Hvorfor hedder det aprilsnar?

At narre nogen 1. april er en skik, der går helt tilbage til 1600-tallet og er drilsk over det meste af Europa. Men hvorfor narrer vi hinanden?

Simpelt hen fordi det ligesom til fastelavn, nytår og majkatten (hvor man narrer hinanden 1. maj – så pas på!) bare altid har været skidesjovt at drille andre. Forfatteren til “Gullivers Rejse”, Jonathan Swift, udgav i 1708 i London en lille almanak, hvori han forudsagde astrologen John Partridges død den 30. marts. Den stakkels John Partridges var faktisk døende, og befolkningen hoppede derfor på joken, så da John den 1. april sås i gaderne i London, vakte han totalt furore, og de stakkels mennesker, der kom til hans begravelse, opdagede til deres store skræk, at man faktisk kunne vække en døende mand.
Jonathan Swift er det første skriftlige eksempel på aprilsnaren, men bestemt ikke det sidste.

Hvorfor netop 1. april?

Højtider og fester har altid ligget omkring overgangen fra én tid til en anden. Når vi går fra vintertid til sommertid, når vi fejrer midsommer, lysets komme, jævndøgn. Skift i årets cyklus har altid givet anledning til at feste, og med fest hører udklædning og drillerier. Hvorfor vi lige har holdt fast i netop den 1. april, er lidt usikkert, men én teori siger, at det er, fordi vi med kalenderreformen gik fra juliansk til gregoriansk tid, og at nytåret blev flyttet fra slutningen af marts til 1. januar, hvilket de stædige altså ikke ville acceptere og derfor holdt fast i 1. april.  Men da narreriet også var populært i protestantiske egne, underminerer det teorien en smule, og den egentlige grund til, at det netop er denne dag, er derfor uvis.

Hvordan narrede man hinanden i gamle dage?

I gamle dage, for ca. 150-200 år siden, handlede de fleste aprilsnarre om at få hinanden til ’at løbe’ eller ’se’ noget. Fx sendte man børn ud for at lede efter noget, som slet ikke fandtes, eller narrede folk ud på gaden under påskud af, at der var ildebrænd i huset. Når folk var hoppet på joken, råbte man ’aprilsnar’, når de atter var kommet tilbage og havde opdaget, at de var blevet narret. Ligesom i dag.

På engelsk hedder en aprilsnar en aprils fool, mens det på fransk hedder en poisson d’avril, som betyder aprilfisk og går ud på at narre hinanden ved at sætte små papirfisk på ryggen af andre.

Medierne og aprilsnar

Medierne bringer stort set altid en aprilsnar på denne dag, og nogle år stikker det af og bliver af offentligheden misforstået som en sandhed. Artikler skrives ofte under pseudonymet Ranslirpa (og nej, det er ikke en korrekturfejl) – det er blot Aprilsnar stavet bagfra.