne de informationer, de har brug for til at afkode, præcis hvad teksten handler om. Fx: ”Byg teksten overskueligt op”.
Brug gerne imperativ (bydemåde). Fx: ”Skriv og sælg mere”.
Stil gerne et spørgsmål. Fx: ”Hvordan skriver man sælgende tekster?”
Skriver du artikler, er det en god idé at lade overskriften være tekstens pointe. Fx: ”Kommunikationsekspert fortæller, hvordan du sælger mere på nettet”. Sådanne overskrifter er typisk bygget op, så subjektet (grundleddet, fx han/hun/virksomheden) kommer først, efterfulgt af det aktive verbum (udsagnsord). Andre eksempler kunne være: ”Fodboldkvinder vinder sølv”, ”Verdenskendt restaurantchef udvider”.
Undgå tomme overskrifter som ”Tips og tricks”. Tips og tricks til hvad? Brug dine nøgleord. Lav en søgeordsanalyse, så du ikke spilder pladsen.

På nettet må en overskrift gerne være lang, og den behøver ikke være supersælgende med sproglige billeder, bare den forklarer, hvad teksten handler om, så læseren hurtigt kan afkode, om den er værd at bruge tid på. Til gengæld skal et afsnit helst ikke være for langt. Jeg plejer at sige fire-fem linjer, så der skal altså ofte mange underoverskrifter ind.

Nogle virksomheder vurderer overskrifterne til at være det vigtigste i en tekst, fordi de især på mobilen bruges som redskab til hurtigt at finde de vigtigste pointer. Derfor vælger mange at lade alle pointerne eller nøgleinformationerne fremgå i overskrifterne.

Andre er mere fokuserede på, at overskriften skal give læseren lyst til at læse resten af teksten. Jeg vil anbefale en kombination. Den overskrift, der sælger bedst, er altså den, der fortæller dig det, du vil vide, og ikke mindst holder, hvad den lover. På min hjemmeside hedder overskrifterne under Korrekturlæsning:

Korrekturlæsning (som er et af mine vigtigste nøgleord/produkter).
Fleksibel levering til tiden (et vigtigt salgsargument, da de fleste opgaver haster og skal afleveres til tiden).
Hvad er korrekturlæsning? (mit nøgleord, og jeg rejser samtidig et spørgsmål, flere søger svaret på).
Priser, der giver mening (konkurrencedygtige priser).
Korrektur i alle filformater (korrektur er et af mine andre vigtige nøgleord ved siden af korrekturlæsning, og det, at vi læser i alle filformater, er et salgsargument).
Retskrivningsreglerne (ikke et af mine nøgleord, men et godt søgeord).

Da korrektur er et meget konkret produkt, som kræver grundighed og seriøsitet, er jeg ikke kreativ i mine overskrifter her.

Brug tid på gode overskrifter, der indeholder nøgleord. Læserne bruger overskrifterne til at navigere i teksten og danne sig et overblik over, om de kan finde den information, de søger. Overskrifter på nettet behøver ikke være forførende; du må gerne skrive de vigtigste pointer i overskrifterne.

Punktopstillinger letter læsningen

Et sælgende sprog er også et overskueligt sprog med en nem opbygning, så brug gerne punktopstillinger, som letter læsningen. Punktopstillinger er især egnede til fakta, opsummeringer eller gode råd – altså når vi bruger logosappellen, som du bl.a. kan læse mere om i artiklen Er du en troværdig afsender?

Nogle kommunikationseksperter sværger til punkter, for de gør teksten dejligt spiselig. Jeg er enig, så længe de ikke erstatter brødteksten fuldstændig. En tekst, der kun består af punktopstillinger og overskrifter, svarer til at se trailerkanalen hele dagen. Man kommer aldrig i dybden. I min optik skal der af hensyn til den informationstørstige læser, din egen troværdighed som specialist på et område og ikke mindst søgemaskinerne være en del brødtekst. Punktopstillingerne kan være pauser i teksten, men skal ikke udgøre hele teksten.

Punktopstillinger er overskuelige at læse og kan hurtigt give læserne den information, de søger. Men brug dem med måde. En tekst skal ikke udelukkende bestå af punktopstillinger.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 6: Skriv let