Indlæg

Foto af en klokke

10 gode skriveråd til specialestuderende

/0 Kommentarer/i /af

Vi har allesammen været der (i hvert fald her i firmaet): At skrive speciale! Men det er ikke alle, der ved noget om at skrive, selvom de måske ved noget om det emne, de skriver om. For faktisk er skrivning en hel disciplin for sig, og det er derfor helt forståeligt, at de fleste går kold undervejs. Vi har samlet 10 gode skriveråd til dig som specialestuderende, så det (måske) bliver helt rart at skrive …?

  1. Læg en plan for dine skrivedage, og sørg for at afsætte 2-3 dage på gennemlæsning og evt. redigering. Så har du også en buffer, hvis du kommer under pres og fx har brug for en halv dag mere til liiiiige at få noget skrevet færdig. Vær realistisk. Læg ikke en optimistisk plan, fordi det kunne være rart at skrive teoriafsnittet tirsdag aften efter arbejde. Vær også så realistisk, at du har dine pauser med i planen. Både de planlagte (fest, fødselsdag, arbejde) og de spontane (gå en tur, drikke en øl med samboen). På den måde bliver det også rart for dig at skrive speciale, fordi du ikke kommer under pres (selvom det for de fleste altid vil være liiiidt stressfyldt …). Husk, at du er den, der kender sig selv bedst. Du har skrevet mange opgaver og ved, hvor dine styrker og udfordringer ligger. Tag højde for det i planen. Har du fx brug for lang tid til at komme i gang, hvor du går og tænker en masse tanker? Har du svært ved at skrive under pres, eller har du brug for at være lidt presset for at kunne skrive?
  2. Lav en klar disposition, som passer med din plan. Fx ”1. del af teoriafsnittet, mandag, tirsdag og onsdag den 15., 16. og 17, 3 sider/7.200 tegn”. Husk at opdele din disposition i antal sider/tegn, så du på den måde skriver dit speciale i bidder og kan forkorte undervejs, hvis et afsnit fylder for meget i forhold til din disposition. Det er meget lettere end at skulle forkorte 5 sider i hele specialet til sidst.
  3. Kom hurtigst muligt i gang med at skrive. Vær ikke bange for den blinkende cursor og det hvide papir i Word. Det er meget lettere at redigere noget møg end sidde og vente på, at alle guldkornene flyver ud af én. Og husk, at ALLE (også de bedste forfattere, professorer og andre specialestuderende) redigerer løs og skriver noget møg, som de sletter eller omformulerer. Kom bare i gang!
  4. Hav et dokument åbent (eller en notesbog liggende ved siden af computeren), så du altid har et sted at skrive alt det ned, du skal huske at få med. De fleste kommer i skriveprocessen i tanke om 117 ting, men glemmer at skrive dem ned, og så har de hurtigt glemt alt om dem. Det kan være alt fra ”husk at tjekke, at det er det samme, jeg skriver på side 8” til ”jeg mangler da lige at læse den der artikel om det der”.
  5. Skriv indefra og ud. Start fx med teoriafsnittet, så empirien og dernæst analysen. Afslut med konklusionen og til sidst indledningen. Du vil opdage, at indledningen bliver utroligt meget lettere at skrive, når du igennem hele specialet har skrevet dig varm og præcis ved, hvad dit speciale handler om. De fleste starter med indledningen og går helt kold i den blinkende cursor, fordi de slet ikke aner, hvad de skal skrive. Det er klart. De har jo ikke skrevet specialet endnu … Selv de professionelle skriver indefra og ud.
  6. Sørg for, at du i opgaven svarer på dine spørgsmål i problemformuleringen og opsummerer svarene i konklusionen. Læs evt. indledningen og konklusionen lige efter hinanden, så du er sikker på, at du netop får svaret konkret på det, du har sat dig for at undersøge.
  7. Vær grundig. Brug tid på formalia. Sørg for, at specialet fx ikke er længere end det tilladte antal tegn. At din indholdsfortegnelse er opdateret (gør det som det sidste, når du er helt færdig), at du har husket at skrive alle henvisninger i litteraturlisten, at du har tjekket dine noter igennem og sikret, at du har fået alle dine gode pointer med.
  8. Vær omhyggelig. Sjusk og fejl får dit speciale til at virke useriøst, og det kan irritere læseren (underviser og censor) ’at snuble’ i teksten. Men faktisk kan du undgå en del fejl ved at være omhyggelig. Sørg fx for at citere korrekt. Læs citaterne grundigt igennem, og sammenlign med teksterne, du citerer fra. (Citater skal i øvrigt enten i kursiv eller citationstegn – aldrig begge dele.) Sørg også for, at alle egennavne er korrekte. Googl dem, hvis du er i tvivl om stavemåden, og sørg for, at egennavne er stavet ens specialet igennem. Og prioritér dine gennemlæsninger, hvor du har mulighed for at rette slåfejl og dårlige formuleringer, som læseren snubler over.
  9. Bed gerne om hjælp. Spørg folk omkring dig, om de vil læse dele (eller hele) specialet igennem. Måske ved de ikke meget om emnet, men kan muligvis hjælpe med at udpege passager eller kapitler, hvor sproget er kringlet eller pointerne uklare.
  10. Jo mere struktureret du bliver i din planlægning; jo mere realistisk du er i forhold til, hvor meget tid du skal bruge på det – jo lettere (og sjovere) bliver det for dig at skrive. Det behøver ikke at være natteræs på natteræs og nedbidte negle. Når det er sagt, er det hårdt for mange at skrive speciale. Men husk, at specialet skal vise, at du kan finde ud af at skrive en stor opgave, og at du har forstået, hvad det vil sige at studere. Læg ikke liv og død i det; det er jo trods alt bare en stor opgave, og om lidt er det slut …

Korrekturlæsning af speciale

Har du brug for at få læst korrektur på dit speciale, hjælper vi dig gerne. Vi har hjulpet studerende med korrekturlæsning af specialer siden 2008. Og ellers ønsker vi dig rigtig meget held og lykke med skrivningen.

Foto af en klokke

Foto af magnetbogstavet æ på et køleskab

Korrektur: Råd #1 – Stavefejl

/0 Kommentarer/i /af

En vigtig del af korrekturen er naturligvis stavefejl, og et langt stykke hen ad vejen kan du selv opsnappe dem.

1) Husk at læse langsomt, når du læser korrektur på dine tekster, så du ikke læser, hvad du ved, der skal stå, men læser det, der faktisk står. I lange ord betyder det, at du skal læse stavelserne.

2) Slå op, slå op, slå op. Lad være med at være for fin (eller sjusket) til ikke at slå ord op i ordbogen. Alle korrekturlæsere gør det, og selv de bedste er ofte i tvivl om stavningen af et ord. Vi har vist også alle sammen en akilleshæl, når det netop kommer til stavning. Ord, man simpelthen bare ikke kan huske, hvordan staves fra gang til gang. Staves det tunnelen, tunnellen, tunellen, og hvad med stilet, stillet? Og skal gå på mod være i ét ord, tre ord eller med bindestreger? De to bedste netordbøger er Retskrivningsordbogen: https://dsn.dk/ og Ordnet: https://ordnet.dk/, så brug dem flittigt.

3) Husk altid at køre Words stavekontrol, når du er færdig med din tekst. Også selvom du har rettet de fejl, der har været markeret med rødt undervejs i dokumentet. Der kan faktisk sagtens være endnu flere fejl, som Word af en eller anden (mystisk) grund ikke har markeret med rødt, men som dukker op, når du klikker på ”Editor”, som stavekontrollen hedder i de nyeste versioner.

4) Slå altid egennavne (det vil sige navne på personer, steder, titler, virksomheder) op på Google. Det kan være rigtig flovt for dig, hvis du fx staver navnet på din modtager i fx en jobansøgning forkert. Det er også flovt at skrive titlen på en film forkert, hvis du fx er filmanmelder. Så husk altid at google egennavne, og tjek, at den stavemåde, du vælger at bruge, kommer fra en lødig hjemmeside. Husk også at tjekke, at der er konsistens i måden, navnet bliver skrevet på igennem teksten. Altså at stavemåden er ens ALLE steder. Et svært egennavn som Fyodor Mikhailovich Dostoevsky kan du måske let komme til at skrive på forskellige måder igennem teksten. Kopier evt. ordet, og sæt det ind alle de pågældende steder.

5) Få altid en god ven til at læse korrektur på din tekst. Også selvom vedkommende måske ikke er den fødte sprogekspert. En del stavefejl er faktisk slåfejl, som de fleste mennesker let kan opfange, men som dig, der har skrevet teksten, har svært ved at se, når du læser dokumentet igennem, fordi dit øje ved, hvad der skal stå. Ofte skriver folk fx ’der’, når der skal stå ’det’ og omvendt. R og T ligger også lige ved siden af hinanden på tastaturet, så fejlen er let at lave, og stavekontrollen fanger ikke fejlen, fordi begge ord jo er korrekte.

6) Læs altid din tekst igennem med friske øjne. Læs den, når du har skrevet den (som jeg skrev ovenfor), og læs den igen dagen efter. Det er utroligt så mange ekstra fejl, man opdager, når teksten har fået lov til at ligge natten over.

Med disse 6 råd til stavning kan du let blive din egen korrekturlæser og undgå en del fjollede og unødvendige fejl. Stavefejl og slåfejl giver ofte også det indtryk, at afsenderen har sjusket og ikke brugt den fornødne tid – og det kan faktisk tolkes som disrespekt – eller i hvert fald sætte afsenderen i et rigtig dårligt lys.

Korrekturlæsning, korrekturtegn og kolde facts om korrektur

/0 Kommentarer/i /af

Korrektur kommer af det latinske ord correctura, som betyder ‘rettelse’.
Correctura stammer fra verbet corrigere, altså at ‘rette’ eller ’korrigere’.

En korrekturlæser er en sprogekspert, der retter en tekst igennem, så den bliver korrekt. Det betyder selvfølgelig, at alt det, korrekturlæseren ikke retter, også er korrekt, og læsningen er dermed en nødvendig validering af teksten. At en tekst er korrekt, vil sige, at grammatikken er rigtig, der ikke er stavefejl, ej heller syntaksfejl (at sætningsdelene står forkert i forhold til hinanden), opsætningsfejl og orddelingsfejl. Det betyder også, at vi lægger os op ad det, vi kalder rigssprogsnormen.

Det vil sige det akademiske skriftsprog, administrationens og skolens sprog ”uden de selvafbrydelser, sætningsknuder og løse udgange mv., der er karakteristiske for det talte sprog … Rigssprogsnormen omfatter heller ikke de særheder, som kendetegner det juridiske sprog eller kancellisproget.” (Dansk Sprog, En grundbog, side 69).

En sprognorm er et sæt fælles sprogregler for en gruppe af mennesker, som gør, at vi forstår hinanden og deler den samme antagelse om, hvad fx pænt sprog og grimt sprog er. Sproget ændrer sig inden for forskellige skriftlige (og mundtlige) genrer, og det er derfor også en del af korrekturlæserens opgave at vide, om ordvalget inden for den pågældende genre er det rigtige (og passende).

Forlag, avishuse og det offentlige er med til at udbrede rigssprogsnormen. Men det er i særdeleshed Dansk Sprognævn, der normgiver gennem Retskrivningsordbogen, og arbejder du for en offentlig instans, SKAL du følge reglerne inden for stavning, bøjning og tegnsætning på dansk. Det findes der simpelthen en lov om. Den hedder Lov om dansk retskrivning.

Korrekturlæsning har igennem århundreder været en meget respekteret og nødvendig disciplin, inden bøger og aviser blev sendt ud i offentligheden. Da man ikke havde computere, brugte man korrekturtegn, når korrekturlæseren rettede i en tekst. Tegnene bruger vi stadig, når vi en sjælden gang imellem læser korrektur på print. Du kan se dem her:

Foto af korrekturtegnene

Kilde: Politikens Håndbog i Nudansk, 5. udgave

I Danmark er der mange selvudråbte korrekturlæsere. Folk, som mener, ”de har flair for sproget” uden egentlig at have taget en uddannelse eller kende til reglerne bag rettelserne. I andre lande, fx Frankrig, er korrekturlæsning en meget respekteret disciplin, som altid kræver uddannelse og kaster en god hyre af sig.

Foto af et opslag på ord i ordbogen

Engelsk i dansk

/0 Kommentarer/i /af

Er dansk dansk? Ja, det er det jo – for det er det, vi kalder vores modersmål. Men hvis vi kigger nærmere på ordforrådet, kunne svaret lige så godt være: Nej – dansk er et sammensurium af forskellige sprog, som er sat ind i en fælles grammatisk ramme, som vi kalder dansk. Men kan fremmede ord – herunder især engelske ord – fylde for meget i dansk? Og hvordan skriver vi engelske ord på dansk?


Gennem hele vores danske sprogs historie – siden det opstod i middelalderen som en gren af oldnordisk – har vi lånt ord fra andre sprog (ja, det hedder det, selvom vi beholder dem). Til at begynde med kom ordene især fra latin og græsk (fx kirke og påske), i middelalderen var indflydelsen fra tysk massiv (fx arbejde og bukser), senere var ord fra fransk dominerende (fx direktør og journalist), og siden anden verdenskrig er langt de fleste nye ord kommet fra engelsk (fx computer, film og okay).

Man kan mene, at engelske ord er for dominerende i vores nationalsprog. Hvorfor hedder det fx Q1 (first quarter), når det lige så godt kunne hedde 1. kvartal? Og hvorfor skriver man project manager, når man kunne skrive projektleder? Det er temmelig udbredt at vælge et engelsk ord fremfor den danske pendant, selvom betydningen er den samme – det gælder fx sustainability i stedet for bæredygtighed, business model i stedet for forretningsmodel og by the way i stedet for forresten eller i øvrigt. At man vælger disse engelske ord fremfor de danske, skyldes nok, at man synes, det lyder smartere eller mere businessagtigt (business er faktisk et dansk ord – det står i Retskrivningsordbogen).

Er det OK at bruge engelske ord i dansk?

Der er naturligvis ikke noget galt med at bruge engelske ord, som er fuldt integrerede i dansk – og dermed danske – men måske skal man være påpasselig med at bruge for mange engelske ord, som ikke er integrerede i sproget. En god tommelfingerregel er at slå ordet op i en ordbog: Hvis ordet står i ordbogen, er det et udtryk for, at ordet er integreret i det danske sprog; og hvis ordet ikke står i ordbogen, er det værd at overveje, om man hellere skulle erstatte det med et dansk ord. Fx findes sms i Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo), keyaccountmanager i Retskrivningsordbogen (dsn.dk), og lowkey i ordbogen Nye ord i dansk, som er den ordbog, der er hurtigst til at optage nye engelske ord i dansk. Der er dermed ikke noget i vejen med at bruge disse engelske – og nu også danske – ord i en tekst, for de betragtes officielt som en del af sproget. Omvendt kan man ikke finde fx machine learning, service manager eller business unit i nogen af de nævnte ordbøger, og det kan derfor godt være, at det stikker for meget ud at bruge ordene i sin tekst – medmindre de pågældende ord er gængse eller jargon indenfor tekstens genre, hvormed de naturligvis er gangbare.

Korrektur: Hvordan skriver vi engelske ord på dansk?

Når vi læser korrektur, går vi normalt ikke ind i sådanne diskussioner af, om engelsk fylder for meget. Til gengæld blander vi os i, hvordan de engelsk ord og udtryk skrives. Der er især to ting, som vi er opmærksomme på i korrekturlæsningen, når det gælder engelske ord og udtryk:

  1. Ligesom alle andre danske ord skal skrives med lille forbogstav, medmindre der er tale om navne eller initialforkortelser, skal engelske ord i dansk også skrives med lille forbogstav. Så det er altså ikke korrekt at skrive Service Manager – det skal skrives med små forbogstaver: service manager. Og det samme gælder ord og udtryk som fx business unit, service operations manager, research consultant, business development director, project coordinator og team lead. Det er temmelig udbredt at skrive sådanne ord med store forbogstaver (også på engelsk), og der er helt sikkert nogen, der mener, at de skal skrives med store forbogstaver – for sådan plejer man at gøre – men det strider altså mod dansk retskrivning, og dermed retter korrekturlæseren til små forbogstaver.
  2. Ligesom vi generelt skriver sammensætninger i ét ord på dansk (i absolut modsætning til engelsk, hvor sammensætninger for det meste skrives i flere ord), skal sammensætninger med både engelske og danske ord også skrives i ét ord (evt. med bindestreg): machine learning-værktøj, forretnings-essentials, marketingmanager, produkt-manager (jf. product manager), jumping around-agtig. Det gælder altså sammensætninger, der indeholder noget dansk, hvorimod det ikke gælder rent engelske sammensætninger – de opfattes nemlig som en form for citat og skrives derfor, som de skrives på engelsk (fx project coordinator og business development), og korrekturlæseren ændrer dermed ikke på det. Hvis det skulle ske, at disse engelske ord blev optaget (for alvor) i det danske sprog – og i ordbøgerne – ville man skulle skrive dem i ét ord (projectcoordinator og businessdevelopment), for sådan gør man på dansk. Det er dog ikke så oplagt, at det skulle ske, for vi har de samme ord på dansk i forvejen: projektkoordinator og forretningsudvikling.
Fotografi af bogstavet k

Lækre hjemmesidetekster: Læs korrektur

/0 Kommentarer/i /af

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Hvis der er fejl på en hjemmeside, hvad enten det er grammatiske, indholdsmæssige eller tekniske fejl, slækker det på troværdigheden, og ofte vil modtagerne sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er en seriøs virksomhed, de tør handle med. Især er det et problem, hvis du sælger produkter, der på ingen måde må indeholde fejl. For hvordan skal modtageren have tillid til perfekte produkter, hvis du ikke engang kan lave en perfekt hjemmesidetekst?

Nogle gange skal der ikke mere end et forkert sat komma til at ændre hele meningen, som det klassiske eksempel:

”Lad os spise farmor”, som selvfølgelig burde have været:
”Lad os spise, farmor”, medmindre altså man er kannibal og har set sig sur på den gamle hejre, så ned skal hun!

Et andet sjovt eksempel er dette fra Fuck, en lækker røv af forfatteren Susanne Staun:

”Viggo ligger i laden og knalder det uhumske svin”, som burde have været: ”Viggo ligger i laden og knalder, det uhumske svin”, medmindre Viggo har fundet en uhumsk mand, han lige vil knalde inden aftensmaden.

Du bør derfor undgå fejl ved at finpudse teksterne både stilistisk, grammatisk og teknisk.

Få andre til at læse dine tekster, og prioritér at bruge penge på en dygtig korrekturlæser.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

Et close-up af ordet korrektur fra Nudansk Ordbog

Korrektur, når det er bedst

/0 Kommentarer/i /af

Der findes mange i Danmark, der tilbyder korrektur, for hvor svært kan det være at rette andres fejl, når man alligevel taler sproget?

Faktisk er det ret svært, og skal du eller din virksomhed have læst korrektur, skal I finde nogen, der har uddannede korrekturlæsere siddende. Helst dem, der har taget en videregående uddannelse inden for sprog, så de har en grundlæggende forståelse for hele sprogets opbygning med alle dets systemer og finurligheder.

Vidste du fx, at der findes et sætningsskema, som sætter sproget på formel? Og at der findes et skema for både ledsætninger og helsætninger? Eller at et adjektiv bliver til et adverbium, hvis det beskriver et verbum i stedet for et substantiv, som ellers er det, der kendetegner adverbier? Eller at ord har en anatomi ligesom kroppen – at de består af flere led og dele?

At kende sproget ind til benet er nødvendigt for en fejlfri tekst. Det er fx ikke ligegyldigt, om du er lige glad for sushi og pizza eller ligeglad med fastfood – for nu at tage et simpelt eksempel, der viser, at en enkelt rettelse som ét eller to ord kan ændre hele betydningen af en tekst.

En dygtig, uddannet korrekturlæser kan også holde øje med flere fejl på én gang – ligesom en dygtig kok kan smage på en gryderet og bestemme alle ingredienser – for nu at blive i madens verden. Og det er vigtigt, for det er aldrig bare stavefejl, man kigger efter. Det er meget mere end det. En god korrektur omfatter:

  • Tjek af stavefejl. Også dem, Word ikke fanger.
  • Tjek af grammatiske fejl. Skal der t på enorm(t) godt?
  • Tjek af tegnsætning. Skal kommaet foran eller efter som om?
  • Tjek af fejl i syntaksen (helheden). Er sætningerne rigtigt sat sammen, eller står verbet, hvor substantivet bør stå?
  • Tjek af egennavne. Hvordan staver man egentlig til Warshawa? Eller Caroline Wozniacki?
  • Tjek af opsætningsfejl. Passer overskrifter med indholdsfortegnelsen og billeder med tekst?
  • Tjek af indholdet. Giver teksten mening, eller er forfatteren kommet til at skrive noget sludder?
  • Tjek af konsistens. Står der både fx og f.eks. og selvom og selv om?
  • Tjek af retningslinjer. Følger teksten kundens sproglige retningslinjer?
  • Dobbelttjek af det, vi lige har tjekket.

Men det er kun det tekniske. Som vi tidligere har skrevet i et indlæg om dygtige korrekturlæsere, er korrekturen også en validering af teksten, og korrekturlæseren er trænet til at se teksten i den kommunikationssituation, den er skrevet.

Fagligheden og en stor sprogviden er altså nødvendig for en god korrektur. Det må du ikke gå på kompromis med, uanset hvor billigt du kan få det andre steder. Hvis korrekturen ikke er korrekt, er den jo ingenting værd. Det er også meget bedre at få en mekaniker til at reparere bilen end en, der kun ved, hvordan man åbner motorhjelmen. Vi skal ned i maskinrummet og pille ved alle detaljerne.

Og så behøver jeg vel ikke at skrive, at vi hos a1 kun har cand.mag.er med mange års erfaring med korrektur tilknyttet, vel? …

Foto af ordet komma fra Retskrivningsordbogen

Kommakrigens nye begyndelse

/0 Kommentarer/i /af

Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation.

Debatten om kommaet brød atter ud i medierne i januar 2015, da blandt andre Kristeligt Dagblad og Politiken satte kommateringen på dagsordenen efter mere end 10 års fred.

Lær at sætte nyt komma her.

En tilbagevendende konflikt om det danske komma starter denne gang hos Dansk Sprognævn, da formanden Jørn Lund ønsker klarhed over kommareglerne. Andre sprogforskere, heriblandt ph.d. og ekstern lektor Ruben Schachtenhaufen fra Københavns Universitet mener, at kommateringen fungerer udmærket, da forståelsen af en almindelig professionel tekst er intakt med de nuværende regler.

Vi spiser far
             vs.
Vi spiser, far

Den længerevarende kommakrig startede tilbage i 1996 og raserede frem til 2004, efter Dansk Sprognævn i 1996 udgav en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Den udgave hersker stadig og giver danskerne valget mellem det nye komma som erstatningskomma for pausekommaet eller at lade det grammatiske komma af tysk forbillede stå som anden valgmulighed, når der tekstforfattes.

Man indfører og fjerner kommaet

Med indførelsen af det nye komma fjernede man samtidig muligheden for pausekommaet af engelsk oprindelse, der havde eksisteret på lige fod med det grammatiske komma, som begge havde mere end hundrede år på bagen.

De to valgmuligheder har vi stadig den dag i dag, men flere sprogforskere mener, at mange danskere efterhånden har blandet dem sammen, og selv hvis man konsekvent bruger det ene af de to kommaer, er det stadig kun cirka 100 danskere, der kan sætte et helt korrekt komma.

Med indførelsen af det nye komma valgte man fra Dansk Sprognævn at anbefale denne type, når der skulle tegnsættes, men både Kulturministeriet og Undervisningsministeriet holdt fast i det grammatiske komma, og det nye komma måtte dermed nøjes med mere perifere fans fra eksempelvis DSB’s blad ”Ud & Se2, ”Flyvevåbnets Officersskole” og Jehovas Vidners blad ”Vagttårnet”.

Danskerne vil gerne kommatere rigtigt

Trods dele af sprogforskernes ønske om, at kommareglerne nedtones, viser en nylig megafonmåling fra starten af 2015 omvendt, at mere end 70 procent af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt, hvordan man sætter et komma, og 40 procent mener samtidig, at der skal bruges flere ressourcer på at undervise korrekt i kommatering i folkeskolen.

Problematikken stikker, ifølge en stor del af sprogforskerne, dybere end kommateringen, nemlig grammatikken bag, og her er danskerne på bagkant, når det handler om at udpege en hovedsætning, en ledsætning og en helsætning. Og det er nødvendigt for både at kunne sætte det grammatiske komma eller bruge det nye komma.

Kommakrigen er igen brudt ud og varede sidst i mere end otte år. Det bliver spændende at se, hvor Dansk Sprognævn denne gang lander de følelsesladede diskussioner.

Du kan teste dine egne kommaskills på Dansk Sprognævns hjemmeside:

Test med startkomma

Test uden startkomma

Kilder:

http://politiken.dk/kultur/ECE2563907/hvorfor-er-det-at-vi-hele-tiden-diskuterer-hvordan-man-skal-saette-komma-paa-dansk/

http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2510228/sprogforsker-kommaer-er-ret-ligegyldige/

http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/skyggen/ECE7342377/Kommakrig.+Åh+nej,+ikke+igen/

Foto af ordet detalje fra Nudansk Ordbog

Djævelen ligger i detaljen

/0 Kommentarer/i /af

Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation.

Hver eneste dag forsøger virksomheder og organisationer fra det private og offentlige at tilkæmpe sig opmærksomheden gennem tusindvis af nye informationer på de mange medieplatforme. Kanalerne er mangfoldige, og kommunikationen foregår gennem de etablerede hjemmesider eller månedlige nyhedsbreve. Det er også muligt at hente opmærksomheden gennem indlæg med fotos og tekst på de sociale medier, velskrevne artikler på en blog som denne eller via de etablerede nyhedsmedier.

Mange af disse tekstproduktioner er desværre uden en ordentlig korrektur og i flere tilfælde uden egentlig tekstredigering, der gør sætningerne til små knuder og ødelægger læserens forståelse af budskabet.

Den journalistiske bestand hører ofte i kommentarfeltet i sine online-artikler, hvis der er stavefejl i teksten, og det rammer ikke kun journalistens, men hele dagbladets integritet. På samme måde bruger mange virksomheder og organisationer ikke en professionel korrekturlæser, så teksternes fejl ender med at irritere læserne, og virksomhedens budskab når ikke igennem.

En virksomheds salg af produkter starter med et budskab. Hvis troværdigheden i kommunikationen med den potentielle kunde er lav på grund af dårlig korrekturlæsning, forsvinder kunden hurtigt. Den nyligt udbrudte kommakrig viste, at danskerne går meget op i korrekte kommaer, og irritationen stiger, når det gælder snørklede sætninger og stavfejl. Det handler om troværdighed.

Derfor er det nødvendigt for al tekstproduktion at tilknytte en dygtig korrekturlæser, der forstår virksomhedens budskaber og kan hjælpe med tekstredigering og tekstproduktion, hvis det er nødvendigt. For det er som bekendt i detaljen, at djævelen ligger.

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere