interview Archives - a1kommunikation

Indlæg

Genrer på nettet

14. september 2020/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

En hjemmesidetekst er ikke bare en hjemmesidetekst. Den består af flere tekster, der har hver sin genre og derfor skal bygges forskelligt op. Læs med her, og bliv klog på nettets vigtigste genrer.

Artikler

Artikler på nettet er bygget op på samme måde som artikler i trykte medier. For nogle år siden var netartikler ofte en del kortere, fordi vi ikke brød os om at læse lige så meget på skærmen som i en avis eller bog, men det må siges at have ændret sig. Vi læser gladeligt på nettet. Alligevel læser vi på en anden måde, fordi vi let afbrydes af information andre steder fra – reklamer, push-meddelelser m.v. – og vi har især behov for underoverskrifter, som kan lette læsningen, hjælpe os med at navigere rundt i teksten og lynhurtigt afsløre, om vi i teksten kan finde de informationer, vi søger. Scrollknappen bliver flittigt brugt.

En artikel er skrevet efter nyhedstrekanten, som illustrerer, hvordan det væsentligste skal komme først. Nyhedstrekanten er sådan opbygget, fordi læseren skal kunne nøjes med at læse artiklens første opsummerende linjer, også kaldet manchetten, for at vide, om artiklen er værd at bruge krudt på. Oprindeligt var den opbygget sådan, så avisen kunne skære i artiklen bagfra uden at miste vigtige informationer, hvis der ikke var nok plads, når avisen gik i trykken. Det var dengang, alt foregik på papir, og man ikke bare kunne redigere og slette lige inden deadline.

Artikler består af:

overskrift – også kaldet rubrik.
opsummerende afsnit – også kaldet manchet.
selve teksten – også kaldet brødtekst – som er inddelt i afsnit med forskellige underoverskrifter.

Inden for onlinekommunikation arbejder man med Hey You See So-modellen, som er bygget op om samme princip.

Hey svarer til overskriften og skal være fængende. HEY! Se her!
You svarer til manchetten og står for Ja, dig! Her fortæller man, hvorfor teksten er interessant for læseren.
See. Nu skal du høre mere. Se, hvad jeg sagde. Her er alt det, du behøver at vide. See svarer selvfølgelig til brødteksten med al dens argumentation og gode salgspointer.
So har vi ikke i en klassisk artikel, for det er vores call to action. Det er her, vi giver læserne mulighed for at klikke, bestille, ringe, kontakte, eller hvad vi nu ønsker at få dem til.

Artikelgenren er især velegnet til blogs og selvfølgelig nyhedsmedier på nettet.

Interviews

Et interview er, når du har interviewet en person. Den efterfølgende opbygning af teksten kan variere, og du kan være mere eller mindre kreativ med, hvordan du integrerer interviewpersonens svar i din tekst. Den klassiske måde er at lade interviewspørgsmålene være dine underoverskrifter og så lade brødteksten derunder udgøre svarene. Det giver også fin mening i forbindelse med SEO, da interviewspørgsmål kan være identiske med lange søgeord. Har du fx en webshop, der sælger haveartikler på nettet, og du har interviewet en gartner for at skrive en guide om, hvordan man får grønnere græs, kunne dine underoverskrifter/interviewspørgsmål/lange søgeord fx være: Hvordan undgår jeg mos i græsplænen? Hvordan får jeg græsset mere grønt? Hvordan fjerner jeg tørre pletter fra græsplænen? Hvordan gøder jeg græsplænen? – osv.

Interviewformen er god til guides og ekspertudsagn og indledes gerne med en overskrift/rubrik og en manchet, der på to linjer forklarer, hvad guiden/interviewet handler om.

Produktbeskrivelser

Produktbeskrivelser er beskrivelser af en virksomheds eller webshops produkter. De skal være korte og præcise og gerne med en liste over det pågældende produkts specifikationer. For at give brugeren den bedste oplevelse (og hjælpe kundeservice) er det en god idé at imødekomme eventuelle spørgsmål til produktet i din tekst. Tag læseren i hånden, og vær ekspedienten i butikken. Mens du skriver, skal du tænke på alle de spørgsmål til produktet, man kunne have brug for at få besvaret. Sælger du fx sofaer, kunne spørgsmålene være: Kan jeg vaske betrækket? Er den let at holde pæn, hvis jeg har hund og børn? Bærer I sofaen helt op i stuen, når I leverer? Får hynderne siddemærker med tiden? Hvad er hynderne lavet af?
Som jeg tidligere har været inde på, er det oplagt at kopiere teksterne fra dine produktbeskrivelser, hvis du fx vil have den samme beskrivelse under både den brune og sorte sofa, men det skal du kun gøre, hvis du sørger for, at søgemaskinerne kun læser den ene af teksterne og ikke alle de kopierede (canonicals).

Der skal helst være informerende og unikke produktbeskrivelser til alle dine produkter. Sådan sælger du mere, sparer henvendelser fra spørgelystne brugere og får indhold på din side.

Kategoribeskrivelser

Kategoribeskrivelser er typiske for virksomheder, der sælger produkter eller viden – altså en webshop eller en rådgivningsvirksomhed. Hvis du fx sælger vin, kunne kategoribeskrivelserne være dem, der knytter sig til overkategorierne hvidvin, rødvin, mousserende og dessertvin eller underkategorierne italienske hvidvine, franske rødvine etc., mens produktbeskrivelserne er dem, der knytter sig til det enkelte produkt, fx Amarone della Valpolicella 2012. Kategoribeskrivelserne varierer fra produktbeskrivelserne ved typisk at være mere generelle og omfattende. Informationshierarkisk ligger de også højere end produktbeskrivelser, og botterne læser dem før beskrivelserne til de enkelte produkter, så det er vigtigt, de er informerende og solide. Typisk vil kategoribeskrivelserne også blive liggende hele hjemmesidens levetid, mens produktbeskrivelserne varierer alt efter sortiment. Det kan være en god idé at konstruere beskrivelserne som guides, hvor du hele tiden har modtageren i baghovedet og tænker:

Hvad vil modtageren gerne vide? Hvad kan modtageren få ud af at handle hos os? Hvilke spørgsmål vil modtageren gerne have besvaret for at føle sig tryg ved at købe vores produkter?

Kategoribeskrivelserne skal være informative og lange med gode underoverskrifter, så de er lette at navigere i for læseren.

Virksomhedsbeskrivelser

Virksomhedsbeskrivelser er de beskrivelser, der fx knytter sig til Om virksomheden og Virksomhedens historie, altså tekster, der hverken beskriver produkter eller produktkategorier, men alt det, der er direkte relateret til afsenderen. Virksomhedsbeskrivelserne er mere afsenderorienterede end de andre tekster, da de beskriver, hvad afsenderen kan, og hvem afsenderen er. Men det betyder ikke, at du skal glemme din modtager. Spørg igen dig selv, hvad der er relevant for modtageren at vide. Det er måske ikke så spændende at læse om, at I i 2010 flyttede fra en bygning i Brøndby til en bygning i Lyngby, selv om det var en vigtig dag for virksomheden. Afsenderen vil måske hellere læse nogle sjove historier om, at I var de første i Danmark, der begyndte at producere kontorstole med et specielt vippesæde, og at dronningen har besøgt jeres fabrik.

I virksomhedsbeskrivelsen skal du fortælle, hvem I er, hvad I gør og evt. jeres historie. Husk altid modtageren, og skriv kun om det, der er interessant for andre at læse om.

Blogindlæg og viden om-indlæg

Blogindlæg er selvfølgelig mest almindelige på blogs, men også virksomheder og webshops bruger dem for let at kunne opdatere deres side med nyt indhold. I ordet blog ligger oprindeligt, at der står en blogger bag – altså en person, der ytrer sin personlige mening om noget – så det er lidt misvisende at bruge samme betegnelse på virksomhedssider – selv om det bliver brugt sådan i folkemunde. Jeg kan dog godt lide at holde skæg for sig og snot for sig og kalde blogindlæg på virksomhedssider for viden om-indlæg, da der oftest ikke er tale om en personlig ytring, men om et informerende indlæg, hvor hele virksomheden er afsender. Et blogindlæg er ofte bygget op, så teksten kører fra A til B i den kronologiske rækkefølge, bloggeren har oplevet det, han/hun skriver om. Fx ”… I morges, da jeg sad i toget, funderede jeg over … men da jeg så kom hjem, blev jeg overvældet over …”.

Herimod er et viden om-indlæg ofte bygget op som en artikel med en rubrik, manchet og brødtekst.

Når du med viden om-indlæg booster din side med nyt indhold, er det en god idé at lægge indholdet op på de landingssider, du gerne vil gøre stærke. Lægger du alt indholdet op under et særskilt menupunkt, der fx hedder Blog eller Viden om (som de fleste gør), fortæller du Google, at det er dén side, du gerne vil rangere højt på, og det er jo forkert. Her på siden hedder min viden om-side Sprogviden, men alt det indhold, der ligger herinde, ligger faktisk under mine respektive produkter. Det kan du se i URL-titlerne, når du klikker på indlæggene.

Brug blog- og viden om-indlæg til løbende at opdatere siden med nyt indhold.

Guides

Rigtig mange søger efter, hvordan man gør noget: Hvordan beskærer man et æbletræ? Hvordan skriver man et CV? Hvordan laver man en app eller bare brun sovs? Det kan derfor være en god idé med guides på din side, som imødekommer disse søgninger – selvfølgelig inden for dit emne – og det er især en god idé at kalde din tekst det, der bliver søgt efter. Du kan bygge din guide op som en artikel, et interview eller en blanding af de to.

Guides kan være rigtig gode til at imødekomme modtagernes spørgsmål og gå i dybden med et emne. Supplér gerne dine guides med billeder og videoer.

FAQ

FAQ står for frequently asked questions (ofte stillede spørgsmål) og er endnu en genre på nettet. Næsten alle webshops har en FAQ, for det er en god måde at minimere henvendelserne til kundeservice og ikke mindst give brugerne svar på deres spørgsmål. Det får dem til at føle sig trygge og vejledt, og det styrker virksomhedens troværdighed. Du skal selvfølgelig vejlede dine brugere undervejs i alle dine tekster, men FAQ’en giver et godt overblik ved at være opbygget med et spørgsmål som overskrift og en lille, overskuelig forklaring som brødtekst. FAQ’en skal altid være nem at finde, fx ved at være en del af din sides menu.

En FAQ vejleder hurtigt brugeren ved eventuelle tvivlsspørgsmål, stiller dig som afsender i et troværdigt lys og minimerer henvendelser.

Forsidetekst

Forsideteksten er en genre for sig, for den skal hurtigt give et overblik over, hvad hele hjemmesiden kan og vil. Forsiden er hjemmesidens visitkort, og læseren skal på få sekunder kunne afkode, om siden er relevant.

Når det er sagt, er det sjældent forsiden, besøgende fra søgemaskinerne lander på, når de har søgt efter dine produkter. Det er oftest produktsiderne, kategorisiderne eller blogindlæggene, fordi de udførligt beskriver det produkt eller den viden, den besøgende har søgt efter. Alligevel skal besøgende hurtigt kunne afkode, hvem du og dine produkter er, når de klikker ud på forsiden for at danne sig et overblik. Det er derfor vigtigt, at du på forsiden kort og præcist har beskrevet dine kerneprodukter; at du som minimum kommer med tre USP’er, fx ”Vi leverer altid inden for 24 timer”, ”Vi har over 25 års erfaring” og ”Vores produkter er altid økologiske” og en call to action, fx: Køb i dag og få 200 kr. i rabat. Call to action kan være en aktiv knap, som brugeren kan klikke på og fx få indløst en rabat med det samme. Det kan også være en god idé med et slogan på forsiden.

Forsiden er din plakatsøjle på Rådhuspladsen. Det er her, du skal sælge.

Interne links

Uanset hvilke genrer du bruger på din hjemmeside, skal du altid huske at indsætte interne links fra tekst til tekst. Link primært til de produkter/menupunkter, der udgør dine kernekompetencer/kerneprodukter, og husk på, at dine links altid skal have relevans. Vi vil med de interne links gerne vise botterne, hvilke landingssider vi især ønsker, de skal crawle og indeksere, men i høj grad også hjælpe vores læsere med at komme rundt på siden. Du kan læse mere udførligt om det i under links.

Husk at indsætte interne links i alle dine tekster.

Når du skriver flere tekster

Det er klart, at uanset hvor mange tekster du skal skrive, er fremgangsmåden for hver enkelt tekst den samme som beskrevet under Op på hesten – sådan kommer du i gang, men når du skriver flere tekster, så husk at variere både i genre og længde. Du kan tænke på din side som en avis, der har mange forskellige slags tekster: forsideteasere, klummer, ledere, dybdegående artikler, korte artikler, annoncer, korte, humoristiske bagsidestykker, anmeldelser m.v. Det giver en dejlig befriende læseoplevelse, at der er noget for enhver smag og ethvert humør, og som passer til den tid, den enkelte læser har. Nogle har måske kun kort tid; andre vil gerne informeres og bruge en time på at læse en spændende tekst.

Har du en webshop, vil alle produktbeskrivelserne selvfølgelig være bygget ens op, men du kan med fordel skrive guides og viden om-indlæg, hvor læseren har mulighed for at få baggrundshistorier om producenterne og gode fif til, hvordan de bruger de pågældende produkter. Skal du skrive til en virksomhedsside, vil virksomhedsbeskrivelserne være temmelig ens, men her kan du også lægge spændende læs mere-artikler ind undervejs, som du linker til fra dine hovedsider. Og du kan oprette en viden om-kategori, hvor du kan tage genren artikler i brug. Nogle tekster kan måske være på 200 ord, andre på 400 og de mere dybdegående p. 8-1.200 ord for netop at variere længden. Til sammenligning er dette afsnit p. 238 ord.

Variér dine tekster i genre og længde, og brug gerne forskellige greb i teksterne, så de ikke fremstår ens og monotone. I nogle tekster kan du fx bruge storytelling; i andre en udpræget logosappel med fakta og punktopstillinger.

Gentagelse

På nettet læser man aldrig en hel tekst fortløbende, sådan som vi måske skriver den i Word eller læser den i en bog, for vi klikker rundt fra side til side, så du må gerne gentage vigtige pointer eller USP’er, når du skriver flere tekster om det samme, bare du ikke copy-paster indhold – altså duplikerer indhold. Søgemaskinerne kan også godt lide, at vi nævner vores vigtigste nøgleord og lange søgeord flere gange, så ”Netop gentagelsen er det smukke” for at citere forfatteren og filmmanden Jørgen Leth.

Gentag gerne vigtige pointer og USP’er.

En ordblind fisker ved skiltet "Fiskeri forbudt".

Ordblinde springer ud i en verden af ord

7. november 2018/0 Kommentarer/i Kommunikation /af Jette Nikolajsen

Er man ordblind, når man fisker?
Ja! Som ordblind har man svært ved at læse og stave, uanset hvad man foretager sig.
Spørgsmålet er, om ordblindhed er et problem, når man fisker?

Hmmmm … Det er det vel næppe, tænker du måske.

Men hvad nu, hvis man fisker ved et skilt, hvor der står “Fiskeri forbudt”?

Vores verden er fuld af ord. Ord, som skal læses og forstås, så vi kan navigere i det moderne samfund. For ordblinde har det store konsekvenser både fagligt og menneskeligt. Uge 40 var International Ordblindeuge, og i den anledning spurgte vi en ordblindekoordinator, hvad det egentlig indebærer at være ung eller voksen ordblind i 2018, og hvilke redskaber der findes for at gøre hverdagen lettere for en ordblind.

VUC, Voksenuddannelsescenter Holstebro underviser unge og voksne ordblinde. Det handler om hjælpemidler, sprogtræning, erkendelse og fællesskab – og om at klare sig på lige fod med andre. Skolens budskab er, at ordblindhed ikke må stå i vejen for den enkeltes drøm om uddannelse.

De heler som mennesker

De fleste ordblinde har en bagage af dårlige minder som følge af deres ordblindhed. Mange har faktisk meget dårlige minder og har prøvet at undgå alt, der handler om at læse og skrive. Det er en naturlig reaktion på noget, man ikke er så god til, fortæller ordblindekoordinator Martin Rasmussen.
”Når eleverne kommer hos os, starter vi derfor altid med, at den ordblinde må erkende, at det er sådan, det er. Det er meget hårdt. Her kan selv en stor smed godt fælde en tåre,” siger han.
Handicappet er usynligt, så det handler om, at eleven selv må tage ansvar. For når den enkelte forstår, at han eller hun er nøglen, så sker der noget.
”Dog kan det også være vanskeligt at erkende, at man har brug for tekniske hjælpemidler, men vi taler meget om, at det svarer til at have briller. Vi kompenserer for noget, den enkelte ikke kan, som giver adgang til uddannelser,” fortæller Martin Rasmussen.
Det gør underværker, når eleverne møder andre i samme båd. De lærer at sige: ”Jeg er ordblind.” De slapper af og deler erfaringer som for eksempel: ”Min lærer sagde, jeg var dum, og at jeg ikke blev til noget. Nu er jeg ingeniør.” Der bliver også lavet sjov med nogle af de episoder, de har oplevet.
”Man kan sige, at de heler som mennesker,” siger koordinatoren, der har arbejdet med feltet i 12 år.

At springe ud som ordblind

Helene Knudsen er 31 år. Hun har modtaget en ordblindeundervisning, som hun synes har forandret hendes liv. Hun har fået masser af sproglige kompetencer, og nu anerkender hun sig selv som ordblind.
”Før gik meget af min tid med at dække over, at jeg var ordblind, fordi jeg skammede mig over det. Sådan har jeg det slet ikke mere. Jeg tror, jeg har det ligesom en homoseksuel, der er sprunget ud. Det er en stor lettelse at kunne sige: ’Jeg er ordblind, og det er ok’,” fortæller hun.

De faglige kundskaber

Eleverne har vanskeligheder med at læse, stave og skrive i varieret grad. Alle får træning i disse discipliner. Det er vigtigt at få de bedst mulige færdigheder. De kommer på små hold med seks personer. På Via University College i den vestjyske by Nørre Nissum er det muligt at tage en HF over tre år. Så har man lidt længere tid til fagene. Nogle elever kommer langt med den boglige træning, hvilket er fantastisk. Andre kan være så hårdt ramte, at de tekniske hjælpemidler fylder mere.
”Problemet med ordblindhed er, at det at læse kræver så meget af ens mentale energi, at man ikke forstår, hvad det er, man læser. Der sker en affotografering af ordene, som er meget krævende,” forklarer Martin Rasmussen.

De teknologiske hjælpemidler

Teknologien har gjort det lettere at være ordblind. Det er et positivt faktum.
”Nu kan ordblinde udføre de samme opgaver som andre, men ad andre veje. Vi gør et stort arbejde ud af at kombinere den enkelte elev med de helt rigtige hjælpemidler. Eleverne bliver uddannelsesparate og klarer nye opgaver,” siger Martin Rasmussen.
Han fortæller, at en tidligere elev for eksempel skal starte på et tysk universitet, og en dagplejemor har fået et tillidshverv.
Hjælpemidlerne er gode apps og programmer på computer og mobiltelefon, der støtter det at læse, skrive og tale. Et eksempel er CD-ord, som kommer med forslag til stavemåder under skrivningen. Det er en stor hjælp. Der findes også talegengivelsesprogrammer, der skriver tale om til tekst. Det vil sige, at eleven indtaler sin opgave med ord, hvorefter programmet laver talen om til tekst. Denne tekst er så den opgave, eleven afleverer til sin underviser.

Man kan lære at læse med ørerne

Når det gælder læsning, bliver alle tekster på VUC scannet ind i et program, der laver teksten om til tale, så eleven kan høre teksten læst op. Der kan også gives oplæsning ved søgning på internettet. Herudover findes ordbøger og oversættelse til og fra andre sprog. Man lærer at læse med ørerne, forklarer koordinatoren, som roser de teknologiske hjælpemidler. Men han tilføjer:
”Vi må ikke forherlige dem og sige, at nu kan de ordblinde klare sig selv. Det vil være at svigte. Almindelig sprogtræning og sprogforståelse er meget vigtigt. Det er rart at kunne læse noget.”

Den tidligere elev Helene Knudsen giver udtryk for, at hun fik tid og ro til at lære. Hun tog de skridt, hun blev guidet til.
”Det er fantastisk. Jeg kan det, jeg skal. Jeg er ikke begrænset af min ordblindhed mere,” siger hun.

Samfundets rolle

Vi kan alle gøre noget for at støtte personer som Helene og andre, der er ordblinde. Det kan vi gøre ved at tage godt imod dem, når de kommer på uddannelsesstederne og på arbejdspladserne med deres hjælpemidler.
”Det skal vi allesammen gøre på en positiv og naturlig måde,” slutter Martin Rasmussen.

Definition af ordblindhed
Ordblindhed, dysleksi, er defineret ved markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særligt svært ved ord, de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx ’kulde’ læst som ’kunne’, og ’dig’ skrevet ’din’.