a1kommunikation
  • Korrektur
    • Rapporter
    • Bøger
    • Magasiner
    • Hjemmesider
    • Lovtekster
    • CV og ansøgninger
    • Ph.d.er og specialer
    • Priser på korrektur
    • Abonnement
  • Tekstforfatning
    • Tekstforfatter
    • Content writer
    • English copywriting
    • Hjemmesidetekster
    • Bogredigering
    • PowerPoint-præsentationer
    • Udbud og tilbud
    • Opsætning af bøger
    • Magasinudgivelser
  • Oversættelse
    • Engelsk
    • Tysk
    • Fransk
    • Norsk
    • Svensk
    • Kinesisk
    • Andre sprog
    • Priser på oversættelse
  • Kontakt
    • Om os
    • Referencer
    • Job i a1
    • Sprogblog: Ud med sproget!
  • Søg
  • Menu

Indlæg

Scrabble-prikker, hvor der står SEO

Det er de små og sproglige detaljer, der batter for god SEO

7. juni 2021/0 Kommentarer/i Kommunikation /af Anna Kirstine Havdal Pedersen

Der findes utallige lange artikler om de forskellige aspekter inden for SEO. Dette indlæg fokuserer kun på en brøkdel (men meget vigtig del), nemlig de små og sproglige detaljer. Jeg kommer med gode råd til optimering af søgeord med fokus på de små ting, du kan fokusere og justere på. Indlægget er for dig, der lige er begyndt at lære om SEO.

Hvad er SEO?

SEO står for “Search-Engine-Optimization”, altså søgemaskineoptimering. Søgemaskineoptimering er den omkostningsfrie måde at rangere højere i Google – i modsætning til Google Ads, som er de betalte søgeord. Betalt trafik kan du læse mere om her.

Kort sagt kan man dele SEO op i disse indsatser:

  • Teknisk SEO, som omhandler en optimeret hjemmeside i form af bl.a. kode og hastighed.
  • Off-page SEO, som handler om linkbuilding og outreach – altså det at skaffe relevante links til din hjemmeside.
  • On-page SEO, hvor du producerer og optimerer det indhold, som er relevant for din potentielle målgruppe. Indhold kan bl.a. bestå af billede, tekst, video og andet materiale, afhængig af din branche.

I grove træk handler on-page søgemaskineoptimering om at optimere og forbedre dit indhold og dine tekster, så Googles algoritme anser dit indhold for relevant, troværdigt og opdateret – og derved rykker din hjemmeside op, når folk søger på noget, der matcher dine søgeord.

Hvis du vil læse mere om, hvad SEO er, og hvordan det helt grundlæggende fungerer, kan du klikke på det linket ovenfor.

Gode råd til god SEO

De generelle overvejelser:
– Det allerførste, du som virksomhedsejer skal overveje, er: ‘Hvem er min målgruppe?’, da det har stor betydning for, hvilke søgeord du skal fokusere på.
– Derefter er det vigtigt at tænke over: ‘Hvad er det, jeg vil opnå?’ Det vil sige, overvej hvilke emner, søgeord og kontekster du gerne vil findes på og derved rangeres højere på.
– Du skal undersøge konkurrencen, og hvad folk søger på inden for dit felt.
– Og du skal udarbejde relevant og troværdigt indhold ud fra de søgeord, du har fundet frem til i din søgeordsanalyse.
– Sidst handler det om at optimere dit indhold løbende efter, hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Det er en fortløbende proces, som du som virksomhedsejer aldrig bliver færdig med, da konkurrencen, kundernes behov og algoritmen ændrer sig.

De sproglige overvejelser:
– Overvej og undersøg, hvad folk søger på, som ikke er én-til-én med det, du regner med.
– Her kan du bl.a. bruge værktøjer som Screaming Frog og Google Trends.
– Undersøg folks vej ind til din side på Google Analytics – hvad har de søgt på? Og staver de rigtigt? Skriver de fx Akommunikation og glemmer et-tallet? Så er det en god idé at have dette in mente.
– Undersøg, om kunderne søger i ental eller flertal. Sætter de fx s’ på? Så skal dette tænkes ind i dine ord/tekster.
– Formulerer kunderne deres søgning som et spørgsmål? Hvis ja, så er det en god idé også at implementere spørgsmålet (og svaret) på din side.
– Undersøg, om kunderne søger kortfattet (generiske søgeord) eller med lange sætninger (longtail-søgeord), og indret din SEO efter det. Der er oftest større konkurrence ved de generiske søgeord, så det er også værd at skrive sig bag øret.
– Eksempel på generiske søgeord: “Frisør Aarhus”
– Eksempel på longtail-søgeord: “Bæredygtig og økologisk frisør til farvning i Aarhus C”.
– Derudover er det en god idé kun at fokusere på én søgeterm/søgeord pr. side. når du laver tekstforfatning til hjemmeside.
– Sørg for, at dine tekster ikke er for lange, at sproget er flydende, og brug tid på at læse korrektur. Det har betydning for din troværdighed og professionalisme.
– Husk: Det er vigtigt altid at udfylde SEO-titel og metabeskrivelse, da det i sig selv kan gøre, at dine tekster rangerer bedre.

Alle disse små, sproglige detaljer har stor betydning for, hvor højt din side rangerer på Google, når folk søger. Det er vigtigt, du optimerer dine tekster, overskrifter osv. efter dine analyser, undersøgelser og ikke mindst erfaringer.

Du skal derfor bruge tid på at researche de mest gængse søgetermer inden for dit felt og derefter bestemme dig for, om du vil konkurrere med de hårde drenge og de mest populære søgeord, eller om du vil satse på mere specifikke og længere sætninger, hvor der er mindre konkurrence.

Test, test, test dine rangeringer i Google

Når du har bestemt dig for, hvilke søgeord du vil fokusere på, så skal de selvfølgelig implementeres på din side. Det er umuligt at vide, hvor godt optimeringen af søgeord kommer til at virke, før du har testet det og prøvet det af. Derfor: Test, test, test. Optimer. Test igen. Det er en løbende proces, som man med jævne mellemrum skal bruge tid på. Søgemaskineoptimering kan være hårdt og tidskrævende arbejde, men hvis du gør det ordentligt og sætter tid af, kan det give gode resultater. Det vil altså sige, at hvis du først har fået opbygget en god placering på Google og sørger for at vedligeholde dit indhold, er det gratis trafik derfra.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/seo-758264_1920.jpg 1275 1920 Anna Kirstine Havdal Pedersen https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Anna Kirstine Havdal Pedersen2021-06-07 11:23:262024-06-13 16:02:16Det er de små og sproglige detaljer, der batter for god SEO
Illustration af Fru Søge, en analogi på Google

Hvad er SEO?

13. april 2021/0 Kommentarer/i Kommunikation /af Christiane Bjørn Weile

Vi skriver sælgende hjemmesidetekster, der rangerer højt i Google. Vi kan hjælpe dig og din virksomhed med at skrive tekster; eller du kan læse med her og blive klogere på, hvad SEO er, før du selv går i gang med at skrive.

For at forstå, hvad en søgeoptimeret tekst er, er vi nødt til at forstå grundprincipperne i SEO. At forklare dem kort vil være det samme som at svare: ”Den klarer jeg lige,” hvis jeg blev bedt om at bygge Eiffeltårnet. Alligevel vil jeg gøre et ydmygt forsøg.
SEO står for Search Engine Optimization – på dansk: søgemaskineoptimering.

Sagt med flere ord: at forbedre dit indhold, så søgemaskinerne finder og rangerer det højt i søgeresultaterne. Det er vi interesserede i, fordi vi gerne vil have vores hjemmeside op at ligge på side 1 (og gerne som nr. 1 på side 1). For som man populært siger: ”Det bedste sted at skjule et lig er på side 2 på Google!” Der er ikke mange, der gider bruge tiden på at klikke en side videre og slet ikke 3, 4 eller 20 sider videre – så ligger man blandt de første søgeresultater, får man mere trafik ind til sin side.

Og trafik kan betyde mange besøg, og mange besøg kan betyde mange konverteringer eller vigtig omtale. At ligge på side 1 er altså målet. Og SEO er midlet!

Hvordan du kommer op at ligge nr. 1, kræver en mere uddybende forståelse af, hvad SEO er, og derfor tager vi en analogi i brug.

Illustration af Fru Søge, en analogi på GoogleVi sammenligner internettet med et bibliotek. Ligesom med internettet findes der kun dét ene bibliotek. Så det er MEGET stort, og du kan finde alt det, du leder efter, hvis der er skrevet om det. På biblioteket arbejder flere bibliotekarer. Den mest populære er Google, som står for ca. 95 % af alle søgninger i Danmark og 77 % på verdensplan. Hver bibliotekar har samme funktion som en søgemaskine. De hjælper dig med at finde det, du søger. På biblioteket er der bøger fra gulv til loft i uendelige rækker. Sådan er det også på internettet. På internettet er det bare hjemmesider og ikke bøger, der giver os det, vi har brug for. Vi går over til en af bibliotekarerne, for vi er på jagt efter viden om franske vine. Den bibliotekar, vi henvender os til, kalder vi Fru Søge. Fru Søge er interesseret i at hjælpe os så godt som muligt. Det er ikke mindst hendes job; hun vil også gerne være sikker på, vi kommer igen og ikke går over til en af de andre bibliotekarer. Derfor er det ikke nok for Fru Søge blot at finde nogle bøger, hvor ordet fransk vin er nævnt. Fru Søge vil gerne finde de bøger, der beskriver franske vine allerbedst og giver os præcis den viden, vi efterspørger, for hun vil gerne tilfredsstille sin bruger. Fru Søge har sit navn på spil.

Internettet er som et bibliotek, og søgemaskinerne er som bibliotekarer, der viser os vej til det, vi søger efter. SEO (søgemaskineoptimering) vil sige at optimere indhold, så søgemaskinerne finder og rangerer det højt i søgeresultaterne.

Er din hjemmeside en af de første, Fru Søge finder og anbefaler?

Du kan selv tjekke dine placeringer i søgemaskinerne ved fx i Google Chrome at gå op i venstre hjørne og klikke på knappen med de tre streger (burger-menuen, fordi det ligner to boller og en bøf) og vælge: Vælg inkognitovindue. Så kommer der et nyt vindue frem med en lille undercoverdetektiv oppe i venstre hjørne, og så kan du taste søgninger ind og se, hvordan du er placeret. Inkognitovinduet kan naturligvis også bruges i andre browsere.

Vælger du ikke inkognitovinduet, vil din hjemmeside automatisk ligge højt, for Google anbefaler dig netop de sider, der er relevante for dig, som du i forvejen besøger ofte, og som ligger geografisk tæt på dig. Vælger du inkognitovinduet, får du et objektivt billede af dine placeringer – altså sådan som dine potentielle kunder ser søgningerne.

Hvis du lige har lavet en ny hjemmeside eller lagt en masse nyt indhold op, kan søgemaskinerne godt rangere dig højt i dagene efter. Det kaldes wow-effekten, men betyder desværre ikke, at du nødvendigvis beholder dine rangeringer. En placering er ikke fast. Den varierer, alt efter hvad du foretager dig på din side, og hvad dine konkurrenter foretager sig. Tjek derfor dine placeringer jævnligt. Men tjek dine placeringer for alle de ord, du gerne vil findes på.

Brug altid inkognitovinduet, når du skal teste din egen hjemmesides placering.

Hvem og hvor mange besøger din hjemmeside?

Du kan selv tjekke, hvem og hvor mange der besøger din side ved at bruge Googles værktøj Analytics. Analytics kan hentes som app, så du nemt og på daglig basis kan følge med i, hvor mange besøgende du har på din side, og få statistikker over, hvor meget dit besøgstal er hhv. steget og faldet i løbet af fx det sidste år. Analytics viser dig også, hvilke af dine undersider de besøgende er på og hvor længe, hvor de besøgende kommer fra – om de kommer fra Google eller er henvist fra andre sider – og meget andet, som er brugbart og interessant at vide. Husk dog at gøre opmærksom på, at din side anvender cookies, hvis du bruger Analytics. Det er lovpligtigt ifølge den nuværende EU-lovgivning. (Du kan i Word-Press installere et plugin, der hedder Cookie Consent).

Brug Google Analytics, hvis du vil vide, hvem og hvor mange der besøger din side.

Søgemaskinerne skal kunne læse med

Når vi skriver til nettet, skriver vi til en reel læser (vores modtager/målgruppe), men skal undervejs sørge for, at søgemaskinerne læser med, finder vores tekster og ikke mindst indekserer dem i deres søgeresultater. Vi skal med andre ord være sikre på, at Fru Søge kan finde de bøger, vi har skrevet, og anbefaler dem til alle bibliotekets brugere. For ligesom Fru Søge bestemmer, på hvilke reoler bøgerne skal stå, og hvor langt væk de skal stå fra skranken, bestemmer søgemaskinerne vores hjemmesides placering i søgningerne.

Fru Søge tager sit job meget alvorligt og elsker, når en forfatter har kælet for sin bog og gjort sig umage. En bog, Fru Søge kan være stolt af at vise frem, fordi den er relevant for os. Hun er på ingen måde interesseret i at anbefale os noget, vi ender med at være utilfredse med, for så bruger vi jo bare en af de andre bibliotekarer, næste gang vi henvender os i skranken.

Fru Søge har mange års erfaring. Når vi siger til hende, at vi leder efter bøger om vine, kan hun uden at blinke vise os vej igennem de uendeligt lange gange af bøger og pege alle dem ud, der forklarer om vine. Imponerende. Da der er stor sandsynlighed for, vi tager den første bog, Fru Søge viser os, er forfatterne ekstra opmærksomme på at skrive og formidle deres bøger SÅ godt, at det måske netop er deres bog, Fru Søge først tager fat i. Men Fru Søge bliver hele tiden bedre og bedre til at se, om forfatteren har brugt feje tricks og kneb, så bogen fremstår prangende og flot uden at have noget indhold i sig, eller om forfatterens bog virkelig er værd at læse. Ligesom Fru Søge går gennem de lange gange fyldt med bøger og læser dem for bl.a. at vurdere deres omslag, indhold, opbygning og ærinde, crawler søgemaskinernes robotter (i SEO-slang kaldet botter) også vores hjemmeside og læser teksten. Jo længere tid Fru Søge er på biblioteket, jo bedre bliver hun til at skelne godt fra dårligt. Det samme gælder naturligvis søgemaskinerne.

De udvikler konstant og hurtigt på deres algoritmer, så de bliver bedre og bedre til at vurdere, hvilke hjemmesider der skal rangere højt. (En algoritme er en programmeret opskrift til at læse et konkret problem, fx har Google en algoritme, der kontrollerer, hvor ofte man opdaterer med nyt indhold).

Når søgemaskinerne skal indeksere en side, lægger de bl.a. vægt på, at:

  1. indholdet er relevant og i høj kvalitet.
  2. der løbende kommer nyt indhold.
  3. siden har mange besøg/trafik.
  4. brugerne er på siden længe.
  5. siden konverterer godt.
  6. brugerne anbefaler siden.

Alt i alt fokuserer søgemaskinerne på, om det er en populær kvalitetsside, de gerne vil anbefale – ligesom der på de fleste biblioteker er en hylde, hvor bibliotekarerne anbefaler særligt populære, relevante, aktuelle og anmelderroste bøger til deres brugere.

Søgemaskinernes vigtigste ærinde er, at vi som brugere får en god brugeroplevelse – at de anbefaler lige præcis det, vi leder efter. En søgemaskine er en virksomhed, der lever af tilfredse kunder – ligesom vi gør.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Frk.-Søge-a1kommunikation-1.jpg 1822 800 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-04-13 11:40:042021-04-13 11:41:31Hvad er SEO?
  • Sådan lærer du dit barn at læse med sjove ord-lege
  • Når ChatGPT kalder på kommunikation, korrektur og kærlighed
  • Kan man være dygtig til korrektur uden passion?
  • Mærkelige bogvaner
  • De 5 største fejl i tekstforfatning, der kan koste dig flere tusinde kroner, og hvordan du undgår dem

Ud med sproget!

Velkommen til vores blog.
Her kan du blive klog på kommunikation og sprog – gennem artikler, bøger og videoer. Dejligt, du er her!

Om a1

a1 er et sproghus, der hjælper dig med at se godt ud på skrift.
Vi skriver, redigerer, oversætter og korrekturlæser.

Kontakt

Skriv eller ring til os.

Følg os på Linkedin.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev får du kommunikation, korrektur og kærlighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Emner på bloggen

  • Kommunikation
  • Korrektur
  • Tekstforfatning
  • Sproghistorie
  • Godt skrevet

a1kommunikation


Helsingørsgade 51
3400 Hillerød
+45 22423485
kontakt@a1kommunikation.dk

CVR: 32491936

Kontakt os

Hvem er vi?


Om a1

Referencer

Job i a1?

Privatlivspolitik

Hvad laver vi?


Tekstredigering

Korrekturlæsning

Tekstforfatning

Oversættelse

  • Engelsk oversætter
  • Tysk oversætter
  • Norsk oversætter
  • Svensk oversætter
  • Fransk oversætter
  • Danish English Translator
  • Dansk svensk översättning
  • Dansk norsk oversetter
  • Ubersetzer-danisch-deutsch
  • Traducteur danois français

Følg os


Sprogblog: Ud med sproget!

Videoer


© Copyright 2008-2026 · a1kommunikation
Scroll to top

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere

Cookie og Privatlivspolitik

Hvordan bruger vi cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse.

Klik på de forskellige faneblade til venstre for at finde ud af mere. Her kan du også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside. Læs evt. hele privatlivspolitikken her: Privatlivspolitik

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at bruge hjemmesiden og dens funktioner. Du kan derfor ikke blokere dem uden, at det får betydning for, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge blokering af alle cookies på denne hjemmeside.

Sådan sletter eller blokerer du cookies i din browser
Windows
Apple

Google Analytics Cookies

Når du besøger www.a1kommunikation.dk, bruger vi Google Analytics-cookies. Cookies hjælper os med at se, hvem der besøger vores hjemmeside og til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden og til at give os indsigt i, hvordan de besøgende bruger vores side. Den viden, vi får, bruger vi til at forbedre siden og brugeroplevelsen for dig som besøgende og til at målrette annoncer. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Andre eksterne services

Vi bruger YouTube, der kan samle personlig data som eksempelvis din IP-adresse.

Ændringer vil først træde i kraft, når du reloader siden.

Privatlivspolitik

Læs mere om cookies og datapolitik i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik