a1kommunikation
  • Korrektur
    • Rapporter
    • Bøger
    • Magasiner
    • Hjemmesider
    • Lovtekster
    • CV og ansøgninger
    • Ph.d.er og specialer
    • Priser på korrektur
    • Abonnement
  • Tekstforfatning
    • Tekstforfatter
    • Content writer
    • English copywriting
    • Hjemmesidetekster
    • Bogredigering
    • PowerPoint-præsentationer
    • Udbud og tilbud
    • Opsætning af bøger
    • Magasinudgivelser
  • Oversættelse
    • Engelsk
    • Tysk
    • Fransk
    • Norsk
    • Svensk
    • Kinesisk
    • Andre sprog
    • Priser på oversættelse
  • Kontakt
    • Om os
    • Referencer
    • Job i a1
    • Sprogblog: Ud med sproget!
  • Søg
  • Menu

Indlæg

Illustration af en stak vinbøger

Elsk dit emne!

25. juli 2022/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Sidste begreb i BAMSE-modellen er at elske det, du skriver om. I mange situationer giver det sig selv, men husk at kommunikere din passion. Forklar din læser, hvad der er så fantastisk ved netop det, du sælger. Har du svært ved at finde gejsten, kommer her et par fif, du kan skrive dig bag øret.

Gå nysgerrigt frem

Det, der kendetegner de fleste journalister og tekstforfattere, er nysgerrighed. De ved, at der under de fleste sten gemmer sig en god historie, hvis bare man løfter stenen. Når du skal skrive en tekst, er et godt råd derfor at gå nysgerrigt frem. Husk dig selv på, at der sikkert er en eller anden sjov historie bag dit emne; det handler bare om at vinkle historien eller lede længe nok.

“Det vigtige er at blive ved med at stille spørgsmål.”

– Albert Einstein

Du kender sikkert til at have været så uheldig at havne ved siden af festens kedeligste bordherre. Selv efter tre glas vin er han umulig at trække op. Men bliver du ved med at stille en masse spørgsmål, opdager du pludselig, at der faktisk er noget interessant ved ham. Måske har han engang for 20 år siden besteget et bjerg eller lider af en social fobi, siden han er så tavs. Eller måske keder han sig bare helt vildt, fordi han er vant til noget meget mere spændende. Og hvad er det?

Er du stædig og stiller nok spørgsmål, finder du den gode historie.

Stil en masse spørgsmål, eller skriv associationer ned. På et tidspunkt finder du det sjove i det kedelige.

Tag læseren i hånden

Når du skriver, er en god huskeregel kun at skrive noget, du gerne selv vil læse. Sidder du og tænker: ”Puha, hvor er det her stof kedeligt”, mens du skriver teksten, ved du allerede, at teksten ikke bliver god. Hvis du selv har bøvl med at fokusere på emnet og keder dig, når du læser dine egne afsnit, vil andre helt sikkert også gøre det.

Du kan undervejs spørge dig selv: Hvad ville jeg gerne læse? Hvad ville jeg gerne vide, hvis jeg stod i samme situation som min læser? Hvordan ville jeg gerne behandles? Hvordan ville jeg gerne tages imod?

At elske det, du sælger, handler nemlig også om at have en passion for at formidle det til dine modtagere. Det er ligesom at have set en virkelig god film og så være ivrig efter at fortælle alle dem, man kender, at de skal skynde sig at se den. Eller endnu bedre: at have fundet et virkelig godt tilbud, man gerne vil dele med andre.

Helt konkret tager du læseren i hånden ved at bruge alle de kommunikationsråd, jeg er kommet med i dette kapitel, men i bund og grund handler det om at være stolt af sine varer eller sin viden og brænde efter at videreformidle. Du skal være ekspedienten, der sørger for, at kunden føler sig tryg, vejledt og informeret. Du skal også hjælpe med, at kunden træffer det helt rigtige valg ved et køb.

Du skal formulere din tekst, som var den en ekspedient i en butik. Tag læseren i hånden.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Vinboeger-a1kommunikation.jpg 1088 800 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2022-07-25 14:26:022024-11-11 13:05:04Elsk dit emne!
Bamse, Budskab, Modtager, Afsender, SEO og at Elske

Kram Bamsen!

16. september 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi taler meget om bamser her i a1kommunikation, men det er altså ikke kun, fordi de er søde og krammeværdige. Næ, BAMSE står for Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske det, du laver, og det er 5 begreber, du er nødt til at kende for at få succes på nettet.

Budskabet …

… er det, du kommunikerer ud til din målgruppe, men det skal aldrig være dit personlige budskab som fx ”Køb nu for pokker mine vaskemaskiner, så jeg kan få nogle stakater i kassen”. Budskabet skal opfylde et behov hos din målgruppe, fx ”Med vores vaskemaskiner sparer du på elforbruget”. Det skal også være informerende, så modtageren får stillet sin sult efter at blive oplyst og vejledt. I artiklen Et budskab, dine læsere køber kan du læse meget mere om netop det.

Afsenderen …

… er dig selv, din virksomhed eller dem, du arbejder for. Lær virksomheden ordentligt at kende, inden du går i gang, ved fx at spørge: Hvad er mine USP’er og ESP’er, hvad adskiller os fra vores konkurrenter, og hvilke følelser skal min målgruppe sidde tilbage med, når de har læst mine tekster? Selv om virksomheden er din egen, kan det være svært at svare på ovenstående spørgsmål og derfor nødvendigt, at du finder svarene, før du går i gang. Sørg derefter for at være troværdig i alt, hvad du gør. Ingen kan sælge noget, hvis de er utroværdige. Du skal gøre dig umage, formulere dig kort og præcist og være ærlig. Du skal også have din argumentation i orden og huske, at hvert argument består af en påstand, et belæg og en hjemmel. Du kan altså ikke bare påstå noget uden at underbygge det med et belæg, for modtageren må ikke sidde tilbage med en masse spørgsmål, og hvis du ikke deler samme grundlæggende antagelser som din målgruppe, er du nødt til at hive hjemlen eksplicit frem i dine tekster, så dine pointer kommer frem. Hav også Aristoteles’ begreber etos, logos og patos i baghovedet, når du kommunikerer. Etos (afsenderens troværdighed) skal altid være til stede; patos er god at bruge, hvis du vil appellere til modtagerens følelser, mens logos er selve argumentationen og især nødvendig ved faktuelle tekster. Læs mere i artiklen Er du en troværdig afsender?

Modtagerne …

… er hele dit fundament. Uden en modtager, ingen kommunikation og intet salg. Og uden et salg – af enten produkter eller viden – ingen virksomhed. Modtagerne og målgruppen er ikke nødvendigvis det samme. Modtagerne er dem, der opfanger dit budskab; målgruppen er den gruppe af mennesker, du gerne vil ramme med din kommunikation – dine tekster. Hvis din kommunikation lykkes, er modtagerne og målgruppen den samme, for så er det faktisk lykkedes dig at ramme dem, du gerne vil ramme. Research på din målgruppe, inden du går i gang med at skrive. Ligger din målgruppe langt fra dig, kan fokusgrupper/flere kundedata være nødvendige, ellers kan nettet give dig mange af de informationer, du skal bruge. Find fx hjemmesider med samme målgrupper og se, hvordan de kommunikerer. Læs mere i Kender du din målgruppe?

SEO …

… står for Search Engine Optimization og handler om, at du skal skrive dine tekster og bruge de rigtige værktøjer, så teksterne bliver fundet i Google – og gerne som nr. 1 på side 1. Vi skal jo ud og vise, hvad vi laver, og vores potentielle kunder skal kunne finde os. I artiklen Hvad er SEO kan du læse meget mere om netop det. SEO er en vigtig del af BAMSE-modellen, for det er faktisk dine tekster, der er ude at skaffe kunder for dig. Du skal derfor huske at give dine brugere en god brugeroplevelse og altid have relevant indhold på din hjemmeside. Læs mere i Hvad er SEO?

Elsk …

… det, du skriver om, så sælger du bedre. Ofte (og forhåbentlig) giver det sig selv, fordi du brænder for dit job eller din virksomhed. Kniber det med at finde gejsten, så stil en masse spørgsmål til dit emne, eller skriv en masse associationer ned. På et tidspunkt vil det sjove i det kedelige dukke op. Tag også altid læseren i hånden, når du skriver. Forestil dig, du er ekspedienten, der skal vejlede, informere og give modtageren tryghed. Hvis dine tekster er så kedelige, at du næsten ikke engang selv gider at læse dem, eller så tomme for information, at du heller ikke selv får noget ud af at læse dem – så er du 100 % sikker på, at dine modtagere har det på præcis samme måde. Så jeg skriver det lige igen: Elsk det, du skriver om, så sælger du bedre!

Voila! Sådan bliver du en god tekstforfatter.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Bamse-a1kommunikation.jpg 561 800 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-09-16 10:54:052021-09-16 10:57:31Kram Bamsen!
  • Sådan lærer du dit barn at læse med sjove ord-lege
  • Når ChatGPT kalder på kommunikation, korrektur og kærlighed
  • Kan man være dygtig til korrektur uden passion?
  • Mærkelige bogvaner
  • De 5 største fejl i tekstforfatning, der kan koste dig flere tusinde kroner, og hvordan du undgår dem

Ud med sproget!

Velkommen til vores blog.
Her kan du blive klog på kommunikation og sprog – gennem artikler, bøger og videoer. Dejligt, du er her!

Om a1

a1 er et sproghus, der hjælper dig med at se godt ud på skrift.
Vi skriver, redigerer, oversætter og korrekturlæser.

Kontakt

Skriv eller ring til os.

Følg os på Linkedin.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev får du kommunikation, korrektur og kærlighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Emner på bloggen

  • Kommunikation
  • Korrektur
  • Tekstforfatning
  • Sproghistorie
  • Godt skrevet

a1kommunikation


Helsingørsgade 51
3400 Hillerød
+45 22423485
kontakt@a1kommunikation.dk

CVR: 32491936

Kontakt os

Hvem er vi?


Om a1

Referencer

Job i a1?

Privatlivspolitik

Hvad laver vi?


Tekstredigering

Korrekturlæsning

Tekstforfatning

Oversættelse

  • Engelsk oversætter
  • Tysk oversætter
  • Norsk oversætter
  • Svensk oversætter
  • Fransk oversætter
  • Danish English Translator
  • Dansk svensk översättning
  • Dansk norsk oversetter
  • Ubersetzer-danisch-deutsch
  • Traducteur danois français

Følg os


Sprogblog: Ud med sproget!

Videoer


© Copyright 2008-2026 · a1kommunikation
Scroll to top

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere

Cookie og Privatlivspolitik

Hvordan bruger vi cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse.

Klik på de forskellige faneblade til venstre for at finde ud af mere. Her kan du også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside. Læs evt. hele privatlivspolitikken her: Privatlivspolitik

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at bruge hjemmesiden og dens funktioner. Du kan derfor ikke blokere dem uden, at det får betydning for, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge blokering af alle cookies på denne hjemmeside.

Sådan sletter eller blokerer du cookies i din browser
Windows
Apple

Google Analytics Cookies

Når du besøger www.a1kommunikation.dk, bruger vi Google Analytics-cookies. Cookies hjælper os med at se, hvem der besøger vores hjemmeside og til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden og til at give os indsigt i, hvordan de besøgende bruger vores side. Den viden, vi får, bruger vi til at forbedre siden og brugeroplevelsen for dig som besøgende og til at målrette annoncer. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Andre eksterne services

Vi bruger YouTube, der kan samle personlig data som eksempelvis din IP-adresse.

Ændringer vil først træde i kraft, når du reloader siden.

Privatlivspolitik

Læs mere om cookies og datapolitik i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik