Kommunikation, korrektur og kærlighed
a1kommunikation
  • Tekstredigering
    • Bogredigering
    • Udbud og tilbud
    • Priser på redigering
  • Korrektur
    • Rapporter
    • Bøger
    • Magasiner
    • Hjemmesider
    • Lovtekster
    • CV og ansøgninger
    • Ph.d.er og specialer
    • Priser på korrektur
    • Abonnement
  • Tekstforfatning
    • Hjemmesidetekster
    • English copywriting
  • Oversættelse
    • Engelsk
    • Tysk
    • Fransk
    • Svensk
    • Norsk
    • Andre sprog
    • Priser på oversættelse
  • Layout
    • PowerPoint-præsentationer
    • Magasinudgivelser
    • Grafik og tryk
    • Eksempler på layout
  • Om a1
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Referencer
    • Job i a1
    • Sprogblog: Ud med sproget!
  • Søg
  • Menu

Indlæg

Foto af ordet ord i ordbogen

Julens historie – hvor kommer ordet jul fra?

23. december 2021/0 Kommentarer/i Sproghistorie /af Christina Ringby

Ordet jul hænger i dag uløseligt sammen med glinsende juletræer, syngende julemænd og dekorative julegaver. En kristen tradition. Men tænker vi egentlig over, at ordet jul har rødder helt tilbage til før kristendommen, hvor den blev forbundet med en helt anden fejring?

Ordet jul som begreb

At definere ordet jul er som at løse et mysterium. Noget tyder dog på, at jul kommer af det oldnordiske jôl, som formodentlig betød fester. Odin siges også at have haft samme betegnelse. Senere har ordet forgrenet sig til bl.a. det oldengelske gêol/gêoli (senere kendt som yule). Jul kunne være i familie med hjul, på grund af den enslydende klang, eller have rødder i det latinske jocus, som betyder vittighed/leg. Det engelske jolly kan endda have rod i jul. 

Ordet jul ses altså i mange forklædninger med et virvar af tråde, dog altid forbundet med fest, blot en lidt anden fejring end den med julemænd og julenisser.

At drikke jul

Langt før kristendommen blev jul brugt om en hedensk fest, en midvinterfest eller nytårsfest, hvor man fejrede, at solen for en stund stod stille, inden årets hjul atter drejede mod forårets, lysende varme.

Ved disse festivitas var det et must at ”drikke jul”. Sagt mere nutidigt: Man åd og drak mjød i lange baner, imens man skålede for guderne og for et frugtbart år. Denne tradition kan vi læse om i 900-tallet, hvor vi i den formentlig ældste nordiske kilde hører om Harald Hårfager af Norge, der vil drikke jul ude.   

Ordet jul hittede altså allerede i antikken og tidlig middelalder; det vi i Danmark kalder jernalder og vikingetid. I det gotiske sprog dukker ordet op i 300-tallet som jiuleis – en betegnelse for november eller december.

Det er svært at blive klog på, hvad festerne egentlig betød, men givetvis har der været tale om ikke én, men en række af fester. Hvornår disse præcis fandt sted, kender vi dog ikke svaret på.

Jul eller kristmesse?

Med kristendommens indtog forsøgte den kristne elite at erstatte julen, den hedenske midvinterfest med en fødselsdag for Kristi fødsel. Samtidig ville de bytte ordet jul ud med kristmesse. England hoppede med på vognen og bruger i dag ordet christmas. I dag knytter mange lande ordet til Kristi fødsel som fx det spanske navidad og det tyske weihnachten. I Norden blev idéen aldrig et hit. De har bibeholdt det oprindelige ord jul – også om den kristne fest.

Summa summarum

Etymologisk set er ordet jul en mudret størrelse. Tydeligt er det dog, at det dengang som i dag er en periode forbundet med glæde, folkelig fest og fællesskab.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Julens-historie.png 667 1000 Christina Ringby https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christina Ringby2021-12-23 10:03:542021-12-23 10:06:00Julens historie – hvor kommer ordet jul fra?
  • Tekstforfatterens empati – om ChatGPTs manglende evne
  • Korrektur: Råd #3 – Konsistens
  • Sproglig valgfrihed fjerner fokus
  • 10 gode skriveråd til specialestuderende
  • Installering af Yoast SEO

Ud med sproget!

Velkommen til vores blog.
Her kan du blive klog på kommunikation og sprog – gennem artikler, bøger og videoer. Dejligt, du er her!

Om a1

a1 er et sproghus, der hjælper dig med at se godt ud på skrift.
Vi skriver, redigerer, oversætter og korrekturlæser.

Kontakt

Skriv eller ring til os.

Følg os på Linkedin.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev får du kommunikation, korrektur og kærlighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Emner på bloggen

  • Kommunikation
  • Korrektur
  • Tekstforfatning
  • Sproghistorie
  • Godt skrevet

a1kommunikation


Zoarsvej 1
3480 Fredensborg
+45 22423485
kontakt@a1kommunikation.dk

CVR: 32491936

Kontakt os

Hvem er vi?


Om a1

Referencer

Job i a1?

Privatlivspolitik

Hvad laver vi?


Tekstredigering

Korrektur

Tekstforfatning

Oversættelse

Layout

Følg os


Nyhedsbrev

Sprogblog: Ud med sproget!

Videoer


© Copyright 2008-2023 · a1kommunikation
Scroll to top

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere

Cookie og Privatlivspolitik

Hvordan bruger vi cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse.

Klik på de forskellige faneblade til venstre for at finde ud af mere. Her kan du også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside. Læs evt. hele privatlivspolitikken her: Privatlivspolitik

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at bruge hjemmesiden og dens funktioner. Du kan derfor ikke blokere dem uden, at det får betydning for, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge blokering af alle cookies på denne hjemmeside.

Sådan sletter eller blokerer du cookies i din browser
Windows
Apple

Google Analytics Cookies

Når du besøger www.a1kommunikation.dk, bruger vi Google Analytics-cookies. Cookies hjælper os med at se, hvem der besøger vores hjemmeside og til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden og til at give os indsigt i, hvordan de besøgende bruger vores side. Den viden, vi får, bruger vi til at forbedre siden og brugeroplevelsen for dig som besøgende og til at målrette annoncer. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Andre eksterne services

Vi bruger YouTube, der kan samle personlig data som eksempelvis din IP-adresse.

Ændringer vil først træde i kraft, når du reloader siden.

Privatlivspolitik

Læs mere om cookies og datapolitik i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik