Godt skrevet: “Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens
Velkommen til a1. Vi skriver tekster for virksomheder og offentlige instanser. Inspirationen til et godt sprog kommer ved at læse. Alle genrer. Derfor kommer vi i serien “Godt skrevet” med anbefalinger til bøger, som er godt skrevet. Vil du læse med?
“Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens har været på alles læber og diverse bestsellerlister i 2019. Det er en virkelig spændende og velskrevet bog, der handler om Kya, som bor alene i marsken i North Carolina i USA. Den handler om kærlighed, et mord og den smukke natur. Bum.
Anbefaling: aaaaa
Bogen er skrevet i to spor; det ene, hvor vi følger Kyas opvækst og hendes kamp for at overleve alene i marsken; det andet: historien om et mord, der bliver begået 17 år senere. De to spor giver fortællingen en god fremdrift. Det er en pageturner, og man er som læser ivrig efter at finde ud af, hvordan de to fortællinger hænger sammen. Dog gør de to spor også, at bogen bliver en anelse populistisk, og mordhistorien gør fortællingen temmelig amerikansk. Spørgsmålet er så, om man kan lide det eller ej.
Havde Owens holdt sig til det første (og heldigvis mest dominerende spor) om Kya og marsken, havde den i sin helhed været smukkere og mere kunstnerisk (måske også mere kedelig for nogen …).
Efteråret var på vej; de stedsegrønne planter bemærkede det måske ikke, men ahorntræerne gjorde. De blinkede med tusinder af gyldne blade mod den skifergrå himmel. En sen eftermiddag, efter undervisningen, blev Tate hængende i stedet for at tage hjem, som han plejede, og han og Kya sad på en stamme i skoven. Hun stillede ham omsider spørgsmålet, som hun havde villet stille i månedsvis: “Tate, jeg er virkelig glad for, at du lærer mig at læse, og for alle de ting, du giver mig. Men hvorfor gør du det? Har du ikke nogen kæreste eller noget?
…
Solen, der stadig var sky og vinteren underdanig, tittede frem nu og da mellem dage med ond vind og bitter regn. Så en eftermiddag, bare sådan, brød foråret for alvor igennem. Dagen blev varmere, og himlen skinnede, som var den blevet pudset. Kya talte sagte, mens hun og Tate gik på den græsbevoksede bred ved et dybt vandløb med højre ambratræer voksende henover. Pludselig greb han hendes hånd og tyssede på hende. Hendes blik fulgte hans til vandkanten, hvor en femten centimeter bred oksefrø sad på hug under et bladhang. Synet var egentlig ikke usædvanligt, bortset fra at den her frø var skinnende hvid over det hele.
Et godt sprog gør det ikke alene, og selv om bogen er spændende, generer den amerikanske og til tider meget naive facon. Det virker fx urealistisk, at Kya klarer sig så godt, når hun nu er vokset op alene i marsken. Alligevel anbefaler jeg “Hvor flodkrebsene synger”, fordi Owens fænger sin læser med de smukke og maleriske beskrivelser af naturen, og fordi pageturners altid vidner om et sprog, der er så selvkørende, at man bare vil have mere af fortællingen. Jeg giver den 3 a’er ud af 5.
Bogen som film
Den amerikanske Oscar-vindende skuespillerinde Reese Whitherspoon ejer et produktionsselskab, der producerer film af/med stærke kvinder. Sidste år købte hun rettighederne til “Hvor flodkrebsene synger” – så på et tidspunkt i nærmeste fremtid kommer den ud som film.
FORLAG: Gyldendal
ANTAL SIDER: 372
UDGIVET: 2018