Tove Ditlevsen blæste mig bagover, da jeg læste hendes biografier “Barndom”, “Ungdom” og især det afsluttende tredje bind, “Gift”, hvor hun beskriver sit ægteskab, og hvordan hun bliver narkoman (dermed den dobbelte betydning af ordet Gift.) Hun skriver fængende, ærligt, skarpt, med humor og en vis ironisk distance, som jeg også læser i “Kærlig hilsen Tove”, der er en samling breve fra Tove til sin daværende redaktør på Gyldendal, Mogens Knudsen, i årene 1969-75.

Anbefaling: aaaaa

Tove har mange problemer og bekymringer og er ind og ud af Sankt Hans. Mogens hjælper med alt fra det personlige til professionelle forhold, for dengang havde redaktører en større rolle i forfatteres liv, end de har i dag, og Tove bruger ham flittigt! I bogen læser vi ikke Mogens Knudsens svar til Tove, men kun hendes breve til ham, som han klogt gemte i en bankboks hos Gyldendal, så eftertiden måske og netop kunne få glæde af dem. Jeg var nervøs for, om det ville fungere med denne envejskommunikation, men det gør det faktisk, fordi Tove midt i alt vanviddet er en så dygtig, reflekteret og ikke mindst vittig brevskriver og skribent.

Hun har et meget skarpt og præcist sprog og tør være hudløst ærlig om sig selv og sine holdninger (naturligvis vidste hun ikke, at hun en dag ville få brevene udgivet, men fra andre bøger ved vi, at det er sådan, hun er), men bag den skarpe og skrappe pen ligger også et skrøbeligt væsen, som vælger at tage sit eget liv kun 58 år gammel i 1976.

Brevene fungerer virkelig godt, og hun er en stor skriftlig inspiration, som får 4 x a’er ud af 5.

“Kære Mogens

Jeg har sendt dig et meget formelt brev, fordi Knud siger, at det skal fremlægges i retten. Ellers ville jeg gerne snakke med dig en dag om alle de problemer der bliver ved med at vælte ind over mig. Min forhenværende svigersøn Erik Thygesen står bag forfatterforbundets krav. Det samme er tilfældet med Victor, som er ude efter mine stakkels royalties og har fået for vane at ringe mig op i alle tænkelige grader af beruselse. Desuden frygter jeg for, at ansættelsen af Otto Leisner på Familie Journalen er tænkt som en gradvis afvikling af min brevkasse, foreløbig optræder vi der begge to. Desuden har jeg tabt en tand i undermunden og skal nu tilbringe mine bedste år med at rende til tandlægen. Knud er min store trøst i alt dette, og jeg vil sådan håbe, at det bliver til noget med den antologi. Jeg mente også, at vi havde en aftale om, at jeg skulle have 50.000 kr. i denne måned? Jeg ved godt, at du har meget travlt på denne årstid, men kunne du alligevel ikke få tid til at se mig en dag? Å – der er også det med ham Åge Madsen. Vi talte med ham en halv time, men det var Knud, der gjorde hele arbejdet, så vi synes, en regning på 1200 kr. er ganske urimelig. Det korte af det lange er, at jeg ikke kan samle mig om at skrive, når jeg har så overvældende problemer. Og det er vi jo begge to interesseret i, at jeg gør. Jeg samler stadig artiklerne til B.T., men som det fremgår af det jeg har afleveret til jer, mangler jeg en to-tre stykker, som jeg ikke ved, hvor jeg skal få fat på. Mogens, jeg har som du ved tit været nede i en bølgedal, men hidtil er jeg altid kommet op igen. Jeg håber, du har det godt, og at Birgit har haft glæde af de røde piller. Du må hilse hende mange gange.

Kærlig hilsen, Tove”*

 

FORLAG: Gyldendal

SIDER: 110

ÅRSTAL: 2019

*Vi har ikke rettet kommateringen i citatet, men citeret direkte.