Hovskisnovski og andre vrøvleord
Når vi gerne vil udtrykke os frit med et glimt af humor, savner vi ofte ord til at fuldføre opgaven. Til vores undsætning har vi vrøvleord. Ord, et barn snildt kunne have fundet på – som skuddermudder – eller en voksen med lidt for meget indenbords – som hovskisnovski. Men er disse ord egentlig vrøvlerier … eller?
Hovskisnovski hvad for noget?
Vrøvleord er ikke officielt døbt, men ifølge eksperter er navnet det, der kommer tættest på. Men måske gør vi dem uret? De er nemlig ikke, som ordet antyder, vrøvlerier eller ord, korrekturlæseren har glemt at rette. Deres fornemste opgave er blot at skabe en uhøjtidelig tone i det, vi ønsker at sige.
Uhøjtideligheden har nogle taget lidt for bogstaveligt ved at forveksle hovskisnovski som noget ups! og hovsagtigt. Ordet deler derfor båd med bjørnetjeneste, som er udstyret med to modsatrettede betydninger. Hovskisnovski er slang for storskrydende, opblæst og pralende. Det er afledt som en spøgende rusisklydende version af det gamle udtryk hovs(en)gesnovsen. Sat sammen af ”hovsk” eller ”høvsk”, som betyder stolt, snorsnudet. Dannet af det tyske ”schnauze” – snude.
Vrøvleord lyder måske som sludder, men det gør blot, at vi med vores sprog kan udtrykke os mere bramfrit. Måske har vores nuværende statsminister ladet sig inspirere. Ifølge kilder har hun brugt ”hovskisnovski” ved en tale. Så kan vi selv gætte os til, hvilken betydning hun havde i tankerne.
Billedet har vi taget i Nivaagaards Malerisamlings reservat for truede ord. Her står alle de truede ord og venter på, at de så småt forlader sproget – medmindre altså at vi bliver ved med at bruge dem, så de bliver stående i ordbogen.
Lirumlarum gør os tummelumsk
Nogle vrøvleord har rødder i nedertysk som bl.a. lirumlarum og tummelumsk. Førstnævnte henviser til noget remseagtigt, ensformigt og intetsigende snak og kommer af det tyske ”lirumlarum”. Dannet som efterlignende betegnelser for tonerne af instrumentet en lire. Disharmonisk blanding af forskellige lyde, eller om fx musik og poesi, der lyder kedeligt og ukunstfærdigt. Bruges nedsættende – lidt a la dillerdaller.
De fleste af os kender følelsen af at være forvirret eller ør i hovedet – en smule tummelumsk. Etymologisk bruges det om en persons hoved, hjerne, tanker og adfærd, som viser tegn på forvirring. Ordet er afledt af ældre dansk tummelom, ”uro, larm”. Sammenlignes med nedertysk tummelum, dannet af tumle om. Muligvis dannet af tummelom med tilknytning til tummel, tummelvorn og mht. sidste led muligvis også til løbsk, (lobsk, lubsk) jf. tåbelobsk, ubesindig, fremfusende.
Ruskomsnusk kan gå i skuddermudder
Jeg tror næppe, der var tale om forvirring eller intetsigende snak, da en sportskommentator ifølge kilder brugte udtrykket: ”At kampen var gået i skuddermudder”. Ordet kommer ifølge Den Danske Ordbog af det tyske ”Shutt” und ”moder” – grus og råddenskab og henviser til, at noget er mislykkedes, gået galt eller bragt i uorden. Måske scorer kommentatoren ikke medalje for sprog, men for kreativitet og originalitet.
Ruskomsnusk lyder ikke sprogligt imødekommende, men spørger vi Google, er svaret noget så indbydende som en forsommer-ret med friske ærter. Etymologisk set betyder det sammenkogt mad, bikset sammen af rester. Fra nedertysk ”husk und snusk” – hurtigt sammenrystet og affald. Kan også bruges negativt i betydningen skødesløs sammenblanding af tilfældige ingredienser.
Summa summarum …
Der findes andre sjove vrøvleord end dem, jeg har plukket ud. Pointen med dem alle er, at vi kan bruge dem i vores kommunikation og sprog, når vi ønsker at lyde mindre jakkesætsagtige og lade spontaniteten flyde. De er bygget op af bogstavrim med deres helt unikke klang. Måske får de os til at rynke panden, men det er svært at stoppe smilebåndet. Så måske skal vi bruge dem noget mere?
Tak for en fin artikel, jeg elsker alle de nævnte ord og bruger dem også selv til tider.
Men hvad med huttelihut?
Alle tror at det blev opfundet lige dér hvor Kim Vilfort scorede sit famøse mål i 1992 og Flemming Toft i ren impulsiv jubel udbrød det, da sejren syntes sikker.
Men sandheden er jo, at den fantastiske Leo Mathiessen bruger det i sin elegante swingjazz-ballade De 24 Røvere fra 1944:
Sidste nat klokken fem
banked’ det på døren til mit lille hjem.
Stod op, lukked’ ind
fire-tyve røvere og ti flasker gin.
De sa’e gamle dreng,
skynd dig nu heller’ og skrup ind i din seng
ellers bli’r du skudt for
vi skal nemlig ha’ en lille hudlihut.
Og så drak de (drak de)
de drak kraftig (kraftig)
de blev fulde
alle firetyve røvere.
Og jeg skrabed’ ind
hundredtusind kroner og en halv flaske gin
Nu står jeg her med såd’n en tegnedreng
og de firetyve røvere er gået i seng.
Kan nogen måske finde ud af hvor det vrøvleord stammer fra?
Vh Jeppe
Hej Jeppe
Tusinde tak for din positive og interessante kommentar. 🙂
Vi har været i gemmerne og fundet en artikel fra Kristeligt Dagblad fra den 3. marts 2017, hvor de netop spørger, hvor Flemming Toft mon har hutlihut fra, og om det mon er et ord, han selv har opfundet. Men som du skriver, eksisterede ordet faktisk før det famøse mål, for det er netop et halvgammelt udtryk. I avisen står:
“Hutlihut er et udråb, et lydord uden egentlig betydning! Det er lyd og betoning og har indlysende fonetiske, auditive og poetiske kvaliteter med rytme og allitteration. Derfor husker alle, som så den kamp, udsagnet til evig tid.
Måske er det gamle, muligvis dialektale hutlihut udviklet af ordet hutle. Dette ældre danske ord kommer af det plattyske hudelen, det hollandske hoetelen, det frisiske hötelen eller det mere moderne tyske hudeln. Det betød oprindeligt det samme som at fuske, altså at befatte sig med ting, der enten var helt unyttige eller noget, man ikke havde forstand på. Sikke noget fusk, kan man sige!
Det er siden kommet til også at kunne betyde at klare sig igennem en sag eller tilværelsen, så godt man nu kan. Man kan hutle sig igennem livet eller en krise i tilværelsen. En særlig konstruktion, hvor ordet hutle indgår, er i verbet lobhudle. Det er sammensat af den tyske loben, der betyder at rose, berømme eller prise, og så hudeln for at fuske eller kludre. Lobhudle betyder da også at skamrose på en måde, så ironien træder tydeligt frem. Skamros stinker, som man siger!
Jo, det var noget europæisk rod af den positive slags, at Danmark vandt med en træner, Richard Møller Nielsen, i spidsen, der ikke gik rundt og spillede international og glat, men som med sit flade, lavfynske kaldte et træ for et træ.
Superstjernerne fra Tyskland led samme skæbne som supermændene fra Holland i semifinalen. Hutlihut! Dette udtryk, som har tyske og hollandske rødder, og som betyder fusk eller at klare sig igennem med de fattige evner, man nu har, ja, det ramte dem da vist lige i bagdelen, som John ’Faxe’ Jensen udtrykte det. Måske skulle Flemming Toft havde takket for indlånet af ordet hutlihut til tyskerne og hollænderne? Ak ja, det var dengang, der var noget ved at fuske. Hutlihut!”
Håber, det var svar nok.
Mange hilsner Christiane