Godt skrevet: Folkets skønhed af Merete Pryds Helle

I vores serie “Godt skrevet” anbefaler vi bøger, du bare er nødt til at læse, fordi sproget er så godt. Hvorfor? Fordi vi er tekstforfattere, og at skrive er at læse.

“Folkets skønhed” er en fortælling om pigen Marie og hendes familie. Vi følger hende gennem hendes opvækst på Langeland, der er præget af fattigdom og vold, og videre gennem hendes voksenliv, hvor hun møder elektrikerlærlingen Otto. De gifter sig og flytter til København, hvor Marie arbejder på fabrik, og Otto læser til ingeniør. Den første sommer i København beskriver Marie som den bedste sommer i hele sit liv, og derefter går det ned ad bakke.

Fattigdommens sprog

”Folkets skønhed” har både vundet ”Politikens Litteraturpris” og ”De gyldne laurbær” og med god grund! Merete Pryds Helle skriver i et dragende, detaljerigt og stilsikkert sprog, som gør, at scenerne og karaktererne i romanen træder tydeligt frem, når man læser. Hun formår at skrive i et sansende, klart og levende sprog, så man som læser får følelsen af ikke blot at være til stede, men også får øjnene op for nye detaljer – eksempelvist i dette citat, hvor hun beskriver regnen, der høvler ned under et tordenvejr:

Sommeren kom sukkende gennem regnen. Det regnede hver dag efter sankthans, så de ikke kunne lave andet om aftenen end at sidde og se ud gennem vinduet på de grønne træer og stoppe strømper og forsøge at læse. Marie forestillede sig, at de grønne træer var en regnskov som den, lærer Jensen fortalte om, for intet sted kunne det vel regne mere end her. Pæretræernes blade vendte den grålige underside frem, når vindstødene skubbede dråberne foran sig ind mod træerne. Selv nu, langt hen i juli, tordnede og bragede det ude over havet, og regnen høvlede ned. Børnene blev sendt alene i seng, mens forældrene blev nede i køkkenet og drak tordenkaffe.

Det er et ludfattigt hjem, Marie vokser op i, og tilstanden forværres kun af, at moren og faren får flere og flere børn. Da krigen bryder ud, får faren endnu mindre at lave som daglejer, hvilket betyder endnu mindre mad til de mange munde, der skal mættes:

Midt på bordet stod det blomstrende fad med det lille skår i kanten. Der lå en sild stegt i eddike, der samlede sig under den velduftende, fede, mættende fisk. Moren slæbte den først over Kajs rugbrød, så fedt og løg sivede ned i brødet. Så hen over de andre børns rugbrød, et efter et efter alder, og for hvert barn var der mindre fedt, eddikesovs og løg, der hang ved. Til sidst skar hun et lille stykke af slæbesilden og lagde det på sit eget brød, hvorefter hun lagde resten på farens stykke og hældte den eddike, der endnu lå i bunden, over.

Anbefaling: aaaaa

Marie er en forsigtig pige, som på trods af lussinger, fattigdom og uretfærdighed, stadig ser positivt på tilværelsen. Hun er nysgerrig og begavet og tror på det bedste i de mennesker, hun møder. Det er dermed en roman, der både rummer det smukke og grumme ved livet.

Maries positive sind og tilgang til livet ændrer sig dog, da Otto er færdig med at læse og begynder at tjene penge, og Marie derfor skal ”begynde på det, en kvinde er skabt til”, som Otto formulerer det. Sidste halvdel af bogen beskriver nemlig Maries voksenliv og derigennem husmødrenes vilkår i 50’erne. Marie flytter i et parcelhuskvarter sammen med Otto og bliver hjemmegående med deres to døtre, Gitte og Merete. Maries glade sind forsvinder i takt med, at husmoderpligterne bliver flere og flere. Hun føler sig lukket inde og fanget, Otto går på arbejde og er ikke til meget hjælp, og naboerne kan hun ikke snakke med:

Det koster dig vel ikke noget at smile, sagde han, hvis hun beklagede sig. Men det gjorde det. Det kostede kræfter at være sød og smilende fra morgen til aften. Smile til Gitte og den lille Merete, når de kastede rundt med deres mad, tissede i deres bukser og bleer og senge, hylede og skreg for ingenting. Smile, mens hun sad i vaskekælderen. Smile til Otto, når han kom hjem og knap var til at slå et ord af, smile, mens hun vaskede op, smile, når han sukkede over skatteberegningerne, og smilende sætte en kop kaffe ved hans albue og sige: Du er så dygtig.

Merete Pryds Helle har formået at skrive en socialrealistisk roman, der både beskriver vilkårene for en fattig daglejerfamilie omkring anden verdenskrig, men som samtidig slår et slag for husmødrene og deres historie. Som Merete Pryds Helle selv siger under et interview til Information, var de vilkår, som Marie levede under som hjemmegående husmor, mere eller mindre gældende for halvdelen af Danmarks befolkning i den generation, og derfor fortjener de noget respekt, mener hun. Det er dermed de hjemmegående kvinders Danmarkshistorie, som beskrives i ”Folkets skønhed” – og dette med et detaljerigt, indlevende og medrivende sprog. Den får 4 ud af 5 a’er.

FORLAG: Lindhardt og Ringhof

SIDER: 428

ÅRSTAL: 2016