Indlæg

Foto af bogstavet F

De 5 største fejl i tekstforfatning, der kan koste dig flere tusinde kroner, og hvordan du undgår dem

/0 Kommentarer/i /af

Som en virksomhedsejer eller marketingansvarlig ved du sikkert, hvor vigtigt det er at have kvalitetsindhold for at tiltrække og fastholde kunder. Men selv den mindste fejl i tekstforfatningen kan have store konsekvenser og koste dig dyrt i form af tabte salg og mistede muligheder. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man ikke laver fejl, når man skriver. Men i sidste ende er vi alle mennesker, så nogle gange kan det ikke undgås. Dog er det gerne de samme fejl, man ser folk lave igen og igen, som koster dem mange tusinde kroner, hvis ikke millioner. I dette blogindlæg vil vi derfor se på de fem største fejl i tekstforfatning, der kan koste dig flere tusinde kroner, og hvordan du undgår dem.

1. Manglende målrettethed og kundekendskab

En af de mest almindelige fejl i tekstforfatning er at skrive til en generel målgruppe i stedet for at målrette indholdet mod dine specifikke kunder. Uden tilstrækkelig viden om dine kunders behov, ønsker og smagspræferencer kan du ende med at skabe indhold, der ikke resonerer med dem og ikke fører til konverteringer. Undgå denne fejl ved at foretage grundig research om dine kunder og tilpasse dit indhold til deres behov.

2. Mangel på klarhed og tydelighed

En anden fejl er at skrive uklart og upræcist indhold, der efterlader læserne forvirrede eller uinteresserede. Dette kan resultere i tabte salg og tabte muligheder for at engagere dine potentielle kunder. Sørg for, at din tekst er klar, præcis og let at forstå ved at undgå jargon, lange sætninger og unødvendige detaljer. Det er ekstremt vigtigt, at du ikke overlader noget til tilfældighederne. Der skal være en klar rød tråd, der guider læseren gennem din tekst og til sidst ind på din hjemmeside.

3. Ignorering af SEO-principper

Tekstforfatning handler ikke kun om at skrive godt indhold; det handler også om at sikre, at dit indhold bliver fundet af søgemaskiner som Google. Ignorering af grundlæggende SEO-principper som nøgleordsoptimering, metadata-optimering og intern linkbuilding kan begrænse din synlighed på nettet og begrænse din evne til at tiltrække organisk trafik. Sørg for at inkludere relevante nøgleord i dit indhold og optimere dine metadata for bedre synlighed i søgeresultaterne.

4. Mangel på call-to-action

En af de største fejl i tekstforfatning er at glemme at inkludere en klar opfordring til handling (call-to-action) i dit indhold. Uden en tydelig CTA kan dine læsere være usikre på, hvad de skal gøre, og du går glip af muligheden for at konvertere dem til kunder. Vær sikker på at inkludere en klar og overbevisende CTA, der opfordrer læserne til at tage handling, f.eks. “Køb nu”, “Tilmeld dig vores nyhedsbrev” eller “Book en gratis konsultation”. Her er det altså helt klart for læseren, hvad næste skridt er.

5. Manglende redigering og korrekturlæsning

Den sidste fejl er en utrolig simpel fejl, der nemt kan undgås, men som koster mange virksomheder dyrt. Manglende redigering og korrekturlæsning af dit indhold resulterer i pinlige fejl og skader din virksomheds omdømme. Stavefejl, grammatiske fejl og unøjagtigheder kan få dig til at se uprofessionel ud og skræmme potentielle kunder væk. Altid brug tid på at redigere og korrekturlæse dit indhold, eller overvej at hyre en professionel redaktør for at sikre kvaliteten af dine tekster.

Få hjælp til tekstforfatning hos a1kommunikation

Hvis du finder det udfordrende at skrive dine egne tekster eller ikke opnår de ønskede resultater med din nuværende tilgang, så bare rolig, for du er ikke den første. Hos a1kommunikation kan vi altid hjælpe dig. Vores erfarne team af tekstforfattere og kommunikationseksperter er dedikerede til at skabe fejlfri, engagerende og konverteringsfremmende indhold, der får din virksomhed til at skille sig ud. Kontakt os i dag for professionel hjælp til at optimere din tekstforfatning og maksimere dine resultater.

Foto af ordet funky

Slang – nå ud til de unge med sproget

/0 Kommentarer/i /af

At fange de unges opmærksomhed kan ofte virke som en udfordrende opgave, især når det kommer til tekstforfatning. De unge er konstant på udkig efter noget nyt, noget autentisk, noget, der taler deres sprog – bogstaveligt talt. Du har måske prøvet at undersøge forskellige slangord, som du måske kunne bruge i dine tekster, eller måske har du slet ikke vidst, hvor du skulle starte. Alt dette er helt okay, for jeg vil hjælpe dig med at bruge slang til din fordel. Én effektiv måde at nå ud til det unge publikum er nemlig ved at integrere slang i dine tekster. I dette blogindlæg vil vi udforske, hvordan brugen af slang kan gøre dine tekster mere tilgængelige og engagerende for den yngre generation.

Slangens magi i tekstforfatning

Slang er ikke bare et sprogfænomen; det er en kulturel nøgle til de unges verden. Når du bruger slang i dine tekster, sender du ikke bare et budskab – du indtager en position i deres fællesskab. Sproget er dynamisk og udvikler sig konstant, og ved at følge med slangtrends kan du forblive relevant og fange den ønskede målgruppe.

En effektiv tekstforfatning med slang kræver dog mere end blot at kaste et par trendy ord ind i sætningerne. Det handler om at forstå den kulturelle kontekst og bruge sproget på en autentisk måde. Dette skaber ikke kun en forbindelse mellem dig og dine læsere, men det viser også, at du taler deres sprog, og du er på bølgelængde med deres interesser. Bare rolig, jeg ved, hvad du tænker. Hvordan gør man så lige det? Her kommer 5 ting, du skal være opmærksom på:

At mestre tekstforfatning med slang

  1. Vær opdateret: Slang ændrer sig hurtigt. Hold dig opdateret med de seneste trends og udtryk for at sikre, at din tekstforfatning er frisk og relevant. En måde at holde sig opdateret er ved at se videoer eller tekster, som de unge laver. Det kan fx være trends på TikTok eller tekster i et magasin for unge.
  2. Forstå målgruppen: For at bruge slang effektivt skal du forstå din målgruppes kultur og sprogbrug. Hvad taler de om? Hvordan udtrykker de sig? Det kan du gøre ved igen at besøge medier, som de unge bruger, og så finde ud af præcis, hvad de går op i, og hvad de ikke går op i.
  3. Integrer naturligt: Undgå at tvinge slang ind i dine tekster. Sproget skal flyde naturligt og passe til tonen og stemningen i din kommunikation.
  4. Vær autentisk: Unge er hurtige til at spotte falskhed. Vær autentisk og vis ægte interesse for deres verden for at opbygge tillid og troværdighed. Det gør du ved faktisk at have brugt ovenstående tips og virkelig sat dig ind i de unges verden. Dette vil de unge kunne spotte, og du vil derfor blive mere troværdig, da du udstråler, at du faktisk har brugt tid på at lære mere om de unge.
  5. Spørg om hjælp: Den sidste mulighed er selvfølgelig, at du spørger din målgruppe/en fra din målgruppe om hjælp til at læse dine tekster igennem og komme med input, for dit sprog må endelig ikke være påtaget.
Foto af ordet funky

De unge bruger slang, så hvis de er en del af din målgruppe, er det en god idé også at bruge slang for at nå ud til dem.

Tekstforfatning, der skiller sig ud

Tekstforfatning handler ikke kun om at kommunikere et budskab; det handler også om at gøre det på en måde, der fanger læserens opmærksomhed. Slang er en kraftfuld ressource i denne sammenhæng, da det ikke kun gør dine tekster mere interessante, men også knytter dig tættere til din målgruppe. Slang kan altså hjælpe dig utrolig meget i din tekstforfatning, men det kræver virkelig, at det bliver brugt rigtigt. Så hvis alt dette med slang og generelt bare tekstforfatning er en stor hovedpine, eller det måske ikke giver de ønskede resultater, så frygt ej.

Hos a1kommunikation forstår vi vigtigheden af at tilpasse tekstforfatningen til den ønskede målgruppe. Hvis du finder det udfordrende at implementere slang eller ønsker professionel hjælp til tekstforfatning, står vores erfarne team klar til at hjælpe. Vi kombinerer indsigt i målgruppens præferencer med avancerede tekstforfatningsteknikker for at skabe tekster, der skiller sig ud og skaber resultater. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for hjælp!Øverst på formularen

Tegning af en computer med et hjerte

Tekstforfatterens empati – om ChatGPTs manglende evne

/0 Kommentarer/i /af

ChatGPT stormer frem, og i branchen taler vi meget om, om OpenAI nu overtager tekstforfatterens arbejde. Derfor har jeg sat mig for at sætte ord på en måske overset evne. Nemlig empatien.

Empati kommer fra græsk empatheia, som betyder “sindsbevægelse, lidenskab” og er dannet af en afledning af patos: “lidelse, lidenskab”.
Når jeg skriver tekster for kunder, er en stor, og måske overset, kompetence, at jeg sætter mig ind i kundens energier, følelser og passioner. Jeg sætter mig altså ikke bare ned og tygger på en A4-side for derefter at sprøjte ord ud som en finsnitter på marken. Nej, jeg taler med kunden, læser andre tekster fra kunden og har igennem mit arbejde en løbende dialog om opgaven. Teksten skal ikke bare være en introduktion af produkter, et resume af tidligere opgaver eller andre mere eller mindre faktuelle oplysninger. Teksten skal afspejle kunden. Og det kan den kun, hvis jeg har formået at lære kunden at kende og adopteret alt det, der ligger mellem linjerne. Ofte ved kunden heller ikke præcis, hvad vi skal kommunikere, eller hvad der er vigtigst at få frem først, og den del af arbejdet får vi på plads, når vi har en åben snak om hele kundens projekt, og jeg interviewer og stiller dybdegående spørgsmål undervejs.

Nogle gange sker det faktisk, at vi kommer frem til noget helt andet end det, kunden selv havde tænkt. Fx skal vi ramme målgruppen på en anden måde. Eller det er nogle andre produkter/servicer, vi skal fremhæve.

Teksten skal afspejle kunden. Og det kan den kun, hvis jeg har formået at lære kunden at kende og adopteret alt det, der ligger mellem linjerne.

Når vi kommer til det tekstnære, handler det om at få kundens terminologi frem i teksterne. Det handler altså ikke kun om indholdet, men formidlingen og præsentationen af det. Kunden skal jo kunne genkende sig selv i al den kommunikation, vi sender ud i verden, og det kræver en evne til at adoptere ordvalg og stemninger.

  1. Er sprogtonen formel eller uformel? Bruger vi metaforer?
  2. Vi skal klarlægge behov og passioner. Hvor banker hjertet hurtigst, og hvordan får vi den passion til at smitte af på læseren?
  3. Vi skal lære målgruppen at kende og branchens jargon. Nævner vi et fodboldhold som sammenligning, fordi det er det, der bliver talt om i pauserne og til kundemøderne?

Teksterne skal række ud og skabe tryghed. Teksterne skal være dialogen mellem kunden og kundens kunde.

En tekstforfatters fornemmeste opgave er altså empati – og selvfølgelig at kunne bruge den klogt til at skrive nærværende, imødekommende tekster på kundens banehalvdel.

 

Teksten er spejlet

Mads Rosendahl Thomsen skriver i Tekst: “De tekster, vi skriver, … er et spejl, som både kan forundre og bekræfte.” Nøgleordet her er spejl, for teksten er et spejl for læseren/modtageren, der skal kunne se sig selv i teksten, og et spejl på forfatteren/afsenderen, der skal have formået at vise sig selv i spejlet. Spejlet kan så enten forundre eller bekræfte, men pointen er, at spejlet skaber følelser; spejlet afføder en reaktion hos modtageren og starter på den måde en dialog. Det store spørgsmål er så: Kan ChatGPT skabe den dialog? Og har vi overhovedet lyst til at gå i dialog med en, der ikke føler noget?

 

Tegning af en computer med et hjerte

 

Den autonome tekst

Nu spørger du måske, om en virksomhedstekst netop ikke skal være autonom og altså løsrevet fra sin forfatter, og om den så netop derfor lige så godt kan være skrevet af ChatGPT?

Det er klart, at en tekst til fx en bank eller en cementfabrik ikke i lige så høj grad som en tekst til fx en coach eller psykolog skal være farvet med følelser og empatiske træk, som viser mennesket bag, for der er jo mange mennesker bag, og produktet er mere “følelsesforladt”. Alligevel skal man aldrig begår den fejl at tro, at virksomheder er uden følelser, for en virksomhed har jo værdier og ikke mindst medarbejdere, som repræsenterer de værdier. Og netop det skal teksten jo også afspejle. Og hvad bedre end at tale med en af de ansatte/virksomhedens ejer og adoptere værdisættet og omsætte det til ord, der fanger læseren ind på netop den følelse?

En anden fejl, man for Guds skyld heller ikke må begå, er at undervurdere læserens følelser, for vi skal jo fange læseren dér, hvor han eller hun er. Og hvis et banklån eller cementindkøb betyder et nyt hus, opfyldelse af mange års drømme, tag over hovedet på en hel familie og en økonomisk sikkerhed, så er der da i dén grad følelser i det.

I litteraturen taler man om, at en tekst gerne må leve uafhængigt af afsenderen. At man fx ikke skal stoppe med at læse Hamsun, fordi han var nazist, men derimod se hans bøger autonomt og nyde den enkelte bogs fortælling og sprog – se, at den eksisterer for sig selv UDEN OM forfatteren.

Med tekstforfatning er det noget helt andet. For teksterne er ALTID sat i verden for at afspejle virksomhedens/virksomhedsejerens holdning. Her lever teksterne ikke autonomt. Og netop derfor er det så vigtigt, at tekstforfatteren har empati – ikke mindst evner at adoptere de stemninger og følelser, som virksomheden/afsenderen gerne vil afspejle.

Den klassiske argumentationsmodel

I en kommunikationssituation er der altid et budskab, en afsender og en modtager. Budskabet er det, afsenderen gerne vil fortælle modtageren. Det kan være alt fra ”køb bananer” til ”børnehaver giver børn stress” – altså alt fra salg af konkrete produkter til salg af information.

Som jeg skrev i min bog “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet” er en kommunikation enten envejs eller tovejs. Hvis en afsender sender et budskab ud, som ingen opfatter, fordi de hverken forstår eller læser teksten, kan man slet ikke kalde det en kommunikationssituation. En envejskommunikation er, når afsenderen sender et budskab ud, modtageren læser, men ikke reagerer på. En kommunikation skal selvfølgelig helst være tovejs og afføde en reaktion fra modtageren. Spørgsmålet er så bare, om ChatGPT’s formåen er indskrænket til kun at vedrøre budskabet, fordi der ikke er en afsender, der går i dialog med en modtager? Altså en person med følelser, der har mulighed for at appellere til en anden persons følelser? Etos og patos er to begreber, vi har brugt siden Aristoteles som værktøjer til at vinde et argument. For det er dét, alle tekster skal. De skal vinde en reaktion fra deres modtagere. ChatGPT mangler etos – altså troværdighed – men mangler den også evnen til at appellere til modtagerens følelser – altså patos? Ret beset er det jo netop dét, der adskiller os fra robotter; at vi har følelser, og det har de ikke.

Nuvel

Noget af det værste, man kan gøre, er at være afvisende over for noget nyt. Det er ikke sjovt at være ham, der ikke troede på internettet eller Albert Arnesen fra Matador, der var fuldstændig overbevist om, at Mads Skjerns Tøjhuset IKKE var en trussel mod hans egen forretning, Damernes Magasin. Og derfor skal man også passe på med – især os tekstforfattere – at høvle ChatGPT ned. Teknologier har jo vist sig – også for os – at være en stor hjælp i vores arbejde. Word, Google, iPhone, den online Retskrivningsordbog mv. er gode eksempler, og jeg ser også gode eksempler på, hvordan en robot kan gøre et stykke arbejde på lige fod med os, fx faktuelle produktbeskrivelser på en hjemmeside med 400 produktkategorier. Der behøver ikke være følelser i beskrivelsen af en skrue eller den skrue, der er næsten magen til den, vi lige skrev om, bare 2 mm kortere. MEN hiver vi den klassiske argumentation og kommunikation ind i billedet, hvor vores tekster skal overbevise nogen om noget (det kan også bare være at give et like), så sniger empatien sig ind som et nødvendigt gode og en måske overset evne.

Mennesker handler med mennesker!

 

Foto af magnetbogstaver, der danner ordet link

Du behøver ikke en tekstforfatter, vel?

/0 Kommentarer/i /af

Gæsteblogindlæg af tekstforfatter Majbritt Lund

Overvejer du at skrive dine tekster selv? Fordi du kender din virksomhed bedst og er i tvivl om, hvordan en tekstforfatter kan skrive for dig? Så læs med her, og bliv afklaret i forhold til, om det vil være den bedste løsning, så du kan træffe din beslutning på et oplyst grundlag.

Lad os først se på, hvad det kræver at skrive markedsføringstekster:
(Beskrevet helt nøgternt, så du ved, hvad du skal kunne for at få teksterne til at arbejde godt nok for dig.)

  1. Du skal skrive dine tekster forskelligt, alt efter om du skriver en salgstekst, et blogindlæg, et nyhedsbrev, en folder, en pressemeddelelse eller en SEO-tekst. Og du skal vide, hvornår du har brug for hvilken af de specifikke tekstformer.
  2. Læserne skal mærke, at de tilhører din målgruppe. Derfor skal du vide, hvem de er! Og du skal kun skrive det, der er relevant for netop dem, i netop deres sprog.
  3. Du skal skrive hele din tekst efter, hvilken handling du vil have læserne til at foretage, efter de har læst. Uanset om de skal besvare et spørgeskema eller en kontaktformular, ringe, købe i din webshop eller deltage i et webinar. Og så skal du få dem til at tage action på det nu, så de ikke glemmer det.
  4. Du skal gøre det tydeligt for dine læsere, hvad du kan, som konkurrenterne ikke kan. Ellers kan de lige så godt vælge dem. Især hvis de er billigere.
  5. Du skal skrive i et aktivt, levende sprog og stave korrekt.

Det sidste er det letteste. Og det mindst vigtige. For hvis din tekst kun halter sprogligt, er det let for sprogkyndige eller en korrekturlæser at stramme den op, for det skal selvfølgelig være i orden. Desværre tror mange, at de let kan skrive deres markedsføringstekster, bare de er gode til skriftlig dansk. Det kan de sjældent.

 

Dine tekster skal slå konkurrenternes

Måske er du en god skribent og har styr på din målgruppe. Så langt så godt.

Men det er et kursus i sig selv, hvordan du skriver de forskellige tekstformer, nævnt under punkt 1.

For eksemplets skyld gennemgår jeg lige, hvad det kræver at skrive en SEO-tekst:

  1. Du skal finde det søgeord, din tekst skal findes på. Det kræver et søgeordsværktøj + viden om, hvordan du vælger de gode søgeord. Det er ikke nok at finde de søgeord, som mange googler. Du skal også kunne afkode læserens intention med søgningen.
  2. Du skal fordele de attraktive søgeord efter, hvor på din hjemmeside læserne skal lande, når de foretager søgningen. Du kan kun skrive én SEO-tekst om hvert søgeord. Ellers forvirrer du Google. Særligt hvis du har flere ydelser eller produkter, du gerne vil skrive ud fra samme søgeord, kræver det strategiske overvejelser at udvælge den rette side til søgeordet.
  3. Nu kan du skrive din SEO-tekst. Kort vejledning kommer her:
    1. Skriv det, du ville fortælle, hvis du sad over for et menneske, der stillede dig et spørgsmål svarende til søgningen.
    2. Giv et grundigt svar. Google viser de tekster på side 1, der overordnet set giver læseren det bedste svar. Skriver du noget vidensrelateret, skal du derfor tit konkurrere mod tekster på mere end 1.000 ord.
    3. Gør det tydeligt for din læser og Google, specifikt hvad din tekst handler om. Altså dit søgeord. Det gør du ved at holde dig til emnet/søgeordet + inkludere søgeordet i overskrifter. Brug også gerne dit søgeord i den allerførste sætning.
    4. Inkludér ord, der minder om dit søgeord. Dem kan du også se i søgeordsværktøjet.
    5. Udfyld titel og description korrekt.

Du skal også skrive dine tekster bedre end konkurrenterne – der måske har betalt en professionel for at skrive deres tekster.

Hertil kommer spørgsmålet om, hvornår du både vil finde tiden til at lære skrivemetoden og til at skrive alle teksterne. Til info afsætter jeg selv mindst 2 timer pr. SEO-tekst, selv om SEO-tekster har været min primære metier i mange år. Så måske er det bedst at uddelegere opgaven:

 

Hvordan foregår samarbejdet med en tekstforfatter?

Det er sikkert meget forskelligt. Men et muligt setup ser sådan her ud:

  1. I afklarer opgaven: Hvad er dit behov? Hvordan når du lettest dit mål?
    Måske har du ikke brug for at få hele din hjemmeside skrevet igennem.
    Måske er din historie ikke oplagt til medierne.
    Måske har du mere brug for et nyhedsbrev end en folder.
  2. I afklarer økonomien*:
    Hvad vil den optimale løsning koste?
    Hvad er dit budget?
    Hvordan udnytter I budgettet optimalt, ift. hvilke tekster der vil arbejde bedst for dig?
  3. Tekstforfatteren researcher. Oftest på din egen hjemmeside.
  4. Tekstforfatteren interviewer dig for at blive klædt bedst muligt på til at skrive teksterne.
  5. Tekstforfatteren skriver.
  6. Når teksterne er færdige, kan I redigere sammen, hvis noget skal præciseres. Evt. via Teams.
  7. Færdigt arbejde. Og nu skal teksten ud og arbejde for dig.

*Jeg anbefaler, at tekstforfatteren skriver flere tekster ad gangen. Så kan vedkommende arbejde mest effektivt, og du skal selv ind over opgaven færrest muligt gange.

 

Om skribenten

Majbritt Lund er uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole og har drevet sit eget kommunikationsfirma siden 2007. Hun skriver tekster til onlinemarkedsføring og underviser og rådgiver sine kunder i at skrive selv. Er certificeret i emotionelle kundetyper. Hvis du har lyst, kan du skrive en kommentar til Majbritt nedenunder.

Illustration af en stak vinbøger

Elsk dit emne!

/0 Kommentarer/i /af

Sidste begreb i BAMSE-modellen er at elske det, du skriver om. I mange situationer giver det sig selv, men husk at kommunikere din passion. Forklar din læser, hvad der er så fantastisk ved netop det, du sælger. Har du svært ved at finde gejsten, kommer her et par fif, du kan skrive dig bag øret.

Gå nysgerrigt frem

Det, der kendetegner de fleste journalister og tekstforfattere, er nysgerrighed. De ved, at der under de fleste sten gemmer sig en god historie, hvis bare man løfter stenen. Når du skal skrive en tekst, er et godt råd derfor at gå nysgerrigt frem. Husk dig selv på, at der sikkert er en eller anden sjov historie bag dit emne; det handler bare om at vinkle historien eller lede længe nok.

“Det vigtige er at blive ved med at stille spørgsmål.”

– Albert Einstein

Du kender sikkert til at have været så uheldig at havne ved siden af festens kedeligste bordherre. Selv efter tre glas vin er han umulig at trække op. Men bliver du ved med at stille en masse spørgsmål, opdager du pludselig, at der faktisk er noget interessant ved ham. Måske har han engang for 20 år siden besteget et bjerg eller lider af en social fobi, siden han er så tavs. Eller måske keder han sig bare helt vildt, fordi han er vant til noget meget mere spændende. Og hvad er det?

Er du stædig og stiller nok spørgsmål, finder du den gode historie.

Stil en masse spørgsmål, eller skriv associationer ned. På et tidspunkt finder du det sjove i det kedelige.

Tag læseren i hånden

Når du skriver, er en god huskeregel kun at skrive noget, du gerne selv vil læse. Sidder du og tænker: ”Puha, hvor er det her stof kedeligt”, mens du skriver teksten, ved du allerede, at teksten ikke bliver god. Hvis du selv har bøvl med at fokusere på emnet og keder dig, når du læser dine egne afsnit, vil andre helt sikkert også gøre det.

Du kan undervejs spørge dig selv: Hvad ville jeg gerne læse? Hvad ville jeg gerne vide, hvis jeg stod i samme situation som min læser? Hvordan ville jeg gerne behandles? Hvordan ville jeg gerne tages imod?

At elske det, du sælger, handler nemlig også om at have en passion for at formidle det til dine modtagere. Det er ligesom at have set en virkelig god film og så være ivrig efter at fortælle alle dem, man kender, at de skal skynde sig at se den. Eller endnu bedre: at have fundet et virkelig godt tilbud, man gerne vil dele med andre.

Helt konkret tager du læseren i hånden ved at bruge alle de kommunikationsråd, jeg er kommet med i dette kapitel, men i bund og grund handler det om at være stolt af sine varer eller sin viden og brænde efter at videreformidle. Du skal være ekspedienten, der sørger for, at kunden føler sig tryg, vejledt og informeret. Du skal også hjælpe med, at kunden træffer det helt rigtige valg ved et køb.

Du skal formulere din tekst, som var den en ekspedient i en butik. Tag læseren i hånden.

illustration af to superhelte, der kæmper mod hinanden

Tekstforfattere er nettets superhelte

/0 Kommentarer/i /af

Indimellem forestiller jeg mig, at nettets tekstforfattere er ligesom superhelte, der dyster mod hinanden. De dyster på ord. Mange ord, de præcise ord. Ord, der bliver søgt på. Ord, der rammer. Det rigtige sted. Ord, vi klikker på, inspireres af, får tillid til og handler på.

Biblioteker er et godt sted at arbejde. Også selvom man har et kontor. Der dufter helt specielt, og fællesskabet med alle de andre forfattere giver et godt skulderklap. Mit yndlingsbibliotek er Det Kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant. Jeg kan godt lide at sidde der. Omgivet af al den historie. Alle de gamle bøger. Tænk sig, at en af de ældste bøger, du kan låne herinde, er 470 år gammel. Det er en bog formet som et hjerte med 83 håndskrevne folkeviser. Den blev skrevet i begyndelsen af 1550’erne under Christian III’s hof. På det tidspunkt var reformationen godt i gang, og Martin Luther var i færd med at gøre op med den katolske kirkes magt og danne det protestantiske kirkesamfund.

Internettet er 52 år gammelt. Google 20 år. Bibliotekarerne på læsesalen holder nøje øje med, hvad der foregår. Man må kun komme ind, hvis man har skrevet sig op i den store, blå bog, og ikke forlade rummet, før man er blevet klikket ud ad døren. Vi skal passe godt på vores bibliotek. På vores kulturarv. På vores bøger.

Bibliotekarerne ser alt. Nøjagtig som på nettet, hvor Google er bibliotekaren. Hvordan mon verden ser ud om 470 år? Tænk sig, hvor stor en betydning tekster har haft igennem alle tider. De er dokumentationen for hele vores eksistens. Kommunikationen imellem mennesker. Behovet for at skrive og fortælle. For at læse. På nettet er det tekstforfatterne, der skriver og fortæller. Men de skal gøre det præcist; ramme plet. Lige midt i bullseye på modtageren. Med al den magi, der gør, at bibliotekarene kan finde teksterne. Kan de det, er de nettets superhelte.

Foto af ordet tekstforfatter fra Nudansk Ordbog

Tekstforfatterens ABC

/0 Kommentarer/i /af

Tekstforfattere er nettets superhelte. De tager kunden i hånden – humoristisk, trygt og kærligt. De hjælper til bedre placeringer i Google. De viser, hvem du er, og gør arbejdet lettere for kundeservice. Nettets tekstforfattere skal kunne noget helt specielt. Derfor har vi lavet Tekstforfatterens ABC.

404. Fejlkoden http 404, som den faktisk hedder, fortæller, at du har forsøgt at besøge en internetside, der ikke eksisterer. Via plugin’et 404 Page kan du selv designe din 404-side i WordPress. Det kan jo ske, at en besøgende indtaster en forkert URL, eller en blog linker til din hjemmeside via et forkert link.

Accordion. Betyder egentlig harmonika, men er i denne sammenhæng den funktion, at mere information folder sig ud, når du fx klikker Læs mere. Ligesom en harmonika, der folder sig ud.

Acquired links. Links, vi selv henter. Modsat earned links, som kommer naturligt. Et acquired link kunne være fra blogs og forummer, linkbytte, linkkataloger eller links, vi køber. Søgemaskinerne er principielt imod acquired links, for de ønsker jo ikke, at man forsøger at manipulere sig til bedre placeringer.

Adwords. Se Google AdWords.

Afsender. Dig eller dem, der sender et budskab ud til en modtager. Hvis du skriver for en virksomhed (hvad enten den er din eller en, du arbejder hos), vil virksomheden være afsenderen.

Aktivform. Den aktive form af et verbum (udsagnsord). Et verbum er aktivt, hvis du kan sætte jeg foran. Bortset fra imperativ (bydemåde, fx spis, drik, lev). Aktive verber gør sproget spiseligt og levende.

Algoritme. Betyder egentlig en opskrift til at løse et konkret problem. Fx en programmering, der er kodet til at gå din side igennem for at se, om der er duplikeret indhold.

Alt-tag. Fortæller søgemaskinerne, hvad der er på et billede. Det blev oprindelig indført for at give blinde mulighed for at få oplæst en beskrivelse af et billede på en hjemmeside.

Ankertekst. På engelsk anchor text. Ankerteksten er den tekst, der knytter sig til linket.

Argumentation. Det at fremføre argumenter i forsøget på at overbevise dine modtagere om dit synspunkt.

Argument. Ifølge den enkle argumentationsmodel i Charlotte Jørgensen og Merete Onsbergs “Praktisk Argumentation” består et argument af en påstand, en hjemmel og et belæg.

Artikel. En selvstændig tekst om et aktuelt eller faktuelt emne. En artikel er bygget op efter nyhedstrekanten, hvor konklusionen kommer først, og består altid af en rubrik (overskrift), en manchet og brødteksten (selve teksten).

BAMSE. Står for: Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske. Husker du disse fem, når du skriver og agerer på nettet, sælger du mere. (Begreberne er enkeltvis forklaret her i ordlisten).

Belæg. Belægget støtter op om påstanden i et argument og er ofte den sætning, der kommer efter ’fordi’.

Betalt trafik. Se Google AdWords.

Black hat. SEO, der strider imod søgemaskinens retningslinjer og fair markedsføring for at få en højere page ranking. Fx at keywordstuffe.

Blogindlæg. Et indlæg, hvor en person ytrer sin holdning og fortæller om sin gøren og laden. Mange virksomheder har en blog, hvor de skriver en masse indhold, fordi de gerne vil holde deres side opdateret og relevant for at få mere trafik og omtale. Jeg kalder blogs på virksomhedssider for viden om-indlæg, da det i traditionel forstand ofte ikke er en blog, hvor en enkeltperson ytrer sig, men en kommunikation fra hele virksomheden.

Botter. Slang for robotter og er den programmering, der læser din sides indhold.

Bounce rate. Procentdelen af besøgende, der når at hoppe videre, inden din side er loadet færdig, eller lige efter de kun har set én af dine sider. De klikker altså ikke rundt på din side. Det er bedst af have en lav bounce rate.

Browser. En browser er det program, du bruger til at se/bladre/browse på internettet. Fx Chrome, Explorer og Safari.

Brugerinvolvering. Et parameter, søgemaskinerne vægter højt til at vurdere kvaliteten på din side og dermed dine placeringer. Jo mere brugerne involverer sig på din side, jo bedre. For så er det tydeligvis en god side, der er værd at anbefale.

Brødtekst. Selve teksten/artiklen.

B-t-b. Står for business to business og betyder virksomheder, der sælger til andre virksomheder – modsat b-t-c.

B-t-c. Står for business to consumer og betyder virksomheder, der sælger til privatpersoner – modsat b-t-b.

Budskab. Det, du som afsender vil fortælle din modtager. Der er forskel på dit personlige budskab, som kan være: ”Køb nu for fanden mine bananer”, og det budskab, du sælger til din modtager, fx: ”Hos os får du friske, økologiske bananer. Bananer er en vigtig kilde til calcium og giver ro og velvære, fordi de indeholder tryptofan, som bliver til serotonin, som mindsker depression og stress.”

Burgermenu. Burgermenuen kommer frem i flere forskellige browsere oppe i hjørnet og er egentlig bare en knap, der viser, at herunder er der flere funktioner at klikke på end dem, der umiddelbart er vist. Den hedder burgermenu, fordi ikonet er tre små streger, der lige så godt kunne være to boller og en bøf.

Cache. Er en betegnelse for den hardware- eller softwarekomponent, der gemmer data, så de vil blive vist hurtigere, næste gang du søger efter dem. Har du eksempelvis besøgt en hjemmeside, vil den næste gang, du besøger den, blive vist hurtigere end første gang.

Call to action. En knap, der skal få modtageren til at gøre det, vi ønsker. Fx sende en mail, kontakte os, ringe og klikke videre.

Canonical tag. Fortæller søgemaskinerne, at den anden side er originalen. Et canonical tag er nødvendigt, hvis du duplikerer indhold på din egen side. Du kan selvfølgelig også bare lade være med at duplikere.

Clickbait. At poste et indlæg på fx Facebook udelukkende med det formål at få modtageren til at klikke på linket. Clickbait er fx en fængende overskrift, der lover noget, man først kan få svar på, hvis man klikker ind på afsenderens hjemmeside – i nogle situationer får man aldrig svaret; i andre skal man betale for det. Målet er trafik og salg, men i mange tilfælde ender det med at skade afsenderens etos, fordi modtageren bliver irriteret.

CMS-system. CMS står for Content Management System og er en dynamisk hjemmeside, hvor en eller flere brugere kan redigere, opdatere og lægge indhold op. Eksempler er WordPress, Typo3, Umbraco.

Corporate brand. En virksomhed kan have forskellige produkter i porteføljen, som hvert har deres brand, fx Nestlé, der bl.a. har Nescafé og KitKat, som henvender sig til forskellige målgrupper. Et corporate brand er hele virksomhedens brand. Hvis man fx fandt ud af, at der var allergifremkaldende stoffer i både KitKat og Nescafé, ville det skade hele Nestlés corporate brand.

CPC. Cost Per Click, fx Google AdWords, hvor man får annoncer ud i Googles søgeresultater og betaler, hver gang en bruger/læser klikker på dem.

Crawle. At søgemaskinernes botter læser indholdet på din side.

Description line. Den sælgende tekst, der står under overskriften i en betalt annonce, fx Google AdWords.

Dropdown. Den menu, der folder sig ned, når du klikker i browserens søgefelt. Det er også en meget udbredt funktion på en hjemmeside, kendt som drop down-menu.

Duplikeret indhold. Indhold, der er kopieret. Du må hverken kopiere indhold på din egen side eller fra konkurrenters sider. Al tekst skal være unik, medmindre du indsætter canonical tags.

Døde links. Links, der ikke linker til en ’levende’ side, fordi siden ikke længere eksisterer, eller der er blevet ændret i URL’en.

Earned links. Eksterne links, der kommer naturligt, fordi folk anbefaler din side.

Eksterne links. Links, du får fra andre sider end din egen. Eksterne links er ligesom referencer. De er anbefalinger, og de er derfor uhyre vigtige for en god SEO-strategi. Får du et link fra en meget troværdig og stærk side, tæller det mere i det store SEO-regnskab.

Elsk. (En del af BAMSE-modellen). Passion er uden sammenligning det, der driver et værk allerbedst. Du kan kun sælge og skrive gode, sælgende tekster, hvis du elsker det, du laver. Har du derfor svært ved at finde gejsten for nogle af de produkter, du skal skrive om, skal du bruge tid på at finde frem til netop det, der gør dem spændende. Stil evt. en masse spørgsmål, som hvis du havde en ustyrlig kedelig bordherre. Selvfølgelig er der et eller andet, der gør ham spændende.

Envejskommunikation. Når afsenderen sender et budskab ud, modtageren ikke reagerer på.

ESP. Emotional Selling Proposition. Når en virksomhed indbygger følelses- eller holdningsmæssige appeller i salgsbudskaberne. De stiller nogle værdier til rådighed for modtagerne, som de skal kunne se sig selv i, og som ofte ender med at blive synonyme med virksomheden, fx Volvo og tryghed, NIKE og vindermentalitet.

Etos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos, etos) udviklet af Aristoteles 300 .r f.v.t. Etos er et retorisk greb, der handler om afsenderens troværdighed over for modtageren og er det vigtigste element i afsenderens kommunikation. Uden troværdighed, intet salg.

FAQ. Står for frequently asked questions (ofte stillede spørgsmål) og er en genre på nettet. Den er god at bruge for at minimere henvendelser og får dine brugere til at føle sig trygge og vejledt.

Flow chart. Se informationshierarki.

Forsidetekst. Forsideteksten består af flere elementer. Du skal fortælle om virksomheden og fortælle modtagerne, hvad du kan gøre for dem. Forsiden fungerer som visitkort, men det er ofte ikke her, trafikken fra søgemaskinerne lander.

Freshness. Betyder, at din side har frisk indhold; at der er aktivitet på siden. En side uden freshness er som en død fisk. Den lugter dårligt, så søgemaskinerne har ikke lyst til at nærme sig.

Genre. På nettet er der forskellige genrer, som du skal kende, så du kan bruge dem rigtigt på din side. Der er artikler, interviews, kategoribeskrivelser, produktbeskrivelser, virksomhedsbeskrivelser, blogindlæg, viden om-indlæg, guides, forsidetekster og FAQ’er.

Grey hat. SEO, der hverken er white hat eller black hat, men bare midt imellem og lige på kanten. Altså hvor man forsøger at manipulere med sine placeringer, men ikke går over grænsen.

Google Adsense. Et Googleprodukt, hvor du kan have annoncer på din side (som Google vælger) og tjene penge, hver gang en bruger/læser klikker på dem.

Google Adwords. Et Googleprodukt, hvor du køber annoncer og betaler, hver gang der bliver klikket på dem.

Google Analytics. Et Googleværktøj, der giver dig mulighed for bl.a. at se, hvor mange unikke besøgende du har på din side hver dag, fra hvilke sider de er blevet ledt ind til din side, hvor længe de er på din side, og hvad de klikker på. Du kan også sammenligne antal besøg med tidligere år og se, om dit besøgstal er stigende eller faldende.

Google Keyword Planner. Et Googleprodukt, der gør det muligt at se, hvilke nøgleord der bliver søgt mest på på Google. Det er et uundværligt værktøj for en tekstforfatter, der har brug for at vide, hvilke ord der skal nævnes i overskrifter og brødtekst.

Google PageSpeed. Viser dig, hvordan du kan forbedre din side, så den loader hurtigere.

Google Suggest. De ord, der kommer ned i dropdownen, når du taster et søgeord ind i Google. Google Suggest er også et godt værktøj, hvis du vil have en indikation af, hvad folk søger på. Google foreslår nemlig automatisk de mest søgte ord i forhold til det/de ord, du har tastet ind.

Google Trend. Viser dig, hvilken tendens og udvikling der har været for udvalgte søgeord. Kan bruges til at sammenligne søgeord med hinanden, så du ved, hvilke nøgleord du skal vælge.

Guide. En tekst, der guider læseren til at blive god til et eller andet. Guides er rigtig brugbare på nettet, for mange søger efter, hvordan man gør noget, og på den måde kan du gøre guidens titel/overskrift identisk med det lange søgeord og få mere trafik. Guides er også gode for troværdigheden og seriøsiteten af din side, for det viser, at du er ekspert inden for noget og kan lære andre at blive det. Men husk at gøre dig umage, og brug tid på at skrive dem. Ellers har de den modsatte effekt.
En mulighed er også at opbygge kategoribeskrivelser som guides.

Headline 1 & 2. Titlen på en annonce i Google AdWords. Det, der i organiske søgeresultater svarer til SEO-titlen og metabeskrivelsen.

Hjemmel. Hjemlen er et generelt synspunkt/en generel antagelse, der deles af afsenderen og modtageren. Hjemlen er oftest implicit. Vælger man at gøre den eksplicit, skal man gøre det med omhu. En eksplicit hjemmel kan virke provokerende, hvis modtageren udmærket er klar over, hvad den generelle antagelse er. Hjemlen er ofte den sætning, der kommer efter ord som ’eftersom’.

Https. Https betyder en krypteret forbindelse imellem din hjemmeside og browseren. Google har valgt at favorisere https frem for http for at sikre deres brugeres private oplysninger mod hackere, og du skal derfor sørge for at flytte din side fra http til https. Det kan din udvikler hjælpe dig med.

Indeksering. Søgemaskinerne viser alle de hjemmesider, der vedrører de ord, du har søgt på, men indekserer dem, så de mest relevante kommer først.

Informationshierarki. Hvordan du hierarkiserer dine informationer og på hvilke niveauer. Vil du fx først fortælle om Frankrig, før du nævner Bourgogne? Eller er rødvin det øverste niveau i den hierarkisering? At informationshierarkisere er nødvendigt, når du skal beslutte din menustruktur og ikke mindst niveauerne af den, men er også nødvendigt for den konkrete tekst. Hvilke informationer skal dine modtagere blive præsenteret for først?

Inkognitovindue. Det vindue, du åbner i Googles browser Chrome, hvor Google ikke har gemt dine tidligere besøgte webadresser. På den måde er søgningen ikke påvirket af tidligere søgninger, og søgeresultaterne ser derfor ud, som en potentiel kunde vil se dem. Inkognitovinduet skal du bruge, når du vil se, hvor din hjemmeside ligger i søgeresultaterne. Bruger du ikke inkognitovinduet, vil din hjemmeside højst sandsynligt blive vist som en af de første resultater, fordi Google ved, det er en side, du har besøgt meget og derfor er interesseret i.

Interne links. Links, du indsætter internt på din side for dels at navigere dine læsere lettere rundt, dels gøre det lettere for botterne at læse og indeksere dit indhold. Ankerteksten til de mest benyttede interne links er: Læs mere og Kontakt os. Og hvis du vil ledes hen til en tekstforfatter og klikker her på tekstforfatter, så er det også et internt link.

Interview. En tekstgenre, hvor du interviewer en person. Et interview kan bygges op på mange måder; den klassiske og mest anvendelige, når du skriver hjemmesidetekster, er, når du bruger spørgsmålene som overskrifter og lader svarene være brødteksten under. På den måde kan du gøre spørgsmålene identiske med lange søgeord og optimere dine chancer for trafik.

Kategoribeskrivelse. En beskrivelse af en produktkategori. En kategoribeskrivelse skal være lang og tage læseren i hånden. En god ide er at formulere dem som guides.

Keyword. Se nøgleord.

Keyword-stuffing. Det lyder næsten pornografisk, men er faktisk så usexet som at kvæle en tekst i nøgleord i håb om, at søgemaskinerne lettere finder frem til siden. Fx ”Bla hest, bla bla bla hest, bla bla bla hest.” Keyword-stuffing straffes af søgemaskinerne. Fx kendte jeg en frisør, der i håb om at komme frem i søgeresultaterne skrev ordet frisør hele 32 gange på sin forside. Googles robotter gennemskuede han ærinde og straffede ham ved at dumpe hans side, så man slet ikke kunne finde ham i Google. Så lad være med at keyword-stuffe!

Kommunikationssituation. En kommunikationssituation består af tre aktører: en afsender, en modtager og et budskab. En kommunikation er altid tovejs, og modtageren skal reagere på (som minimum opfatte) det budskab, afsenderen sender ud. Hvis en afsender sender et budskab ud, som ikke bliver læst eller opfattet af en modtager, kan man altså ikke kalde det en kommunikationssituation.

Konvertering. Konvertering betyder, at noget ændrer sig fra en tilstand til en anden. Når man taler om konvertering på nettet, betyder det, at de besøgende gør det, vi ønsker af dem. Oftest at de køber noget af os, at de liker vores side eller kommer med kommentarer til vores indlæg. Vores indsats skal altså konvertere. Modtagerne skal ændre adfærd.

Konverteringsrate. En konverteringsrate viser, hvor mange af dine besøgende der konverterer. Hvis du fx har 100 besøgende, men kun fem køber noget, er din konverteringsrate 5 %. Jo højere konverteringsrate, jo bedre.

Kvalitetslink. Et eksternt link fra en troværdig og stærk side eller eksterne links, hvortil der er skrevet en god, sælgende tekst om dig og din virksomhed. Et kvalitetslink er et seriøst link, der fungerer som anbefaling.

Landingsside. På engelsk landing page. Er den side, du gerne vil have, din målgruppe lander på, og derfor den side, du fokuserer din SEO mod. Du kan sagtens have flere landingssider på din side.

Lange søgeord. Når nøgleordet ikke bare er ét ord, men en sætning eller flere ord. De fleste søger ikke bare på et enkelt ord i søgemaskinerne, men på flere. Fx ”Billige sko” eller ”Hvordan pudser jeg mine sko?”, ”Hvordan laver jeg tiramisu?”, ”Hvilken hest skal jeg vælge?”, “En dygtig tekstforfatter” osv.

Linkbuilding. At få indgående, eksterne links ind til din side (helst fra kvalitetssider), at linke ud til andre sider (udgående, eksterne links) og at linke internt på din side (interne links). Linkbuilding er en vigtig del af SEO.

Linkbytte. At bytte et eksternt link for et eksternt link. Altså: ”Hvis du linker til mig, linker jeg til dig.” Søgemaskinerne straffer linkbytte, så lad være med det.

Linkflow. At have en god balance mellem interne og eksterne links og sørge for at holde mængden af links kørende.

Linkkatalog. En hjemmeside, hvor du kan betale for at få et eksternt link ind til din hjemmeside. Links fra linkkataloger tæller sjældent som kvalitetslinks.

Loadtid. Den tid, din side er om at loade. Altså hvor hurtigt den kommer frem, når man har tastet adressen ind i browseren, og hvor hurtigt dine undersider kommer frem, når man klikker rundt inde på siden. En langsom loadtid, hvor systemet står og tænker, hver gang man klikker, gør, at brugerne hopper videre. Det giver en høj bounce rate, og det straffer Google.

Logos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos, etos) udviklet af Aristoteles 300 .r f.v.t. Logos appellerer til fornuften og ses bl.a. som god argumentation og objektiv formidling af informationer.

Longtail keywords. Se lange søgeord.

Manchet. Det tekststykke, der står lige under overskriften i fx aviser. Tekststykket skal sælge teksten samt forberede læseren på, hvad der står.

Menunavn. Det navn, du giver dit menupunkt. Navnet skal afspejle dine produkter/emner, og du skal have overvejet, om du vil kalde det noget, der er sjovt og fængende, og/eller dine nøgleord.

Menustruktur. De fleste hjemmesider har en menu, så du som bruger kan navigere rundt mellem de forskellige emner og produkter. Hvordan du strukturerer din menu, er vigtigt for brugervenligheden.

Metabeskrivelse. Den lille tekst på to linjer, der står under SEO-titlen og kommer frem i søgemaskinerne. Den må i dag være på 160 tegn med mellemrum. Antallet af tegn varierer med tiden, men det giver sig selv, når du skriver din metabeskrivelse ind i Yoast, for det fortæller dig, når du har skrevet for meget. Lad også være med at skrive for lidt. Udnyt den plads, du har, til at sælge din virksomhed, og nævn jeres nøgleord.

Micro formats. Små HTML-bidder, som søgemaskinerne kan læse. Det kan være Rich Snippets, som fx er de små stjerner, der kommer frem i nogle søgeresultater, hvor læserne har vurderet indholdet.

Modtager. Den, der opfatter det budskab, du som afsender har sendt ud.

Målgruppe. Dem, du gerne vil sælge dit budskab til. Du kan sagtens have flere målgrupper, hvis du sælger både øl og champagne. Så kan målgruppen for dine ølprodukter fx være (for nu at gøre det ekstremt stereotypt): mænd i alderen 20-60, der er prisbevidste og elsker at gøre et godt kup. Mens målgruppen for champagnen kan være: kvinder i alderen 30-60, der går op i delikatesser.

No follow. At et eksternt link er aktivt, men ikke bliver læst som anbefalinger af søgemaskinerne. Fx er links fra Facebook no follow. Det vil sige, at du sagtens kan få en masse trafik ind fra Facebook, men søgemaskinerne anser ikke linkene som egentlige anbefalinger på lige fod med kvalitetslinks fra andre hjemmesider. Hvis de gjorde, kunne man jo bare smide uendeligt mange links op på Facebook, og så ville den med flest indlæg få mest trafik … Nej, vel? Twitter, YouTube m.v. er også no follow.

Nøgleord. Er de ord, søgemaskinerne skal finde dig på, og som flest søger på inden for dit emne. De skal selvfølgelig være sigende for det, du sælger.

Orgacentri. En sammentrækning af ordene organisation og egocentri og betyder, at en virksomhed er for optaget af sig selv og altså ikke fokuserer nok på brugerne. Begrebet er hentet fra bogen “Image” af Klaus Kjøller.

Organisk trafik. Trafik, du ikke har betalt for. Altså al den trafik, du får på baggrund af din SEO.

Page rank. Et begreb opfundet af Larry Page, den ene af grundlæggerne af Google. Hver side har en page rank, der siger noget om sidens kvalitet og troværdighed. Får du et link fra en hjemmeside med en page rank over din egen, er det et rigtig godt kvalitetslink.

Passivform. En form, der gør en sætning passiv ved fx at sløre, hvem der udfører handlingen. Passivformen dannes på to måder. Enten med endelsen -s på verbet, fx spises, drikkes, leves. Eller med en omskrivning med verbet blive, fx der bliver spist, der blev drukket. Et levende, godt sprog er ikke passivt, men aktivt. Se aktivformen.

Patos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos og etos) udviklet af Aristoteles 300 år f.v.t. Patos appellerer til modtagerens følelser og er et retorisk greb, der skal få modtagerne overbevist om vores synspunkt.

Permalink. Betyder egentlig permanent link og er den URL, man bruger til at komme til en specifik side. I WordPress er det vigtigt at sætte fluebenet ved ’Navnet på indlægget’ under Indstillinger/Permanent link, så linket er læsbart og evt. består af nøgleord. Et link, der fx hedder www.a1kommunikation.dk/123=p er ikke godt for SEO.

Pingdom Tools. Viser dig, hvor mange sekunder din sides indhold er om at loade. Du kan endda gå mere i dybden og se, hvad hver del (fil, billede) tager om at loade, og i hvilken rækkefølge det bliver gjort.

Plugin. Et program (en software), der forsyner et større program med supplerende funktioner. Et plugin er fx Yoast SEO, der installeres i WordPress.

Produktbeskrivelse. Beskrivelse af virksomhedens produkt(er). Lad være med at kopiere indhold. Skriv unikke tekster til hver beskrivelse – også selv om de vil minde om hinanden. Og husk at skrive dem, så de fungerer som en ekspedient, der vejleder og tager læseren i hånden.

Påstand. Påstanden er det overordnede element i et argument og er det synspunkt, afsender ønsker at få modtagerens tilslutning til.

Quality Score. Forkortet QS er et begreb inden for AdWords, som betyder et skøn af kvaliteten af dine annoncer, søgeord og landingssider. Annoncer med højere OS end andre annoncer kan føre til lavere priser og bedre annoncepositioner.

Re-direct. At lede et link et andet sted hen, end linkets URL dikterer. Har du fx fået lavet en ny hjemmeside på en ny adresse, er det en god idé at lede al trafikken fra din gamle URL hen til den nye, så der ikke går trafik tabt. Du kan også bruge re-directs, hvis du har ændret navne på dine URL’er. Plugin’et Redirection gør det let at indtaste både den gamle URL og den nye og dermed sikre, at søgemaskinerne ikke kommer frem til tomme sider.

Redirection. Et plugin, der gør det let at lave re-directs. Altså fortælle søgemaskinerne, at de skal lede trafikken fra en URL over til en anden.

Responsivt design. Vil sige, at din side automatisk tilpasses alle enheder: computer, tablet og smartphone, og at designet varierer alt efter enheden, så siden altid er nem for brugeren at læse og navigere rundt på.

Rich Snippets. De små stjerner, der vises under hjemmesideadressen i søgeresultatet og på virksomhedens sider. Stjernerne vises kun, hvis virksomheden har sat hjemmesiden op til denne funktionalitet.

Rubrik. Tekstens overskrift.

SEO. Search Engine Optimization. At optimere din side (bl.a. ved at optimere dine tekster) til søgemaskinerne, så de kan læse og indeksere den i søgeresultaterne. Og selvfølgelig optimere den så meget, at du kommer op at ligge på side 1.

SEO-titel. Den overskrift, der kommer frem i søgemaskinerne. SEO-titlen er blå. Den må maks. være på 65 tegn med mellemrum. Det, du kalder din SEO-titel, bliver automatisk din sidetitel (dit title tag) – altså den tekst, der står, når du kører cursoren op over fanebladet i søgemaskinen.

Show, don’t tell. En fortælleteknik, hvor forfatteren udfolder fortællingen gennem handling, ord, følelser, fornemmelser og tanker i stedet for at referere og forklare. Som tekstforfatter skal du med andre ord skrive, så læseren kan se det for sig og oplever at blive en del af fortællingen. Show, don’t tell kan også bruges helt konkret ved, at du ikke bare skal skrive, at du er den bedste til det, du gør, men gennem dine tekster vise, at du er det.

Sidetitel. På engelsk title tag. Er den titel, der står oppe i fanebladet på en side. Det er den samme tekst som i SEO-titlen. Du udfylder selv dine titler, når du lægger indlæg op, og de er vigtige. De fortæller søgemaskinerne og læseren, hvad siden omhandler.

Straffe. Det lyder lidt underligt at sige, at søgemaskinerne straffer din side, hvis du gør noget forkert, som om søgemaskinen var en faktisk person, der stod med en stor pisk, men det betyder sådan set bare, at deres algoritmer er programmeret til at gennemgå din side for at kunne indeksere den bedst muligt i søgeresultaterne. Hvis du har lavet noget, der er i uoverensstemmelse med Googles retningslinjer (se fx black hat), kan din rangering i søgeresultaterne derfor blive dårligere. Så ja, de straffer dig!

Søgemaskine. En søgemaskine er en applikation, der hjælper en bruger med at finde information. Ligesom en bibliotekar. Den mest brugte søgemaskine er Google.

Tags. De ord, der karakteriserer din tekst. Det er ord, du selv skriver, når du lægger et indlæg op, og det er de ord, der vil blive knyttet til din tekst, hvis du fx har en søgefunktion på din side, og en læser søger efter et af ordene.

Tema. WordPress-temaer er din værktøjskasse, når det kommer til design. Der findes et utal af dem, som hver især har forskellige funktioner og designmæssige udtryk indbygget. Fra meget simple og lette temaer, der blot viser dine tekster på en hvid baggrund, til yderst komplicerede page builders, hvor du kan bruge drag and drop-funktion, ændre farver, udtryk og former på hver af dine sider. Et godt sted at starte er hos WordPress’ automatisk installerede tema Twenty Fifteen, som er det tema, du får stillet til rådighed, når du installerer WordPress første gang. Det er et yderst simpelt tema, hvor du kan prøve at ændre overskrifter og farvekoder på siden. Derefter kommer valget af tema an på, hvilken opgave du skal løse med din hjemmeside, og hvor meget fleksibilitet du ønsker.

Time spent on site. Den tid, dine brugere er på siden. Det er endnu et parameter, søgemaskinerne bruger til at vurdere kvaliteten af din side – og dermed også din placering i søgeresultaterne.

Title. Overskriften i en betalt annonce, fx i Google AdWords-annoncer.

Title tag. Se sidetitel.

Tovejskommunikation. Når afsenderen sender et budskab ud, modtageren reagerer på. Reaktionen behøver ikke være positiv a la ”Jeg er enig” eller ”Jeg køber dine produkter”; den kan også være: ”Jeg er totalt uenig.” Det vigtige er, at der er en reaktion.

Trafik. Trafik refererer til den brugeraktivitet, der er på din side. Altså, hvor meget trafik/hvor mange besøgende du har. Hvis du har nul besøgende, har du ingen trafik. Hvis du har en lille virksomhed, der sælger et produkt med høj konkurrence, men alligevel har 5.000 unikke besøgende på din side om dagen, har du meget trafik.

Troværdighed. Er egentlig ikke et begreb, men en del af Aristoteles’ etosbegreb og bare uhyre vigtigt. Du kan ikke sælge noget, hvis du virker utroværdig, medmindre du sælger en stjålet cykel i en mørk gyde.

Unikke besøgende. Unikke besøgende lægger sig op ad IP-adressen. Det vil sige, at det er det unikke antal af mennesker, der har været inde på din side. Har jeg fx været inde på en side seks gange i løbet af en dag, tæller jeg kun som én unik besøgende.

Unikt indhold. At indholdet ikke er publiceret andre steder på nettet eller andre steder på din side. Alt indhold skal være unikt, medmindre du i kodningen sørger for, at søgemaskinerne ikke kan læse de duplikerede sider.

URL. Står for Uniform Resource Locator og betyder egentlig bare hjemmesideadresse.

USP. Står for Unique Selling Propositions og betyder de ord, der ganske kort og præcist sælger din service eller dine produkter. Idéen om USP stammer tilbage fra 1940’erne, hvor reklamebureauet Ted Bates fandt på at fokusere et reklamebudskab på en unik produktfordel. Et USP skal ikke bare være en tom frase som: ”Byens bedste pizza”, men skal være beskrivende og ikke mindst vise, hvor du differentierer dig fra dine konkurrenter, fx ”Pizza bagt i stenovn med ingredienser importeret fra Firenze.”

Viden om-indlæg. Indlæg, hvor virksomheden skriver relevante nyheder for at få mere trafik og omtale. Mange virksomheder kalder det for blogindlæg, men det definerer jeg som noget andet. Se blogindlæg.

Virksomhedsbeskrivelse. En beskrivelse af, hvad virksomheden kan og gør. Husk at tænke på modtageren, selv om du er ivrig efter at fortælle om dig selv. Hvad er relevant for modtageren at vide om jer?

White hat. SEO, der er all fair and square uden beskidte kneb.

WordPress. Et CMS-system, der gør det muligt selv at oprette en hjemmeside, redigere indhold og tilføje funktioner/plugins.

Woweffekt. At din hjemmeside hopper flere placeringer frem, fordi du fx har lagt en masse nyt indhold op. Woweffekten betyder desværre også, at når søgemaskinerne så har set den smukke dame, mister de interessen igen, og din side kan derfor godt falde tilbage i søgeresultaterne – medmindre selvfølgelig du fortsat lægger nyt, relevant kvalitetsindhold op og ellers plejer din SEO og dine læsere.

Yoast SEO. Et uundværligt plugin til WordPress, der er nødvendigt for din SEO. Uden Yoast kan du fx ikke udfylde SEO-titel og metabeskrivelse, som alene kan forbedre dine placeringer i søgeresultaterne.

Foto ag bogforsiden på Kærlig hilsen Tove

Godt skrevet: “Kærlig hilsen Tove” af Tove Ditlevsen

/0 Kommentarer/i /af

Tove Ditlevsen blæste mig bagover, da jeg læste hendes biografier “Barndom”, “Ungdom” og især det afsluttende tredje bind, “Gift”, hvor hun beskriver sit ægteskab, og hvordan hun bliver narkoman (dermed den dobbelte betydning af ordet Gift.) Hun skriver fængende, ærligt, skarpt, med humor og en vis ironisk distance, som jeg også læser i “Kærlig hilsen Tove”, der er en samling breve fra Tove til sin daværende redaktør på Gyldendal, Mogens Knudsen, i årene 1969-75.

Anbefaling: aaaaa

Tove har mange problemer og bekymringer og er ind og ud af Sankt Hans. Mogens hjælper med alt fra det personlige til professionelle forhold, for dengang havde redaktører en større rolle i forfatteres liv, end de har i dag, og Tove bruger ham flittigt! I bogen læser vi ikke Mogens Knudsens svar til Tove, men kun hendes breve til ham, som han klogt gemte i en bankboks hos Gyldendal, så eftertiden måske og netop kunne få glæde af dem. Jeg var nervøs for, om det ville fungere med denne envejskommunikation, men det gør det faktisk, fordi Tove midt i alt vanviddet er en så dygtig, reflekteret og ikke mindst vittig brevskriver og skribent.

Hun har et meget skarpt og præcist sprog og tør være hudløst ærlig om sig selv og sine holdninger (naturligvis vidste hun ikke, at hun en dag ville få brevene udgivet, men fra andre bøger ved vi, at det er sådan, hun er), men bag den skarpe og skrappe pen ligger også et skrøbeligt væsen, som vælger at tage sit eget liv kun 58 år gammel i 1976.

Brevene fungerer virkelig godt, og hun er en stor skriftlig inspiration, som får 4 x a’er ud af 5.

“Kære Mogens

Jeg har sendt dig et meget formelt brev, fordi Knud siger, at det skal fremlægges i retten. Ellers ville jeg gerne snakke med dig en dag om alle de problemer der bliver ved med at vælte ind over mig. Min forhenværende svigersøn Erik Thygesen står bag forfatterforbundets krav. Det samme er tilfældet med Victor, som er ude efter mine stakkels royalties og har fået for vane at ringe mig op i alle tænkelige grader af beruselse. Desuden frygter jeg for, at ansættelsen af Otto Leisner på Familie Journalen er tænkt som en gradvis afvikling af min brevkasse, foreløbig optræder vi der begge to. Desuden har jeg tabt en tand i undermunden og skal nu tilbringe mine bedste år med at rende til tandlægen. Knud er min store trøst i alt dette, og jeg vil sådan håbe, at det bliver til noget med den antologi. Jeg mente også, at vi havde en aftale om, at jeg skulle have 50.000 kr. i denne måned? Jeg ved godt, at du har meget travlt på denne årstid, men kunne du alligevel ikke få tid til at se mig en dag? Å – der er også det med ham Åge Madsen. Vi talte med ham en halv time, men det var Knud, der gjorde hele arbejdet, så vi synes, en regning på 1200 kr. er ganske urimelig. Det korte af det lange er, at jeg ikke kan samle mig om at skrive, når jeg har så overvældende problemer. Og det er vi jo begge to interesseret i, at jeg gør. Jeg samler stadig artiklerne til B.T., men som det fremgår af det jeg har afleveret til jer, mangler jeg en to-tre stykker, som jeg ikke ved, hvor jeg skal få fat på. Mogens, jeg har som du ved tit været nede i en bølgedal, men hidtil er jeg altid kommet op igen. Jeg håber, du har det godt, og at Birgit har haft glæde af de røde piller. Du må hilse hende mange gange.

Kærlig hilsen, Tove”*

 

FORLAG: Gyldendal

SIDER: 110

ÅRSTAL: 2019

*Vi har ikke rettet kommateringen i citatet, men citeret direkte.

papir med teksten ordkærligheda1kommunikation

Godt skrevet! At skrive er at læse

/0 Kommentarer/i /af

Det kræver overordnet to (ihærdige og vedvarende) tiltag at blive en god tekstforfatter og/eller forfatter:

1) At skrive, skrive, skrive.

2) At læse, læse, læse.

Jeg begiver jeg mig nu ud på en rejse, hvor jeg vil læse, læse, læse og anbefale dig de bøger, der er så godt skrevet, at de kan lære os (mig og dig) at skrive – eller måske bare have lyst til at læse et virkelig godt sprog. Rejsen hedder ”Godt skrevet! At skrive er at læse.” Jeg har fået lyst til at rejse, fordi det er sådan, jeg bliver en bedre tekstforfatter. Ved at lære og læse andre – også og måske netop de skønlitterære forfattere – som kan inspirere mig til at turde gøre noget nyt på nettet og i magasinerne. Og så vil jeg gerne udgive flere bøger. I 2017 udgav jeg fagbogen ”Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet” og sysler med at skrive skønlitterære bøger ved siden af mit arbejde i a1kommunikation. Jeg elsker nemlig tekst i alle afskygninger.

Først lige et par rammer:

  • Det er ikke egentlige og klassiske boganmeldelser, jeg sigter efter, for jeg bruger ikke hverken dit eller mit krudt på at gengive bøger, der er dårligt skrevet og altså ikke er værd at læse, men anbefaler kun dem, der er. Alligevel rangerer jeg dem (for nogen er bedre end andre). Jeg giver dem a’er (a som i anbefaling – og nu hedder vi jo også a1 … så den lå lige til højrebenet), og bøgerne kan få 5 ud af 5.
  • Godt sprog er en subjektiv sag, om end der er nogle helt objektive, stilistiske krav:
  1. Sproget skal flyde så godt, at det ikke generer læsningen.
  2. Sætningsopbygningen skal være forskellig i sætningerne, så der er variation i sproget.
  3. Ordforrådet og ordvalget skal være spændende og varierende.
  4. Der skal ikke være gentagelser og klicheer.
  5. Forfatteren må meget gerne lege med sproget, evt. kaste sig ud i nye konstruktioner.
  6. Metaforer kan være et godt virkemiddel til at levendegøre sproget, men skal bruges klogt, med omhu og uden at gøre sproget søgt.
  7. Hvis der er dialog i bogen, skal den være realistisk. Forfatteren skal være dygtig nok til at variere sproget og ordforrådet, så personerne ikke taler på samme måde. De forskellige mennesker skal have forskelligt sprogligt udtryk.
  8. Der skal være rytme og flow i sproget, så læseren legende let danser gennem teksten.

Nogle mener, at et godt sprog skal være usynligt for fortællingen. At sproget skal flyde så godt, at man slet ikke lægger mærke til, at det er der. Jeg er til dels enig, for det kommer helt og holdent an på, hvad forfatterens projekt er. I Inger Christensens ”DET” er det i den grad sproget, der er i fokus, som hun i øvrigt mestrer fantastisk og leger vidunderligt med. I krimier fx er det fortællingen, der er det vigtige, og sproget kan være et virkemiddel til at få fortalt en historie.

Læn dig godt tilbage, og læs alle de gode anmeldelser, der er på vej til dig. Og skriv meget gerne en kommentar i boksen nedenfor. Debatter om sproget gør hele arbejdet værd.

Kender du din målgruppe?

/0 Kommentarer/i /af

At kende sin målgruppe og vide, hvad der tænder dem, er noget af det vigtigste for en god tekstforfatter, for hvis du ikke ved, hvem du skriver til, kan du ikke ramme dem med din kommunikation. 

Modtageren er det tredje begreb i BAMSE-modellen (som står for Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske det, du skriver om). Inden du går i gang med at skrive, skal du vide, hvem du skriver til. Du skal altså kende din modtager. Og der er forskel på, om du skriver til en kvinde på 65 eller en mand på 30. Sproget skal selvfølgelig være rettet mod dem, der skal læse dine ord, og budskabet skal foldes ud, så det er let for dine læsere at afkode det. Du skal være opmærksom på, at det på nettet er alt for nemt at klikke sig videre, hvis man ikke lige finder det, man er på jagt efter, og ofte er læserne ikke kommet ind på din side via hovedsiden, fordi de er interesseret i at læse om alt det, du kan og gør, men har fundet dig tilfældigt gennem søgemaskinerne.

Nettet er altså på mange måder et hårdt og utaknemmeligt medie, og du skal huske, at brugerne på nettet sandsynligvis:

  • altid har travlt,
  • er utålmodige,
  • skimmer de fleste tekster for så hurtigt som muligt at finde ud af, om de kan give dem det, de søger,
  • kun er interesseret i egne behov og opfyldelsen af dem,
  • læser så lidt som muligt og
  • er væk, før du opdager, de var der.

Du skal respektere den korte og meget målrettede tid, din læser bruger på din side. Og det er derfor vigtigt, du ved, præcis hvem du skriver til.

Målgruppe

En målgruppe er dem, du gerne vil ramme, og altså dem, du retter din markedsføring og kommunikation imod. Men det er også den gruppe mennesker, hvis adfærd, holdning eller viden du ønsker at ændre for at nå dit eget mål, jf. figuren nedenfor:

Kommunikationsmodel

 

Du kan sagtens have flere målgrupper, men det er vigtigt, du bruger lidt tanketid på at finde frem til, hvem de er, deler dem op i grupper og skriver karakteristika for hver gruppe. En målgruppe kunne fx være: mænd i alderen 30 med interesse for biler og elektronik, meget prisbevidste, køber hellere tøj i Bilka end Birger Christensen.

Modtagerne er altså noget andet end målgruppen, for du kan godt ramme nogle andre end dem, du har sat dig for at ramme.

Som jeg før har været inde på, har Google et værktøj, der hedder Google Analytics, hvor du kan se, hvem der besøger din hjemmeside, og hvad dine besøgendes køn, alder og interesser er. Især hvis du bruger appen til Google Analytics, får du en brugervenlig oversigt.

Det er yderst interessant at se, om dem, der faktisk besøger din side, også er dem, du har planlagt at nå. Måske er du gået efter kvinder i alderen 30-50, men finder ud af, at de besøgende hovedsageligt er mænd i alderen 20-40.

Er din kommunikation vellykket, bliver din(e) målgruppe(r) dine modtagere.

Research på målgruppen

Steve Jobs sagde på sin vanlige fremme i skoene-facon, at fokusgrupper er unødvendige. ”Vi behøver ikke brugerne til at fortælle os, hvad de har brug for, vi skaber et produkt, de ikke kan sige nej til.”

Havde jeg spurgt folket, hvad de ønskede sig,
havde ingen svaret en bil.
De havde svaret en hurtigere hest.
– Henry Ford, grundlægger af Ford Motor Company

Både Steve Jobs og Henry Ford kunne tydeligvis tillade sig at være så arrogante, men vi er mange, der får mere ud af at vælge ydmyghedens vej og researche lidt på vores målgruppe og dens behov. Når det er sagt, er der ingen grund til at gøre det mere indviklet, end det behøver at være. Måske har din forretning allerede nogle år på bagen, og du ved, hvem dine kunder er, eller du kan læne dig op ad andres kommunikation til dine målgrupper. Sælger du fx produkter, der er henvendt til kvinder i alderen 30-50, er det en god idé at købe magasinerne Woman, Alt for Damerne og Eurowoman og blive inspireret af, hvordan de formidler. Du kan også se tv og film, der interesserer din målgruppe. Simpelt hen samle inspiration fra andre medier. Heldigvis har nettet også gjort det temmelig overskueligt at researche, så klik lidt rundt, og kig på andre hjemmesider, der henvender sig til den samme målgruppe. Hvilke farver bruger de, hvor meget tekst har de liggende, hvad er deres vigtigste budskab, i hvilken tone formidler de budskabet (venskabelig, informerende, højtragende etc.)?

Når det er sagt, kan fokusgrupper, hvor du samler en gruppe af mennesker, der matcher din målgruppe og deres behov, være meget nødvendige, hvis dine målgrupper fx ikke ligner dig selv eller har de samme behov som dig. En fokusgruppe kan være mennesker fra dit perifere netværk. Det behøver ikke være en omkostningstung og besværlig affære at samle en fokusgruppe. Du kan også lave spørgeskemaundersøgelser (surveys), som du sender ud pr. mail, fx via SurveyMonkey, som er nemt at bruge, eller du kan købe dig til data om din målgruppe, fx via Geomatic.

Fokusgrupper/uddybende kundedata kan være nødvendige, men du kan ofte nøjes med at researche på din målgruppe på nettet. Det vigtige er, at du sætter dig ind i dine modtageres behov og ønsker.

En styrke at fokusere

De fleste vil gerne ramme alle og sælge så meget som muligt, men hvis du forsøger at ramme alle, rammer du ingen. Det er umuligt at tilrettelægge en god kommunikation mod alle på én gang. Det kan virke som en svaghed at begrænse sig, men det at fokusere er faktisk en styrke. Min erfaring siger mig, at de fleste har en god fornemmelse af, hvem deres målgruppe er, når de bliver bedt om at definere den; de har bare ikke tænkt over, at det er vigtigt at danne sig et præcist billede af, hvordan målgruppen ser ud, så man kan skrive til den.

Fokusér din kommunikation mod din målgruppe. Du skal ikke forsøge at ramme alle.

Den allervigtigste model i klassisk kommunikation. Den viser, at en kommunikationssituation altid består af en afsender, en modtager og et budskab. De tre begreber kan ikke eksistere hver for sig, hvis kommunikationen skal lykkes. Hos a1kommunikation hjælper vi også gerne med kommunikationsrådgivning og/eller skriver jeres tekster, så I er sikre på at ramme jeres målgruppe lige i hjertet. ❤️

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere