Hovskisnovski og andre vrøvleord
Når vi gerne vil udtrykke os frit med et glimt af humor, savner vi ofte ord til at fuldføre opgaven. Til vores undsætning har vi vrøvleord. Ord, et barn snildt kunne have fundet på – som skuddermudder – eller en voksen med lidt for meget indenbords – som hovskisnovski. Men er disse ord egentlig vrøvlerier … eller?
Hovskisnovski hvad for noget?
Vrøvleord er ikke officielt døbt, men ifølge eksperter er navnet det, der kommer tættest på. Men måske gør vi dem uret? De er nemlig ikke, som ordet antyder, vrøvlerier eller ord, korrekturlæseren har glemt at rette. Deres fornemste opgave er blot at skabe en uhøjtidelig tone i det, vi ønsker at sige.
Uhøjtideligheden har nogle taget lidt for bogstaveligt ved at forveksle hovskisnovski som noget ups! og hovsagtigt. Ordet deler derfor båd med bjørnetjeneste, som er udstyret med to modsatrettede betydninger. Hovskisnovski er slang for storskrydende, opblæst og pralende. Det er afledt som en spøgende rusisklydende version af det gamle udtryk hovs(en)gesnovsen. Sat sammen af ”hovsk” eller ”høvsk”, som betyder stolt, snorsnudet. Dannet af det tyske ”schnauze” – snude.
Vrøvleord lyder måske som sludder, men det gør blot, at vi med vores sprog kan udtrykke os mere bramfrit. Måske har vores nuværende statsminister ladet sig inspirere. Ifølge kilder har hun brugt ”hovskisnovski” ved en tale. Så kan vi selv gætte os til, hvilken betydning hun havde i tankerne.

Billedet har vi taget i Nivågards Malerisamlings reservat for truede ord. Her står alle de truede ord og venter på, at de så småt forlader sproget – medmindre altså at vi bliver ved med at bruge dem, så de bliver stående i ordbogen.
Lirumlarum gør os tummelumsk
Nogle vrøvleord har rødder i nedertysk som bl.a. lirumlarum og tummelumsk. Førstnævnte henviser til noget remseagtigt, ensformigt og intetsigende snak og kommer af det tyske ”lirumlarum”. Dannet som efterlignende betegnelser for tonerne af instrumentet en lire. Disharmonisk blanding af forskellige lyde, eller om fx musik og poesi, der lyder kedeligt og ukunstfærdigt. Bruges nedsættende – lidt a la dillerdaller.
De fleste af os kender følelsen af at være forvirret eller ør i hovedet – en smule tummelumsk. Etymologisk bruges det om en persons hoved, hjerne, tanker og adfærd, som viser tegn på forvirring. Ordet er afledt af ældre dansk tummelom, ”uro, larm”. Sammenlignes med nedertysk tummelum, dannet af tumle om. Muligvis dannet af tummelom med tilknytning til tummel, tummelvorn og mht. sidste led muligvis også til løbsk, (lobsk, lubsk) jf. tåbelobsk, ubesindig, fremfusende.
Ruskomsnusk kan gå i skuddermudder
Jeg tror næppe, der var tale om forvirring eller intetsigende snak, da en sportskommentator ifølge kilder brugte udtrykket: ”At kampen var gået i skuddermudder”. Ordet kommer ifølge Den Danske Ordbog af det tyske ”Shutt” und ”moder” – grus og råddenskab og henviser til, at noget er mislykkedes, gået galt eller bragt i uorden. Måske scorer kommentatoren ikke medalje for sprog, men for kreativitet og originalitet.
Ruskomsnusk lyder ikke sprogligt imødekommende, men spørger vi Google, er svaret noget så indbydende som en forsommer-ret med friske ærter. Etymologisk set betyder det sammenkogt mad, bikset sammen af rester. Fra nedertysk ”husk und snusk” – hurtigt sammenrystet og affald. Kan også bruges negativt i betydningen skødesløs sammenblanding af tilfældige ingredienser.
Summa summarum …
Der findes andre sjove vrøvleord end dem, jeg har plukket ud. Pointen med dem alle er, at vi kan bruge dem i vores kommunikation og sprog, når vi ønsker at lyde mindre jakkesætsagtige og lade spontaniteten flyde. De er bygget op af bogstavrim med deres helt unikke klang. Måske får de os til at rynke panden, men det er svært at stoppe smilebåndet. Så måske skal vi bruge dem noget mere?
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!