Vi trængte til at blive sat i stå. Til at stoppe verden. Et øjeblik. Vi havde for travlt. Var for hurtige. For grådige. Brugte for meget. Nød for lidt. Nu er vi her. Nulstillet. Mindet om. Hvad der gør vores job spændende, hvorfor vi fik børn, blev gift og købte hus med have. Vi gearer ned og får så rigeligt af alt det, der gør livet vigtigt. Og når al travlheden forsvinder, alle muligheder for lige at tage et smut forbi … så er der tilbage at lave ingenting. Bare sidde. Være. Lave stenpandekager. Finde pinde. Kede sig. Læse. Bage. Forsøge. Forsøge at lære alfabetet. Stave. Skrive. Skrive sit navn. Det er dumt. Svært. Flere stenpandekager. Mere ingenting. Flere bøger.

Vi trængte til at blive sat i stå. Renere luft, flere fisk i Venedigs kanaler. Dyrene frem af deres skjul. Give plads til moderjord. Finde ud af, at vi kan. Kan spare. Kan nøjes. Kan passe på hinanden. På miljøet.

Når vi igen går ud, vil verden være forandret. Nye tanker. Ideer. En ydmyghed.

Vi trængte til at blive sat i stå. Et pusterum. Et åndedrag. Et suk.