Forårsgave: Gratis sproghotline
a1kommunikation
  • Tekstredigering
    • Bogredigering
    • Udbud og tilbud
    • Priser på redigering
  • Korrektur
    • Rapporter
    • Bøger
    • Magasiner
    • Hjemmesider
    • Lovtekster
    • CV og ansøgninger
    • Ph.d.er og specialer
    • Priser på korrektur
  • Tekstforfatning
    • Hjemmesidetekster
    • English copywriting
  • Oversættelse
    • Engelsk
    • Tysk
    • Fransk
    • Svensk
    • Norsk
    • Andre sprog
    • Priser på oversættelse
  • Layout
    • PowerPoint-præsentationer
    • Magasinudgivelser
    • Grafik og tryk
    • Eksempler på layout
  • Om a1
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Referencer
    • Job i a1
    • Sprogblog: Ud med sproget!
  • Søg
  • Menu

Indlæg

Foto af magnetbogstaver, der danner ordet link

10 ting, du skal gøre, når du lægger dine tekster på nettet

21. oktober 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Din tekst skal selvfølgelig lægges på nettet, så den kan begynde at gøre sit gode arbejde. Bruger du WordPress, er det ingen sag at lægge teksten op, men det er vigtigt, du husker at krydre den med alle de nødvendige SEO-elementer. Du skal altså som det første installere SEO-pluginnet Yoast. Dernæst skal du:

  1. markere din overskrift som en H1’er.
  2. markere dine underoverskrifter som H2’er og under-underoverskrifter som H3’er. Det er ikke nok bare at sætte overskrifterne i fed eller kursiv.
  3. tjekke, at den selvgenererede URL er retvisende og ikke indeholder mærkelige tegn (permalink).
  4. indsætte interne links.
  5. eventuelt indsætte eksterne, udgående links.
  6. udfylde tre-fem tags.
  7. skrive en SEO-titel.
  8. skrive en metabeskrivelse.
  9. udfylde fokussøgeord/nøgleord.
  10. eventuelt skrive et uddrag.

Når du har lagt din tekst op, skal du reklamere for den. Med de sociale medier fungerer det som med alt andet på nettet: Du skal være seriøs, lægge kvalitet op og sørge for at forny dit indhold. Der er derfor ikke nogen grund til at oprette en profil, hvis du aldrig bruger den, eller hvis du poster indlæg, som på den ene eller anden måde skader din troværdighed. At være aktiv på de sociale medier er en arbejdsopgave, så overvej, om det er det værd for dig, og om du har tiden til at være aktiv. For det kræver, at du uploader indhold ofte. At åbne en Facebookkonto og kun uploade indhold en gang om måneden er værre end slet ikke at have en. Det kan få folk til at tænke, at du enten ikke kan finde ud af at bruge mediet, eller din forretning går dårligt. Husk også, at selv om Facebook er det mest brugte sociale medie i Danmark, får mange virksomheder med b-t-b-kunder (business-to-business) ikke kunder gennem Facebook. Det er måske mere relevant for dem at være på LinkedIn.

Gør, hvad du kan for at skrive spændende, kontroversielle artikler med nyt stof, så andre har lyst til at linke til dig (earned links). Og forsøg at hjælpe det på vej ved acquired links – altså links, du selv beder om, som beskrevet i artiklen “Hvad er SEO?“. Når du reklamerer for dine tekster, skal du hele tiden tænke på din linkprofil. Det er ikke nok, at læserne bare læser teksterne på din side; der skal også linkes til teksterne fra gode kvalitetshjemmesider.

Og så til sidst: Brug skriverådene – også når du lægger dine tekster på nettet og reklamerer for dem.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/10-ting-du-skal-huske.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-10-21 12:14:112021-10-21 12:14:1110 ting, du skal gøre, når du lægger dine tekster på nettet
Bamse, Budskab, Modtager, Afsender, SEO og at Elske

Kram Bamsen!

16. september 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi taler meget om bamser her i a1kommunikation, men det er altså ikke kun, fordi de er søde og krammeværdige. Næ, BAMSE står for Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske det, du laver, og det er 5 begreber, du er nødt til at kende for at få succes på nettet.

Budskabet …

… er det, du kommunikerer ud til din målgruppe, men det skal aldrig være dit personlige budskab som fx ”Køb nu for pokker mine vaskemaskiner, så jeg kan få nogle stakater i kassen”. Budskabet skal opfylde et behov hos din målgruppe, fx ”Med vores vaskemaskiner sparer du på elforbruget”. Det skal også være informerende, så modtageren får stillet sin sult efter at blive oplyst og vejledt. I artiklen Et budskab, dine læsere køber kan du læse meget mere om netop det.

Afsenderen …

… er dig selv, din virksomhed eller dem, du arbejder for. Lær virksomheden ordentligt at kende, inden du går i gang, ved fx at spørge: Hvad er mine USP’er og ESP’er, hvad adskiller os fra vores konkurrenter, og hvilke følelser skal min målgruppe sidde tilbage med, når de har læst mine tekster? Selv om virksomheden er din egen, kan det være svært at svare på ovenstående spørgsmål og derfor nødvendigt, at du finder svarene, før du går i gang. Sørg derefter for at være troværdig i alt, hvad du gør. Ingen kan sælge noget, hvis de er utroværdige. Du skal gøre dig umage, formulere dig kort og præcist og være ærlig. Du skal også have din argumentation i orden og huske, at hvert argument består af en påstand, et belæg og en hjemmel. Du kan altså ikke bare påstå noget uden at underbygge det med et belæg, for modtageren må ikke sidde tilbage med en masse spørgsmål, og hvis du ikke deler samme grundlæggende antagelser som din målgruppe, er du nødt til at hive hjemlen eksplicit frem i dine tekster, så dine pointer kommer frem. Hav også Aristoteles’ begreber etos, logos og patos i baghovedet, når du kommunikerer. Etos (afsenderens troværdighed) skal altid være til stede; patos er god at bruge, hvis du vil appellere til modtagerens følelser, mens logos er selve argumentationen og især nødvendig ved faktuelle tekster. Læs mere i artiklen Er du en troværdig afsender?

Modtagerne …

… er hele dit fundament. Uden en modtager, ingen kommunikation og intet salg. Og uden et salg – af enten produkter eller viden – ingen virksomhed. Modtagerne og målgruppen er ikke nødvendigvis det samme. Modtagerne er dem, der opfanger dit budskab; målgruppen er den gruppe af mennesker, du gerne vil ramme med din kommunikation – dine tekster. Hvis din kommunikation lykkes, er modtagerne og målgruppen den samme, for så er det faktisk lykkedes dig at ramme dem, du gerne vil ramme. Research på din målgruppe, inden du går i gang med at skrive. Ligger din målgruppe langt fra dig, kan fokusgrupper/flere kundedata være nødvendige, ellers kan nettet give dig mange af de informationer, du skal bruge. Find fx hjemmesider med samme målgrupper og se, hvordan de kommunikerer. Læs mere i Kender du din målgruppe?

SEO …

… står for Search Engine Optimization og handler om, at du skal skrive dine tekster og bruge de rigtige værktøjer, så teksterne bliver fundet i Google – og gerne som nr. 1 på side 1. Vi skal jo ud og vise, hvad vi laver, og vores potentielle kunder skal kunne finde os. I artiklen Hvad er SEO kan du læse meget mere om netop det. SEO er en vigtig del af BAMSE-modellen, for det er faktisk dine tekster, der er ude at skaffe kunder for dig. Du skal derfor huske at give dine brugere en god brugeroplevelse og altid have relevant indhold på din hjemmeside. Læs mere i Hvad er SEO?

Elsk …

… det, du skriver om, så sælger du bedre. Ofte (og forhåbentlig) giver det sig selv, fordi du brænder for dit job eller din virksomhed. Kniber det med at finde gejsten, så stil en masse spørgsmål til dit emne, eller skriv en masse associationer ned. På et tidspunkt vil det sjove i det kedelige dukke op. Tag også altid læseren i hånden, når du skriver. Forestil dig, du er ekspedienten, der skal vejlede, informere og give modtageren tryghed. Hvis dine tekster er så kedelige, at du næsten ikke engang selv gider at læse dem, eller så tomme for information, at du heller ikke selv får noget ud af at læse dem – så er du 100 % sikker på, at dine modtagere har det på præcis samme måde. Så jeg skriver det lige igen: Elsk det, du skriver om, så sælger du bedre!

Voila! Sådan bliver du en god tekstforfatter.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Bamse-a1kommunikation.jpg 561 800 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-09-16 10:54:052021-09-16 10:57:31Kram Bamsen!
Foto af ordet tekstforfatter fra Nudansk Ordbog

Tekstforfatterens ABC

17. august 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Tekstforfattere er nettets superhelte. De tager kunden i hånden – humoristisk, trygt og kærligt. De hjælper til bedre placeringer i Google. De viser, hvem du er, og gør arbejdet lettere for kundeservice. Nettets tekstforfattere skal kunne noget helt specielt. Derfor har vi lavet Tekstforfatterens ABC.

404. Fejlkoden http 404, som den faktisk hedder, fortæller, at du har forsøgt at besøge en internetside, der ikke eksisterer. Via plugin’et 404 Page kan du selv designe din 404-side i WordPress. Det kan jo ske, at en besøgende indtaster en forkert URL, eller en blog linker til din hjemmeside via et forkert link. På vores egen side har vi fx skrevet denne (lidt sjove) tekst: https://a1kommunikation.dk/404.

Accordion. Betyder egentlig harmonika, men er i denne sammenhæng den funktion, at mere information folder sig ud, når du fx klikker Læs mere. Ligesom en harmonika, der folder sig ud.

Acquired links. Links, vi selv henter. Modsat earned links, som kommer naturligt. Et acquired link kunne være fra blogs og forummer, linkbytte, linkkataloger eller links, vi køber. Søgemaskinerne er principielt imod acquired links, for de ønsker jo ikke, at man forsøger at manipulere sig til bedre placeringer.

Adwords. Se Google AdWords.

Afsender. Dig eller dem, der sender et budskab ud til en modtager. Hvis du skriver for en virksomhed (hvad enten den er din eller en, du arbejder hos), vil virksomheden være afsenderen.

Aktivform. Den aktive form af et verbum (udsagnsord). Et verbum er aktivt, hvis du kan sætte jeg foran. Bortset fra imperativ (bydemåde, fx spis, drik, lev). Aktive verber gør sproget spiseligt og levende.

Algoritme. Betyder egentlig en opskrift til at løse et konkret problem. Fx en programmering, der er kodet til at gå din side igennem for at se, om der er duplikeret indhold.

Alt-tag. Fortæller søgemaskinerne, hvad der er på et billede. Det blev oprindelig indført for at give blinde mulighed for at få oplæst en beskrivelse af et billede på en hjemmeside.

Ankertekst. På engelsk anchor text. Ankerteksten er den tekst, der knytter sig til linket.

Argumentation. Det at fremføre argumenter i forsøget på at overbevise dine modtagere om dit synspunkt.

Argument. Ifølge den enkle argumentationsmodel i Charlotte Jørgensen og Merete Onsbergs “Praktisk Argumentation” består et argument af en påstand, en hjemmel og et belæg.

Artikel. En selvstændig tekst om et aktuelt eller faktuelt emne. En artikel er bygget op efter nyhedstrekanten, hvor konklusionen kommer først, og består altid af en rubrik (overskrift), en manchet og brødteksten (selve teksten).

BAMSE. Står for: Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske. Husker du disse fem, når du skriver og agerer på nettet, sælger du mere. (Begreberne er enkeltvis forklaret her i ordlisten).

Belæg. Belægget støtter op om påstanden i et argument og er ofte den sætning, der kommer efter ’fordi’.

Betalt trafik. Se Google AdWords.

Black hat. SEO, der strider imod søgemaskinens retningslinjer og fair markedsføring for at få en højere page ranking. Fx at keywordstuffe.

Blogindlæg. Et indlæg, hvor en person ytrer sin holdning og fortæller om sin gøren og laden. Mange virksomheder har en blog, hvor de skriver en masse indhold, fordi de gerne vil holde deres side opdateret og relevant for at få mere trafik og omtale. Jeg kalder blogs på virksomhedssider for viden om-indlæg, da det i traditionel forstand ofte ikke er en blog, hvor en enkeltperson ytrer sig, men en kommunikation fra hele virksomheden.

Botter. Slang for robotter og er den programmering, der læser din sides indhold.

Bounce rate. Procentdelen af besøgende, der når at hoppe videre, inden din side er loadet færdig, eller lige efter de kun har set én af dine sider. De klikker altså ikke rundt på din side. Det er bedst af have en lav bounce rate.

Browser. En browser er det program, du bruger til at se/bladre/browse på internettet. Fx Chrome, Explorer og Safari.

Brugerinvolvering. Et parameter, søgemaskinerne vægter højt til at vurdere kvaliteten på din side og dermed dine placeringer. Jo mere brugerne involverer sig på din side, jo bedre. For så er det tydeligvis en god side, der er værd at anbefale.

Brødtekst. Selve teksten/artiklen.

B-t-b. Står for business to business og betyder virksomheder, der sælger til andre virksomheder – modsat b-t-c.

B-t-c. Står for business to consumer og betyder virksomheder, der sælger til privatpersoner – modsat b-t-b.

Budskab. Det, du som afsender vil fortælle din modtager. Der er forskel på dit personlige budskab, som kan være: ”Køb nu for fanden mine bananer”, og det budskab, du sælger til din modtager, fx: ”Hos os får du friske, økologiske bananer. Bananer er en vigtig kilde til calcium og giver ro og velvære, fordi de indeholder tryptofan, som bliver til serotonin, som mindsker depression og stress.”

Burgermenu. Burgermenuen kommer frem i flere forskellige browsere oppe i hjørnet og er egentlig bare en knap, der viser, at herunder er der flere funktioner at klikke på end dem, der umiddelbart er vist. Den hedder burgermenu, fordi ikonet er tre små streger, der lige så godt kunne være to boller og en bøf.

Cache. Er en betegnelse for den hardware- eller softwarekomponent, der gemmer data, så de vil blive vist hurtigere, næste gang du søger efter dem. Har du eksempelvis besøgt en hjemmeside, vil den næste gang, du besøger den, blive vist hurtigere end første gang.

Call to action. En knap, der skal få modtageren til at gøre det, vi ønsker. Fx sende en mail, kontakte os, ringe og klikke videre.

Canonical tag. Fortæller søgemaskinerne, at den anden side er originalen. Et canonical tag er nødvendigt, hvis du duplikerer indhold på din egen side. Du kan selvfølgelig også bare lade være med at duplikere.

Clickbait. At poste et indlæg på fx Facebook udelukkende med det formål at få modtageren til at klikke på linket. Clickbait er fx en fængende overskrift, der lover noget, man først kan få svar på, hvis man klikker ind på afsenderens hjemmeside – i nogle situationer får man aldrig svaret; i andre skal man betale for det. Målet er trafik og salg, men i mange tilfælde ender det med at skade afsenderens etos, fordi modtageren bliver irriteret.

CMS-system. CMS står for Content Management System og er en dynamisk hjemmeside, hvor en eller flere brugere kan redigere, opdatere og lægge indhold op. Eksempler er WordPress, Typo3, Umbraco.

Corporate brand. En virksomhed kan have forskellige produkter i porteføljen, som hvert har deres brand, fx Nestlé, der bl.a. har Nescafé og KitKat, som henvender sig til forskellige målgrupper. Et corporate brand er hele virksomhedens brand. Hvis man fx fandt ud af, at der var allergifremkaldende stoffer i både KitKat og Nescafé, ville det skade hele Nestlés corporate brand.

CPC. Cost Per Click, fx Google AdWords, hvor man får annoncer ud i Googles søgeresultater og betaler, hver gang en bruger/læser klikker på dem.

Crawle. At søgemaskinernes botter læser indholdet på din side.

Description line. Den sælgende tekst, der står under overskriften i en betalt annonce, fx Google AdWords.

Dropdown. Den menu, der folder sig ned, når du klikker i browserens søgefelt. Det er også en meget udbredt funktion på en hjemmeside, kendt som drop down-menu.

Duplikeret indhold. Indhold, der er kopieret. Du må hverken kopiere indhold på din egen side eller fra konkurrenters sider. Al tekst skal være unik, medmindre du indsætter canonical tags.

Døde links. Links, der ikke linker til en ’levende’ side, fordi siden ikke længere eksisterer, eller der er blevet ændret i URL’en.

Earned links. Eksterne links, der kommer naturligt, fordi folk anbefaler din side.

Eksterne links. Links, du får fra andre sider end din egen. Eksterne links er ligesom referencer. De er anbefalinger, og de er derfor uhyre vigtige for en god SEO-strategi. Får du et link fra en meget troværdig og stærk side, tæller det mere i det store SEO-regnskab.

Elsk. (En del af BAMSE-modellen). Passion er uden sammenligning det, der driver et værk allerbedst. Du kan kun sælge og skrive gode, sælgende tekster, hvis du elsker det, du laver. Har du derfor svært ved at finde gejsten for nogle af de produkter, du skal skrive om, skal du bruge tid på at finde frem til netop det, der gør dem spændende. Stil evt. en masse spørgsmål, som hvis du havde en ustyrlig kedelig bordherre. Selvfølgelig er der et eller andet, der gør ham spændende.

Envejskommunikation. Når afsenderen sender et budskab ud, modtageren ikke reagerer på.

ESP. Emotional Selling Proposition. Når en virksomhed indbygger følelses- eller holdningsmæssige appeller i salgsbudskaberne. De stiller nogle værdier til rådighed for modtagerne, som de skal kunne se sig selv i, og som ofte ender med at blive synonyme med virksomheden, fx Volvo og tryghed, NIKE og vindermentalitet.

Etos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos, etos) udviklet af Aristoteles 300 .r f.v.t. Etos er et retorisk greb, der handler om afsenderens troværdighed over for modtageren og er det vigtigste element i afsenderens kommunikation. Uden troværdighed, intet salg.

FAQ. Står for frequently asked questions (ofte stillede spørgsmål) og er en genre på nettet. Den er god at bruge for at minimere henvendelser og får dine brugere til at føle sig trygge og vejledt.

Flow chart. Se informationshierarki.

Forsidetekst. Forsideteksten består af flere elementer. Du skal fortælle om virksomheden og fortælle modtagerne, hvad du kan gøre for dem. Forsiden fungerer som visitkort, men det er ofte ikke her, trafikken fra søgemaskinerne lander.

Freshness. Betyder, at din side har frisk indhold; at der er aktivitet på siden. En side uden freshness er som en død fisk. Den lugter dårligt, så søgemaskinerne har ikke lyst til at nærme sig.

Genre. På nettet er der forskellige genrer, som du skal kende, så du kan bruge dem rigtigt på din side. Der er artikler, interviews, kategoribeskrivelser, produktbeskrivelser, virksomhedsbeskrivelser, blogindlæg, viden om-indlæg, guides, forsidetekster og FAQ’er.

Grey hat. SEO, der hverken er white hat eller black hat, men bare midt imellem og lige på kanten. Altså hvor man forsøger at manipulere med sine placeringer, men ikke går over grænsen.

Google Adsense. Et Googleprodukt, hvor du kan have annoncer på din side (som Google vælger) og tjene penge, hver gang en bruger/læser klikker på dem.

Google Adwords. Et Googleprodukt, hvor du køber annoncer og betaler, hver gang der bliver klikket på dem.

Google Analytics. Et Googleværktøj, der giver dig mulighed for bl.a. at se, hvor mange unikke besøgende du har på din side hver dag, fra hvilke sider de er blevet ledt ind til din side, hvor længe de er på din side, og hvad de klikker på. Du kan også sammenligne antal besøg med tidligere år og se, om dit besøgstal er stigende eller faldende.

Google Keyword Planner. Et Googleprodukt, der gør det muligt at se, hvilke nøgleord der bliver søgt mest på på Google. Det er et uundværligt værktøj for en tekstforfatter, der har brug for at vide, hvilke ord der skal nævnes i overskrifter og brødtekst.

Google PageSpeed. Viser dig, hvordan du kan forbedre din side, så den loader hurtigere.

Google Suggest. De ord, der kommer ned i dropdownen, når du taster et søgeord ind i Google. Google Suggest er også et godt værktøj, hvis du vil have en indikation af, hvad folk søger på. Google foreslår nemlig automatisk de mest søgte ord i forhold til det/de ord, du har tastet ind.

Google Trend. Viser dig, hvilken tendens og udvikling der har været for udvalgte søgeord. Kan bruges til at sammenligne søgeord med hinanden, så du ved, hvilke nøgleord du skal vælge.

Guide. En tekst, der guider læseren til at blive god til et eller andet. Guides er rigtig brugbare på nettet, for mange søger efter, hvordan man gør noget, og på den måde kan du gøre guidens titel/overskrift identisk med det lange søgeord og få mere trafik. Guides er også gode for troværdigheden og seriøsiteten af din side, for det viser, at du er ekspert inden for noget og kan lære andre at blive det. Men husk at gøre dig umage, og brug tid på at skrive dem. Ellers har de den modsatte effekt.
En mulighed er også at opbygge kategoribeskrivelser som guides.

Headline 1 & 2. Titlen på en annonce i Google AdWords. Det, der i organiske søgeresultater svarer til SEO-titlen og metabeskrivelsen.

Hjemmel. Hjemlen er et generelt synspunkt/en generel antagelse, der deles af afsenderen og modtageren. Hjemlen er oftest implicit. Vælger man at gøre den eksplicit, skal man gøre det med omhu. En eksplicit hjemmel kan virke provokerende, hvis modtageren udmærket er klar over, hvad den generelle antagelse er. Hjemlen er ofte den sætning, der kommer efter ord som ’eftersom’.

Https. Https betyder en krypteret forbindelse imellem din hjemmeside og browseren. Google har valgt at favorisere https frem for http for at sikre deres brugeres private oplysninger mod hackere, og du skal derfor sørge for at flytte din side fra http til https. Det kan din udvikler hjælpe dig med.

Indeksering. Søgemaskinerne viser alle de hjemmesider, der vedrører de ord, du har søgt på, men indekserer dem, så de mest relevante kommer først.

Informationshierarki. Hvordan du hierarkiserer dine informationer og på hvilke niveauer. Vil du fx først fortælle om Frankrig, før du nævner Bourgogne? Eller er rødvin det øverste niveau i den hierarkisering? At informationshierarkisere er nødvendigt, når du skal beslutte din menustruktur og ikke mindst niveauerne af den, men er også nødvendigt for den konkrete tekst. Hvilke informationer skal dine modtagere blive præsenteret for først?

Inkognitovindue. Det vindue, du åbner i Googles browser Chrome, hvor Google ikke har gemt dine tidligere besøgte webadresser. På den måde er søgningen ikke påvirket af tidligere søgninger, og søgeresultaterne ser derfor ud, som en potentiel kunde vil se dem. Inkognitovinduet skal du bruge, når du vil se, hvor din hjemmeside ligger i søgeresultaterne. Bruger du ikke inkognitovinduet, vil din hjemmeside højst sandsynligt blive vist som en af de første resultater, fordi Google ved, det er en side, du har besøgt meget og derfor er interesseret i.

Interne links. Links, du indsætter internt på din side for dels at navigere dine læsere lettere rundt, dels gøre det lettere for botterne at læse og indeksere dit indhold. Ankerteksten til de mest benyttede interne links er: Læs mere og Kontakt os. Og hvis du vil ledes hen til en tekstforfatter og klikker her på tekstforfatter, så er det også et internt link.

Interview. En tekstgenre, hvor du interviewer en person. Et interview kan bygges op på mange måder; den klassiske og mest anvendelige, når du skriver hjemmesidetekster, er, når du bruger spørgsmålene som overskrifter og lader svarene være brødteksten under. På den måde kan du gøre spørgsmålene identiske med lange søgeord og optimere dine chancer for trafik.

Kategoribeskrivelse. En beskrivelse af en produktkategori. En kategoribeskrivelse skal være lang og tage læseren i hånden. En god ide er at formulere dem som guides.

Keyword. Se nøgleord.

Keyword-stuffing. Det lyder næsten pornografisk, men er faktisk så usexet som at kvæle en tekst i nøgleord i håb om, at søgemaskinerne lettere finder frem til siden. Fx ”Bla hest, bla bla bla hest, bla bla bla hest.” Keyword-stuffing straffes af søgemaskinerne. Fx kendte jeg en frisør, der i håb om at komme frem i søgeresultaterne skrev ordet frisør hele 32 gange på sin forside. Googles robotter gennemskuede han ærinde og straffede ham ved at dumpe hans side, så man slet ikke kunne finde ham i Google. Så lad være med at keyword-stuffe!

Kommunikationssituation. En kommunikationssituation består af tre aktører: en afsender, en modtager og et budskab. En kommunikation er altid tovejs, og modtageren skal reagere på (som minimum opfatte) det budskab, afsenderen sender ud. Hvis en afsender sender et budskab ud, som ikke bliver læst eller opfattet af en modtager, kan man altså ikke kalde det en kommunikationssituation.

Konvertering. Konvertering betyder, at noget ændrer sig fra en tilstand til en anden. Når man taler om konvertering på nettet, betyder det, at de besøgende gør det, vi ønsker af dem. Oftest at de køber noget af os, at de liker vores side eller kommer med kommentarer til vores indlæg. Vores indsats skal altså konvertere. Modtagerne skal ændre adfærd.

Konverteringsrate. En konverteringsrate viser, hvor mange af dine besøgende der konverterer. Hvis du fx har 100 besøgende, men kun fem køber noget, er din konverteringsrate 5 %. Jo højere konverteringsrate, jo bedre.

Kvalitetslink. Et eksternt link fra en troværdig og stærk side eller eksterne links, hvortil der er skrevet en god, sælgende tekst om dig og din virksomhed. Et kvalitetslink er et seriøst link, der fungerer som anbefaling.

Landingsside. På engelsk landing page. Er den side, du gerne vil have, din målgruppe lander på, og derfor den side, du fokuserer din SEO mod. Du kan sagtens have flere landingssider på din side.

Lange søgeord. Når nøgleordet ikke bare er ét ord, men en sætning eller flere ord. De fleste søger ikke bare på et enkelt ord i søgemaskinerne, men på flere. Fx ”Billige sko” eller ”Hvordan pudser jeg mine sko?”, ”Hvordan laver jeg tiramisu?”, ”Hvilken hest skal jeg vælge?”, “En dygtig tekstforfatter” osv.

Linkbuilding. At få indgående, eksterne links ind til din side (helst fra kvalitetssider), at linke ud til andre sider (udgående, eksterne links) og at linke internt på din side (interne links). Linkbuilding er en vigtig del af SEO.

Linkbytte. At bytte et eksternt link for et eksternt link. Altså: ”Hvis du linker til mig, linker jeg til dig.” Søgemaskinerne straffer linkbytte, så lad være med det.

Linkflow. At have en god balance mellem interne og eksterne links og sørge for at holde mængden af links kørende.

Linkkatalog. En hjemmeside, hvor du kan betale for at få et eksternt link ind til din hjemmeside. Links fra linkkataloger tæller sjældent som kvalitetslinks.

Loadtid. Den tid, din side er om at loade. Altså hvor hurtigt den kommer frem, når man har tastet adressen ind i browseren, og hvor hurtigt dine undersider kommer frem, når man klikker rundt inde på siden. En langsom loadtid, hvor systemet står og tænker, hver gang man klikker, gør, at brugerne hopper videre. Det giver en høj bounce rate, og det straffer Google.

Logos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos, etos) udviklet af Aristoteles 300 .r f.v.t. Logos appellerer til fornuften og ses bl.a. som god argumentation og objektiv formidling af informationer.

Longtail keywords. Se lange søgeord.

Manchet. Det tekststykke, der står lige under overskriften i fx aviser. Tekststykket skal sælge teksten samt forberede læseren på, hvad der står.

Menunavn. Det navn, du giver dit menupunkt. Navnet skal afspejle dine produkter/emner, og du skal have overvejet, om du vil kalde det noget, der er sjovt og fængende, og/eller dine nøgleord.

Menustruktur. De fleste hjemmesider har en menu, så du som bruger kan navigere rundt mellem de forskellige emner og produkter. Hvordan du strukturerer din menu, er vigtigt for brugervenligheden.

Metabeskrivelse. Den lille tekst på to linjer, der står under SEO-titlen og kommer frem i søgemaskinerne. Den må i dag være på 160 tegn med mellemrum. Antallet af tegn varierer med tiden, men det giver sig selv, når du skriver din metabeskrivelse ind i Yoast, for det fortæller dig, når du har skrevet for meget. Lad også være med at skrive for lidt. Udnyt den plads, du har, til at sælge din virksomhed, og nævn jeres nøgleord.

Micro formats. Små HTML-bidder, som søgemaskinerne kan læse. Det kan være Rich Snippets, som fx er de små stjerner, der kommer frem i nogle søgeresultater, hvor læserne har vurderet indholdet.

Modtager. Den, der opfatter det budskab, du som afsender har sendt ud.

Målgruppe. Dem, du gerne vil sælge dit budskab til. Du kan sagtens have flere målgrupper, hvis du sælger både øl og champagne. Så kan målgruppen for dine ølprodukter fx være (for nu at gøre det ekstremt stereotypt): mænd i alderen 20-60, der er prisbevidste og elsker at gøre et godt kup. Mens målgruppen for champagnen kan være: kvinder i alderen 30-60, der går op i delikatesser.

No follow. At et eksternt link er aktivt, men ikke bliver læst som anbefalinger af søgemaskinerne. Fx er links fra Facebook no follow. Det vil sige, at du sagtens kan få en masse trafik ind fra Facebook, men søgemaskinerne anser ikke linkene som egentlige anbefalinger på lige fod med kvalitetslinks fra andre hjemmesider. Hvis de gjorde, kunne man jo bare smide uendeligt mange links op på Facebook, og så ville den med flest indlæg få mest trafik … Nej, vel? Twitter, YouTube m.v. er også no follow.

Nøgleord. Er de ord, søgemaskinerne skal finde dig på, og som flest søger på inden for dit emne. De skal selvfølgelig være sigende for det, du sælger.

Orgacentri. En sammentrækning af ordene organisation og egocentri og betyder, at en virksomhed er for optaget af sig selv og altså ikke fokuserer nok på brugerne. Begrebet er hentet fra bogen “Image” af Klaus Kjøller.

Organisk trafik. Trafik, du ikke har betalt for. Altså al den trafik, du får på baggrund af din SEO.

Page rank. Et begreb opfundet af Larry Page, den ene af grundlæggerne af Google. Hver side har en page rank, der siger noget om sidens kvalitet og troværdighed. Får du et link fra en hjemmeside med en page rank over din egen, er det et rigtig godt kvalitetslink.

Passivform. En form, der gør en sætning passiv ved fx at sløre, hvem der udfører handlingen. Passivformen dannes på to måder. Enten med endelsen -s på verbet, fx spises, drikkes, leves. Eller med en omskrivning med verbet blive, fx der bliver spist, der blev drukket. Et levende, godt sprog er ikke passivt, men aktivt. Se aktivformen.

Patos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos og etos) udviklet af Aristoteles 300 år f.v.t. Patos appellerer til modtagerens følelser og er et retorisk greb, der skal få modtagerne overbevist om vores synspunkt.

Permalink. Betyder egentlig permanent link og er den URL, man bruger til at komme til en specifik side. I WordPress er det vigtigt at sætte fluebenet ved ’Navnet på indlægget’ under Indstillinger/Permanent link, så linket er læsbart og evt. består af nøgleord. Et link, der fx hedder www.a1kommunikation.dk/123=p er ikke godt for SEO.

Pingdom Tools. Viser dig, hvor mange sekunder din sides indhold er om at loade. Du kan endda gå mere i dybden og se, hvad hver del (fil, billede) tager om at loade, og i hvilken rækkefølge det bliver gjort.

Plugin. Et program (en software), der forsyner et større program med supplerende funktioner. Et plugin er fx Yoast SEO, der installeres i WordPress.

Produktbeskrivelse. Beskrivelse af virksomhedens produkt(er). Lad være med at kopiere indhold. Skriv unikke tekster til hver beskrivelse – også selv om de vil minde om hinanden. Og husk at skrive dem, så de fungerer som en ekspedient, der vejleder og tager læseren i hånden.

Påstand. Påstanden er det overordnede element i et argument og er det synspunkt, afsender ønsker at få modtagerens tilslutning til.

Quality Score. Forkortet QS er et begreb inden for AdWords, som betyder et skøn af kvaliteten af dine annoncer, søgeord og landingssider. Annoncer med højere OS end andre annoncer kan føre til lavere priser og bedre annoncepositioner.

Re-direct. At lede et link et andet sted hen, end linkets URL dikterer. Har du fx fået lavet en ny hjemmeside på en ny adresse, er det en god idé at lede al trafikken fra din gamle URL hen til den nye, så der ikke går trafik tabt. Du kan også bruge re-directs, hvis du har ændret navne på dine URL’er. Plugin’et Redirection gør det let at indtaste både den gamle URL og den nye og dermed sikre, at søgemaskinerne ikke kommer frem til tomme sider.

Redirection. Et plugin, der gør det let at lave re-directs. Altså fortælle søgemaskinerne, at de skal lede trafikken fra en URL over til en anden.

Responsivt design. Vil sige, at din side automatisk tilpasses alle enheder: computer, tablet og smartphone, og at designet varierer alt efter enheden, så siden altid er nem for brugeren at læse og navigere rundt på.

Rich Snippets. De små stjerner, der vises under hjemmesideadressen i søgeresultatet og på virksomhedens sider. Stjernerne vises kun, hvis virksomheden har sat hjemmesiden op til denne funktionalitet.

Rubrik. Tekstens overskrift.

SEO. Search Engine Optimization. At optimere din side (bl.a. ved at optimere dine tekster) til søgemaskinerne, så de kan læse og indeksere den i søgeresultaterne. Og selvfølgelig optimere den så meget, at du kommer op at ligge på side 1.

SEO-titel. Den overskrift, der kommer frem i søgemaskinerne. SEO-titlen er blå. Den må maks. være på 65 tegn med mellemrum. Det, du kalder din SEO-titel, bliver automatisk din sidetitel (dit title tag) – altså den tekst, der står, når du kører cursoren op over fanebladet i søgemaskinen.

Show, don’t tell. En fortælleteknik, hvor forfatteren udfolder fortællingen gennem handling, ord, følelser, fornemmelser og tanker i stedet for at referere og forklare. Som tekstforfatter skal du med andre ord skrive, så læseren kan se det for sig og oplever at blive en del af fortællingen. Show, don’t tell kan også bruges helt konkret ved, at du ikke bare skal skrive, at du er den bedste til det, du gør, men gennem dine tekster vise, at du er det.

Sidetitel. På engelsk title tag. Er den titel, der står oppe i fanebladet på en side. Det er den samme tekst som i SEO-titlen. Du udfylder selv dine titler, når du lægger indlæg op, og de er vigtige. De fortæller søgemaskinerne og læseren, hvad siden omhandler.

Straffe. Det lyder lidt underligt at sige, at søgemaskinerne straffer din side, hvis du gør noget forkert, som om søgemaskinen var en faktisk person, der stod med en stor pisk, men det betyder sådan set bare, at deres algoritmer er programmeret til at gennemgå din side for at kunne indeksere den bedst muligt i søgeresultaterne. Hvis du har lavet noget, der er i uoverensstemmelse med Googles retningslinjer (se fx black hat), kan din rangering i søgeresultaterne derfor blive dårligere. Så ja, de straffer dig!

Søgemaskine. En søgemaskine er en applikation, der hjælper en bruger med at finde information. Ligesom en bibliotekar. Den mest brugte søgemaskine er Google.

Tags. De ord, der karakteriserer din tekst. Det er ord, du selv skriver, når du lægger et indlæg op, og det er de ord, der vil blive knyttet til din tekst, hvis du fx har en søgefunktion på din side, og en læser søger efter et af ordene.

Tema. WordPress-temaer er din værktøjskasse, når det kommer til design. Der findes et utal af dem, som hver især har forskellige funktioner og designmæssige udtryk indbygget. Fra meget simple og lette temaer, der blot viser dine tekster på en hvid baggrund, til yderst komplicerede page builders, hvor du kan bruge drag and drop-funktion, ændre farver, udtryk og former på hver af dine sider. Et godt sted at starte er hos WordPress’ automatisk installerede tema Twenty Fifteen, som er det tema, du får stillet til rådighed, når du installerer WordPress første gang. Det er et yderst simpelt tema, hvor du kan prøve at ændre overskrifter og farvekoder på siden. Derefter kommer valget af tema an på, hvilken opgave du skal løse med din hjemmeside, og hvor meget fleksibilitet du ønsker.

Time spent on site. Den tid, dine brugere er på siden. Det er endnu et parameter, søgemaskinerne bruger til at vurdere kvaliteten af din side – og dermed også din placering i søgeresultaterne.

Title. Overskriften i en betalt annonce, fx i Google AdWords-annoncer.

Title tag. Se sidetitel.

Tovejskommunikation. Når afsenderen sender et budskab ud, modtageren reagerer på. Reaktionen behøver ikke være positiv a la ”Jeg er enig” eller ”Jeg køber dine produkter”; den kan også være: ”Jeg er totalt uenig.” Det vigtige er, at der er en reaktion.

Trafik. Trafik refererer til den brugeraktivitet, der er på din side. Altså, hvor meget trafik/hvor mange besøgende du har. Hvis du har nul besøgende, har du ingen trafik. Hvis du har en lille virksomhed, der sælger et produkt med høj konkurrence, men alligevel har 5.000 unikke besøgende på din side om dagen, har du meget trafik.

Troværdighed. Er egentlig ikke et begreb, men en del af Aristoteles’ etosbegreb og bare uhyre vigtigt. Du kan ikke sælge noget, hvis du virker utroværdig, medmindre du sælger en stjålet cykel i en mørk gyde.

Unikke besøgende. Unikke besøgende lægger sig op ad IP-adressen. Det vil sige, at det er det unikke antal af mennesker, der har været inde på din side. Har jeg fx været inde på en side seks gange i løbet af en dag, tæller jeg kun som én unik besøgende.

Unikt indhold. At indholdet ikke er publiceret andre steder på nettet eller andre steder på din side. Alt indhold skal være unikt, medmindre du i kodningen sørger for, at søgemaskinerne ikke kan læse de duplikerede sider.

URL. Står for Uniform Resource Locator og betyder egentlig bare hjemmesideadresse.

USP. Står for Unique Selling Propositions og betyder de ord, der ganske kort og præcist sælger din service eller dine produkter. Idéen om USP stammer tilbage fra 1940’erne, hvor reklamebureauet Ted Bates fandt på at fokusere et reklamebudskab på en unik produktfordel. Et USP skal ikke bare være en tom frase som: ”Byens bedste pizza”, men skal være beskrivende og ikke mindst vise, hvor du differentierer dig fra dine konkurrenter, fx ”Pizza bagt i stenovn med ingredienser importeret fra Firenze.”

Viden om-indlæg. Indlæg, hvor virksomheden skriver relevante nyheder for at få mere trafik og omtale. Mange virksomheder kalder det for blogindlæg, men det definerer jeg som noget andet. Se blogindlæg.

Virksomhedsbeskrivelse. En beskrivelse af, hvad virksomheden kan og gør. Husk at tænke på modtageren, selv om du er ivrig efter at fortælle om dig selv. Hvad er relevant for modtageren at vide om jer?

White hat. SEO, der er all fair and square uden beskidte kneb.

WordPress. Et CMS-system, der gør det muligt selv at oprette en hjemmeside, redigere indhold og tilføje funktioner/plugins.

Woweffekt. At din hjemmeside hopper flere placeringer frem, fordi du fx har lagt en masse nyt indhold op. Woweffekten betyder desværre også, at når søgemaskinerne så har set den smukke dame, mister de interessen igen, og din side kan derfor godt falde tilbage i søgeresultaterne – medmindre selvfølgelig du fortsat lægger nyt, relevant kvalitetsindhold op og ellers plejer din SEO og dine læsere.

Yoast SEO. Et uundværligt plugin til WordPress, der er nødvendigt for din SEO. Uden Yoast kan du fx ikke udfylde SEO-titel og metabeskrivelse, som alene kan forbedre dine placeringer i søgeresultaterne.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Tekstforfatterens-ABC-ny.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-08-17 13:41:332021-08-19 11:00:47Tekstforfatterens ABC
Scrabble-prikker, hvor der står SEO

Det er de små og sproglige detaljer, der batter for god SEO

7. juni 2021/0 Kommentarer/i Kommunikation /af Anna Kirstine Havdal Pedersen

Der findes utallige lange artikler om de forskellige aspekter inden for SEO. Dette indlæg fokuserer kun på en brøkdel (men meget vigtig del), nemlig de små og sproglige detaljer. Jeg kommer med gode råd til optimering af søgeord med fokus på de små ting, du kan fokusere og justere på. Indlægget er for dig, der lige er begyndt at lære om SEO.

Hvad er SEO?

SEO står for “Search-Engine-Optimization”, altså søgemaskineoptimering. Søgemaskineoptimering er den omkostningsfrie måde at rangere højere i Google – i modsætning til Google Ads, som er de betalte søgeord. Betalt trafik kan du læse mere om her.

Kort sagt kan man dele SEO op i disse indsatser:

  • Teknisk SEO, som omhandler en optimeret hjemmeside i form af bl.a. kode og hastighed.
  • Off-page SEO, som handler om linkbuilding og outreach – altså det at skaffe relevante links til din hjemmeside.
  • On-page SEO, hvor du producerer og optimerer det indhold, som er relevant for din potentielle målgruppe. Indhold kan bl.a. bestå af billede, tekst, video og andet materiale, afhængig af din branche.

I grove træk handler on-page søgemaskineoptimering om at optimere og forbedre dit indhold og dine tekster, så Googles algoritme anser dit indhold for relevant, troværdigt og opdateret – og derved rykker din hjemmeside op, når folk søger på noget, der matcher dine søgeord.

Hvis du vil læse mere om, hvad SEO er, og hvordan det helt grundlæggende fungerer, kan du klikke på det linket ovenfor.

Gode råd til god SEO

De generelle overvejelser:
– Det allerførste, du som virksomhedsejer skal overveje, er: ‘Hvem er min målgruppe?’, da det har stor betydning for, hvilke søgeord du skal fokusere på.
– Derefter er det vigtigt at tænke over: ‘Hvad er det, jeg vil opnå?’ Det vil sige, overvej hvilke emner, søgeord og kontekster du gerne vil findes på og derved rangeres højere på.
– Du skal undersøge konkurrencen, og hvad folk søger på inden for dit felt.
– Og du skal udarbejde relevant og troværdigt indhold ud fra de søgeord, du har fundet frem til i din søgeordsanalyse.
– Sidst handler det om at optimere dit indhold løbende efter, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Det er en fortløbende proces, som du som virksomhedsejer aldrig bliver færdig med, da konkurrencen, kundernes behov og algoritmen ændrer sig.

De sproglige overvejelser:
– Overvej og undersøg, hvad folk søger på, som ikke er én-til-én med det, du regner med.
– Her kan du bl.a. bruge værktøjer som Screaming Frog og Google Trends.
– Undersøg folks vej ind til din side på Google Analytics – hvad har de søgt på? Og staver de rigtigt? Skriver de fx Akommunikation og glemmer et-tallet? Så er det en god idé at have dette in mente.
– Undersøg, om kunderne søger i ental eller flertal. Sætter de fx s’ på? Så skal dette tænkes ind i dine ord/tekster.
– Formulerer kunderne deres søgning som et spørgsmål? Hvis ja, så er det en god idé også at implementere spørgsmålet (og svaret) på din side.
– Undersøg, om kunderne søger kortfattet (generiske søgeord) eller med lange sætninger (longtail-søgeord), og indret din SEO efter det. Der er oftest større konkurrence ved de generiske søgeord, så det er også værd at skrive sig bag øret.
– Eksempel på generiske søgeord: “Frisør Aarhus”
– Eksempel på longtail-søgeord: “Bæredygtig og økologisk frisør til farvning i Aarhus C”.
– Derudover er det en god idé kun at fokusere på én søgeterm/søgeord pr. side. på din hjemmeside.
– Sørg for, at dine tekster ikke er for lange, at sproget er flydende, og brug tid på at læse korrektur. Det har betydning for din troværdighed og professionalisme.
– Husk: Det er vigtigt altid at udfylde SEO-titel og metabeskrivelse, da det i sig selv kan gøre, at dine tekster rangerer bedre.

Alle disse små, sproglige detaljer har stor betydning for, hvor højt din side rangerer på Google, når folk søger. Det er vigtigt, du optimerer dine tekster, overskrifter osv. efter dine analyser, undersøgelser og ikke mindst erfaringer.

Du skal derfor bruge tid på at researche de mest gængse søgetermer inden for dit felt og derefter bestemme dig for, om du vil konkurrere med de hårde drenge og de mest populære søgeord, eller om du vil satse på mere specifikke og længere sætninger, hvor der er mindre konkurrence.

Test, test, test dine rangeringer i Google

Når du har bestemt dig for, hvilke søgeord du vil fokusere på, så skal de selvfølgelig implementeres på din side. Det er umuligt at vide, hvor godt optimeringen af søgeord kommer til at virke, før du har testet det og prøvet det af. Derfor: Test, test, test. Optimer. Test igen. Det er en løbende proces, som man med jævne mellemrum skal bruge tid på. Søgemaskineoptimering kan være hårdt og tidskrævende arbejde, men hvis du gør det ordentligt og sætter tid af, kan det give gode resultater. Det vil altså sige, at hvis du først har fået opbygget en god placering på Google og sørger for at vedligeholde dit indhold, er det gratis trafik derfra.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/seo-758264_1920.jpg 1275 1920 Anna Kirstine Havdal Pedersen https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Anna Kirstine Havdal Pedersen2021-06-07 11:23:262021-06-07 14:13:22Det er de små og sproglige detaljer, der batter for god SEO
Illustration af pige, der peger på en iskiosk

Links: Sådan får du styr på dine links, så du får bedre placeringer i Google

28. april 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Hos a1 skriver vi tekster for virksomheder, der gerne vil findes på Google og have succes online. Hvis vi skal hjælpe dig med at få succes online, finder du os her, eller du kan læse med nedenfor og blive klogere på Links. 

Content er det ene vigtige ben i SEO; det andet er links. Både interne og eksterne. Jeg forestiller mig altid, at søgemaskinernes botter er som små pacmen, der æder sig vej rundt på vores hjemmeside, og ligesom i Pac-Man-spillet skal der være gange og åbne døre, så de kan komme rundt. Det svarer interne links til. Det, de spiser, er selvfølgelig vores indhold. Eksterne links derimod er links fra andre hjemmesider ind til vores side (indgående) eller links fra vores side ud til andre sider (udgående).

Umiddelbart er der én stor hoveddør for alle søgemaskinernes botter, og det er vores forside. Hernæst fungerer alle dine undersider som åbninger, hvor botterne også kan komme ind. Hvis vi fx sælger franske vine, kunne vores hjemmesideadresse (og altså vores forside) være: www.franskevine.dk, og vi kunne have flere undersider og altså underliggende URL’er, fx: www.franskevine.dk/bourgogne, www.franskevine.dk/champagne og www.franskevine.dk/bordeaux. Hver URL er en vej ind.

Interne links linker til andet indhold på din egen side. Eksterne links linker ud til andre sider (udgående) eller linker fra andre sider ind til din side (indgående).

Thomas Rosenstand, der har skrevet SEO-LEX (en grundbog om SEO), kommer med følgende analogi (frit fortalt og fortolket):

Illustration af pige, der peger på en iskioskDin hjemmeside er en iskiosk. Den ligger på en populær og solrig strand, men er ikke den eneste kiosk, der sælger is. Du har hård konkurrence. Et barn synes bedst om netop din iskiosk og står og peger på den, så alle strandens gæster kan se, at her vil barnet gerne købe is.

Barnet er et eksternt link. Nu forestiller du dig, at 30 mennesker peger på nabokiosken, mens 1.000 mennesker peger på kiosken lidt længere nede ad stranden.

Hvor tror du, den næste kunde vælger at købe sin is?

Interne links

Interne links er links, der linker internt på din side fra indlæg til indlæg. Interne links er en vigtig del af brugeroplevelsen, for det er utrolig rart at kunne navigere uden at skulle bruge menuen hver gang, fx hvis afsenderen har linket til relaterede artikler, uddybende indlæg eller måske bare til kundeservice.

Interne links er også vigtige for søgemaskinerne, der som sagt bruger dem som åbninger til at komme rundt og ikke mindst indeksere nyt indhold. Uden interne links fungerer vores indlæg som blindgyder.

Interne links er vigtige for SEO og brugervenligheden.

Ankertekst

Den tekst, der bliver omdannet til et link, kalder vi for ankertekst, fordi den knytter sig til linket som et anker på et skib. En ankertekst kan bestå af så mange ord, du ønsker, men selvfølgelig inden for rimelighedens grænser. Tager vi ovenstående eksempel igen, har vi altså tre ankertekster: Artikler, Botter og Læg din tekst på nettet. De mest brugte ankertekster er: Klik her og Læs mere.

Det er vigtigt, du varierer dine ankertekster, og at de indeholder dine nøgleord, så du ikke altid laver interne links fra ordet ’hund’, hvis du har en webshop, der sælger hundeudstyr, men også har ankertekster, der fx hedder ’hundefoder’, ’hundelegetøj’, ’hvilket foder er bedst for hunde’ osv.

Ankerteksterne skal være sigende for brugeren og give søgemaskinerne en indikation af dine emner og produkter. Du må endelig ikke indsætte for mange links i en tekst i forhold til antallet af ord. Det forstyrrer læsningen og derfor også botterne.

En tekst med for mange interne links (fx ved hvert tredje ord) mangler ofte substans, siden der er grund til at linke så meget til andre tekster. Antallet af links skal være naturligt og give mening.

Link, når det er relevant, og det vil være en hjælp for læseren. Som tommelfingerregel giver tre interne links i en tekst på 400 ord mening, mens en tekst på 100 ord med 10 interne links vil være for meget. Prioritér de vigtigste.

Ankerteksten er den tekst, der bliver omdannet til et link. Indsæt nøgleord i ankerteksterne.

Eksterne links

Eksterne, indgående links er links, der peger ind på din side fra andre hjemmesider end din egen. Det er også det, Fru Søge kalder referencer.

Eksterne links har to vigtige funktioner:

  1. De fungerer som anbefaling for både læseren og søgemaskinerne, for man linker ikke ind til en hjemmeside, man ikke bryder sig om. Et link viser derfor, at der er tale om en anbefalelsesværdig hjemmeside, som brugerne er glade for.
  2. De viser botterne vej til din hjemmeside. For skal de læse din side andre steder end fra forsiden, skal de henvises via et eksternt link.

Et indgående eksternt link er som en reference eller anbefaling. Det viser modtageren og søgemaskinerne, at den side, der linkes til, er anbefalelsesværdig.

Linkbuilding

Det er vigtigt at lave linkbuilding, som betyder, at du løbende skal hente eksterne, indgående links – du skal med andre ord have gode referencer/anbefalinger eller finde en kødrand af børn, der kan pege på netop din iskiosk. Det lyder lettere, end det er, for hvordan skaffer man lige anbefalinger?

Naturlige (earned) links

Naturlige links får man, fordi en læser oprigtigt synes om ens side og gerne vil linke til den. De er altså frivillige og kommer af sig selv og hedder også earned links. Man har fortjent dem.

Du skal selv forsøge at få så mange earned links som muligt, selv om det kan lyde lidt selvmodsigende. Du skal tænke PR og igangsætte tiltag, som folk rigtig gerne vil linke til. Du kan fx udskrive en konkurrence med en virkelig stor og god præmie, så folk naturligt får lyst til at dele linket med venner og bekendte. Du kan plante gode historier i de store medier, hvor de linker til din side. Eller oprette en blog, hvor du som ekspert inden for dit område skriver om noget, folk har lyst til at dele.

Det er et kvalitetslink, når et link kommer fra en stærk side og har en del relevant tekst knyttet til. At en stor virksomhed, avis eller webshop synes, du er værd at anbefale, giver din side troværdighed.

I klassisk PR/reklame svarer det til, at man fx får Madonna eller Justin Bieber til at anbefale ens produkter. De store kan skubbe de små frem.

Du skal få din virksomhed ud over stepperne ved at fremhæve det, der gør den unik.

Earned links er de indgående eksterne links, du har fortjent. Andre linker simpelt hen til dig, fordi de synes, din side er anbefalelsesværdig.

De links, du selv henter (acquired links)

Over for earned links har vi acquired links, for at bruge blandt andre SEO-konsulenten Mikkel deMib Svendsens begreb. Acquired links er du ude at bede om. Det vil sige, du skal være kreativ, være om dig og bruge dit netværk. Du kan eventuelt spørge gode arbejdsforbindelser, om du må få et link fra deres side. Deltage i forskellige debatter i fora, hvor du sætter et link ind. Købe og bytte links. Lave aftaler, hvor du leverer en masse indhold mod at få et link osv. Det vigtige er, at linkene er relevante kvalitetslink. Det vægter højere at få et link fra en side, der har med din branche at gøre.

Acquired links er imod Googles anbefalinger, for de ønsker naturligvis ikke, at man forsøger at manipulere med placeringerne i søgeresultaterne. I deres guidelines står:

”Any links intended to manipulate PageRank or a site’s ranking in Google search results may be considered part of a link scheme and a violation of Google’s Webmaster Guidelines.”

DeMib skriver i et indlæg på Amino fra maj 2017, at hvis du holder dig til 80 % earned links og 20 % acquired links, bør du ikke blive straffet i søgeresultaterne. Du skal altså fokusere på at skrive et så godt indhold, at de fleste links kommer af sig selv.

Acquired links er dem, du selv beder om. Google er imod acquired links, for de ser selvfølgelig helst, at vi ikke manipulerer med vores placeringer i søgeresultaterne.

Links fra sociale medier

Links fra sociale medier er no follow, som fortæller søgemaskinerne, at linket ikke skal påvirke placeringerne i søgeresultaterne. Det er altså ikke et link, der svarer til det lille barn med pegefingeren på stranden eller en god reference fra en bog. At det er sådan, er drønirriterende, for netop de sociale medier er et godt og nemt sted at hente links. Du skal dog ikke lade være med at linke fra sociale medier, for det giver stadig trafik ind til din side, og det er jo i sidste ende det, vi går efter. Og så viser det søgemaskinerne, at vi er aktive, og det er godt! Husk på, at botterne og algoritmerne bl.a. er udviklet til at vurdere kvalitet, seriøsitet og popularitet, for det vil de helst anbefale deres brugere. Det vil sige, at de selvfølgelig belønner, at man agerer naturligt og skaber naturlig omtale, så selv om et link fra et socialt medie ikke tæller som en egentlig reference, tæller det som et bevis på, at folk taler om det, man laver. Så du skal altså ikke stoppe med at linke på Facebook, LinkedIn, Instagram, Twitter m.v.

Links fra sociale medier er no follow. Det betyder, at de ikke tæller i det store linkregnskab. Alligevel er de med til at opbygge en naturlig linkprofil og giver også trafik – og det er jo det, vi i sidste ende går efter.

En naturlig linkprofil

En naturlig linkprofil består af flere typer af links, det vil sige: no follow, tekstlinks, billedelinks, videolinks, links fra stærke og mindre stærke virksomheder, links fra blogs, nyhedssider, fagrelaterede sider m.v. Hvor de eksterne, indgående links kommer fra, kan du se i Google Analytics.

Som jeg var inde på ovenfor, er det Googles klare anbefaling, at vi producerer godt indhold og lader linkene komme af sig selv. Sådan får vi en naturlig linkprofil. De skriver:

”The best way to get other sites to create high-quality, relevant links to yours is to create unique, relevant content that can naturally gain popularity in the Internet community.”

En naturlig linkprofil er vigtig for SEO. Søgemaskinerne vil helst anbefale en side, som andre oprigtigt synes godt om og derfor jævnligt linker til. En naturlig linkprofil består af flere typer af links.

Udgående, eksterne links

En anden type af eksterne links er de udgående, altså dem, hvor du selv linker til andre hjemmesider, fordi de er anbefalelsesværdige, og/eller du gerne vil henvise til uddybende viden. Fx hvis du er en revisionsvirksomhed og linker til SKATs hjemmeside for mere info om skatteregler. Eksterne, udgående links er også vigtige for vores linkprofil, for det er kun naturligt, at vi linker til andre.

Husk at linke til andre sider fra din egen.

Døde links

Døde links er links, der ikke længere linker til en levende side. Måske har du for tre år siden linket til en samarbejdspartner, som nu har fået nyt navn og dermed ny hjemmesideadresse; måske har en virksomhed været inde at ændre i en URL til en af de artikler, du linker til. Klikker du på et dødt link, vil der typisk komme en fejlmeddelelse – en 404 no page found – frem.

Døde links er dårlige for SEO, så du skal med jævne mellemrum tjekke, at du ikke har nogen på din hjemmeside. Heldigvis gøres det utrolig nemt ved fx at bruge det gratis værktøj Dead Link Checker. Her indtaster du din sides URL og klikker Tjek, og så får du en liste med eventuelle døde links. Har du nogen, skal de selvfølgelig slettes eller ændres, så de igen linker til en side, der eksisterer. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du ikke selv har 404-fejlsider liggende.

Døde links linker til en side, der ikke længere er der, og der vil typisk komme en 404-fejlmeddelelse frem. Du skal hverken have døde links liggende eller fejlsider, der genererer døde links for andre. Tjek jævnligt, at din side er up to date.

Page rank

Alle sider bliver målt på forskellige parametre som trafik, alder, konvertering, brugeradfærd og kvalitet og får derefter en rangering fra 1 til 10 – også det, man kalder page rank. Det hedder page rank, fordi målemetoden blev opfundet af Larry Page, der er den ene af stifterne af Google, og som også udviklede algoritmen om, at jo flere eksterne links, jo bedre rangering. Google vil ikke ud med, hvad ens page rank er, men jo højere, jo bedre placeringer.

Page rank er en målemetode til at vise, hvor anbefalelsesværdig en side er. Jo højere page rank, jo bedre.

Landingsside

Når du linker ind til din side, skal du linke til de undersider, der indeholder dine kerneprodukter – og altså ikke bare til forsiden. I min virksomhed, a1kommunikation, er mine to kerneprodukter tekstforfatning og korrektur, og jeg ønsker derfor, at den primære trafik skal gå ind til de to sider. De sider, man vælger at sende folk hen til – altså dem, man linker til fra fx reklamer, posts på Facebook, når man henter eksterne links m.v. – kalder man landingssider.

Det er her, vores målgruppe skal lande, og er de sider, du ønsker at blive fundet på i søgeresultaterne. Det betyder, at du skal opbygge siderne, så de er brugervenlige, sælgende og med call to action (fx en knap, der viser, at man kan bestille, ringe, maile m.v.).

Landingssider er de sider, du gerne vil have modtagerne til at lande på. Det er typisk de sider med dine kerneprodukter eller unik viden. Når du linkbuilder, optimerer du mod landingssiderne og gør generelt noget ekstra ud af dem.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Iskiosk-a1kommunikation-1.jpg 798 800 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-04-28 14:43:242021-04-28 20:03:57Links: Sådan får du styr på dine links, så du får bedre placeringer i Google
illustration af en packman-figur der spiser ord

Content is king

19. april 2021/0 Kommentarer/i Kommunikation /af Christiane Bjørn Weile

Som SEO-nørder lidt populært siger: ”Content is king and links are his little helpers”, for med masser af godt indhold og gode links har du banet vejen til bedre placeringer i søgeresultaterne. Så længe du har alt det tekniske på plads også.

Overordnet er der altså tre ben i god SEO:

  1. Indhold
  2. Links
  3. Teknik.

Indhold

Indhold er tekst, video, billeder og lyd, og søgemaskinerne kan indeksere det hele.

Tekst

Tekster er vigtige, for vi kan ikke sælge uden. Enten er teksten selve produktet, hvis du sælger viden, artikler eller indlæg på blogs, eller teksten skal sælge produktet, hvis du har en webshop, der sælger fysiske produkter. Som verden ser ud i dag, er det også oftest tekster, der præsenterer virksomheden for målgruppen.

Det er sjældent, man under ’Om os’ ser en video, hvor alle medarbejderne sidder og vinker ’Hej derude’. Nej, det er en tekst, der har det vigtige ærinde.

Og samtidig er det jo tekster, der sælger os i søgeresultaterne.

Google ville se lidt tom ud uden.

Billeder, lyd og video fylder mere og mere i mediebilledet, i takt med at næsten alle har en mobiltelefon med kamera ved hånden.

Alligevel er vi loyale over for det skrevne ord. Vi er ordnarkomaner, der læser over det hele, hele tiden. Her, på Facebook, i bøger, aviser, mellem linjerne. Og netop fordi vi bliver ved med at læse, elsker søgemaskinerne tekst, som biblioteket elsker bøger.

At vi har adgang til streamingtjenester og YouTube, gør ikke, at vi læser mindre, som ellers var en gængs antagelse for nogle år tilbage. Nej, vi elsker ord som aldrig før.

Relevans

Relevans er et af nøgleordene, når man taler om SEO. Det er alfa og omega, at dit indhold er relevant for din målgruppe. Du skal altså skrive om det, der bliver søgt efter på nettet, hvis du vil findes i søgemaskinerne. Så enkelt er det. Ellers svarer det til at skrive en bog til biblioteket, som ikke bliver fundet. Den ligger bare og samler støv.

Det betyder imidlertid ikke, at du skal slette gammelt indhold, for det er med til at give din side tyngde, men du skal sørge for løbende at skrive nyt – og opdatere eksisterende – så det hele tiden er aktuelt og relevant for din læser.

Dine tekster skal være relevante. De skal handle om netop det, dine læsere søger efter.

Kvalitetsindhold

Søgemaskinerne elsker frem for alt kvalitet og seriøsitet, for de vil selvfølgelig helst anbefale de hjemmesider (rangere dem højt i søgeresultaterne), hvor afsenderen har gjort sig umage med at opfylde modtagerens ønsker. På nettet er alle bare forfattere, og alle kan lægge indhold op, så der findes meget useriøst og dårligt indhold på nettet – i modsætning til på biblioteket, hvor bøgerne tit har været igennem et forlag og en dygtig redaktør.

I en periode var der mange, der troede, at kvantitet var vigtigere end kvalitet for at opnå bedre placeringer på Google, og derfor var der virksomheder, som decideret skrev volapykindhold i forsøget på at komme på side 1. De tog frasen ”Content is king” lidt for bogstaveligt. Heldigvis er søgemaskinernes algoritmer udviklet til netop at spotte den slags, så vi er nødt til at gøre os umage, hvis vi vil have gode rangeringer. Når det er sagt, er kvantitet rigtig godt, så længe det bare er kvalitativt kvantitet – altså en hulens masse rigtig godt indhold.

Dine tekster skal være gode, og du skal have gjort dig umage. Ingen vil bruge tid på dårlige tekster. Heller ikke søgemaskinerne.

“Giv altid mere end forventet.”

– Larry Page, den ene af grundlæggerne af Google

Duplikeret indhold

Duplikeret indhold vil sige, at den samme tekst ligger på flere sider (URL’er). Det kan enten være identisk tekst fra flere steder på din egen side eller tekst, du har kopieret fra en anden side.

Begge dele straffer søgemaskinerne ved at degradere dig i søgeresultaterne. I særligt grelle tilfælde kan man blive smidt helt ud af søgemaskinerne, fordi de ønsker at:

  1. beskytte ophavsrettighedshaveren ved at straffe dem, der stjæler/kopierer fra andre.
  2. minimere mængden af ens tekst og gøre det lettere at indeksere indhold.

Du må altså ikke bare skrive en god tekst og kopiere løs, så den ligger flere steder på din side, og du må selvfølgelig slet ikke kopiere indhold fra dine konkurrenters sider og lægge det op på din egen side – for så får du også andre problemer på nakken.

“Vær dig selv; alle andre er taget.”

– Oscar Wilde

Indimellem kan duplikeret tekst give mening, hvis du fx har en webshop og ikke ønsker at skrive en ny tekst til den brune, sorte, hvide, røde og grønne sofa, hvis der skal stå præcis det samme som under den orange. I alle tilfælde vil det være en god idé at skrive unikke tekster til alle produkterne for at få så meget unikt indhold som muligt, men du skal selvfølgelig have lov til at kopiere indhold på din egen side uden at blive straffet i søgeresultaterne.

Og det kan du gøre ved at indsætte det, der hedder et canonical tag på de duplikerede sider, som fortæller søgemaskinerne, at den anden side er originalen. Du skal sandsynligvis have noget hjælp til det, men jeg nævner det alligevel for at understrege, hvor vigtigt det er, at du ikke kopierer indhold, og at du altså skal indsætte et canonical tag, hvis du gør det. En del hjemmesider har faktisk fået bedre placeringer ved bare at slette duplikeret indhold eller indsætte et canonical tag. Det siger noget om, hvor vigtigt det er.

Du må aldrig kopiere indhold. Hverken på din egen side eller fra andres sider. Hvis du gør det på din egen, skal du indsætte et canonical tag. Søgemaskinerne straffer duplikeret indhold.

SEO-titel og metabeskrivelse

Når vi søger efter noget i søgemaskinerne, kommer der ca. 10 søgeresultater frem på første side. Hvert søgeresultat består af en SEO-titel, en URL og en metabeskrivelse. SEO-titlen er overskriften, mens metabeskrivelsen er den lille tekst, der står under URL’en.  SEO-titlen og metabeskrivelsen er uhyre vigtige, for det er dem, der sælger vores tekst i søgemaskinerne og introducerer os for modtagerne/de potentielle kunder. Det er de tekster, vores læsere ser først. Vi skal altså vise vores styrker og differentiere os fra vores konkurrenter, så modtagerne klikker på vores link.

Flere SEO-specialister mener faktisk, at man alene ved at udfylde SEO-titler og metabeskrivelser til alle ens sider og indlæg kan få bedre placeringer i søgeresultaterne.

Man kan sige, at SEO-titlen og metabeskrivelsen svarer til en bogs titel og bagsidetekst. Den tekst, du har skrevet i SEO-titlen, er også den lille tekst, der kommer frem, når du kører cursoren hen over fanebladet inde i browseren, hvorfor den også kaldes sidetitel.

Hvis du ikke selv udfylder de to felter, genererer søgemaskinen selv en SEO-titel og en metabeskrivelse ved at kopiere noget af teksten fra indlægget og bruge indlæggets overskrift, og du skal jo selvfølgelig selv have skrevet den tekst, der skal sælge dig over for din målgruppe.

Hvordan du udfylder SEO-titlen og metabeskrivelsen, forklarer jeg i artiklen Læg din tekst på nettet, hvor jeg også kommer med gode råd til, hvad der er godt at skrive i SEO-titlen, og hvordan du sikrer dig, at systemet selv genererer en pæn og læsbar URL (permalink).

SEO-titlen og metabeskrivelsen er ofte dit første møde med kunden. Derfor skal du sælge virksomheden og tage kunden i hånden. SEO-titler og metabeskrivelser er også uhyre vigtige for SEO. Faktisk kan du ofte forbedre dine placeringer ved at udfylde dem.

Videoer og billeder

Videoer, billeder og musik vinder mere og mere frem inden for alle brancher, for det er en god måde at fange, aktivere og informere brugerne på. YouTube er fx allerede verdens næststørste søgemaskine efter Google. Det at producere video er også godt for SEO, for det kan øge den tid, dine brugere er på din side (time spent on site), og det viser engagement. Og det at kunne fastholde brugerne på en hjemmeside (brugerinvolvering) belønner søgemaskinerne i søgeresultaterne, for det viser, at siden er værd at besøge.

Google kan også vise videoer direkte i søgeresultaterne, så hvis du har lavet en video, der hedder: ”Sådan brygger du øl”, kan du optimere din side, så videoen kan komme frem i søgeresultaterne.

Når du tænker i videoer, billeder og musik, skal du huske altid at tænke på brugeren. Hvad vil din modtager gerne se og høre?

Typisk kan en bruger godt lide, at der er flotte billeder og måske nogle pædagogiske eller stemningsfyldte videoer på din side. Variationen og interaktiviteten er nødvendig for en god brugeroplevelse.

Videoer

Det kan være en god idé at tænke lidt ud af boksen, hvad videoer angår. Sælger du et fysisk produkt, kan du fx lave en video, der viser, hvordan man samler/bruger produktet efter modtagelse.

Sælger du viden, kan du måske lave små undervisningsvideoer, der gør svær ekspertviden lettilgængelig for den almindelige bruger. Læg kun det op, der er relevant for din målgruppe, og som samtidig stiller dig i det rigtige lys. Gå ikke på kompromis ved at lægge irrelevant indhold op i forsøget på at skaffe mere trafik.

Hvis du lægger videoer op ved fx at have en YouTube-konto tilknyttet din side, skal du huske at give dem en titel med relevante nøgleord og unikke (gerne lange) beskrivelser, så du optimerer dine chancer for at få trafik ind på søgninger, der efterspørger netop din videos indhold.

Billeder

Når du lægger billeder op, skal du gøre søgemaskinen opmærksom på, hvilket motiv billedet har, for at gøre det lettere for søgemaskinen at indeksere det rigtigt. Du fortæller botterne om din sides indhold ved at udfylde det noget ukendte alt-tag, som oprindelig blev indført for at give blinde mulighed for at få oplæst en beskrivelse af et billede på en hjemmeside. Hvis et billede ikke bliver loadet korrekt, gør alt-tagget også, at der står en beskrivelse af billedets indhold i stedet for bare et filnavn.

Videoer og billeder er andre vigtige dele af dit indhold. De gør ofte brugeroplevelsen bedre og forlænger den tid, brugeren er på siden. Og det er godt for SEO. Brug tid på at lægge videoer og billeder korrekt op.

I artiklen Læg din tekst på nettet forklarer jeg, hvordan du lægger billeder korrekt op i WordPress og udfylder alt-tagget.

“Til syvende og sidst besøger brugerne dit websted på grund af indholdet. Alt andet er blot baggrund. Designet er der for at give folk adgang til indholdet. At besøge et websted svarer til at gå i teateret: Når folk forlader teateret, ville du gerne, at de diskuterede, hvor godt stykket var, og ikke, hvor gode kostumerne var.”

– Jakob Nielsen, webguru og ph.d. i usability engineering

På kun 4 uger kan vi hjælpe dig med at gøre det selv. Vi kan hjælpe dig til at få succes online og blive fundet i Google. Her kan du læse mere om onlineoptimering.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/10_OrdÆder.png 2789 2560 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-04-19 09:51:272021-04-19 10:13:19Content is king
Illustration af Fru Søge, en analogi på Google

Hvad er SEO?

13. april 2021/0 Kommentarer/i Kommunikation /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver sælgende hjemmesidetekster, der rangerer højt i Google. Vi kan hjælpe dig og din virksomhed med at skrive tekster; eller du kan læse med her og blive klogere på, hvad SEO er, før du selv går i gang med at skrive.

For at forstå, hvad en søgeoptimeret tekst er, er vi nødt til at forstå grundprincipperne i SEO. At forklare dem kort vil være det samme som at svare: ”Den klarer jeg lige,” hvis jeg blev bedt om at bygge Eiffeltårnet. Alligevel vil jeg gøre et ydmygt forsøg.
SEO står for Search Engine Optimization – på dansk: søgemaskineoptimering.

Sagt med flere ord: at forbedre dit indhold, så søgemaskinerne finder og rangerer det højt i søgeresultaterne. Det er vi interesserede i, fordi vi gerne vil have vores hjemmeside op at ligge på side 1 (og gerne som nr. 1 på side 1). For som man populært siger: ”Det bedste sted at skjule et lig er på side 2 på Google!” Der er ikke mange, der gider bruge tiden på at klikke en side videre og slet ikke 3, 4 eller 20 sider videre – så ligger man blandt de første søgeresultater, får man mere trafik ind til sin side.

Og trafik kan betyde mange besøg, og mange besøg kan betyde mange konverteringer eller vigtig omtale. At ligge på side 1 er altså målet. Og SEO er midlet!

Hvordan du kommer op at ligge nr. 1, kræver en mere uddybende forståelse af, hvad SEO er, og derfor tager vi en analogi i brug.

Illustration af Fru Søge, en analogi på GoogleVi sammenligner internettet med et bibliotek. Ligesom med internettet findes der kun dét ene bibliotek. Så det er MEGET stort, og du kan finde alt det, du leder efter, hvis der er skrevet om det. På biblioteket arbejder flere bibliotekarer. Den mest populære er Google, som står for ca. 95 % af alle søgninger i Danmark og 77 % på verdensplan. Hver bibliotekar har samme funktion som en søgemaskine. De hjælper dig med at finde det, du søger. På biblioteket er der bøger fra gulv til loft i uendelige rækker. Sådan er det også på internettet. På internettet er det bare hjemmesider og ikke bøger, der giver os det, vi har brug for. Vi går over til en af bibliotekarerne, for vi er på jagt efter viden om franske vine. Den bibliotekar, vi henvender os til, kalder vi Fru Søge. Fru Søge er interesseret i at hjælpe os så godt som muligt. Det er ikke mindst hendes job; hun vil også gerne være sikker på, vi kommer igen og ikke går over til en af de andre bibliotekarer. Derfor er det ikke nok for Fru Søge blot at finde nogle bøger, hvor ordet fransk vin er nævnt. Fru Søge vil gerne finde de bøger, der beskriver franske vine allerbedst og giver os præcis den viden, vi efterspørger, for hun vil gerne tilfredsstille sin bruger. Fru Søge har sit navn på spil.

Internettet er som et bibliotek, og søgemaskinerne er som bibliotekarer, der viser os vej til det, vi søger efter. SEO (søgemaskineoptimering) vil sige at optimere indhold, så søgemaskinerne finder og rangerer det højt i søgeresultaterne.

Er din hjemmeside en af de første, Fru Søge finder og anbefaler?

Du kan selv tjekke dine placeringer i søgemaskinerne ved fx i Google Chrome at gå op i venstre hjørne og klikke på knappen med de tre streger (burger-menuen, fordi det ligner to boller og en bøf) og vælge: Vælg inkognitovindue. Så kommer der et nyt vindue frem med en lille undercoverdetektiv oppe i venstre hjørne, og så kan du taste søgninger ind og se, hvordan du er placeret. Inkognitovinduet kan naturligvis også bruges i andre browsere.

Vælger du ikke inkognitovinduet, vil din hjemmeside automatisk ligge højt, for Google anbefaler dig netop de sider, der er relevante for dig, som du i forvejen besøger ofte, og som ligger geografisk tæt på dig. Vælger du inkognitovinduet, får du et objektivt billede af dine placeringer – altså sådan som dine potentielle kunder ser søgningerne.

Hvis du lige har lavet en ny hjemmeside eller lagt en masse nyt indhold op, kan søgemaskinerne godt rangere dig højt i dagene efter. Det kaldes wow-effekten, men betyder desværre ikke, at du nødvendigvis beholder dine rangeringer. En placering er ikke fast. Den varierer, alt efter hvad du foretager dig på din side, og hvad dine konkurrenter foretager sig. Tjek derfor dine placeringer jævnligt. Men tjek dine placeringer for alle de ord, du gerne vil findes på.

Brug altid inkognitovinduet, når du skal teste din egen hjemmesides placering.

Hvem og hvor mange besøger din hjemmeside?

Du kan selv tjekke, hvem og hvor mange der besøger din side ved at bruge Googles værktøj Analytics. Analytics kan hentes som app, så du nemt og på daglig basis kan følge med i, hvor mange besøgende du har på din side, og få statistikker over, hvor meget dit besøgstal er hhv. steget og faldet i løbet af fx det sidste år. Analytics viser dig også, hvilke af dine undersider de besøgende er på og hvor længe, hvor de besøgende kommer fra – om de kommer fra Google eller er henvist fra andre sider – og meget andet, som er brugbart og interessant at vide. Husk dog at gøre opmærksom på, at din side anvender cookies, hvis du bruger Analytics. Det er lovpligtigt ifølge den nuværende EU-lovgivning. (Du kan i Word-Press installere et plugin, der hedder Cookie Consent).

Brug Google Analytics, hvis du vil vide, hvem og hvor mange der besøger din side.

Søgemaskinerne skal kunne læse med

Når vi skriver til nettet, skriver vi til en reel læser (vores modtager/målgruppe), men skal undervejs sørge for, at søgemaskinerne læser med, finder vores tekster og ikke mindst indekserer dem i deres søgeresultater. Vi skal med andre ord være sikre på, at Fru Søge kan finde de bøger, vi har skrevet, og anbefaler dem til alle bibliotekets brugere. For ligesom Fru Søge bestemmer, på hvilke reoler bøgerne skal stå, og hvor langt væk de skal stå fra skranken, bestemmer søgemaskinerne vores hjemmesides placering i søgningerne.

Fru Søge tager sit job meget alvorligt og elsker, når en forfatter har kælet for sin bog og gjort sig umage. En bog, Fru Søge kan være stolt af at vise frem, fordi den er relevant for os. Hun er på ingen måde interesseret i at anbefale os noget, vi ender med at være utilfredse med, for så bruger vi jo bare en af de andre bibliotekarer, næste gang vi henvender os i skranken.

Fru Søge har mange års erfaring. Når vi siger til hende, at vi leder efter bøger om vine, kan hun uden at blinke vise os vej igennem de uendeligt lange gange af bøger og pege alle dem ud, der forklarer om vine. Imponerende. Da der er stor sandsynlighed for, vi tager den første bog, Fru Søge viser os, er forfatterne ekstra opmærksomme på at skrive og formidle deres bøger SÅ godt, at det måske netop er deres bog, Fru Søge først tager fat i. Men Fru Søge bliver hele tiden bedre og bedre til at se, om forfatteren har brugt feje tricks og kneb, så bogen fremstår prangende og flot uden at have noget indhold i sig, eller om forfatterens bog virkelig er værd at læse. Ligesom Fru Søge går gennem de lange gange fyldt med bøger og læser dem for bl.a. at vurdere deres omslag, indhold, opbygning og ærinde, crawler søgemaskinernes robotter (i SEO-slang kaldet botter) også vores hjemmeside og læser teksten. Jo længere tid Fru Søge er på biblioteket, jo bedre bliver hun til at skelne godt fra dårligt. Det samme gælder naturligvis søgemaskinerne.

De udvikler konstant og hurtigt på deres algoritmer, så de bliver bedre og bedre til at vurdere, hvilke hjemmesider der skal rangere højt. (En algoritme er en programmeret opskrift til at læse et konkret problem, fx har Google en algoritme, der kontrollerer, hvor ofte man opdaterer med nyt indhold).

Når søgemaskinerne skal indeksere en side, lægger de bl.a. vægt på, at:

  1. indholdet er relevant og i høj kvalitet.
  2. der løbende kommer nyt indhold.
  3. siden har mange besøg/trafik.
  4. brugerne er på siden længe.
  5. siden konverterer godt.
  6. brugerne anbefaler siden.

Alt i alt fokuserer søgemaskinerne på, om det er en populær kvalitetsside, de gerne vil anbefale – ligesom der på de fleste biblioteker er en hylde, hvor bibliotekarerne anbefaler særligt populære, relevante, aktuelle og anmelderroste bøger til deres brugere.

Søgemaskinernes vigtigste ærinde er, at vi som brugere får en god brugeroplevelse – at de anbefaler lige præcis det, vi leder efter. En søgemaskine er en virksomhed, der lever af tilfredse kunder – ligesom vi gør.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Frk.-Søge-a1kommunikation-1.jpg 1822 800 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-04-13 11:40:042021-04-13 11:41:31Hvad er SEO?
Fotografi af bogstavet k

Lækre hjemmesidetekster: Læs korrektur

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Hvis der er fejl på en hjemmeside, hvad enten det er grammatiske, indholdsmæssige eller tekniske fejl, slækker det på troværdigheden, og ofte vil modtagerne sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er en seriøs virksomhed, de tør handle med. Især er det et problem, hvis du sælger produkter, der på ingen måde må indeholde fejl. For hvordan skal modtageren have tillid til perfekte produkter, hvis du ikke engang kan lave en perfekt hjemmesidetekst?

Nogle gange skal der ikke mere end et forkert sat komma til at ændre hele meningen, som det klassiske eksempel:

”Lad os spise farmor”, som selvfølgelig burde have været:
”Lad
os spise, farmor”, medmindre altså man er kannibal og har set sig sur på den gamle hejre, så ned skal hun!

Et andet sjovt eksempel er dette fra Fuck, en lækker røv af forfatteren Susanne Staun:

”Viggo ligger i laden og knalder det uhumske svin”, som burde have været: ”Viggo ligger i laden og knalder, det uhumske svin”, medmindre Viggo har fundet en uhumsk mand, han lige vil knalde inden aftensmaden.

Du bør derfor undgå fejl ved at finpudse teksterne både stilistisk, grammatisk og teknisk.

Få andre til at læse dine tekster, og prioritér at bruge penge på en dygtig korrekturlæser.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Læs-korrektur.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 13:28:342021-03-19 13:40:09Lækre hjemmesidetekster: Læs korrektur
Fotografi af bogstavet u

Lækre hjemmesidetekster: Skriv positivt

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

”Jeg er ikke terrorist.”

”Okay, men er der en grund til, du siger det?” … ”Nu gør du mig nervøs.”

Tager vi et eksempel fra ”Året, der gik i 2015”, hvor kendte muslimer rejste sig op og forsøgte at mane fordomme til jorden ved at hive den implicitte hjemmel frem i teksten og fx sige: ”Jeg er muslim, men ikke terrorist”, er klippet uheldigt, fordi det aldrig er en god idé at skrive, hvad man ikke er. Det kan godt være, man forsøger at lægge afstand til terrorister, men sprogteknisk er det et problem, for hvis bevidstheden først har opsnappet ordet, vil man automatisk forbinde netop de to ord: muslim og terrorist og gøre dem til associerede ord, foruden at man bare har fået ordet terrorist ind i hovedet uden at have skænket det en tanke til at starte med. Af samme årsag er det aldrig en god idé at komme hjem fra byen og sige: ”Jeg har ikke været utro” eller spørge:

”Du kan ikke se den bums, jeg har siddende på næsen, vel?” Sådan er det også for hjemmesidetekster, hvor en bogholder skal undlade at skrive: ”Jeg snyder aldrig med momsen og betaler aldrig skatten for sent,” mens frisøren skal undgå: ”Jeg har aldrig svitset håret i en afblegning.”
Vi bliver mistroiske og tænker: Er der mon
en grund til, de skriver det? Og ordene svitse, snyde og skatten for sent har printet sig fast på vores nethinde, så vi ubevidst forbinder dem med de virksomheder, vi lige har læst om.

Desuden er negationer (ikke- og aldrig-formuleringer) negative.

Et positivt sprog, hvor vi fremhæver alt det gode, er ganske enkelt bedre kommunikation.

Det er heller ikke god markedsføringsskik at skrive, hvad du ikke er i forhold til dine konkurrenter. Fx ”Vi er ikke en af de kreditforeninger, der sætter bidragssatsen op.” Det er altid dårlig stil at nedgøre sine konkurrenter for at fremhæve sig selv.

Skriv altid, hvad du er, og aldrig, hvad du ikke er.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Skriv-positivt.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 13:18:162021-03-19 13:37:32Lækre hjemmesidetekster: Skriv positivt
Fotografi af bogstavet h

Lækre hjemmesidetekster: Skriv let

19. marts 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger. 

Tunge og lange ord gør teksten svær og utilgængelig, så vælg lette ord. Skriv fx hellere:
om end vedrørende og angående
hvis i stedet for såfremt
denne/dette i stedet for nærværende.

Undgå også lange, sammensatte ord a la systemudviklingskonsulenten, som jo egentlig bare er en konsulent, der udvikler systemer. En lækker tekst skal være som en delikat ret. Man må endelig ikke kløjes i den.

I 2008 begyndte SKAT at omformulere alle deres breve, fordi de fleste mennesker ikke kunne forstå dem. Fx kunne de formulere sig således:

I henhold til momsbekendtgørelsens § 72, stk. 5, skal virksomheden senest den 1. i tredje måned efter angivelsesperiodens udløb angive de i § 72, stk. 1, krævede oplysninger til SKAT.

De færreste mennesker behøver at kende alle paragrafferne; de skal bare vide, hvad de skal gøre: ”Husk at indberette moms inden den 1. marts.”

For kun 10 år siden formulerede mange offentlige instanser sig snørklet og ofte i kancellisprog, som er kendetegnet ved et langt forfelt i sætningen. Hvis subjektet (grundleddet) og det finitte verbum (det aktive udsagnsord) kommer for langt inde i en sætning, vil det ofte få sætningen til at virke meget tung. Det finitte verbum er det ord, der handler, mens subjektet er den, der udfører handlingen, fx: DU (subjekt) LÆSER (finit verbum).

Et eksempel på en tung tekst i kancellistil er denne definition af netop kancellisprog:

Den især i officielle skrivelser anvendte, af upersonlige faste formler sammensatte, i lange sætningsperioder og mange indskud indviklede, med henblik på nøjagtighed snarere end tekstens
klarhed affattede stil.

I dag har nærmest alle offentlige instanser og virksomheder fundet ud af, at det er en kæmpe fordel, hvis modtageren faktisk forstår det, de kommunikerer. Og det skriver jeg med et smil, for jeg sidder her og tænker: Hvordan kan man have troet andet?

Men det er selvfølgelig, fordi det i nogle situationer kan være en fordel, at afsenderen pakker sig ind i snørklede formuleringer og uforståelige sætninger. Det kan styrke deres autoritet, og vi sidder tilbage og tænker: ”Hold op, hvor er de kloge. Det er alt for indviklet for mig. De må virkelig vide, hvad de laver.” Og så var det bare sådan, man skrev førhen.

SKAT har som sagt ændret hele deres kommunikation, og i dag er teksterne brugerorienterede med brug af patos. De skriver direkte til borgeren, og her er et eksempel på et let sprog:

GAVER
Får du en gave, som er større, end hvad der almindeligvis er passende, skal du betale skat af den. Det gør du ved at skrive værdien af gaven på din årsopgørelse, rubrik 20. Der er ingen faste grænser for, hvad der er en almindelig gave, og hvornår den bliver så stor, at du skal betale skat. Hvis du er i tvivl, kan du ringe til os på 72 22 18 18.

Gaver, der altid er skattepligtige
En gave som tak for undervisning eller et foredrag er skattepligtig. Gaver, du får tilsendt, og som du kan anmelde på en blog, er skattepligtige, også selvom du vælger ikke at skrive om dem. Hvis gaven er et gavekort eller en kontantgave, skal du betale skat af beløbet. Ved tingsgaver skal du kun betale skat af den værdi, gaven har for dig.
Du skal selv indberette værdien af gaver. Det gør du ved at skrive værdien på din årsopgørelse, rubrik 20.

Et andet eksempel på et let sprog er denne tekst fra Chestnut Company, der bl.a. producerer kastanjedyner. Jeg har skrevet teksten, og mit mål var at skrive en forsidetekst, der forklarer, hvad virksomheden laver, og sætte scenen for modtagerne, så de ved, at vi har med en virksomhed at gøre, der sætter tradition, forskning og velvære i højsædet.

CHESTNUT COMPANY
Chestnut Company udvikler og producerer sansestimulerende produkter, der alle har en terapeutisk funktion og øger velværet. I århundreder har det været kendt, at puder og tæpper fyldt med kastanjer, frugtsten og nødder stimulerer kroppens sanseceller og skaber en øget kropsbevidsthed. Stimuleringen virker beroligende og bedrende og kan afhjælpe en lang række sygdomme og skabe øget livskvalitet.

Chestnut Company har med udgangspunkt i erfaringer fra sansestimulerende produkter udviklet en række kastanjeprodukter, der kombinerer naturlige healende egenskaber med mange års tradition og forskning.

Sproget skal være let uden brug af lange, sammensatte ord, og det aktive verbum (udsagnsord) skal komme i begyndelsen af sætningen.

Ord, din målgruppe kender

Husk også at tage læseren i hånden i forbindelse med dine valg af ord. Det er vigtigt, du bruger ord og vendinger, som din målgruppe er bekendt med, medmindre du selvfølgelig har tænkt dig at forklare ordene grundigt. Sælger du fx jagtudstyr eller har en jagtblog, kan du roligt kaste om dig med pürsch, anstandsjagt, hochsitz og andre jagttermer, for du ved, at dine læsere sandsynligvis har jagttegn og derfor kender termerne. Men er du revisor, der gerne vil sælge bogføring og assistance til nystartede virksomheder, nytter det ikke at skrive: ”Ligger du søvnløs over en negativ egenkapital? Og har du brug for at kende dækningsbidrag 1 og 2?”

Mange kender ikke til egenkapital og dækningsbidrag og vil højst sandsynligt få mere ud af at blive præsenteret for salgsargumenter som: ”Scan dine bilag ind på din smartphone, og slip for at tænke på bogføringen. Vi tager os af de tørre tal og guider dig til, hvor du kan spare penge og få skattefradrag.”

Du skal være i øjenhøjde med din læser. Du skal derfor bruge lette ord, din læser forstår – medmindre du forklarer svære ord grundigt.

Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?

# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.

# 2: Aktivér din læser

# 3: Skriv direkte til læseren

# 4: Poesi i sproget

# 5: Skriv konkret

# 6: Skriv let

# 7: Skriv positivt

# 8: Læs korrektur

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Skriv-let.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-03-19 13:08:102021-03-19 13:37:02Lækre hjemmesidetekster: Skriv let
Side 1 af 212
  • Installering af Yoast SEO
  • Du behøver ikke en tekstforfatter, vel?
  • Korrektur: Råd # 2 – Grundighed
  • Hvorfor hedder det TikTok og ikke TokTik? Eller King Kong og ikke Kong King?
  • Korrektur: Råd #1 – Stavefejl

Ud med sproget!

Velkommen til vores blog.
Her kan du blive klog på kommunikation og sprog – gennem artikler, bøger og videoer. Tak, fordi du er med!

Om a1

Vi er et sproghus, der kan hjælpe dig med at få dine tekster til at virke – online og på tryk.
Vi skriver, redigerer, oversætter og korrekturlæser. Og rådgiver eller underviser andre i netop dét.

Kontakt

Skriv eller ring til os.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev får du kommunikation, korrektur og kærlighed. Og lidt tricks og små hemmeligheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Emner

  • Godt skrevet
  • Grammatik
  • Kommunikation
  • Korrektur
  • Oversættelse
  • Sproghistorie
  • Tekstforfatning

a1kommunikation


Kronprinsessegade 68
1306 København K
+45 22423485
kontakt@a1kommunikation.dk

CVR: 32491936

Kontakt os

Hvem er vi?


Om a1

Referencer

Job i a1?

Privatlivspolitik

Hvad laver vi?


Tekstskrivning

Tekstredigering

Korrektur

Oversættelse

Layout

Følg os


Nyhedsbrev

Sprogblog: Ud med sproget!

Videoer


© Copyright 2008-2023 · a1kommunikation
Scroll to top

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere

Cookie og Privatlivspolitik

Hvordan bruger vi cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse.

Klik på de forskellige faneblade til venstre for at finde ud af mere. Her kan du også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside. Læs evt. hele privatlivspolitikken her: Privatlivspolitik

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at bruge hjemmesiden og dens funktioner. Du kan derfor ikke blokere dem uden, at det får betydning for, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge blokering af alle cookies på denne hjemmeside.

Sådan sletter eller blokerer du cookies i din browser
Windows
Apple

Google Analytics Cookies

Når du besøger www.a1kommunikation.dk, bruger vi Google Analytics-cookies. Cookies hjælper os med at se, hvem der besøger vores hjemmeside og til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden og til at give os indsigt i, hvordan de besøgende bruger vores side. Den viden, vi får, bruger vi til at forbedre siden og brugeroplevelsen for dig som besøgende og til at målrette annoncer. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Andre eksterne services

Vi bruger YouTube, der kan samle personlig data som eksempelvis din IP-adresse.

Ændringer vil først træde i kraft, når du reloader siden.

Privatlivspolitik

Læs mere om cookies og datapolitik i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik