Forårsgave: Gratis sproghotline
a1kommunikation
  • Tekstredigering
    • Bogredigering
    • Udbud og tilbud
    • Priser på redigering
  • Korrektur
    • Rapporter
    • Bøger
    • Magasiner
    • Hjemmesider
    • Lovtekster
    • CV og ansøgninger
    • Ph.d.er og specialer
    • Priser på korrektur
  • Tekstforfatning
    • Hjemmesidetekster
    • English copywriting
  • Oversættelse
    • Engelsk
    • Tysk
    • Fransk
    • Svensk
    • Norsk
    • Andre sprog
    • Priser på oversættelse
  • Layout
    • PowerPoint-præsentationer
    • Magasinudgivelser
    • Grafik og tryk
    • Eksempler på layout
  • Om a1
    • Kontakt
    • Nyhedsbrev
    • Referencer
    • Job i a1
    • Sprogblog: Ud med sproget!
  • Søg
  • Menu

Indlæg

Fotografi af bogen Havbrevene

Godt skrevet: “Havbrevene” af Siri Ranva Hjelm Jacobsen

16. april 2021/0 Kommentarer/i Godt skrevet /af Anna Kirstine Havdal Pedersen

På a1 kommer vi hver uge med anbefalinger til, hvad du skal læse, hvis du gerne vil læse noget, der bare er virkelig “Godt skrevet”. Vi er eksperter i skriftlig kommunikation og har lært, at vi kun bliver bedre, hvis vi henter inspiration – også i skønlitteraturen. 

“Havbrevene” er en fortælling om de to søstre, Atlanterhavet og Middelhavet. Om det store havs historie, menneskets opståen og om klimaforandringer. Det er en fortælling om længsler, drømme og om to søstre, der holder af hinanden, men som også har deres uenigheder. De følsomme breve er understøttet af Dorte Naomis illustrationer, der er med til at samle bogen og gøre den til et lille kunstværk.

Et poetisk og drømmende sprog

Siri Ranva Hjelm Jacobsens brevroman “Havbrevene” blev udgivet i 2018.
“Havbrevene” portrætterer Atlanterhavet og Middelhavet, som skriver breve til hinanden. De er søstre og længes efter at mødes igen – det vil sige, at oversvømme jorden. “Havbrevene” er en særlig fortælling, da vi ser verden fra to haves perspektiv og derfor med et andet blik end det menneskelige. Da det er fra havenes perspektiv, er det også deres ønsker, drømme og planer, der bliver gengivet i fortællingen. Sproget i romanen er drømmende og poetisk, og Jacobsen skriver smukke naturbeskrivelser frem:

Kære M.

Du skriver til mig om sommeren, det samme gjorde Arktis for nylig. Hun røgter sine køer deroppe, og når de skal til at kælve, bliver hun spændt. ”I årets første gry rejser kysterne sig som ventende ved et busstoppested.” Sådan skriver hun. Jeg ved ikke, hvad hun mener med dét. Jeg synes, hun er begyndt at virke lidt ustabil.

Hvad angår årstiderne, har jeg svært ved at samle mig om dem. De er der, nogle gange skifter de plads. Jeg følger natten med blikket. Jeg ligger og ser planeterne flyde forbi. Tågerne deroppe, orange og rosa. Lysende alger i sort vand. Jeg drømmer om den spejlkugle, jorden skal blive, når vi mødes igen.

Hvad angår krybene – jeg fornemmer din sorg. Ingen af os havde forudset denne acceleration. Trøst dig med, at alting går efter planen. Måske ikke som vi troede, men som vi ville.

A.

Havene var engang ét stort hav, men da landet opstod, blev de rykket fra hinanden:

Men lille M,

Det er jo, som du før har fået fortalt. Da landet brød ud, og det første hav blev flået i stykker, sørgede alt vand.

I denne fortælling er det havene, der har magten. Menneskene omtales som ‘kryb’, som havene i sin tid har skabt – de anser derfor menneskene og alle levende væsner som deres eje og venter blot på den dag, hvor de får alt deres vand tilbage. Klimaforandringerne og de stigende have er altså en positiv ting i denne fortælling, da søstrene kommer til at se hinanden hurtigere end planlagt.

Plastik og flygtninge

Det allerførste brev i “Havbrevene” omhandler plastikproblemet i havet og viser i høj grad, hvad det er, Jacobsen kan med sit sprog. Selvom det ikke bliver nævnt eksplicit, er læseren ikke i tvivl om, hvad der tales om (Jacobsen 2018, 13):

Det bliver sværere, søster.

Jeg er ikke længere mig selv. De fylder mig hver dag med noget væsenløst og fremmed, de propper det i mig. Er det en form for hævn?

M.

Et andet eksempel er Jacobsens måde at skrive om flygtninge på. Det er her Middelhavet, som skriver til sin ældre søster, Atlanterhavet:

Jeg er træt. Det er årstiden. Sommeren tærer på mig. Før var det ikke så slemt, men nu klatrer krybene så meget rundt på mig i deres bælge, alt for mange om én bælg. Jeg lytter til de synkende stimer. Hjernernes kliklyd, der gradvist stiger og så ebber ud. De står på bunden og duver med lunger, der spjætter af plankton og lyskrebs. Når ålene kommer, kigger jeg væk.

Din, M.

Det åbner for nye overvejelser, at man i denne roman ser problematikken fra havenes perspektiv. De tunge emner gør større indtryk, når sproget er så lavmælt og følsomt, som det er.

Menneskets forhold til naturen

Hovedpointen i fortællingen må siges at være, at vi mennesker er en krop af vand, et element, som vi deler med alt andet liv på kloden. Alt liv er opstået i det samme hav og opfyldt af det samme vand, der strømmer igennem os – noget Jacobsen i høj grad får formidlet. “Havbrevenes” overordnede projekt er dermed at give et anderledes perspektiv på verden og klimaforandringerne, nemlig at tage problematikkerne op fra et havs perspektiv. Og måske også pointere, at vi mennesker ikke er så adskilt fra naturen, som vi går og tror.

Anbefaling: aaaaa

“Havbrevene” er en finurlig lille roman. Det er en bog, der tager voldsomme emner op som flygtninge, der drukner, og isbjerge, der kælver, men den handler lige så meget om de to søstre og deres længsler og drømme for livet. Alt sammen beskrevet på en fin og følsom måde. Det er helt klart en bog, der fortjener at blive læst. Jeg giver den 5 ud af 5 a’er.

“Havbrevene” var en del af mit speciale, hvor jeg undersøgte vandet som motiv i dansk samtidslitteratur med henblik på at undersøge, hvordan vandet som litterær figur kan åbne for en nytænkning af forholdet imellem mennesket og dets omgivelser. Vandet er en del af alt levende, og det var interessant at undersøge, hvad denne opfattelse og erkendelse har af betydning for, hvordan vi behandler kloden og andre levende væsner. Begynder vi først at tage problemet med plastik i havet seriøst, når vi begynder at finde mikroplastik i vores egne kroppe? “Havbrevene” var med til at give et andet perspektiv på klimaproblematikken end det antropocentriske og kan derfor være med til at belyse litteraturens rolle i klimakrisen. Måske dette nye blik på verden, som litteraturen kan give, bidrager til, at vi bedre forstår alvoren og kompleksiteten af de problemer, vi står overfor?

FORLAG: Lindhardt og Ringhof

SIDER: 63

ÅRSTAL: 2018

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Havbrevene-1-scaled.jpeg 2560 1920 Anna Kirstine Havdal Pedersen https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Anna Kirstine Havdal Pedersen2021-04-16 12:21:542021-05-10 09:28:16Godt skrevet: “Havbrevene” af Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Godt skrevet: “Kunsten at være fucking ligeglad” af Mark Manson

30. august 2020/0 Kommentarer/i Godt skrevet /af Christiane Bjørn Weile

Indrømmet! Selvhjælpsbøger er ikke rigtig en genre, man kan kategorisere som hverken poetiske eller sprogligt inspirerende og så alligevel. Ved et tilfælde snublede jeg over Mark Manson, som jeg dengang aldrig havde hørt om, og læste hans bog på et par aftener på min telefon. Og jeg var faktisk virkelig underholdt af hans humoristiske og livlige måde at skrive på. Det viser sig også, at Mark Manson er blogger (siden 2008), og at netop denne bog puttede ham på kortet, da han kom på New York Times’ bestseller-liste.

Anbefaling: aaaaa

Bogen er hurtigt læst, hurtigt glemt, og er som sagt ikke stor fortællekunst. Derfor får den kun 1 a ud af 5. Alligevel kommer den med her som en anbefaling, fordi den er sjov og medrivende, og det vidner ofte om et godt sprog med et godt flow. Og ja, så fik jeg da også nogle gode pointer med. Fx at man skal lære at være fucking ligeglad. Altså ikke pludselig blive et dårligt menneske eller opgive al passion, men lære at sige “pyt” noget oftere og vælge, hvilke problemer man vil give opmærksomhed (for problemer slipper man aldrig for). Og det har en overtænker som jeg selv meget godt af at blive mindet om.

 

I 2011 rejste jeg til Sankt Petersborg i Rusland. Vejret var elendigt. (Sne i maj? Det kan sgu da ikke være rigtigt). Min lejlighed var noget lort. Intet fungerede. Alt var dyrt. Nogle mennesker var uhøflige og lugtede underligt. Ingen smilede, og alle drak for meget. Ja, jeg elskede det. Det var en af mine yndlingsture. Der er en direkte væremåde i russisk kultur, der generelt går folk fra Vesten på nerverne. Der er ingen falsk venlighed eller politisk korrekthed. Du smiler ikke til fremmede eller lader, som om du kan lide noget, du ikke kan lide. Hvis noget er dumt i Rusland, så siger du, det er dumt. Hvis nogen er et røvhul, så fortæller du ham, at han er et røvhul. Hvis du virkelig kan lide nogen og har det fantastisk sammen med vedkommende, så fortæller du hende, at du kan lide hende, og så hygger I jer sammen. Det betyder ikke noget, om den person er din ven, en fremmed, eller en, du har mødt på gaden for fem minutter siden.

Den første uge føltes alt det virkelig ubehageligt. Jeg tog på en kaffedate med en russisk pige, og tre minutter efter at vi havde sat os, kiggede hun mærkeligt på mig og fortalte mig, at det, jeg lige havde sagt, var noget vrøvl. Jeg var lige ved at få min kaffe galt i halsen. Der var ikke noget konfronterende i den måde, hun sagde det på. Hun konstaterede det blot, som havde hun talt om vejret eller sin skostørrelse, men jeg var alligevel rystet. I Vesten anser man trods alt så direkte en facon for at være yderst stødende, især når det kommer fra nogen, man lige har mødt. Men sådan fortsatte det med alle. På det tidspunkt virkede alle til at være uforskammede, og derfor følte jeg mig som vesterlænding angrebet fra alle leder og kanter. Jeg mærkede en snigende usikkerhed i situationer, hvor jeg ellers ikke havde følt mig usikker i årevis.

Men som ugerne skred frem, vænnede jeg mig til russernes direkte facon, ligesom jeg vænnede mig til midnatssolnedgange og vodkaen, der gled ned som isvand. Og så begyndte jeg at sætte pris på det, det i virkeligheden var: rene ord for pengene. Ærlighed i ordets sandeste betydning. Kommunikation uden betingelser, uforpligtende, ingen skjulte motiver, ingen salgstale, intet desperat forsøg på at andre skal kunne lide dig.

 

Mark Manson er også dygtig til at tale direkte til sin modtager og hive modtageren med i fortællingen og pointerne, så man let identificerer og sympatiserer sig med ham, hvilket er med til at give “Kunsten at være fucking ligeglad” endnu mere pondus.

FORLAG: Memoris

UDGIVET: 2018

ANTAL SIDER: 220

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Fucking-ligeglad-af-Mark-Manson-pdf-1.jpg 1497 1058 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2020-08-30 21:12:382021-04-13 11:49:07Godt skrevet: “Kunsten at være fucking ligeglad” af Mark Manson
Foto af forsiden på Hvor flodkrebsene synger

Godt skrevet: “Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens

6. maj 2020/0 Kommentarer/i Godt skrevet /af Christiane Bjørn Weile

Velkommen til a1. Vi skriver tekster for virksomheder og offentlige instanser. Inspirationen til et godt sprog kommer ved at læse. Alle genrer. Derfor kommer vi i serien “Godt skrevet” med anbefalinger til bøger, som er godt skrevet. Vil du læse med?

“Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens har været på alles læber og diverse bestsellerlister i 2019. Det er en virkelig spændende og velskrevet bog, der handler om Kya, som bor alene i marsken i North Carolina i USA. Den handler om kærlighed, et mord og den smukke natur. Bum.

Anbefaling: aaaaa

Bogen er skrevet i to spor; det ene, hvor vi følger Kyas opvækst og hendes kamp for at overleve alene i marsken; det andet: historien om et mord, der bliver begået 17 år senere. De to spor giver fortællingen en god fremdrift. Det er en pageturner, og man er som læser ivrig efter at finde ud af, hvordan de to fortællinger hænger sammen. Dog gør de to spor også, at bogen bliver en anelse populistisk, og mordhistorien gør fortællingen temmelig amerikansk. Spørgsmålet er så, om man kan lide det eller ej.
Havde Owens holdt sig til det første (og heldigvis mest dominerende spor) om Kya og marsken, havde den i sin helhed været smukkere og mere kunstnerisk (måske også mere kedelig for nogen …).

Efteråret var på vej; de stedsegrønne planter bemærkede det måske ikke, men ahorntræerne gjorde. De blinkede med tusinder af gyldne blade mod den skifergrå himmel. En sen eftermiddag, efter undervisningen, blev Tate hængende i stedet for at tage hjem, som han plejede, og han og Kya sad på en stamme i skoven. Hun stillede ham omsider spørgsmålet, som hun havde villet stille i månedsvis: “Tate, jeg er virkelig glad for, at du lærer mig at læse, og for alle de ting, du giver mig. Men hvorfor gør du det? Har du ikke nogen kæreste eller noget?

…

Solen, der stadig var sky og vinteren underdanig, tittede frem nu og da mellem dage med ond vind og bitter regn. Så en eftermiddag, bare sådan, brød foråret for alvor igennem. Dagen blev varmere, og himlen skinnede, som var den blevet pudset. Kya talte sagte, mens hun og Tate gik på den græsbevoksede bred ved et dybt vandløb med højre ambratræer voksende henover. Pludselig greb han hendes hånd og tyssede på hende. Hendes blik fulgte hans til vandkanten, hvor en femten centimeter bred oksefrø sad på hug under et bladhang. Synet var egentlig ikke usædvanligt, bortset fra at den her frø var skinnende hvid over det hele.

Et godt sprog gør det ikke alene, og selv om bogen er spændende, generer den amerikanske og til tider meget naive facon. Det virker fx urealistisk, at Kya klarer sig så godt, når hun nu er vokset op alene i marsken. Alligevel anbefaler jeg “Hvor flodkrebsene synger”, fordi Owens fænger sin læser med de smukke og maleriske beskrivelser af naturen, og fordi pageturners altid vidner om et sprog, der er så selvkørende, at man bare vil have mere af fortællingen. Jeg giver den 3 a’er ud af 5.

Bogen som film

Den amerikanske Oscar-vindende skuespillerinde Reese Whitherspoon ejer et produktionsselskab, der producerer film af/med stærke kvinder. Sidste år købte hun rettighederne til “Hvor flodkrebsene synger” – så på et tidspunkt i nærmeste fremtid kommer den ud som film.

FORLAG: Gyldendal

ANTAL SIDER: 372

UDGIVET: 2018

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Hvor-flodkrebsene-synger-scaled.jpg 2560 1920 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2020-05-06 17:04:232021-04-21 09:53:41Godt skrevet: "Hvor flodkrebsene synger" af Delia Owens
  • Installering af Yoast SEO
  • Du behøver ikke en tekstforfatter, vel?
  • Korrektur: Råd # 2 – Grundighed
  • Hvorfor hedder det TikTok og ikke TokTik? Eller King Kong og ikke Kong King?
  • Korrektur: Råd #1 – Stavefejl

Ud med sproget!

Velkommen til vores blog.
Her kan du blive klog på kommunikation og sprog – gennem artikler, bøger og videoer. Tak, fordi du er med!

Om a1

Vi er et sproghus, der kan hjælpe dig med at få dine tekster til at virke – online og på tryk.
Vi skriver, redigerer, oversætter og korrekturlæser. Og rådgiver eller underviser andre i netop dét.

Kontakt

Skriv eller ring til os.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev får du kommunikation, korrektur og kærlighed. Og lidt tricks og små hemmeligheder.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Emner

  • Godt skrevet
  • Grammatik
  • Kommunikation
  • Korrektur
  • Oversættelse
  • Sproghistorie
  • Tekstforfatning

a1kommunikation


Kronprinsessegade 68
1306 København K
+45 22423485
kontakt@a1kommunikation.dk

CVR: 32491936

Kontakt os

Hvem er vi?


Om a1

Referencer

Job i a1?

Privatlivspolitik

Hvad laver vi?


Tekstskrivning

Tekstredigering

Korrektur

Oversættelse

Layout

Følg os


Nyhedsbrev

Sprogblog: Ud med sproget!

Videoer


© Copyright 2008-2023 · a1kommunikation
Scroll to top

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere

Cookie og Privatlivspolitik

Hvordan bruger vi cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse.

Klik på de forskellige faneblade til venstre for at finde ud af mere. Her kan du også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside. Læs evt. hele privatlivspolitikken her: Privatlivspolitik

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at bruge hjemmesiden og dens funktioner. Du kan derfor ikke blokere dem uden, at det får betydning for, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge blokering af alle cookies på denne hjemmeside.

Sådan sletter eller blokerer du cookies i din browser
Windows
Apple

Google Analytics Cookies

Når du besøger www.a1kommunikation.dk, bruger vi Google Analytics-cookies. Cookies hjælper os med at se, hvem der besøger vores hjemmeside og til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden og til at give os indsigt i, hvordan de besøgende bruger vores side. Den viden, vi får, bruger vi til at forbedre siden og brugeroplevelsen for dig som besøgende og til at målrette annoncer. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Andre eksterne services

Vi bruger YouTube, der kan samle personlig data som eksempelvis din IP-adresse.

Ændringer vil først træde i kraft, når du reloader siden.

Privatlivspolitik

Læs mere om cookies og datapolitik i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik