Indlæg

Foto af et opslag på ord i ordbogen

Engelsk i dansk

/2 Kommentarer/i /af

Er dansk dansk? Ja, det er det jo – for det er det, vi kalder vores modersmål. Men hvis vi kigger nærmere på ordforrådet, kunne svaret lige så godt være: Nej – dansk er et sammensurium af forskellige sprog, som er sat ind i en fælles grammatisk ramme, som vi kalder dansk. Men kan fremmede ord – herunder især engelske ord – fylde for meget i dansk? Og hvordan skriver vi engelske ord på dansk?


Gennem hele vores danske sprogs historie – siden det opstod i middelalderen som en gren af oldnordisk – har vi lånt ord fra andre sprog (ja, det hedder det, selvom vi beholder dem). Til at begynde med kom ordene især fra latin og græsk (fx kirke og påske), i middelalderen var indflydelsen fra tysk massiv (fx arbejde og bukser), senere var ord fra fransk dominerende (fx direktør og journalist), og siden anden verdenskrig er langt de fleste nye ord kommet fra engelsk (fx computer, film og okay).

Man kan mene, at engelske ord er for dominerende i vores nationalsprog. Hvorfor hedder det fx Q1 (first quarter), når det lige så godt kunne hedde 1. kvartal? Og hvorfor skriver man project manager, når man kunne skrive projektleder? Det er temmelig udbredt at vælge et engelsk ord fremfor den danske pendant, selvom betydningen er den samme – det gælder fx sustainability i stedet for bæredygtighed, business model i stedet for forretningsmodel og by the way i stedet for forresten eller i øvrigt. At man vælger disse engelske ord fremfor de danske, skyldes nok, at man synes, det lyder smartere eller mere businessagtigt (business er faktisk et dansk ord – det står i Retskrivningsordbogen).

Er det OK at bruge engelske ord i dansk?

Der er naturligvis ikke noget galt med at bruge engelske ord, som er fuldt integrerede i dansk – og dermed danske – men måske skal man være påpasselig med at bruge for mange engelske ord, som ikke er integrerede i sproget. En god tommelfingerregel er at slå ordet op i en ordbog: Hvis ordet står i ordbogen, er det et udtryk for, at ordet er integreret i det danske sprog; og hvis ordet ikke står i ordbogen, er det værd at overveje, om man hellere skulle erstatte det med et dansk ord. Fx findes sms i Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo), keyaccountmanager i Retskrivningsordbogen (dsn.dk), og lowkey i ordbogen Nye ord i dansk, som er den ordbog, der er hurtigst til at optage nye engelske ord i dansk. Der er dermed ikke noget i vejen med at bruge disse engelske – og nu også danske – ord i en tekst, for de betragtes officielt som en del af sproget. Omvendt kan man ikke finde fx machine learning, service manager eller business unit i nogen af de nævnte ordbøger, og det kan derfor godt være, at det stikker for meget ud at bruge ordene i sin tekst – medmindre de pågældende ord er gængse eller jargon indenfor tekstens genre, hvormed de naturligvis er gangbare.

Få hjælp af en dansk-engelsk oversætter?

Korrektur: Hvordan skriver vi engelske ord på dansk?

Når vi læser korrektur, går vi normalt ikke ind i sådanne diskussioner af, om engelsk fylder for meget. Til gengæld blander vi os i, hvordan de engelsk ord og udtryk skrives. Der er især to ting, som vi er opmærksomme på i korrekturlæsningen, når det gælder engelske ord og udtryk:

  1. Ligesom alle andre danske ord skal skrives med lille forbogstav, medmindre der er tale om navne eller initialforkortelser, skal engelske ord i dansk også skrives med lille forbogstav. Så det er altså ikke korrekt at skrive Service Manager – det skal skrives med små forbogstaver: service manager. Og det samme gælder ord og udtryk som fx business unit, service operations manager, research consultant, business development director, project coordinator og team lead. Det er temmelig udbredt at skrive sådanne ord med store forbogstaver (også på engelsk), og der er helt sikkert nogen, der mener, at de skal skrives med store forbogstaver – for sådan plejer man at gøre – men det strider altså mod dansk retskrivning, og dermed retter korrekturlæseren til små forbogstaver.
  2. Ligesom vi generelt skriver sammensætninger i ét ord på dansk (i absolut modsætning til engelsk, hvor sammensætninger for det meste skrives i flere ord), skal sammensætninger med både engelske og danske ord også skrives i ét ord (evt. med bindestreg): machine learning-værktøj, forretnings-essentials, marketingmanager, produkt-manager (jf. product manager), jumping around-agtig. Det gælder altså sammensætninger, der indeholder noget dansk, hvorimod det ikke gælder rent engelske sammensætninger – de opfattes nemlig som en form for citat og skrives derfor, som de skrives på engelsk (fx project coordinator og business development), og korrekturlæseren ændrer dermed ikke på det. Hvis det skulle ske, at disse engelske ord blev optaget (for alvor) i det danske sprog – og i ordbøgerne – ville man skulle skrive dem i ét ord (projectcoordinator og businessdevelopment), for sådan gør man på dansk. Det er dog ikke så oplagt, at det skulle ske, for vi har de samme ord på dansk i forvejen: projektkoordinator og forretningsudvikling.
Dinosaur swag

Den unge generation skaber sproget

/2 Kommentarer/i /af

 

Det danske sprog er i heftig udvikling. Og det har det i øvrigt altid været. Sproget afspejler samfundet og vores kulturelle og personlige udvikling, og gennem århundrede har den unge generation udfordret de ældre generationer med nye ord, bøjninger, ordstilling og udtale. Og sådan vil det fortsætte, hvis alt går, som det plejer. Om udviklingen er positiv eller negativ vil generationerne diskutere i al evighed.

Dialekter blegner, og engelsk er hverdag

”De unge forandrer sproget, fordi de er unge. De eksperimenterer, de gør oprør, og de skal finde sig selv. Men de forandrer også sproget, fordi samfundet forandrer sig.” Sådan siger Tina Thode Hougaard, der er sprogforsker ved Aarhus Universitet, hvor hun følger tendenserne i sproget.

Hun fortæller, at de unge blandt andet orienterer sig væk fra at tale med dialekter. Det er en stærk tendens i hele landet, bortset fra det sønderjyske område. Lige netop i Sønderjylland holder de unge mere fast i deres dialekt. Men ellers taler den unge generation mere og mere som i byerne, hvilket man også kan karakterisere som en bevægelse væk fra det landlige og ind mod byerne.

”Hvis du spørger alle over 40, vil de sige, at ungdommen ikke taler andet end engelsk, og der er noget om, at de bruger mange engelske ord og udtryk,” siger Tina Thode Hougaard.

”Det afspejler, at mange unge taler engelsk på deres uddannelser, lige som der også er meget engelsk sprog i de populære musikmedier som for eksempel webportalen YouTube og film på streamingtjenester som Netflix. Så det er klart, det smitter af, når det engelske sprog er en stor del af de unges hverdag,” forklarer hun.

Bandeord handler om kroppen

Tina Thode Hougaard ser også en ændring i brugen af bandeord. Førhen havde bandeord et religiøst afsæt. Det vil sige, at den ældre generation bruger bandeord, der kommer fra religionen som for eksempel fanden og helvede. I dag ser man, at bandeord blandt de unge er kropsorienterede og seksuelt orienterede. Så man er gået fra at sige fandens til at sige for eksempel fuck eller lort.

”Begge dele er jo grimt og har den samme funktion, men der er forskel på, hvor gammel du er,” siger Tina Thode Hougaard.

Hun forklarer, at de unge vælger nye bandeord, der provokerer, fordi de har brug for at distancere sig til de ældre generationer, som er præget af borgerlige dyder, struktur og ordentlighed. Så de unge siger (og gør) alt det, der er uordentligt, ustruktureret, grimt og frækt.

Ord fra indvandrergrupper er seje

Nogle unge bruger sproglige elementer fra indvandrergrupper – også kalde multietnolekt*.

”Det gør de, fordi det nogle steder er forbundet med, at man er sej, hvis man tager lidt multietnolekt ind i sit sprog. For eksempel wallah, der betyder: ”jeg sværger”. Eller ordet habibi, der betyder ven eller skat på arabisk,” forklarer Tina Thode Hougaard.

Gruppesprog giver sammenhold

Unge kan også udvikle koder og sprog, som kun medlemmer af en bestemt gruppe forstår. Et klassisk eksempel er et studie foretaget på Herlufsholm Kostskole for år tilbage. Her fremgik det, at de unge på det tidspunkt havde mange fælles sproglige koder og en helt særlig jargon. De talte ”herluviansk” som et særligt gruppesprog.

”Det med gruppesprog ses stadigvæk rundt omkring. Det kan være større eller mindre grupper, der vælger en særlig måde at bruge sproget på sammen, og det forbinder man også med ungdomssprog,” siger Tina Thode Hougaard.

Hvem er de unge?

I sproglig sammenhæng definerer man ungdomssprog lidt forskelligt. Nogle vil sige, at alle i princippet kan tale ungdomssprog. De mener ikke, det har noget med alder at gøre.

”Det er nærmere defineret ved, at en person bruger sproget på en måde, der mest optræder i de unges sprog. Her tager man udgangspunkt i, at de unge er gruppen af teenagere fra 13 til 19 år, ” siger Tina Thode Hougaard.

Andre regner de unge helt op til 30 år med i gruppen. Hun mener, det afhænger af, hvordan ens livssituation er. Hvis man er studerende, så har man mange af de sproglige træk fra de unges sprog. Hvis man derimod tidligt bliver selvforsørgende og får hus og barn, så kan man allerede som 19-årig have aflagt sig alle de ungdomstræk, der er i sproget. Det er en glidende størrelse.

Sproget skal flytte sig

Af og til bliver de unge udskældt som en samlet gruppe, fordi der er ord og udtryk, som den unge generation bruger anerledes, end den ældre generation mener er korrekt. Mange unge tror, at en bjørnetjeneste er en stor tjeneste og ikke noget dårligt, som ordet i virkeligheden betyder.

”Det kan man jo begræde, men i virkeligheden er det få ord og udtryk, det handler om – også kaldet pendulord**. Men de bliver ofte trukket frem i diskussioner,” siger Tina Thode Hougaard.

Hun forklarer, at man bruger sproget til at erkende, til at meddele sig og forstå. Og placere sig i verden. Derfor skal sproget flytte sig. Det er i alles interesse. Selvfølgelig skal de unge lære de koder, der er uden for deres gruppe. Selvfølgelig skal vi have et sprog, der går på tværs af generationer. Sproget er noget, vi er fælles om, og det kræver lydhørhed fra alle generationer. Målet er, at generationerne forstår hinanden på tværs af alder.

”Men i forhold til de unges sprogudvikling er jeg en liberal sprogforsker og går ikke ind for, at man skal konservere sproget. Det kan ikke stå stille, for verden forandrer sig, og vi forandrer os,” påpeger hun.

Pendulord kan skabe misforståelser

Det kan selvfølgelig skabe en vis forvirring, når ord og begreber med årene får den stik modsatte betydning, og pendulord kan i nogle situationer drille korrekturlæseren. Fx kan det være svært at vide, om skribenten af en tekst bruger bjørnetjeneste med den gamle eller nye betydning.

Men alternativet er, at en bestemt generation sætter sig på det danske sprog og hævder, at netop deres forståelse og brug af det danske sprog er den korrekte. Og det giver jo heller ingen mening.

Bruger du selv ord, der engang havde den modsatte betydning?

Afslutningsvis kan vi lige nævne et par eksempler på andre pendulord, der ligesom bjørnetjeneste har ændret betydning til det modsatte. Ord, som den ældre generation i dag bruger – ofte lykkeligt uvidende om, at disse ord engang betød det modsatte af i dag:

Genistreg: Tidligere har ordet være brugt ironisk om noget, der ikke er særlig godt. I dag bruges det oprigtigt som ros om noget glimrende eller rigtig godt.

Virak: Betød tidligere en stor hyldest eller næsten overdreven ros, men fra slutningen af 1970’erne fik det ny, modstridende betydning, nemlig uro, ballade eller postyr.

Strømer: Ordet har siden 1960’erne være direkte forbundet med den uformelle omtale af en politibetjent, men den oprindelige betydning var en noget anden. Tidligere brugte man nemlig ordet om et vandreliv eller dem, som vandrede, nemlig vagabonder.

(Kilde: https://samvirke.dk/artikler/bjornetjeneste-virak-og-stromer-kender-du-ordenes-gamle-og-nye-betydning)

 

*Etnolekt: Når forskellige sprog kommer i forbindelse med hinanden, taler man om begrebet etnolekt. Når flere forskellige sprog kommer i forbindelse med hinanden, taler man om multietnolekt. I Danmark forekommer multietnolekter, når sprogbrugere med forskellige etniske baggrunde har det danske sprog til fælles og supplerer det med udtryk fra andre sprog.

 

**Pendulord er et ord, der har to betydninger, som er modsatrettede. Fænomenet med, at et ord på den måde ændrer betydning, har altid eksisteret.

Kilde: Sproget.dk
Gult billede af en pære

Låneord – hvad er det?

/0 Kommentarer/i /af

De ord, vi importerer fra andre sprog, kalder vi låneord. I de sidste 150 år har vores danske sprog især lånt ord fra det engelske sprog, men tidligere var det faktisk tysk og fransk, der dominerede vores danske tunge.

Låneord fra 1525-1750

Fra 1525-1750 er det primært det tyske og franske sprog, vi låner ord fra – og det er især ord, der har med militæret at gøre. Fx:

  • Oberst og gevær fra Tyskland
  • Officer, kaptajn og soldat fra Frankrig
  • Kanon og kommando fra Italien
  • Infanteri fra Spanien

Låneord fra 1750’erne og puritanernes forsøg på at udrydde dem

I perioden efter 1750 begynder vi at låne ord fra flere forskellige sprog – fx sniger latinske og græske ord sig ind med billedkunsten. Flere sprogelskere i Danmark får dog nok af denne sprogforurening, og purismen/sprogpuritanerne opstår, hvor kendte skikkelser som H. C. Ørsted går i front og vil alle de udenlandske ord til livs. De tager simpelthen alle de udenlandske ord og danner ud fra deres betydninger nye, danske ord. Fx fordom i stedet for præjudicium og kærtegn i stedet for karesse. Andre ord, der er blevet skabt ud fra deres betydning, er bil, lidenskab, tyngdekraft, myldretid og hjemlig.

Ord, der slipper igennem nåleøjet

Det var ikke alle ord, puritanerne fik omdannet til nye danske ord, og en del ord slap gennem nåleøjet, fordi de simpelthen bare blev brugt af befolkningen. Ligesom datamaten aldrig vandt indpas, fordi computeren blev det anvendte ord.
Af eksempler på ord, der i denne periode bliver optaget i det danske sprog, er:

  • Slalom fra Norge
  • Arbejdsformidling fra Sverige
  • Sauna fra Finland
  • Kajak fra Grønland
  • Apartheid fra Sydafrika
  • Apropos fra Frankrig
  • Cappuccino fra Italien
  • Kasko fra Spanien
  • Bossanova fra Portugal
  • Vodka fra Rusland
  • Kiosk fra Tyrkiet og
  • Kaos fra Grækenland

Sammenfattende kan man sige, at fagsprog, der har med håndværk at gøre, typiske kommer fra Tyskland. Ord om bankvæsen og klassisk musik kommer fra Italien, mens de fleste videnskaber og kunstudtryk kommer fra latin og græsk.

Engelsk gør sit indtog i det danske sprog

Fra omkring 1870 begynder det engelske sprog at gøre sit indtog i det danske sprog. Hidtil har det været spartansk med låneord fra England og USA. Nogle af de engelske navneord, der inviteres indenfor, er: golf, klub, koks, kutter, sjal og strejke. Op gennem 1900-tallet tager lånene stærkere til, da sporten, musikken og edb-udviklingen fører nye ord med sig, som fx: boksning, badminton, basketball, bowling, jazz, pop, rock, soul, swing, software, datamat og hacker.

Korrektur og låneord

Når vi importerer ord fra andre sprog – også ord, der endnu ikke er optaget i Retskrivningsordbogen – skal vi behandle dem, som var de danske. Det betyder, at de skal have danske bøjningsendelser. Spiller man golf, ved man fx, at man tee’er en bold op, efter det engelske: to tee the ball. På dansk sætter vi ‘e’ på infinitiven, og derfor skal det selvfølgellig også hedde at tee’e – selv om det ser temmelig mystisk ud med tre e’er i træk. (For at lette læsningen kan man dog sætte en apostrof ind.) Det samme gælder for engelske ord i flertal, der på engelsk ender på s. De skal som hovedregel have den danske flertalsendelse på – altså ‘r’, fx services/servicer. Nogle ord bliver dog optaget i Retskrivningsordbogen med den engelske endelse, fx smartphoneS.
Når du læser korrektur på tekster med låneord fra andre sprog, skal du bøje dem, som var de danske – medmindre Retskrivningsordbogen anviser noget andet.

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere