Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.

Kommunikationssituationen skal være klar. Modtagerne skal føle, der bliver talt direkte til dem, og være klar over, hvem afsenderen er. Der skal være et ligebyrdigt forhold mellem afsender og modtagere, så læserne ikke føler sig talt op eller ned til. Der er mennesker i begge ender af kommunikationssituationen, og derfor skal du (afsenderen) skrive personligt. Det betyder at bruge personlige pronominer (stedord) som jeg, vi, du i stedet for man eller undertegnede. Det ubestemte pronomen man bliver ofte brugt steder, hvor det ikke dækker over en ubestemt person eller gruppe, men hvor det lige så godt kunne være erstattet af et præcist subjekt (enten et personligt pronomen eller virksomhedens navn). Det giver et dårligt indtryk, hvis modtagerne ikke ved, om det er hele virksomheden, en speciel afdeling, direktøren eller en ansat, der skriver til dem. Fx ville det være enormt provokerende at modtage en e-mail, hvori der stod: ”Man har besluttet at forhøje dit abonnement med 100 kr. pr. måned”, fordi afsenderen forsøger at skjule sig. Så stå dog ved det!

Passivformer af verber (udsagnsord), fx sælges, købes, spises, sendes – altså dem med s til sidst – kan også sløre, hvem der gør hvad. Mens aktivformen, fx sælger, køber, spiser, sender, og et høfligt og venligt sprog gør både teksten mere inkluderende og personlig. Problemet med passivformen er, at du ligesom ved brugen af man kan gemme dig som afsender. ”Der sælges ikke nok, så det er blevet besluttet, at du skal betale et højere beløb.” Er I bange for at skrive, at I ikke sælger nok?

Et godt eksempel på et direkte sprog, hvor afsenderen tager sin modtager i hånden og er i øjenhøjde med læseren, er teksten på Domstolsstyrelsens underside til journalister, RETgodtatvide.dk. Den var en af vinderne af Sprogprisen 2017.

VELKOMMEN

I Danmarks Domstole har vi stor respekt for dit arbejde som journalist. Vi ved, at du typisk arbejder med korte deadlines. Og vi ved, at retsområdet er omfattende og komplekst. Det er baggrunden for, at vi her på siderne har samlet nogle af de informationer, som du kan få brug for, når du dækker en retssag.

Du kan få endnu mere at vide på Domstol.dk. Her finder du fx navne på de enkelte retters pressekontaktdommere. Der er også en særlig side med generelle informationer for pressen: domstol.dk/presse. Her kan du blandt andet finde og søge adgang til vores ekstranet til journalister. Ekstranettet viser elektroniske uanonymiserede retslister for retternes straffesager to uger frem i tiden.

Velkommen i Danmarks Domstole!

Eksemplet viser også en udpræget brug af patosappellen. Domstolsstyrelsen anerkender journalisternes følelser ved at skrive: ”Vi ved godt, du typisk arbejder med korte deadlines, og at arbejdet med retsområdet er komplekst og omfattende.” Og det viser, hvordan de har aktiveret deres læsere, skrevet i et let sprog og brugt interne links. Det er i det hele taget et godt eksempel på alt det, du lærer og kan købe her på a1kommunikation.