Indlæg

Et close-up af ordet korrektur fra Nudansk Ordbog

Korrektur, når det er bedst

Der findes mange i Danmark, der tilbyder korrektur, for hvor svært kan det være at rette andres fejl, når man alligevel taler sproget?

Faktisk er det ret svært, og skal du eller din virksomhed have læst korrektur, skal I finde nogen, der har uddannede korrekturlæsere siddende. Helst dem, der har taget en videregående uddannelse inden for sprog, så de har en grundlæggende forståelse for hele sprogets opbygning med alle dets systemer og finurligheder.

Vidste du fx, at der findes et sætningsskema, som sætter sproget på formel? Og at der findes et skema for både ledsætninger og helsætninger? Eller at et adjektiv bliver til et adverbium, hvis det beskriver et verbum i stedet for et substantiv, som ellers er det, der kendetegner adverbier? Eller at ord har en anatomi ligesom kroppen – at de består af flere led og dele?

At kende sproget ind til benet er nødvendigt for en fejlfri tekst. Det er fx ikke ligegyldigt, om du er lige glad for sushi og pizza eller ligeglad med fastfood – for nu at tage et simpelt eksempel, der viser, at en enkelt rettelse som ét eller to ord kan ændre hele betydningen af en tekst.

En dygtig, uddannet korrekturlæser kan også holde øje med flere fejl på én gang – ligesom en dygtig kok kan smage på en gryderet og bestemme alle ingredienser – for nu at blive i madens verden. Og det er vigtigt, for det er aldrig bare stavefejl, man kigger efter. Det er meget mere end det. En god korrektur omfatter:

  • Tjek af stavefejl. Også dem, Word ikke fanger.
  • Tjek af grammatiske fejl. Skal der t på enorm(t) godt?
  • Tjek af tegnsætning. Skal kommaet foran eller efter som om?
  • Tjek af fejl i syntaksen (helheden). Er sætningerne rigtigt sat sammen, eller står verbet, hvor substantivet bør stå?
  • Tjek af egennavne. Hvordan staver man egentlig til Warshawa? Eller Caroline Wozniacki?
  • Tjek af opsætningsfejl. Passer overskrifter med indholdsfortegnelsen og billeder med tekst?
  • Tjek af indholdet. Giver teksten mening, eller er forfatteren kommet til at skrive noget sludder?
  • Tjek af konsistens. Står der både fx og f.eks. og selvom og selv om?
  • Tjek af retningslinjer. Følger teksten kundens sproglige retningslinjer?
  • Dobbelttjek af det, vi lige har tjekket.

Men det er kun det tekniske. Som vi tidligere har skrevet i et indlæg om dygtige korrekturlæsere, er korrekturen også en validering af teksten, og korrekturlæseren er trænet til at se teksten i den kommunikationssituation, den er skrevet.

Fagligheden og en stor sprogviden er altså nødvendig for en god korrektur. Det må du ikke gå på kompromis med, uanset hvor billigt du kan få det andre steder. Hvis korrekturen ikke er korrekt, er den jo ingenting værd. Det er også meget bedre at få en mekaniker til at reparere bilen end en, der kun ved, hvordan man åbner motorhjelmen. Vi skal ned i maskinrummet og pille ved alle detaljerne.

Og så behøver jeg vel ikke at skrive, at vi hos a1 kun har cand.mag.er med mange års erfaring med korrektur tilknyttet, vel? …

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Foto af ordet komma fra Retskrivningsordbogen

Kommakrigens nye begyndelse

Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation.

Debatten om kommaet brød atter ud i medierne i januar 2015, da blandt andre Kristeligt Dagblad og Politiken satte kommateringen på dagsordenen efter mere end 10 års fred.

En tilbagevendende konflikt om det danske komma starter denne gang hos Dansk Sprognævn, da formanden Jørn Lund ønsker klarhed over kommareglerne. Andre sprogforskere, heriblandt ph.d. og ekstern lektor Ruben Schachtenhaufen fra Københavns Universitet mener, at kommateringen fungerer udmærket, da forståelsen af en almindelig professionel tekst er intakt med de nuværende regler.

Vi spiser far
             vs.
Vi spiser, far

Den længerevarende kommakrig startede tilbage i 1996 og raserede frem til 2004, efter Dansk Sprognævn i 1996 udgav en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Den udgave hersker stadig og giver danskerne valget mellem det nye komma som erstatningskomma for pausekommaet eller at lade det grammatiske komma af tysk forbillede stå som anden valgmulighed, når der tekstforfattes.

Man indfører og fjerner kommaet

Med indførelsen af det nye komma fjernede man samtidig muligheden for pausekommaet af engelsk oprindelse, der havde eksisteret på lige fod med det grammatiske komma, som begge havde mere end hundrede år på bagen.

De to valgmuligheder har vi stadig den dag i dag, men flere sprogforskere mener, at mange danskere efterhånden har blandet dem sammen, og selv hvis man konsekvent bruger det ene af de to kommaer, er det stadig kun cirka 100 danskere, der kan sætte et helt korrekt komma.

Med indførelsen af det nye komma valgte man fra Dansk Sprognævn at anbefale denne type, når der skulle tegnsættes, men både Kulturministeriet og Undervisningsministeriet holdt fast i det grammatiske komma, og det nye komma måtte dermed nøjes med mere perifere fans fra eksempelvis DSB’s blad ”Ud & Se2, ”Flyvevåbnets Officersskole” og Jehovas Vidners blad ”Vagttårnet”.

Danskerne vil gerne kommatere rigtigt

Trods dele af sprogforskernes ønske om, at kommareglerne nedtones, viser en nylig megafonmåling fra starten af 2015 omvendt, at mere end 70 procent af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt, hvordan man sætter et komma, og 40 procent mener samtidig, at der skal bruges flere ressourcer på at undervise korrekt i kommatering i folkeskolen.

Problematikken stikker, ifølge en stor del af sprogforskerne, dybere end kommateringen, nemlig grammatikken bag, og her er danskerne på bagkant, når det handler om at udpege en hovedsætning, en ledsætning og en helsætning. Og det er nødvendigt for både at kunne sætte det grammatiske komma eller bruge det nye komma.

Kommakrigen er igen brudt ud og varede sidst i mere end otte år. Det bliver spændende at se, hvor Dansk Sprognævn denne gang lander de følelsesladede diskussioner.

Du kan teste dine egne kommaskills på Dansk Sprognævns hjemmeside:

Test med startkomma

Test uden startkomma

Kilder:

http://politiken.dk/kultur/ECE2563907/hvorfor-er-det-at-vi-hele-tiden-diskuterer-hvordan-man-skal-saette-komma-paa-dansk/

http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2510228/sprogforsker-kommaer-er-ret-ligegyldige/

http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/skyggen/ECE7342377/Kommakrig.+Åh+nej,+ikke+igen/

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (4 Stemmer i alt)
Foto af ordet detalje fra Nudansk Ordbog

Djævelen ligger i detaljen

Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation.

Hver eneste dag forsøger virksomheder og organisationer fra det private og offentlige at tilkæmpe sig opmærksomheden gennem tusindvis af nye informationer på de mange medieplatforme. Kanalerne er mangfoldige, og kommunikationen foregår gennem de etablerede hjemmesider eller månedlige nyhedsbreve. Det er også muligt at hente opmærksomheden gennem indlæg med fotos og tekst på de sociale medier, velskrevne artikler på en blog som denne eller via de etablerede nyhedsmedier.

Mange af disse tekstproduktioner er desværre uden en ordentlig korrektur og i flere tilfælde uden egentlig tekstredigering, der gør sætningerne til små knuder og ødelægger læserens forståelse af budskabet.

Den journalistiske bestand hører ofte i kommentarfeltet i sine online-artikler, hvis der er stavefejl i teksten, og det rammer ikke kun journalistens, men hele dagbladets integritet. På samme måde bruger mange virksomheder og organisationer ikke en professionel korrekturlæser, så teksternes fejl ender med at irritere læserne, og virksomhedens budskab når ikke igennem.

En virksomheds salg af produkter starter med et budskab. Hvis troværdigheden i kommunikationen med den potentielle kunde er lav på grund af dårlig korrekturlæsning, forsvinder kunden hurtigt. Den nyligt udbrudte kommakrig viste, at danskerne går meget op i korrekte kommaer, og irritationen stiger, når det gælder snørklede sætninger og stavfejl. Det handler om troværdighed.

Derfor er det nødvendigt for al tekstproduktion at tilknytte en dygtig korrekturlæser, der forstår virksomhedens budskaber og kan hjælpe med tekstredigering og tekstproduktion, hvis det er nødvendigt. For det er som bekendt i detaljen, at djævelen ligger.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 3.0/5 (2 Stemmer i alt)