Er en klementin en mandarin, er det omvendt eller …?

Vi kender den alle, den sød-syrlige smag i munden og den karismatiske aroma, der duftende breder sig omkring juletid. Det er selvfølgelig den lille frugt iklædt sit orange skrud, jeg taler om – klementinen. Eller vent lige! Er det mandarin, den hedder? Er der overhovedet en forskel?  

Følelsen af at komme hjem fra supermarkedet med et fint net af disse indbydende, små frugter kender vi vist alle. Vi nyder den velkendte duft af højtid, når vi skræller den. Den er rund, den er orange, har en lidt bakket overflade og et højt indhold af c-vitamin. Hver frugt består af ca. 9 stykker, fyldt med orangefarvede, saftholdige celler, omgivet af en olierig, duftende dobbeltskal. Men så hører lighederne også op. For faktisk er der forskel på, om du sætter tænderne i en klementin eller en mandarin.

Lad os starte med begyndelsen og sætte de to under lup. (Du kan også bare hoppe ned under Klementinen vs. madarinen og læse forskellen.)

Mandarinens oprindelse

Mandarin: citrus reticulata (netagtig – henviser til den hvide del, der ved modenhed omdannes til et netværk af fibre).

Ifølge Etymologisk Ordbog er mandarin en orangefrugt af samme gule farve som en kinesisk mandarins embedsdragt.

Ifølge kilder har frugten sin oprindelse i det sydvestlige Kina og kan spores helt tilbage til før Kristi fødsel. I 1890’erne dyrkes den og får sit navn mandarin efter de orange embedsdragter, som blev båret af de kinesiske embedsmænd ved de gamle kinesiske domstole.

En herre ved navn Sir Abraham Hume importerede i 1800-tallet en række mandarin-sorter til England, og det var begyndelsen på den lille frugts udbredelse til resten af verden.

Klementinen som efterkommeren

Klementin:: citrus reticulata – ”clementine”. 

I Etymologisk Ordbog står der, at klementinen er opkaldt efter den franske trappistmunk fader Clément, der fremdrev frugten i 1902.

Det er værd at bemærke, at i ordbogen staves klementin med K, men at C også forekommer. Eksempelvis på det bundt clementiner, jeg bragte med hjem fra supermarkedet.

Ifølge kilder blev frugten spottet af fader Pére Clément i haven af et børnehjem i Algeriet i slutningen af 1890’erne. Derefter fremavlede han frugten i sit frøgartneri. Cléments bror – botanikeren Charles Trabut – fandt den lille frugt i sin brors gartneri i 1892 og opkaldte den efter ham.

Populært sagt er klementinen opstået som en naturlig krydsning mellem mandarinens blomster og appelsinens pollen. På den måde opfandt man en ny sort af mandariner.

Noget tyder på, at mandarinen er helt sin egen og det mødrene ophav til klementinen, så hvis du konsekvent har brugt ordet mandarin om den chikke orange frugt, så har du ikke dummet dig. Klementin og mandarin tilhører begge mandarinfamilien. Altså kan man godt kalde en klementin for en mandarin, men gør du det omvendte, har du begået en bommert.

Stadig mangler vi at opklare den mere konkrete forskel på disse næsten siamesiske tvillinger.

Klementinen vs. mandarinen

Mandarinen og klementinen forekommer os nemlig så ens (det er dog heller ikke hverken højden eller drøjden, der afgør forskellen.) At finde ud af, hvorvidt de to frugter adskiller sig fra hinanden, kræver et mere indgående blik på den lille frugt. Først og fremmest farven. Hvis frugten er iklædt en mere mørk orange og tykhudet skræl, der kan afpilles på nul komma fem, er det med al sandsynlighed en mandarin, du sætter tænderne i. Klementinens skræl er mere fast, tyndhudet og derfor lidt bøvlet at få af. Den er oftest mere lys og sødlig, dog har mandarinen den mest aromatiske duft af jul. Tygger du i en masse kerner, har du fat i en mandarin. Klementinen er mere sparsom med sine kerner – kan endda være kernefri. MEN! Der findes også kerneløse mandariner.

Summa summarum …

Det kan godt være, at mandarinen kan prale af at være den, der har ”skabt” klementinen og måske er den mest prangende orange, til gengæld er klementinen (næsten) helt uden kerner, oftest sødere og måske derfor den foretrukne. Der er sandsynligvis forskel på, om du sætter tænderne i en klementin eller en mandarin, men hvor markante de er, og hvorvidt disse forskelle er afgørende for vores smagsoplevelse, må være op til hver enkelt smagsdommer at vurdere. Imens vil jeg nyde en dejlig juleappelsin, miniappelsin, citrusfrugt …