”Vi vil i Velling, står der på byskiltet, men hvad vi vil, står ikke klart. Virkeligheden ligger som en tåge omkring os, og vi er kun lige ankommet”. 

Stine Pilgaards roman ”Meter i sekundet” er dryppet med humor. Omdrejningspunktet er en ung kvinde først i trediverne. Med kæresten og deres lille søn er de flyttet til en lille jysk flække. Hun fortæller bramfrit om sit nye liv, der ikke er helt uden bump. Kæresten skal undervise på byens højskole, og selv har hun skaffet sig job på en brevkasse. Fuld af selvtillid omtaler hun sig selv som lidt af et ”orakel”. Snarere er det nok mest egne erfaringer, hun formidler ud til sine brevkasselæsere. 

Stine Pilgaard virkeliggør de følelser, som mange af os er for pæne til at sige, men som vi i kulissen forsigtigt nikker genkendende til. Hun går lige til stregen og vover sig endda over. 

Tid til en krammer

Handlingen foregår via hovedpersonens øjne. Hun skal finde ud af, hvordan hun med sin lille familie gebærder sig i det samfund, de er plantet i. Kørelærerne har opgivet hende (måske på nær én?), en elev er brændt varm på hendes kæreste, for ikke at glemme den skeptiske forstanderinde:

”Hun har købt en pose sort te og en lille si, fordi hun ikke har noget tilovers for min Pickwick. Det er kaffedrikkernes te, siger forstanderinden, det er skridtet før Medova, og der har ingen lyst til at gå hen”.

Stine Pilgaard kunne have valgt at skrive, at forstanderinden ikke kan lide hende. I stedet benytter hun sig på fineste vis af metoden ”show don’t tell”. Som læsere får vi lov at danne egne billeder. Jeg fik lyst til at give hovedpersonen et medfølende kram. Heldigvis har hun sin bedste veninde, Krisser. Overdrivelsens kunst er stadig på mode, og hvorfor ikke lige drysse hverdagen med lidt absurditet og komik. Fx da hun med kæresten møder dagplejemoren for første gang:

”Maj-Britt, siger jeg, det er et navn i Danmark med flest forskellige stavemåder.(…) Det sjove er, at navnet egentlig er kort, siger jeg, og alligevel er der så mange muligheder inden for både første og anden stavelse. Ai, j og y, enkelt og dobbelt-t, med og uden h, der er uendelige variationer. Ikke uendelige, siger min kæreste og begynder at regne på sin telefon. (…) Syvogtyve, siger min kæreste.” 

 

Smuk og poetisk billedsprog

Sproget flyder let, og jeg guffede ordene i mig. Al humoren gør den til tider useriøs, og den kritiske læser vil måske se hovedpersonen som et brokkehoved. Men det er netop hendes sjove betragtninger om livet, der gør ”Meter i sekundet” så god. Samtidig fortryller Stine Pilgaard sin læser med et drys af poesi. Eksempelvis da hun taler om forstanderinden: 

”Hendes øjne er lysende turkise, og lampen over bordet dingler frem og tilbage i hendes venstre iris”. Et andet eksempel: ”Min første kæreste havde store, mandelformede øjne. De var ikke bare dybe somskovsøer, de var fyldt med små fiskestimer, der lyste som hurtige pile af sølv, svajende vandplanter og gedder, der lurede på deres bytte. Sommerregnen dryppede, og dramaet i os voksede de år(…). Tårerne trillede mellem os, blev til vandpytter, vi plaskede i, Randes Fjord i solopgangen”.

Det provokerende rammer plet:

”Før jeg selv blev mor, havde jeg ikke fantasi til at forestille mig forældreskabets kraft, men det er helt på linie med andre hobbyer, man gennem livet har dyrket manisk, begejstret og uværdigt. Når man får børn, kommer man med i en klub, og det er fuldstændig ligesom at være ryger. Sammen forlader man festen, går ud i kulden(…). Man ser indforstået på hinanden lige inden man tænder, og man ved præcis, hvordan den anden person har det. Sociale lag, politiske tilhørsforhold, alder og køn opløses i en fælles passion, som man ved gør en træt, grim og gammel før tid. Man ved, at det er utilgiveligt dumt, men man kan på ingen måde undvære det(…). Den fælles erfaring bliver et sammenhold, opstået af en vild og grænseløs kærlighed, som man tidligere i livet rettede mod sportshelte eller popstjerner”. 

At Stine Pilgaard sammenligninger rygning med at få et barn kan måske gøre nogle lidt knotne, inklusive mig selv. Jeg er selv blevet mor. Men! Så læste jeg det igen og ordene: passion, man kan ikke undvære det og grænseløs kærlighed, lyste frem og sagde mere end 1.000 ord. Jeg blev ramt helt ind i hjertet.

Hvor mange a’er?

”Meter i sekundet” er dejligt provokerende og kun en lille smule for meget. Stine Pilgaard løfter hverdagsbeskrivelserne til et mere ærligt niveau, uden indpakning. 

Handlingen har ikke et egentligt klimaks, men på grund af dens humor og uhøjtidelighed keder man sig ikke. Dog har jeg en lille indrømmelse – den sidste del af bogen var jeg mættet, så de 200 sider er helt tilpas. Jeg vil klart anbefale den for sit gode sprog og leg med ord. Stine Pilgaard er ikke bleg for at sætte tingene på spidsen og indrømme dét, vi andre blot tør tænke. Hvis man elsker humor og en handling, der lever i al sin enkelhed, så er denne bog absolut læseværdig. Jeg forkæler ”Meter i sekundet” med 4 ud af 5 a’er.