Velkommen til a1. Siden 2008 har vi læst korrektur og skrevet tekster for virksomheder, offentlige instanser og private. Skal vi også hjælpe dig med korrektur eller kommunikation? Vi er lige her. Ellers læn dig godt tilbage, og se 11 korte film, hvor du lærer om alle de danske ordklasser – på kun ca. 11. minutter.

11 ordklasser

På dansk har vi 11 ordklasser. Alle ordene i en ordklasse har fællestræk, som adskiller dem fra ord i andre klasser. Den mest kendte ordklasse er substantiverne (navneordene). For at blive dygtig til at sætte komma skal man kunne sine ordklasser.

Under hver beskrivelse kan du se vores film om netop ordklasserne. De tager i alt ca. 12 min. Det tager ca. 5 min. at læse teksten. Gør du begge dele, har du i hvert fald styr på de danske ordklasser, men her først en introfilm:

Substantiver (navneord) – alle tingene

Substantiverne er alle tingene, fx en ost, en is, et bord, en computer, en bog, en lampe, et smykke.
Substantiverne er enten fælleskøn (en ost) eller intetkøn (et bord).

Verber (udsagnsord) – ord, der bevæger sig

Verberne er den anden store ordklasse på dansk. Verberne (udsagnsordene) er alle de ord, der ‘handler’ – altså gør noget, fx spiser, drikker, sover, danser, griner, føler, hopper, læser eller lærer.

Adjektiver (tillægsord) – ord, der beskriver tingene

Adjektiverne (tillægsordene) er den tredje ordklasse. Tillægsordene er alle de ord, der beskriver noget. Det vil sige, alle de ord, Hemingway aldrig brugte, men franskmændene bruger rigtig meget. Fx fantastisk, forrygende, fremragende, forfærdelig, stor, lille, rar eller ubehagelig.
Adjektiverne lægger sig op ad substantiverne – de beskriver altså altid alle tingene – og det kan man huske, fordi endelsen på ordene er den samme: ’tiver’.

Pronomener (stedord) – ord, der tager ejerskab

Den fjerde ordklasse er alle pronomenerne. Pronomenerne (stedord) er alle de ord, der tager ejerskab, fx mit, dit, dem, deres, sit eller vores. Det kan også være alle de ord, der beskriver hvem, der gør noget, fx vi, du, I, jeg, eller spørger: hvem, hvad, hvilke?

Adverbier (biord) – ord, der ikke hører til andre steder

Adverbier er alle de små ’bier’, der summer rundt og ikke har nogen kube. Det vil sige ord, der ikke hører til andre steder. Når der er sagt, er der gudskelov nogle fællestræk, for det er ord, der refererer til placering eller retning i rum og tid, fx nedad og samtidig, adjektiver, der beskriver verber i stedet for substantiver, fx DEJLIG forfriskende pool. Ellers er adverbier ord som måske, heldigvis og derfor.

Artikler (artikler) – ord, der peger på noget

Artiklerne er de ord, der ’peger’ på tingene, fx en, et, den og det.

DET hus kunne jeg godt tænke mig.
Hvem gad ikke DET?
ET hus er jo nødvendigt, men ikke nødvendigvis EN nødvendighed, hvis man bor i lejlighed.

Talord – alle tallene skrevet med bogstaver

Talordene er nok den lettest ordklasse, for det er simpelt hen bare alle talordene, fx en, to, tre, fire, ottehundrede og nul.

Præpositioner (forholdsord) – ord, der viser en retning

Præpositionerne er alle de ord, der viser en retning eller alle positionerne, fx imod, henover, indenfor, i, til, foran, bagved. Forestil dig, at du har en bold, og det er alle de positioner, bolden kan bevæge sig i. Fx bagved dig, foran dig, hen imod dig, over dig, under dig og hen til dig.

Konjunktioner (bindeord) – ord, der binder sætninger sammen

En konjunktion er et ord, der binder en sætning sammen med en anden sætning. Konjunktion kommer af det latinske ord conjunctio, som netop betyder forbindelse. Det er altså ord som og, end, eller, men, mens og der.

Udråbsord – alle udråb

Udråbsord er svarord, hilseord og udtryk for sindstilstande. Fx ja, nej, fuck, hej, hejsa.

Lydord – alle lyde

Lydordene er alle de ord, der gengiver en lyd fx øf, muh, splat. Nogle lydord som øf og kykliky er optaget i Retskrivningsordbogen, ellers er det bare at bruge fantasien, hvis du skal stave dig til et af dem. Hvordan staver man fx til den lyd, en abe siger?

Vores passion er sproget, og vi brænder for at lære fra os. Men hvis du har brug for at få læst en tekst igennem for at være sikker på, at alt er korrekt, læser vi også korrektur.