Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation.

Debatten om kommaet brød atter ud i medierne i januar 2015, da blandt andre Kristeligt Dagblad og Politiken satte kommateringen på dagsordenen efter mere end 10 års fred.

Lær at sætte nyt komma her.

En tilbagevendende konflikt om det danske komma starter denne gang hos Dansk Sprognævn, da formanden Jørn Lund ønsker klarhed over kommareglerne. Andre sprogforskere, heriblandt ph.d. og ekstern lektor Ruben Schachtenhaufen fra Københavns Universitet mener, at kommateringen fungerer udmærket, da forståelsen af en almindelig professionel tekst er intakt med de nuværende regler.

Vi spiser far
             vs.
Vi spiser, far

Den længerevarende kommakrig startede tilbage i 1996 og raserede frem til 2004, efter Dansk Sprognævn i 1996 udgav en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Den udgave hersker stadig og giver danskerne valget mellem det nye komma som erstatningskomma for pausekommaet eller at lade det grammatiske komma af tysk forbillede stå som anden valgmulighed, når der tekstforfattes.

Man indfører og fjerner kommaet

Med indførelsen af det nye komma fjernede man samtidig muligheden for pausekommaet af engelsk oprindelse, der havde eksisteret på lige fod med det grammatiske komma, som begge havde mere end hundrede år på bagen.

De to valgmuligheder har vi stadig den dag i dag, men flere sprogforskere mener, at mange danskere efterhånden har blandet dem sammen, og selv hvis man konsekvent bruger det ene af de to kommaer, er det stadig kun cirka 100 danskere, der kan sætte et helt korrekt komma.

Med indførelsen af det nye komma valgte man fra Dansk Sprognævn at anbefale denne type, når der skulle tegnsættes, men både Kulturministeriet og Undervisningsministeriet holdt fast i det grammatiske komma, og det nye komma måtte dermed nøjes med mere perifere fans fra eksempelvis DSB’s blad ”Ud & Se2, ”Flyvevåbnets Officersskole” og Jehovas Vidners blad ”Vagttårnet”.

Danskerne vil gerne kommatere rigtigt

Trods dele af sprogforskernes ønske om, at kommareglerne nedtones, viser en nylig megafonmåling fra starten af 2015 omvendt, at mere end 70 procent af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt, hvordan man sætter et komma, og 40 procent mener samtidig, at der skal bruges flere ressourcer på at undervise korrekt i kommatering i folkeskolen.

Problematikken stikker, ifølge en stor del af sprogforskerne, dybere end kommateringen, nemlig grammatikken bag, og her er danskerne på bagkant, når det handler om at udpege en hovedsætning, en ledsætning og en helsætning. Og det er nødvendigt for både at kunne sætte det grammatiske komma eller bruge det nye komma.

Kommakrigen er igen brudt ud og varede sidst i mere end otte år. Det bliver spændende at se, hvor Dansk Sprognævn denne gang lander de følelsesladede diskussioner.

Du kan teste dine egne kommaskills på Dansk Sprognævns hjemmeside:

Test med startkomma

Test uden startkomma

Kilder:

http://politiken.dk/kultur/ECE2563907/hvorfor-er-det-at-vi-hele-tiden-diskuterer-hvordan-man-skal-saette-komma-paa-dansk/

http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2510228/sprogforsker-kommaer-er-ret-ligegyldige/

http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/skyggen/ECE7342377/Kommakrig.+Åh+nej,+ikke+igen/