Relevant kvalitetsindhold giver mere trafik – vi har testet det!
For nogle år tilbage var jeg redaktør på et onlinecykelmagasin, CykelPuls. En del af min opgave var at producere indhold, der gav trafik. Vi vidste, at relevant kvalitetsindhold var vejen frem, men vi havde brug for at teste, om det faktisk kunne betale sig at skrive lange, gennemarbejdede kvalitetsartikler – sådan som vi jo har lært er god SEO. Derfor satte jeg mig til tasterne og skrev 8.611 ord om Tour de France. Den er god nok: 8.611 ord. Hvis man gør det op i normalsider, er det intet mindre end 24 sider, og det er altså virkelig meget. Det tog mig også en måneds tid at skrive – og krævede virkelig meget researcharbejde – men det virkede. Artiklen boostede alle de andre artikler om Tour de France, så de steg i placeringerne på Google, og selve artiklen kom naturligvis op at ligge nr. 1.
Er det så opskriften til at ligge på side 1 i Google?
Ja, det er det faktisk. MEN det er kun en del af opskriften. For en placering er ikke statisk og afhænger også af, hvad dine konkurrenter gør. Det vil sige, at du skal fortsætte med at skrive relevant kvalitetsindhold. Et enkelt indlæg er ikke nok. Og sørge for, at du skriver mere (og bedre) end dine konkurrenter. Og så skal du i øvrigt huske alle de gode fif, jeg giver dig i “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”.
Er du nysgerrig på, hvad jeg skrev til CykelPuls, kan du se artiklen “100 facts om Tour de France” herunder. (CykelPuls er lukket, så det er ikke duplikeret indhold).
Giver irrelevant indhold mere trafik?
Spørgsmålet er, om artiklen giver mere trafik her på a1kommunikation.dk. Indholdet har jo ikke noget med kommunikation eller mine nøgleord (tekstforfatning, korrektur, oversættelse, redigering, kurser og kommunikation) at gøre. Jeg tvivler på det. Men så længe vi ikke lægger en masse irrelevant indhold op, kan det hverken skade eller forvirre Googles algoritmer. Og så har jeg jo også i denne artikel lavet interne links til relevante indlæg fra relevante ankertekster, så det er i hvert fald en fordel. Men når tiden byder sig, bør jeg sætte endnu en måned af og skrive en artikel på 8.611 ord, der handler om netop alt det, a1kommunikation er.
Til næste gang husker jeg …
… ikke at skrive en artikel, som kræver konstant opdatering (hvis det er muligt). Jeg skrev “100 facts om Tour de France” det år, Touren fejrede det 100. løb. Det var en god idé. Mindre godt var det, at mange af mine udvalgte facts bliver forældet, som tiden går. Fx factsene om, hvor mange gange nogle har vundet enten løb eller etaper og dermed slået rekord. Det ændrer sig hele tiden, og derfor burde jeg være inde og ændre i artiklen hvert år, en tour var afsluttet. Men det kræver en del arbejde (især hvis man har mange af den slags artikler), så en god lektie er at skrive langt og godt om noget, der altså ikke ændrer sig.
100 facts om Tour de France
I år er det 110 år siden, det første Tour de France blev kørt, og det er det 100. løb. Touren er verdens hårdeste cykelløb og en utrolig elsket sportsbegivenhed af mennesker verden over og ikke mindst af os. Det 100. løb bliver noget helt særligt med bl.a. 2 ture op til Alpe d’Huez, og det er stort at kunne følge dette jubilæum. På CykelPuls har vi for at hylde Touren samlet 100 facts om Tour de France. Facts, der tager dig med ned gennem løbets lange og uforglemmelige historie. Fantastisk, dramatisk og sjov.
Rigtig god fornøjelse og ikke mindst rigtig god Tour de France nr. 100.
# 1 – Primitivt udstyr
I 1903, da Tour de France så dagens lys, og Maurice Garin vandt det første Tour de France, var cyklerne helt anderledes skruet sammen end dem, vi kender i dag. Dengang drejede pedalerne med rundt, når rytterne cyklede ned ad bakke, og cyklerne havde kun ét gear: det lave gear 44 x 18 – det vil sige 5,22 meter pr. pedalomdrejning – hvilket svarer til et af de laveste gear, en moderne racercykel har. De stive cykelsko havde heller ikke fundet deres vej til cykelløbet, så datidens fleksible såler gjorde, at rytterne fik voldsomme fodsmerter undervejs. Løbet skulle gennemføres på én og samme cykel, og gik cyklen i stykker, var det rytteren selv, der skulle reparere den, og ingen af delene måtte udskiftes.
# 2 – Flest gange på podiet
Raymond Poulidor (1962-1976) har ligesom Lance Armstrong stået 8 gange på podiet.
# 3 – Du får 20.000 guldfranc, hvis du deltager
Det var journalisterne Géo Lefevre og Henri Desgrange, der ’opfandt’ Tour de France. Henri var selv tidligere cykelrytter, og Tour de France blev sat i verden som et forsøg på at skaffe flere læsere til magasinet L’Auto. Det var planen, at løbet skulle vare 3 uger ligesom i dag, men 8 dage inden løbets start havde kun 15 ryttere meldt sig til, og man besluttede derfor at sætte det ned til 6 køredage og et par hviledage. Herudover satte man 1. præmien op til 20.000 guldfrancs og besluttede at give rytterne 5 francs om dagen for hver dag, de var med i løbet. Det fik rytterne ud ad starthullerne, og 60 ryttere meldte sig til det 2.428 km lange løb. Kun 21 gennemførte.
# 4 – Chris Anker Sørensen
Chris Anker Sørensen er født den 5. september 1984. Han kører for Team Saxo-Tinkoff og kaldes også Oksen fra Hammel. Chris Anker elsker bjergene. Hans største triumf (indtil videre) kom i 2010, da han kørte alene over målstregen i Giro d’Italia.
# 5 – Over halvdelen snød ved den første Tour
At snyde sig til sejr er ikke et nyt fænomen. Doping fandtes naturligvis ikke i 1903, men der tog man bare andre metoder i brug. Rytteren Fauré havde eksempelvis fået tilrettelagt det sådan, at efter et udbrud stod en flok af hans tilhængere parate med grene, der forhindrede resten af rytterne i at komme frem. Rytteren Payan fik pace fra en motorcykel og blev diskvalificeret, og adskillige ryttere snød ved enten af tage toget eller køre i bil. Faktisk var der så meget snyd undervejs, at der dagligt blev uddelt bøder eller diskvalificeret ryttere, og kun 21 ud af 60 ryttere gennemførte løbet.
# 6 – Tilhængere gennembankede rytterne
Det var ikke kun rytterne, der snød. Heller ikke datidens tilhængere var Guds bedste børn. De kastede nemlig både med grene og glasskår og gennembankede sågar flere af rytterne. Helt grelt gik det, da Aucouturier efter 4. etape blev diskvalificeret for at have ladet sig trække af en bil, netop inden løbet ankom til hans hjemby, Nantes. Folk i Nantes var rasende over Aucouturiers pludselige exit og truede Maurice Garin, der nu førte løbet, med, at han ikke ville komme levende til Paris.
# 7 – Nicki Sørensen
Nicki Sørensen er født den 14. maj 1975, og hans primære rolle er at hjælpe stjernerytteren og køre konkurrenterne trætte. Bjarne Riis har dog givet ham lov til at prøve lykken et par gange, og det har kastet et par sejre af sig. Først en etapesejr i Vuelta a España i 2006, dernæst en etapesejr i Tour de France – 12. etape i 2009.
# 8 – 8 etapesejre i ét og samme løb
Flere gange er det lykkedes en rytter at vinde hele 8 etaper i samme løb. Pélissier gjorde det i 1930, Maertens i 1976 og Eddy Merckx hele to gange i både 1970 og ’74.
# 9 – England får endelig en Tour-sejr
Bradley Wiggins vandt Tour de France 2012 og gav dermed England sin første Tour-sejr nogen sinde. Han er født i 1980 og kører for Team Sky. Wiggins har vundet OL-guld og VM og er en meget stærk rytter selv i bjergene, hvilket man ellers ikke skulle tro med de lange, tynde ben. Bradley Wiggins kommer desværre ikke med til Tour de France 2013 pga. en knæskade, hvilket han er utrolig ærgerlig over, for det havde været fedt at kunne forsvare titlen fra 2012 og så netop i dette 100. løb.
# 10 – Løbet bliver internationalt
Fra 1903 frem til 1907 er der kun franskmænd med i Tour de France, og det bliver kun cyklet i Frankrig. I 1907 bliver det dog internationalt, da 3 italienske ryttere kommer med i løbet. Den bedste af dem, Pavesi, bliver nummer 6. I 1908 slår løbet et smut ind i Tyskland med opløb i Metz, og i 1909 får løbet sin første udenlandske vinder, da F. Faber fra Luxembourg vinder.
# 11 – Skibby flest gange med i Touren
11 er det antal, en dansker har stillet til start flest gange. Rekorden har Jesper Skibby, der for første gang i 1993 mødte op til start i Tour de France. Han deltog i alt 11 gange, men gennemførte ’kun’ 9 af gangene.
# 12 – Tour de France bliver kommercielt
I 1929 begynder man at sende transmissioner fra løbet, og det gør løbet mere populært. Herudover indfører man i 1930 nationshold med 8 ryttere på hvert hold, og da Frankrig (efter i 7 år ikke at have vundet) vinder, stiger populariteten (det er André Leducq, der vinder for Frankrig). Det er også i 1930, at L’Auto (det franske blad, der arrangerer løbet) begynder at undersøge mulighederne for sponsorindtægter. På det tidspunkt betaler de nemlig selv for cyklerne, som skal være gule (for det er L’Autos farve), og det er en bekostelig affære.
# 13 – Det hurtigste og det langsomste løb
I 2005 blev det hurtigste Tour de France kørt. Rytterne skød en gennemsnitsfart på 41 km/t. Til sammenligning kørte rytterne 24 km/t i 1919, som er det langsomste løb nogen sinde.
# 14 – 3 generationer i Touren
Brødrene Schleck, Fränk og Andy, er ligesom Jesper Skibby født til et liv i sadlen. De har nemlig også en far, der kørte løb, og sågar en bedstefar, der også var rytter. Alle tre generationer har deltaget i Tour de France.
# 15 – Cavendish elsker København
Mark Cavendish vandt som den første cykelrytter på Champs-Élysées for tredje år i træk i 2011. 2011 var i det hele taget et godt år for Cavendish, der også tog VM-sejren hjem, da løbet blev afholdt i de københavnske gader. ”Jeg elsker København”, udbrød Cavendish, da han vandt.
# 16 – Hvorfor den grønne trøje?
I 1953 blev pointkonkurrencen indført. Den rytter, der har samlet flest point i løbets spurter, bærer den grønne trøje. Det var dog først i 1968, at selve traditionen med en grøn trøje blev en del af Touren. Hvorfor er den så grøn? Tjo, simpelt hen fordi den butikskæde, der sponsorerede konkurrencen, solgte haveredskaber …
Erik Zabel fra Tyskland har vundet konkurrencen 6 gange og sidder ubesejret på en trone, der nok ikke lige foreløbig bliver besejret. Kun den norske (stadig aktive) rytter Thor Hushovd er med sine 2 gange i grønt den, der kommer tættest på Erik Zabel.
# 17 – Spartacus
Fabian Cancellara er Spartacus fra Schweiz, som fansene kalder ham. ”Jeg er en gladiator på cyklen. Jeg vil dræbe mine modstandere både fysisk og psykisk,” siger manden, der er firedobbelt VM-guldvinder i enkeltstart og har vundet OL i 2008 i samme disciplin. I 2012 kørte han i gult fra prologen til 6. etape, og verdens eksperter er ikke i tvivl: Spartacus er en af verdens bedste ryttere!
# 18 – Legenden Jacques Anquetil
Jacques Anquetil er født 1934 i Frankrig og er en bemærkelsesværdig rytter, der holder mange rekorder. Anquetil var den første, der vandt Tour de France 5 gange; den første franskmand, der vandt Giro d’Italia (i 1960); den første franske rytter, der bar den gule trøje fra start til slut (i 1961); og den første rytter, der vandt alle 3 løb. Giro’en vandt han 2 gange (i ’60 og ’64) og Vuelta’en 1 gang (i ’63). Anquetil døde den 17. november 1987.
# 19 – Voeckler i kapløb med en hest
Thomas Voeckler gjorde Frankrig pavestolt, da han i 2011 endte på 4. pladsen og havde hele 10 dage i gult frem til 19. etape. Frankrig har ikke vundet Touren siden ’86, så de har trængt til noget at glæde sig over, og Voeckler gav dem endelig dét. Meeen franskmænd er jo som bekendt ikke helt normale, så i 2012 deltog Voeckler i kapløb med en væddeløbshest på 3 x 380 meter lange heats. Hesten vandt 2-1!
# 20 – Le Patron
Bernard Hinault er en af de 4 ryttere, der har gjort sig ekstra bemærket ved at vinde Touren 5 gange. Herudover har Hinault vundet Giro’en 3 gange og Vuelta’en 2 gange og er dermed også en af de få ryttere, der har vundet alle 3 grand tours. Hinault er født i 1954 i Frankrig og havde sin storhedstid i slutningen af 70’erne og starten/midten af 80’erne. Hinault har udtalt: ”Jeg kører for at vinde, ikke for at glæde folk,” og han fik da også øgenavnet Le Patron. Så det kan godt være, det er lang tid siden, Frankrig har stået på sejrsskamlen, men dengang, de gjorde, gjorde de det med stil.
I dag er Le Patron pensioneret, men han er at se ved målstregen og etapeslutningerne, hvor han lykønsker vindere og etapesejrsherrer.
# 21 – Hele verden ser med
Tour de France er for alvor en international sport, og hele verden kigger med, når rytterne i juli måned kaster sig i sadlen. Ca. 100 tv-stationer, 70 radiostationer, 400 aviser og nyhedsbureauer og 70 hjemmesider følger Tour-feltet. I alt ca. 2.300 journalister og mediefolk fra 35 lande. Touren bliver transmitteret til 190 lande og bliver vist i 60 af dem. Der er ca. mellem 12 og 15 millioner tilskuere om året, hvoraf 80 procent er franske, og 70 procent er mænd.
# 22 – Vuelta a España
Vuelta a España er et af de 3 store cykelløb (grand tours). Det blev afholdt for første gang i 1935 og årligt fra 1955. Ligesom Touren kører det over 3 uger, og rytterne tramper i pedalerne over det meste af Spanien. Vuelta’en er inspireret af de to andre store løb og succeser: Tour de France og Giro d’Italia. Ligesom i Touren er der enkeltstarter og bjergetaper. Roberto Heras og Tony Rominger holder sammen rekorden som de to ryttere, der har vundet flest gange – 3 gange hver. Delio Rodriguez har som den eneste vundet 39 etaper, og Spanien er med sine 31 sejre det land, der sammenlagt har vundet Vuelta a España flest gange.
# 23 – En rigtig rytter er storryger og har rødvin med i tasken!
Maurice Garin, som vandt Tour de France i 1903, er vist det, man kalder en værre karl. Ikke nok med, at han i 1904 blev diskvalificeret, fordi han sammen med sine gode ven Lucien Pothier snød og tog toget, han var også kæderyger! Og ”den lille skorstensfejer”, som de også kaldte ham, var ikke kun glad for røg; han var også berygtet for altid at køre rundt med en flaske rødvin i tasken … Mere typisk fransk bliver det vist ikke! Garin var en fighter og vandt og deltog i mange løb. Hans lille skorstenskrop kunne holde til det hele. Han vandt Paris-Roubaix i 1897 og 1898, blev nr. 3 i 1896 og 1900 og vandt det dengang største løb, Paris-Brest-Paris, i 1901.
# 24 – Den første løbsarrangør var selv cykelrytter
Henri Desgrange var jo som bekendt ham, der arrangerede det første Tour de France for magasinet L’Auto. Men Henri Desgrange var faktisk selv cykelrytter og var den første officielle indehaver af timerekorden på Buffalo-banen i Paris. Den 11. maj 1893 kørte han således 35,325 km.
# 25 – Franskmanden Leducq imponerer
25 er ikke kun nummeret på dette fact, men også antallet af gange, det lykkedes franskmanden André Leducq at vinde en etape. Leducq vandt Touren hele 2 gange. Første gang i 1930, hvor det lykkedes ham at køre hele 13 dage i den gule trøje, og anden gang i 1932, hvor den gule trøje var hans i ikke mindre end 19 dage. I alt deltog Leducq 9 gange i Touren.
# 26 – Giro d’Italia
Giro d’Italia så dagens lys i 1909, hvor den inspireret af Frankrig blev organiseret for at øge et avissalg. Det var dog ikke L’Auto (som i Frankrig), der var tale om, men den italienske avis La Gazzetta dello Sport, som havde hovedsæde i Milano, hvor turen i næsten 50 år havde 1. etape. Ligesom Tour’en og Vuelta’en kører Giro’en over 3 uger.
# 27 – Greg Lemond nægtede at køre i gult
Rolf Sørensen styrtede i 1991 og udgik med den gule førertrøje. Greg Lemond, der herefter blev den nye 1’er, nægtede dagen efter at køre i gult.
# 28 – Fra bane til bjergene
Bradley Wiggins er oprindelig banerytter, så det er supersejt, han har klaret sig så godt i de store løb som Tour de France. Faktisk er han en utrolig bjergrytter.
# 29 – Flest gange med i Tour de France
Joop Zoetemelk fra Holland og George Hincapie fra USA har begge som de eneste nogen sinde deltaget i Tour de France 16 gange. Til sammenligning har Jesper Skibby som eneste dansker deltaget 11 gange.
# 30 – Bjarne Riis – naturligvis!
Bjarne Riis skal unægtelig med i CykelPuls’ 100 facts om Tour de France. Hans Tour de Franc-sejr er muligvis taget fra ham, fordi han i 2007 indrømmede doping, men alligevel er han den eneste dansker, der har vundet Tour de France – snyd eller ej. Det var i 1996, hvor Riis sikrede sig pladsen, da han vandt etapen på Hautacam – foran stjerner som Miguel Indurain, Richard Virenque og Jan Ullrich. 1996 var også året, hvor Bjarne Riis vandt Danmarksmesterskabet i landevejscykling. I 1997 vandt han Amstel Gold Race og blev nr. 7 i Tour de France – Riis’ tyske holdkammerat fra Telekom, Jan Ullrich, stod på sejsskamlen. Da Bjarne Riis i 1999 styrtede og ramte en kantsten, som gav ham skader på albuer og knæ, besluttede han at stoppe som rytter og brugte de næste år på at etablere Danmarks første cykelhold.
# 31 – Rolf Sørensen
Det ville have været oplagt at skrive ”Rolf er Ren” i overskriften, for det er efterhånden det, de fleste forbinder med Rolf, men det yder ikke denne danske rytter retfærdighed. Rolf Sørensen var en talentfuld rytter, der vandt flere løb (bl.a. Liège-Bastogne-Liège i 1993) og etapesejre (bl.a. i Giro d’Italia). Desværre var han også ret uheldig og måtte eksempelvis udgå fra Tour de France i 1991, da han efter 6 dage i den gule trøje brækkede et kraveben i et styrt. Rolf Sørensen flyttede til Italien i en alder af kun 17 år og blev af italienere, der kaldte ham Il Biondo (pga. hans lyse hår), betragtet som italiener. Med 53 sejre er Rolf Sørensen den mest vindende rytter i Danmark.
# 32 – Hvorfor den prikkede trøje?
Allerede tilbage i 1933 indførtes bjergkonkurrencen, som Richard Virenque med sine 7 prikkede trøjer er vinder af. Federico Bahamontes fra Spanien og Lucien van Impe fra Belgien følger i hælene på Virenque med 6 sejre hver. Den prikkede trøjes udseende kom først til verden i 1975, da trøjens sponsor var chokoladebar-producent og fik gennemtrumfet en hvid trøje med store røde polkaprikker – nøjagtig som chokoladebaren så ud.
# 33 – Den største og den mest knebne Tour-sejr
Løbets første år, 1903, var faktisk det år, hvor vi har den største Tour-sejr. Maurice Garin var vinder og vandt med hele 2.49,45 timer. Tourens mest knebne sejr finder vi helt fremme i 1989, hvor den amerikanske stjernerytter Greg Lemond (og første amerikanske vinder) vinder med kun 8 sekunder over Laurent Fignon.
# 34 – Eddy Merckx: etapesejrenes konge
34 er nummeret på det antal etapesejre, kannibalen Eddy Merckx sammenlagt nåede at vinde.
# 35 – Contador og Pantani
Contador blev i begyndelsen af sin karriere kaldt Pantani efter Marco Pantani pga. af sine fantastiske egenskaber i bjergene.
# 36 – Den hvide ungdomstrøje
Den hvide ungdomstrøje er siden 1975 blevet givet til den bedste rytter under 26. Ungdomskonkurrencen hedder officielt ”Souvenir Fabio Casartelli” og er en gestus til netop Fabio Casartelli, der i en alder af kun 24 år mistede livet i et voldsomt styrt fra nedkørslen til Col de Portet d’Aspet i 1995. Han efterlod sig en hustru og et nyfødt barn. Styrtet gjorde stort indtryk på rytterne, og fx Lance Armstrong har i sin biografi ”Det handler ikke om cyklen” beskrevet, hvordan dødsfaldet påvirkede alle ryttere i løbet og gjorde, at mange af dem besluttede sig for at trække sig. Det fik Casartellis kone dog sat en stopper for, da hun beordrede rytterne til at fortsætte, for det ville Casartelli have ønsket.
# 37 – Tourens sejrherrer, 5 x 5
Jacques Anquetil starter i 60’erne med at vise vejen til ’de 5 sejre’. I ’57 tager han sin første sejr, som han følger op i 1961 og frem til ’64. 70’erne var Eddy Merckx’ årti, da han viste sin vej til ’de 5 sejre’. Først fra 1969 til og med 1972 og så igen i 1974. Bernard Hinault tager opmærksomheden i slutningen af 70’erne, da han i ’78 og ’79 vinder Touren for så at vinde igen i ’81, ’82 og ’85. 90’erne er Miguel Indurains årti. Fra 1991 og 4 år frem vinder han Tour de France 5 gange. Men så er det, at en arrogant texaner (aka Lance Armstrong) indtager scenen i 1999 og totalt dominerer podiet i første halvdel af 00’erne med hele 7 sejre i streg (som så bliver taget fra ham igen i 2013).
# 38 – 38 danskere med i Tour de France
38 forskellige danskere har igennem tiderne stillet op 118 gange til start på Tourens første etape. Eluf Dalgaard, Fritz Ravn, Kaj Allan Olsen og Hans E. Andresen var de første danskere, der stillede op, mens Jesper Skibby er den dansker, der sammenlagt har stillet op flest gange – 11 i alt.
# 39 – Den burger-spisende Lemond bliver skudt i røven
Greg Lemond har æren for at sætte cykelsporten på amerikakortet. Før ham var amerikanerne uinteresserede i den tohjulede sport, men da han kom til Europa og vandt, vandt og vandt, fik det burger-spisende folk øjnene op for cyklen. Greg Lemond vandt Touren første gang i ’86. Allerede i ’85 var der flere, der troede, at han ville vinde, og han var sådan set også den bedste, men Bernard Hinault kørte på det tidspunkt efter at vinde sit 5. Tour de France (og ville være den første, der gjorde det), så de aftalte, at hvis Lemond hjalp ham med det, ville Hinault hjælpe Lemond med at vinde året efter. Og det skete. I 1989 og ’90 vandt Lemond også Tour de France og kunne principielt have taget sejren hjem i ’87 og ’88, hvis det ikke havde været, fordi han var blevet skudt i røven under en jagt og var nødt til at melde fra til Touren. Greg Lemond havde en forkærlighed for is og hamburgere, og hans vægt svingede derfor fra år til år.
# 40 – Doping eller ej. 7 Tour-sejre til Lance Armstrong
Selv om de fleste af os her i 2013 er godt trætte af at høre om Lance Armstrong, der i starten af året erkendte sig skyldig i dopingindtagelse under alle sine Tour-sejre, er han lidt svær at komme udenom i netop 100 facts om Tour de France. Selv om han fik frakendt sine sejre, er han stadig den første, der har vundet Tour de France 7 gange – og endda i træk. Lance Armstrong beskriver i sin første biografi ”Det handler ikke om cyklen”, hvordan cykelsporten handler om ens evne til at udholde smerte, og at det for ham altid har været entydigt, at han skulle vinde alt, hvad han deltog i. Der er ingen tvivl om, at Lance Armstrong er en af de hårde bananer, og der skal vel også en god portion vindermentalitet til, hvis man skal vinde så overlegent og overkomme en kræftsygdom mod benhårde odds – doping eller ej.
# 41 – Ørnen og Isola 2000
Isola 2000 er et skisportscenter i 2.000 meters højde og også et etapemål i Tour de France. Isola 2000 er med sin gennemsnitlige stigningsprocent på 6,9, sin længde på 14,7 km og sin konstante stigning (uden hvil) nok Tourens mest krævende bjergetape. Isola 2000 er mere krævende end den ellers berygtede og klassiske Alpe d’Huez. Første gang Isola 2000 var med i Touren var i 1993, hvor Ørnen fra Herning var blandt de bedste 6, der nåede over den meget strenge stigning. ’93 var også året, hvor Bjarne Riis vandt sin første etape i Tour de France og altså for alvor viste verden, hvilket stof den danske allround-rytter var lavet af.
# 42 – Contre la montre
’Contre la montre’ er fransk for ’kørsel mod uret’ – det vil sige enkeltstart.
# 43 – Tourens dødelige udgange
Allerede i 1910 har Touren sin første dødelige udgang. Rytteren Adolphe Helière drukner. Ironisk nok ved den franske riviera på hviledagen! I 1935 sker det første dødsfald på en etape. Spanieren Francisco Cepeda dør på nedkørslen fra Col du Galibier, hvor han smadrer kraniet og dør tre dage senere. I 1967 falder verdensmesteren fra England, Tom Simpson, på opkørslen til Mont Ventoux og dør. Efterfølgende finder man amfetamin i både hans blod og trøje. I 1995 styrter italieneren Fabio Casartelli på nedkørslen fra Col de Portet d’Aspet og slår hovedet ned i vejkanten. Han er blevet spået en stor fremtid og efterlader sig en hustru og en lille nyfødt. Hans pludselige død gjorde stort indtryk på flere af rytterne, der besluttede sig for at stoppe løbet, men Casartellis kone opfordrede dem til at fortsætte i Casartellis ånd.
# 44 – Australien vinder for første gang
I 2011 vinder australske Cadel Evans og sætter dermed Australien på det store Tour-kort. Det er nemlig første gang, Australien vinder. Evans vinder for BMC Racing Team. Han er fra 1977, 174 cm høj og startede oprindeligt sin karriere som mountainbike-rytter – faktisk vandt han World Cup’en i 1998 og 1999. Cadel Evans vandt VM i 2009, kom på 2. pladsen i Tour de France i både 2007 og 2008 og er den ældste rytter, der siden 1948, hvor Gino Bartali vandt, har vundet Tour de France.
# 45 – Kun 3 danskere i prikket bjergtrøje
Kun 3 danskere har igennem tiden båret den prestigefyldte prikkede bjergtrøje. De er:
2012: Michael Mørkøv, 6 dage (1.-6. etape)
2007: Michael Rasmussen, 8 dage (8.-15. etape)
2006: Michael Rasmussen, 4 dage (17.-20 etape)
2005: Michael Rasmussen, 14 dage (8.-21. etape)
1993: Bjarne Riis, 1 dag (8. etape)
# 46 – Rolf vinder en ko
I 1996 på etapen til Superbesse er Rolf Sørensen i en udbrydergruppe sammen med Richard Virenque og Luc Leblanc, men slår sine konkurrenter på opløbsstrækningen. Morgenen efter, lige inden etapestart, ankommer en flok bønder med en ko til stolte Rolf. Desværre får han den aldrig med hjem, men den havner angiveligt hos den franske legende Bernard Hinault.
# 47 – Teknologien vinder
Greg Lemond var den første, der introducerede hvilestyr og strømlinet cykelhjelm. I 1989 vandt han foran franskmanden Laurent Fignon på sidste etape på Champs-Élysées, der noget utraditionelt var en enkeltstart. Meget bittert tabte Fignon den gule trøje, og Lemond vandt med Tour de France-historiens mindste margin på kun 8 sekunder. Siden har man fundet ud af, at havde Lemond ikke kørt med det nye teknologiske udstyr, havde Fignon, der kørte med traditionelt udstyr, vundet. Surt!
# 48 Hvad betyder doping?
Doping er egentlig et slangord, der kommer af den sydafrikanske drik ”dop”, som indeholder kokain, koffein og alkohol.
# 49 – Fausto Coppi – il Campionissimo
Fausto Coppi er Jørgen Leths yndlingsrytter, og han var da heller ikke helt ueffen. Italienske Fausto dominerede landevejene på begge sider af 2. verdenskrig og vandt Giro d’Italia 5 gange og Touren 2 gange i henholdsvis ’49 og ’52 – begge år vandt han også maillot à pois rouges (den prikkede bjergtrøje). Coppi blev af italienerne kaldt il Campionissimo (mestrenes mester), og med det store antal sejre på cv’et (han vandt over 50 af de store løb) bliver det vel også svært at overgå ham. Fausto Coppi var, modsat en rytter som Merckx, ikke interesseret i at vinde alt for enhver pris. Han blev ikke grådig, men ventede tålmodigt og sørgede for at tage kun de vigtigste sejre i hus, så der også var plads til andre ryttere ved truget. Fausto Coppi præsterede som den første at vinde både Giro d’Italia og Tour de France samme år (i både ’49 og ’52). Fausto døde allerede i 1960 af malaria under et besøg i Afrika, men han mindes flere steder i Alperne, og en af de kendte pashøjder i Dolomitterne, Il Giau, er siden blevet kendt som Cima Coppi.
# 50 – Alpe d’Huez: en rigtig klassiker
Alpe d’Huez er en rigtig klassiker i Tour de France. Vejen op til skisportsbyen er 14 km lang med en gennemsnitsstigning på 8,5 % og en stigning på 14 %, hvor det er allerstejlest. Målstregen ligger i 1.780 meters højde.
# 51 – Dopingkontrollen skærpes
Det var danskeren Knud Enemark og den fremragende engelske landevejsrytter Tom Simpsons død i henholdsvis 1960 og 1967, der for alvor satte gang i dopingkontrollen og dopingreglerne. Tom Simpson pressede sig selv for hårdt og mærkede ikke advarselssignalerne, da han var dopet, og døde efter at være faldet af cyklen på vej op ad en stigning. Simpson var den første englænder i gult.
# 52 – Hvad betyder fejevogn?
Bag bilkortegen kører ”fejevognen”, som samler alle de ryttere op, der er udgået undervejs. Den har sit navn, fordi den ”fejer alt det spildte op” …
# 53 – Jørn og Jørgen
Jørn Mader er dansk journalist og er vel nok mest kendt for (hvert fald i disse kredse) sin kommentatorrolle på Tour de France. Sammen med Jørgen Leth tog han os fra 1989 til 2003 med på de franske landeveje og formidlede uforglemmelige sportsøjeblikke. Leth og Mader blev beskyldt for at kigge lige lovlig dybt i rødvinsflasken, da de transmitterede det store etapeløb, men gav os intet mindre end uforglemmelige øjeblikke som disse: ”Se, hvor roligt han sidder i sadlen, selv når han står op.” (Mader om Riis). Eller: ”Der sidder Indurain som en kanariefugl i bjergene, i et bur af Banesto-folk.” (Leth om Indurain).
# 54 – Cykelmyggen Coppi
Nogle af de største bjergdramaer har udspillet sig mellem Coppi og Bartali. Bartali vandt Touren i 1948, men Coppi hev sejren hjem allerede i ’49, og ikke nok med det vandt han også Giro’en og var dermed den første rytter nogen sinde til at vinde 2 af de 3 store løb samme år. Fausto var høj og havde utrolig lange ben, og han så da også meget karakteristisk ud på cyklen med en ryg, der var helt krum. Nærmest ligesom cykelmyggen.
# 55 – La course en tête
La course en tête betyder at køre løbet fra spidsen – altså at en rytter er stærk nok til at lægge sig i spidsen og dominere løbet derfra. Eddy Merckx og Miguel Indurain havde den styrke.
# 56 – Riis og temperamentet
Bjarne Riis aka Ørnen fra Herning har lidt af et temperament, selv om han ikke siger så meget. I 1997, året efter han vandt sin Tour de France-sejr, havde han store problemer med sin specialdesignede cykel og blev så frustreret, at han kylede den ind i vejkanten (men det var fandme da også irriterende …).
# 57 – Lanterne rouge
Lanterne rouge eller den røde lygte på dansk er den rytter, der kører allerbagerst i det samlede klassement. Man tænker, at han er løbets svageste rytter, men historien har vist, at det ikke altid er tilfældet. I 1969 vandt Matignon, der var lanterne rouge, etapen op til toppen af Puy-de-Dome foran stærke ryttere som Eddy Merckx.
# 58 – René Pottiers død et mysterium
Det nævnes ofte, at det fantastiske ved Tour de France er dets drama. Desværre hænger en del katastrofer også ved det store etapeløb. Bl.a. dengang i 1907, hvor René Pottier hængte sig selv i en garage uden for den cykelfabrik, der fremstillede hans cykel. Pottier vandt Tour de France i 1906, så det var et mysterium for alle, hvorfor han valgte at ende sine dage og netop det sted. Ingen har siden fundet ud af, hvorfor det endte sådan. René Pottier blev den første bjergkonge og kørte fra alle konkurrenter i 1905 på toppen af Ballon d’Alsace, hvor der i dag står et mindesmærke til ære for den store rytter og en af Tourens første vindere.
# 59 – Tour de France en pengemaskine
Tour de France er ikke bare underholdning, men en kæmpe pengemaskine. Hovedindtægterne kommer primært fra 5 kilder: sponsorer, etapemålsbyerne, etapestartsbyerne, afgifter fra deltagerhold og tv-rettigheder.
# 60 – Ballon d’Alsace
I løbets første år var det almindeligt at se rytterne kæmpe sig op ad bjergene, og Ballon d’Alsace var med første gang i 1905, hvor René Pottier blev den første bjergkonge. Ballon d’Alsace var regnet som en frygtet etape – det var dog lige indtil, Alperne og Pyrenæerne kom med i 1910 og 1911 …
# 61 Tour de Frances guldalder
50’erne kaldes for Tour de Frances guldalder. På det tidspunkt dominerede Fausto Coppi flere løb, men det var bestemt ikke uden konkurrence, at han kunne vinde så meget. Faktisk har der aldrig været så mange jævnbyrdige og dygtige ryttere på samme tid. Det var Jacques Anquetil, Hugo Koblet, Louison Bobet, Ferdinand Kübler, Raphael Geminiani og Frederico Bahamontes, der på det tidspunkt kørte hjul mod hjul mod Coppi i Tour de France.
# 62 – Pak sammen, Lance Armstrong
Lance Armstrong fremstiller sig selv som et meget sympatisk menneske i den første biografi ”Det handler ikke om cyklen”, men faktisk er der ikke nogen, der rigtig kan holde ham ud. Dem, der har mødt ham, siger, at han er arrogant og egoistisk. Han er (pisse)ligeglad med andre mennesker og gør, hvad der passer ham. I 2009 vendte han tilbage til Touren efter nogle års pause, og han var ikke særlig venlig over for Alberto Contador. Heldigvis gav Contador ham baghjul og nuppede Tour-sejren.
# 63 – Hvad betyder klassement?
Det lyder så fint, når de taler om klassementet dit og klassementet dat, og det kommer da også af det franske ord classement, men faktisk betyder det bare ”deltagernes placering i et sportsarrangement, der afvikles over en længere periode” (som fx Tour de France).
# 64 – Team Saxo-Tinkoffs samlede etapesejre
Team Saxo-Tinkoff har samlet set vundet 20 etapesejre. De er:
- 2001: Laurent Jalabert på Verdun og Colmar
- 2003: Jakob Piil på Marseille, Carlos Sastre på Ax 3 Domaines og Tyler Hamilton på Bayonne
- 2004: Ivan Basso på La Mongie
- 2005: David Zabriskie på Noirmoutier-en-l’île (enkeltstart)
- 2006: Jens Voigt på Montélimar og Fränk Schleck på Alpe-d’Huez
- 2007: Fabian Cancellara på London (prolog) og på Compiègne
- 2008: Kurt-Asle Arvesen på Foix og Carlos Sastre på Alpe-d’Huez
- 2009: Fabian Cancellara på Monaco (enkeltstart), Nicki Sørensen på Vittel og Fränk Schleck på Le Grand-Bornand
- 2010: Fabian Cancellara på Rotterdam (prolog) og Pauillac (enkeltstart) og Andy Schleck på Avoriaz og Le Tourmalet
# 65 – LIVEStrong
Lance Armstrong blev i ’97 diagnosticeret med testikelkræft, som havde spredt sig til lungerne. Da lægen viste ham røntgenbilledet, var hele hans brystkasse fyldt med hvide pletter. Hvid er normalt en rarere farve end sort, men ikke inden for lægevidenskaben, og han blev sendt hjem med en overlevelsesprocent på 3. Lance Armstrong slog alle odds og overvandt kræften, og kampen, smerten, frygten og den ufattelige lykke over at have bekæmpet sygdommen påvirkede ham så meget, at han startede organisationen LIVEStrong til bekæmpelse af kræft. I 2012 fratrådte han sin lederrolle i organisationen, men er stadig den største donor.
# 66 – Slagteren slår sit navn fast
I 1966 vandt Ole Ritter, der havde øgenavnet Slagteren, den 45 km lange enkeltstart i Giro d’Italia. Ritter var stærk på enkeltstarterne og udtalte inden løbet, at han ville vinde den. På det tidspunkt var han ukendt i Italien, og italienerne og pressen grinte af den højrøvede dansker. Men det lykkedes ham, og Ritter slog for alvor sit navn fast. I alt deltog Ritter i 12 enkeltstarter i 11 Giro’er, og han var aldrig dårligere end nr. 5. Faktisk var han den altdominerende Merckx’ største rival, hvad enkeltstarter angik.
# 67 – Wiggins og moden
Bradley Wiggins, der vandt Tour de France i 2012, er fan af den engelske modkultur – scootere, beatmusik og vintagetøj.
# 68 – Skibby født til sadlen
Jesper Skibby er den eneste dansker, der har vundet en etape i hver af de tre store løb. Første gang i 1991, hvor han vandt i Vuelta’en (både 3. og 7. etape), 2. gang i 1993, hvor han vandt 5. etape i Tour de France, og sidst i Giro d’Italia. Men cykelsporten har også altid været dominerende for Jesper Skibby, der kommer fra en rigtig cykelfamilie med både en far og søster, der har gjort sig bemærket inden for cykelsporten. Hans far, Willy Skibby, var en af Danmarks bedste ryttere, der blev nr. 3 ved VM på landevej i 1966. Karina Skibby, søsteren, var bedste kvindelige cykelrytter i en årrække og deltog bl.a. i Tour Féminin (kvindernes Tour de France).
# 69 – Mario Cipollini – løbets queen
Mario Cipollini blev rigtig kendt pga. sin trang til udklædning. Havde han vundet den gule trøje, mødte han dagen efter op med gul cykel og smurt i gult fra top ti tå.
# 70 – Saxo-Tinkoffs Tour-sejre
Team Saxo-Tinkoff, der jo som bekendt er Bjarne Riis’ hold, har indtil videre vundet 2 gange. Første gang i 2008, hvor Carlos Sastre vandt, og dernæst i 2010, hvor Andy Schleck gav den gas. Team Saxo-Tinkoff har samlet haft 19 etapesejre og 36 dage i den gule trøje.
# 71 – Pengene på bordet
Allerede i 1934 er der penge på bordet i Tour de France, og præmiesummen overstiger 1 million francs. Det er også i ’34, at Francesco Cepeda dør efter et styrt, og Touren får succes som direkte reportage i radioen.
# 72 – Alberto Contador er en af de 5
I 2008 sluttede Alberto Contador sig til det fornemme og eksklusive selskab af 5 ryttere, der har vundet de 3 store løb, hvor han både vandt Giro d’Italia og Vuelta a España. Året før havde han nemlig fået sin første Tour-sejr i hus. I alt har han vundet Vuelta’en 2 gange, Touren 2 gange og Giro’en 1 gang. Contador er født 6. december 1982 og kaldes El Pistolero (Pistolmanden). Contador var ikke med i Tour de France i 2012, men er med i år til dette 100. løb, hvor han igen kører for Team Saxo-Tinkoff.
# 73 – En gang italiener …
Richard Virenque var ikke bange for at tage bladet fra munden, da han udtalte: ”Kan jeg vinde Touren med brug af doping uden at blive opdaget, gør jeg det!”
# 74 – 2008 var det bedste år for Team Saxo-Tinkoff
Den største sejr i Team Saxo-Tinkoffs historie var i 2008, hvor Carlos Sastre fik den samlede sejr i Tour de France, Andy Schleck den hvide trøje i Touren og holdet sejren i holdkonkurrencen efter tre etapesejre undervejs.
# 75 – Store ryttere får et øgenavn
Eddy Merckx: Kannibalen
Marco Pantani: Elefantino (den lille elefant)
Bernard Hinault: Le Blaireau (Grævlingen)
Greg Lemond: LeMondster (en ordleg mellem Lemond og monster)
Miguel Indurain: Big Mig
Marc Cavendish: Frodo
Fabian Cancellara: Spartacus
Thor Hushovd: Tordenguden
Alberto Contador: El Pistolero (Pistolmanden)
# 76 – Touren aflyses under 2. verdenskrig
Touren blev som bekendt aflyst under 2. verdenskrig. I 1939 bliver de tyske ryttere hjemme af politiske grunde, og Belgien stiller op til start med flere hold. Henri Desgrange dør den 16. august 1940, så han når ikke at se løbet efter krigen.
# 77 – Tourens 50 års jubilæum
I 1953 har Touren 50 års jubilæum (har eksisteret i 50 år, men ikke kørt 50 løb), og den grønne trøje indføres. Også Robic indfører noget nyt: Giv mig 10 kg bly på toppen af Tourmalet, så kører jeg hurtigere på nedkørslen …!
# 78 – Champs-Elysées
I ’75 slutter feltet for første gang på Champs-Elysées. Samme år indføres den prikkede bjergtrøje, og Merckx får tildelt Æreslegionens Ridderkors (men det er Thevenet, der vinder).
# 79 – Tour de France-statistik
I 2012 var 198 ryttere tilmeldt Touren og 153 gennemførte. Det er en ret god statistik i forhold til et år som 1908, hvor 112 meldte sig til, og 36 gennemførte. Men det er ingen ting i forhold til det herrens år 1919 – året efter 1. verdenskrig, hvor Tour de France havde holdt pause i 4 år pga. krigen – for da var der 69 tilmeldte og kun 10, der gennemførte. Det er det laveste antal gennemførte nogen sinde i Tour de Frances historie.
# 80 – Hvorfor er den gule trøje gul?
Du har måske spekuleret på, hvorfor den gule trøje er gul og ikke fx rød, blå eller hvid – som det franske flag, men det skyldes simpelt hen, at avisen L’Auto, som organiserede Touren, blev trykt på gult papir. De fandt i 1919 på, at det ville være en god ide at iklæde den hurtigste rytter i feltet i en bemærkelsesværdig trøje, så han ville være lettere at genkende i mængden, og hvad mere oplagt, end at den trøje havde samme farve som avisen? Franskmanden Eugéne Christophe blev den første mand i gult den 19. juli 1919. Eddy Merckx er den rytter, der har båret den gule trøje flest gange, nemlig 111 dage. Herefter kommer Lance Armstrong (som dog i starten af 2013 fik frataget alle sine sejre), der bar den i 83 dage. Fabian Cancellara ligger på 3. pladsen og er stadig aktiv.
# 81 – Gyldent øjeblik med Jørgen Leth og Jørn Mader
Leth siger: ”I denne by producerer de dukkehoveder af fajance,” hvorefter Mader, der har glemt at slukke mikrofonen svarer: ” … jeg smutter lige ned og skider.”
# 82 – Gennemsnitshastigheder i Tour de France
I 1903, der som bekendt var første år, Tour de France blev afholdt, var gennemsnitshastigheden for den vindende rytter, Maurice Garin, 25,679 km i timen. Da Fausto Coppi vandt i ’49, var hastigheden oppe på 32,121 km i timen. Jacques Anquetil gav den gas med en fart på 36,033 i ’61 og 37,312 i ’62. Da Miguel Indurain vandt i ’91, var hans fart 38,747. Den højeste gennemsnitsfart er målt til at være 41,654 km/t og var det år, Lance Armstrong vandt for 6. gang.
# 83 – Den første dansker i gult
Kim Andersen var manden, der satte Danmark på Tour de France-kortet, da han i 1983 erobrede den gule trøje og efterfølgende forsvarede den i 5 dage. 1983 var også året, hvor Kim Andersen vandt 12. etape. I Frankrig blev han kaldt ”Le Grand” (den store). Andersen var nemlig allerede inden sin sejr kendt for sine på forhånd ofte håbløse udbrud, der havde gjort ham bemærket til VM og allerede i 1984 sikrede ham sejren i Flèche Wallonne. To år efter, i 1985, var Andersen igen i den gule førertrøje og forsvarede den i 3 dage. Kim Andersen var sportsdirektør for Team Saxo Bank i 2004, men blev fyret pga. planer om at starte et nyt cykelhold. I dag er Kim Andersen sportsdirektør for Team Leopard-Trek.
# 84 – Kvindernes Tour de France
De franske alper er ikke kun forbeholdt mandlige ryttere. Også kvinder har kunnet køre landevejene tynde. I 1984 så kvindernes udgave af Tour de France, Tour Cycliste Féminin (eller Tour Féminin), dagens lys, og Marianne Martin fra USA stod som den første kvinde på sejrsskamlen.
# 85 – Den første Tour de France-rute
Den første Tour de France-rute så således ud:
- etape: Paris-Lyon 467 km
- etape: Lyon-Marseille 374 km
- etape: Marseille-Toulouse 434 km
- etape: Toulouse-Bordeaux 268 km
- etape: Bordeaux-Nantes 425 km
- etape: Nantes-Paris 460 km
6 etaper lyder ikke af meget, men hver enkelt etape var væsentlig længere end i dag, og rytterne skulle klare dem på primitive racercykler i udfordrende terræn.
# 86 – 2. gang en dansker vinder den gule trøje
1986 var året, hvor det for anden gang lykkedes en dansker at erobre den gule trøje. Manden hed Jørgen V. Pedersen, og det lykkedes ham dels at køre med trøjen i hele 5 dage, før den blev taget fra ham, dels at vinde 10. etape.
# 87 – Fabian Cancellara i den gule trøje
Team Saxo-Tinkoff har samlet haft 36 dage i den gule førertrøje. Cancellara tager klart pladsen som den rytter, der har haft den flest gange:
- 2005: David Zabriskie (3 dage) og Jens Voigt (1 dag)
- 2007: Fabian Cancellara (7 dage)
- 2008: Fränk Schleck (2 dage) og Carlos Sastre (5 dage)
- 2009: Fabian Cancellara (6 dage)
- 2010: Fabian Cancellara (6 dage) og Andy Schleck (6 dage)
# 88 – Hønsefarmeren fra Høsterkøb
Cykelrytteren Hans E. Andresen fik, trods han ikke ejede høns, det lidt spøjse øgenavn: Hønsefarmeren fra Høsterkøb. Andresen var på sit højeste i 50’erne, hvor han var Danmarks bedste amatørrytter med sejre som det svenske 6-dages-løb på landevej og Ægypten Rundt. Men Andresen gjorde sig også bemærket i de franske alper ved at være den første dansker nogen sinde, der gennemførte et Tour de France. Det foregik i 1958, hvor Andresen sammen med danskerne Eluf Dalgaard, Fritz Ravn og Kaj Allan Olsen stillede op til start (dog på forskellige hold). Mens de andre danskere udgik undervejs, trampede Andresen til og blev nr. 62 ud af 120 deltagere med flere fine etapeplaceringer i cykeltasken (som bl.a. nr. 5 og 7). Da han vendte hjem til Danmark, blev han hyldet af 8.000 tilskuere på Ordrupbanen.
# 89 – Nutidens Tour er barnemad i forhold til 1903
Det kan godt være, man i dag taler om Tour de France som verdens hårdeste cykelløb, men nutidens Tour er den rene barnemad i forhold til, hvordan løbet så ud i 1903. Godt nok var der kun 6 etaper dengang, men de var så lange, at rytterne var nødt til at starte midt om natten og ofte først havde gennemført etapen den efterfølgende nat. Herudover var reglerne helt anderledes end i dag. Fx måtte rytterne ikke få hjælp undervejs eller have pacere kørende foran sig, og cyklerne var i modsætning til dem, vi kender i dag, så primitive, at de var en udfordring i sig selv. Terrænet var også helt anderledes, da rytterne kørte på grusveje, som enten blev så støvede, at de generede øjne og slimhinder, eller så plørede, at det var næsten umuligt at cykle på dem.
# 90 – Frankrig dominerede også kvindernes Tour
Tour Féminin (eller Tour Cycliste Féminin) var, de år, det blev kørt, primært domineret af Jeannie Longo fra Frankrig, der vandt 3 gange, og Fabiana Luperini fra Italien, der ligeledes vandt 3 gange. Danskeren Karina Skibby, Jesper Skibbys lillesøster, har deltaget i løbet et par gange, men har ikke vundet noget. Faktisk har en dansk kvinde desværre aldrig stået på sejrsskamlen i den kvindelige udgave af Touren.
# 91 – Miquel Indurain – superhelt forklædt som rytter
Miguel Indurain er en af de 4 ryttere, der har vundet Tour de France hele 5 gange. Faktisk vandt han 5 gange i træk fra ’91 til og med ’95. I ’92 og ’93 blev han endda også nr. 1 i Giro d’Italia, og for det ikke skal være løgn, blev han verdensmester i enkeltstart i 1995 og tog verdensrekorden i en times cykling (53,040 km) i 1994. Jo, jo, Indurain er i sandhed en af de helt store ryttere i historien. Og det er der en helt speciel grund til. Selvfølgelig træner han meget, men hans fysik er helt særlig. Hans hvilepuls er 28 (hvilket er meget lavt), og på krævende stigninger når hans puls ikke op over 150 og falder efter toppen igen til omkring 60 på under 30 sek. Indurain har lunger, der kan rumme 7,8 liter luft ad gangen. Til sammenligning kan ”almindelige” menneskers lunger kun rumme ca. 5,2 liter. Hans kondital er 88, og antallet af kapillærer (blodkar) ved muskelcellerne er bedre end hos andre. Det gør, at transporten af ilt og næring foregår lettere end hos os ”dødelige”. Også Miquel Indurains hjerte er helt specielt. Det kan nemlig pumpe intet mindre end 50 liter blod rundt i minuttet. Andre sportsfolk kan pumpe ca. 35 liter blod rundt. Indurain var måske en superhelt med helt unikke evner forklædt i cykelkostume, men det var nu ikke noget, han gjorde et særlig stort nummer ud af. Faktisk holdt han sig helst væk fra presse og opmærksomhed, og hans følelser var svære at aflæse hos ”manden med stenansigtet”, som han blev kaldt.
# 92 – Kun 5 har vundet alle 3 grand tours
Tour de France er en af de 3 store ture, grand tours, på linje med Giro d’Italia og Vuelta a España. Fælles for dem er, at de alle varer mere end 2 uger og er bygget op om etaper. Tour de France er uden sammenligning det mest prestigefyldte løb af de tre og også det mest kendte. I slutningen af 40’erne og 50’erne og starten af 70’erne var Giro’en dog på linje med Touren i popularitet. I Touren er det som bekendt den gule trøje, der primært dystes om; i Giro’en den pinke og i Vuelta’en den røde (maillot jeune, maglia rosa, jersey rojo). Kun 5 ryttere har vundet alle 3 grand tours i løbet af deres karriere. De 5 er: Eddy Merckx, Bernard Hinault, Felice Gimondi, Alberto Contador og Jacques Anquetil. Ingen rytter har nogen sinde vundet alle 3 ture samme år.
# 93 – Van Impe og cyklen
Alle har lange øjne efter Van Impes cykel i 1975, for det er første gang, verden ser en cykel i kul- og glasfiber.
# 94 – Fabian Cancellara er ikke med i Tour de France 2013
Desværre stiller Fabian Cancellara ikke op til start i dette års Tour. På et pressemøde sagde han: ” Mine ambitioner ligger senere henne på sæsonen – til verdensmesterskabet. Derfor vil jeg ikke deltage i Tour de France i år. Jeg har andre planer, og nu kan jeg forfølge andre mål. Det er nødvendigt, at du møder op 100 % klar til løb, og det er derfor, jeg glæder mig til Tour of Austria, Poland, Vuelta’en og være 100 % frisk til VM. Jeg gør ikke ting, hvis jeg ikke er klar.”
# 95 – 3 forskellige cykler i nutidens Tour
Der bruges typisk 3 typer af cykler i et Tour de France: en til enkeltstarter, en let, fleksibel cykel til bjergetaperne og en mere tung, aerodynamisk cykel til de flade etaper. Den letteste er den til bjergetaperne, og den vejer helt ned til minimumskravet, som er 6,8 kg. En sådan cykel koster fra 60.000 kr. og op – alt efter, hvor meget udstyr der er på.
# 96 – Hvad er det kombinerede klassement?
Det kombinerede klassement var en delkonkurrence på linje med de andre klassementer. Dog var det en sammenfatning af de andre, således at den førende rytter var ham, der havde kørt bedst i bjergene, på tid og sprint. Det kombinerede klassement så dagens lys i 1968 og var en rigtig god konkurrence for allround-ryttere som Eddy Merckx. I ’74 blev konkurrencen aflyst, men genindført i ’80. Den blev aflyst og genindført, aflyst og genindført og endeligt aflyst i 1990.
# 97 – Jørgen Leth er det uperfekte menneske
Jørgen Leth er et af vor tids største multitalenter. Hans karriere startede som journalist på Aktuelt, og han har siden kunnet skrive forfatter, poet, instruktør og cykelkommentator på cv’et. Han har bl.a. instrueret filmen ”Stjernerne og vandbærerne”, der handler om Giro d’Italia, hvor især belgieren Eddy Merckx er i fokus, mens Leth afdækker cykelsportens mytiske univers med al dens drama, helte og skurke. I 2005 udkom Jørgen Leths selvbiografi ”Det uperfekte menneske”, hvori han beskriver, hvordan han tager kokkens datter, når det passer ham. Udtalelsen startede en lavine af anklager og afsky mod Leth, og TV 2 Sporten valgte at fyre ham som kommentator på Tour de France. Heldigvis blev han i 2008 genansat sammen med medkommentatorerne Dennis Ritter og Rolf Sørensen og har dækket Touren siden.
# 98 – Hvorfor hedder det en vandbærer?
En vandbærer er en hjælperytter. Betegnelsen er opstået, fordi en del af hjælperytternes arbejde er at sørge for vand til holdets kaptajn (stjernen på holdet). Vandbæreren kører rundt med ekstra drikkeflasker, så kaptajnen ikke skal køre med al den ekstra vægt. Vandbærerne ligger også foran og omkring kaptajnen for at hjælpe ham i modvind og kører holdets bedste sprinter frem. Det kan måske klinge lidt hult, når man siger ordet vandbærer, men faktisk har en vandbærer en vigtig rolle på holdet, og der er ikke noget nedsættende i titlen. Bare det at være rytter på et professionelt cykelhold er i sig selv en bedrift. Ole Ritter har fx været vandbærer.
# 99 – Fausto Coppi først til Alpe d’Huez
Alpe d’Huez er en klassiker i Tour de France. Stigningen op til Alpe d’Huez er lang, med mange sving og er særdeles krævende. Det er en etape, de fleste ryttere gerne vil vinde. Alpe d’Huez-etapen kom med i Touren tilbage i 1976, men er ikke med hvert år. I år (året for det 100. løb) skal rytterne dog bestige Alpe d’Huez hele 2 gange – begge gange på 18. etape. Fausto Coppi var den første rytter, der besteg den stejle stigning, men dengang (i 1952) var den bare ikke etapemål …
# 100 – Merckx er Gud!
Eddy Merckx har vundet Touren 5 gange og betragtes som den umættelige kannibal. Merckx er uden tvivl en af de bedste ryttere gennem tiden, og vi slutter derfor vores 100 facts om Tour de France af med følgende lille vittighed fra William Fotheringhams biografi om Merckx:
”Der var engang en talentfuld cykelrytter, der tilfældigvis blev født på nogenlunde samme tid som Eddy Merckx. Som så mange andre tilbragte rytteren de bedste år af sin karriere med at prøve at besejre Merckx, men gang på gang blev han frustreret og besejret. Igen og igen vidste han, at han var i topform, og igen og igen blev han besejret af Kannibalen. Da han døde og kom i himlen, blev den professionelle rytter modtaget af Sankt Peter. Rytteren blev af Sankt Peter anbragt på den fineste håndbyggede italienske racercykel og sat til at køre på den flotteste og bedste velodrom, han nogen sinde havde set.
Alle de tidligere store stjerner var til start: Fausto Coppi, Maurice Garin, Ottavio Bottecchia osv., men alligevel vidste rytteren, at han kunne vinde. Han kørte et perfekt løb, timede sine dispositioner perfekt, og på sidste runde havde han sejren inden for rækkevidde. Men da han nærmede sig målstregen, fornemmede han et forhjul presse sig forbi ham. Han kiggede til siden og så Kannibalens ansigt.
Bagefter gik han frustreret hen til Sankt Peter og spurgte: ”Eddy er ikke død endnu, så hvad laver han her?” Sankt Peter svarede med alvor i stemmen: ”Det var ikke Merckx. Det var Gud. Han kan godt lide at lade, som om han er Merckx!”
Kilder: bikeraceinfo.com, radioshackleopardtrek.com, letour.fr, teamsaxotinkoff.com, teamsky.com, wikipedia.org
”Alt om Tour de France”, 1. udgave, 1. oplag 2012. Forlaget Turbulenz.
Døygaard, Heino: ”Tour de France”, 1. udgave, 1. oplag 1994. Gyldendal.
Novrup, Svend: ”Stjernerne og vandbærerne”, 1. udgave, 1. oplag 1996. P. Haase & Søns Forlag.