En ordblind fisker ved skiltet "Fiskeri forbudt".

Ordblinde springer ud i en verden af ord

Er man ordblind, når man fisker?
Ja! Som ordblind har man svært ved at læse og stave, uanset hvad man foretager sig.
Spørgsmålet er, om ordblindhed er et problem, når man fisker?

Hmmmm … Det er det vel næppe, tænker du måske.

Men hvad nu, hvis man fisker ved et skilt, hvor der står “Fiskeri forbudt”?

 

Vores verden er fuld af ord. Ord, som skal læses og forstås, så vi kan navigere i det moderne samfund. For ordblinde har det store konsekvenser både fagligt og menneskeligt. Uge 40 var International Ordblindeuge, og i den anledning spurgte vi en ordblindekoordinator, hvad det egentlig indebærer at være ung eller voksen ordblind i 2018, og hvilke redskaber der findes for at gøre hverdagen lettere for en ordblind.

VUC, Voksenuddannelsescenter Holstebro underviser unge og voksne ordblinde. Det handler om hjælpemidler, sprogtræning, erkendelse og fællesskab – og om at klare sig på lige fod med andre. Skolens budskab er, at ordblindhed ikke må stå i vejen for den enkeltes drøm om uddannelse.

De heler som mennesker

De fleste ordblinde har en bagage af dårlige minder som følge af deres ordblindhed. Mange har faktisk meget dårlige minder og har prøvet at undgå alt, der handler om at læse og skrive. Det er en naturlig reaktion på noget, man ikke er så god til, fortæller ordblindekoordinator Martin Rasmussen.
”Når eleverne kommer hos os, starter vi derfor altid med, at den ordblinde må erkende, at det er sådan, det er. Det er meget hårdt. Her kan selv en stor smed godt fælde en tåre,” siger han.
Handicappet er usynligt, så det handler om, at eleven selv må tage ansvar. For når den enkelte forstår, at han eller hun er nøglen, så sker der noget.
”Dog kan det også være vanskeligt at erkende, at man har brug for tekniske hjælpemidler, men vi taler meget om, at det svarer til at have briller. Vi kompenserer for noget, den enkelte ikke kan, som giver adgang til uddannelser,” fortæller Martin Rasmussen.
Det gør underværker, når eleverne møder andre i samme båd. De lærer at sige: ”Jeg er ordblind.” De slapper af og deler erfaringer som for eksempel: ”Min lærer sagde, jeg var dum, og at jeg ikke blev til noget. Nu er jeg ingeniør.” Der bliver også lavet sjov med nogle af de episoder, de har oplevet.
”Man kan sige, at de heler som mennesker,” siger koordinatoren, der har arbejdet med feltet i 12 år.

At springe ud som ordblind

Helene Knudsen er 31 år. Hun har modtaget en ordblindeundervisning, som hun synes har forandret hendes liv. Hun har fået masser af sproglige kompetencer, og nu anerkender hun sig selv som ordblind.
”Før gik meget af min tid med at dække over, at jeg var ordblind, fordi jeg skammede mig over det. Sådan har jeg det slet ikke mere. Jeg tror, jeg har det ligesom en homoseksuel, der er sprunget ud. Det er en stor lettelse at kunne sige: ’Jeg er ordblind, og det er ok’,” fortæller hun.

De faglige kundskaber

Eleverne har vanskeligheder med at læse, stave og skrive i varieret grad. Alle får træning i disse discipliner. Det er vigtigt at få de bedst mulige færdigheder. De kommer på små hold med seks personer. På Via University College i den vestjyske by Nørre Nissum er det muligt at tage en HF over tre år. Så har man lidt længere tid til fagene. Nogle elever kommer langt med den boglige træning, hvilket er fantastisk. Andre kan være så hårdt ramte, at de tekniske hjælpemidler fylder mere.
”Problemet med ordblindhed er, at det at læse kræver så meget af ens mentale energi, at man ikke forstår, hvad det er, man læser. Der sker en affotografering af ordene, som er meget krævende,” forklarer Martin Rasmussen.

De teknologiske hjælpemidler

Teknologien har gjort det lettere at være ordblind. Det er et positivt faktum.
”Nu kan ordblinde udføre de samme opgaver som andre, men ad andre veje. Vi gør et stort arbejde ud af at kombinere den enkelte elev med de helt rigtige hjælpemidler. Eleverne bliver uddannelsesparate og klarer nye opgaver,” siger Martin Rasmussen.
Han fortæller, at en tidligere elev for eksempel skal starte på et tysk universitet, og en dagplejemor har fået et tillidshverv.
Hjælpemidlerne er gode apps og programmer på computer og mobiltelefon, der støtter det at læse, skrive og tale. Et eksempel er CD-ord, som kommer med forslag til stavemåder under skrivningen. Det er en stor hjælp. Der findes også talegengivelsesprogrammer, der skriver tale om til tekst. Det vil sige, at eleven indtaler sin opgave med ord, hvorefter programmet laver talen om til tekst. Denne tekst er så den opgave, eleven afleverer til sin underviser.

Man kan lære at læse med ørerne

Når det gælder læsning, bliver alle tekster på VUC scannet ind i et program, der laver teksten om til tale, så eleven kan høre teksten læst op. Der kan også gives oplæsning ved søgning på internettet. Herudover findes ordbøger og oversættelse til og fra andre sprog. Man lærer at læse med ørerne, forklarer koordinatoren, som roser de teknologiske hjælpemidler. Men han tilføjer:
”Vi må ikke forherlige dem og sige, at nu kan de ordblinde klare sig selv. Det vil være at svigte. Almindelig sprogtræning og sprogforståelse er meget vigtigt. Det er rart at kunne læse noget.”

Den tidligere elev Helene Knudsen giver udtryk for, at hun fik tid og ro til at lære. Hun tog de skridt, hun blev guidet til.
”Det er fantastisk. Jeg kan det, jeg skal. Jeg er ikke begrænset af min ordblindhed mere,” siger hun.

Samfundets rolle

Vi kan alle gøre noget for at støtte personer som Helene og andre, der er ordblinde. Det kan vi gøre ved at tage godt imod dem, når de kommer på uddannelsesstederne og på arbejdspladserne med deres hjælpemidler.
”Det skal vi allesammen gøre på en positiv og naturlig måde,” slutter Martin Rasmussen.

 

Definition af ordblindhed
Ordblindhed, dysleksi, er defineret ved markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særligt svært ved ord, de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx ’kulde’ læst som ’kunne’, og ’dig’ skrevet ’din’.

 

Her kan du læse mere om ordblindhed og dysleksi:

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark: https://www.ordblindeforeningen.dk/

Hjælp Til Ordblindhed (HTO)/Socialstyrelsen: http://www.hto.nu/

Jespers blog – Et liv som ordblind: https://etlivsomordblind.dk/

 

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (3 Stemmer i alt)
Kram bamsen er a1 kommunikations skabelon til mere salg på nettet

Hvad er en god tekst?

Alle tekster er på mission. De farer rundt på nettet, står presset sammen i bøger eller ligger og daser i en avis på spisebordet ved siden af morgenkaffen. De har noget på hjerte, de gerne vil sælge: en holdning, en information, en forfatter, en historie eller et produkt.
En oplevelse af en tekst er subjektiv. Vi ser det dagligt i anmeldelser. Til trods for at anmeldere kan have samme uddannelse, kan de være dybt uenige om, hvornår noget er godt eller dårligt. Vi ser det med musik, film, romaner, digte, koncerter, kunst, udstillinger osv. Så selvfølgelig er det også sådan med tekster. Det handler om at ændre noget hos dem, vi gerne vil ramme – og det kan en god tekst.

Kommunikationssituationen

I en kommunikationssituation er der altid et budskab, en afsender og en modtager. Budskabet er det, afsenderen gerne vil fortælle modtageren. Det kan være alt fra ”køb bananer” til ”børnehaver giver børn stress” – altså alt fra salg af konkrete produkter til salg af information. En kommunikation er enten envejs eller tovejs. Hvis en afsender sender et budskab ud, som ingen opfatter, fordi de hverken forstår eller læser teksten, kan man slet ikke kalde det en kommunikationssituation.

En envejskommunikation er, når afsenderen sender et budskab ud, modtageren læser, men ikke reagerer på. Sådan var journalistikken i dens første mange leveår. Magtfulde journalister skrev spalte op og spalte ned, men modtagernes eneste mulighed var at læse. De kunne ikke kontakte afsenderen med deres holdning til budskabet.

Kend din modtager

En kommunikation skal selvfølgelig helst være tovejs og afføde en reaktion fra modtageren. Det betyder dog ikke, at reaktionen altid er den, afsenderen ønsker.

Kommunikationen kan simpelthen mislykkes, så reaktionen er stik modsat af, hvad afsenderen har planlagt. Måske blev budskabet formidlet på en forkert måde – som i det gode eksempel med Carlsberg, der til det afrikanske marked satte to elefanter på etiketten af elefantøllen, men ikke havde undersøgt, at to elefanter i Afrika betyder uheld og ufrugtbarhed. Øllen solgte selvfølgelig ikke – indtil de lavede etiketten om og kom tre elefanter på. Eller KiMs, der i 1960’erne smed en hane på chipsposerne og sendte dem til Storbritannien under navnet Cock Nuts … De blev heller ikke en succes.

En god tekst tager altid hensyn til den kommunikationssituation, den indgår i. Det betyder, at den er skrevet, så afsenderen fremstår troværdig og sælger budskabet så godt, at modtageren sender et nyt budskab tilbage, som fx kan være: ”ja, tak, jeg vil gerne købe dine bananer” eller ”jeg køber din kritik af børnehaver, men mener noget andet”.

En god webtekst

En god webtekst skal kunne det samme som en god tekst – og lidt mere. Den skal nemlig være skrevet, så den også er synlig og sælgende i søgemaskinerne og øger chancerne for gode placeringer.
Der er omkring 6.586.013.574 søgninger om dagen på nettet i 2018, og ofte er søgemaskinerne bindeleddet imellem dig og din modtager. Hvis kommunikationen lykkes, ændrer modtageren adfærd ved fx at købe et par sko. Men det kræver, at afsenderen kommer frem i søgeresultaterne og får kommunikeret sig selv og sit budskab ud på netop sådan en måde, at modtageren vil handle.

Konvertering = adfærd

På nettet hedder det konvertering, når modtagerne ændrer adfærd og gør det, du gerne vil have dem til. I en webshop er konvertering typisk lig med et salg, men en konvertering kan også være, at modtageren liker din side, tilmelder sig dit nyhedsbrev, sender en forespørgsel til din kontaktmail, deler dit indlæg, kommenterer i dit forum m.v. Du skal som sagt have modtagerne til at handle på din kommunikation og få dem til at gøre det, du har som mål.

Har du 100 besøgende, og ændrer 1 af de 100 adfærd, har din side en konverteringsrate på 1 %. Mange webshops har en konverteringsrate på 2 %, mens nogle onlineblomsterbutikker er helt oppe på 30-40 %. Det er brugerne/modtagerne, der er hele fundamentet for din forretning – og dermed din kommunikation. Hvis de ikke køber dine budskaber, har du ingen eksistensberettigelse.

Brugerne sætter dagsordenen

Netop derfor har man de sidste 15-20 år talt meget om brugercentrering, for der er ikke meget salg i at stille Hr. Schwann bag disken og tro, afsenderen er verdens navle. Faktisk er brugerne så meget i centrum i dag, at nogle af de mest succesfulde virksomheder som boligudlejningsportalen Airbnb er skabt på en deleøkonomisk platform, hvor brugerne handler med hinanden. Vi behøver ikke hotelværelser, minibarer eller roomservice. Sæt brugerne i kontakt, og de klarer arbejdet selv (og alle de faste omkostninger …).

Spørg dine modtagere (og lyt, når de svarer)

Stort set alle apps og onlinetjenester som datingsider, webshops og udbringning handler også om at gøre det nemt for den enkelte – at tilfredsstille netop modtagerens behov. Så det skal dine tekster også. De skal tilfredsstille dine læseres behov. Og de skal inddrage dine læsere. Der ser vi fx med den tyske avis Braunschweiger Zeitung, der pga. dalende omsætningstal satte gang i projektet Bürgerzeitung, hvor avisen i udpræget grad lytter til den enkelte læser. Fx bad de læserne om at formulere spørgsmål og gennemføre interviews, mens en journalist hjalp med at omsætte interviewet til en artikel. For som chefredaktør Armin Maus sagde: ”Vi lærer af vores læsere, vi bruger dem som eksperter.

Kram bamsen

Når du arbejder med kommunikation på nettet, så tænk på en BAMSE:

Budskab: Det, du gerne vil kommunikere.

Afsender: Dig, din virksomhed eller din arbejdsplads.

Modtagere: Dem, din kommunikation er rettet mod, og som er hele eksistensgrundlaget for dit salg.

SEO: Hvordan du optimerer dine tekster, så søgemaskinerne læser med, for de er bindeleddet imellem dig og din modtager.

Elsk: Passion for det, du skriver om – så er det lettere at sælge.

Krammer du bamsen, sælger du mere.

Du kan læse mere om Bamsen i bogen “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Foto af bogen "Tekst og trafik - vejen til mere salg på nettet"

Bog om SEO, tekstforfatning og onlinekommunikation

Bogen hedder ”Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet” og er en teoriguide på 165 sider, der på en sjov, pædagogisk måde forklarer, hvordan du skriver tekster, der rangerer højt i Google og sælger budskabet, så det bliver købt af læseren. Det er den første bog, der kombinerer klassisk kommunikation med onlineelementerne SEO og WordPress. Bogen er bygget op efter Christiane Bjørn Weiles BAMSE-model, som står for Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske det, du skriver om. Herudover guider den dig til, hvordan du bygger en side overskueligt op i forhold til søgeord og menu; hvordan du lægger tekster op i WordPress, og hvordan du kommer i gang med at skrive.

Er din nysgerrighed vækket, kan du se vores lille film om netop bogen, og få 5 uundværlige fifs til gode tekster på nettet.

Filmmand: Hervard Olander Merved
Speak: Kenny Jensen
Speak: Ida Maria Schouw

Du kan købe bogen her: “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)
rød cirkel med a1 i hvid. a1kommunikations logo

Hvorfor hedder vi A1?

I 2008 var det god SEO at hedde ens kernekompetence/nøgleord i firmanavnet og domænet. Og vi ville hedde noget med korrektur, for det ville vi gerne findes på på nettet. Men problemet var, at korrektur er et ret usexet ord. Det er på linje med stenograf, bogholder, ringbind, bibliotekar, postkontor, advokat. TØRT! Så hvad lægger man lige op ad et ord, der er så tørt? ”De friske korrekturlæsere”? Nej. Man finder noget, der er næsten lige så tørt såsom ens efternavn og accepterer, at det måske er meget godt, det hedder noget seriøst ligesom revisionshusene. Vores efternavne ville dog bare komplicere sagen yderligere. Det ville kræve en længere staveseance, hver gang vi sagde navnet, og vi ville egentlig gerne hedde noget, som så flot ud grafisk og kunne fungere som paraply-navn. Og så begyndte vi at tale om tal og kom først på A4 (som lød lidt arkitektagtigt) og pludselig A1. Og ja, det lød sgu godt: A1korrektur. A er det første bogstav i alfabetet og 1 det første tal – så det ville måske give os en yderligere SEO-fordel og vise, at vi var de første, de bedste. Og havde format – det største format (papir): A1.

Korrektur blev hurtigt for snævert. Vi skriver jo også webtekster, artikler og redigerer, men hvad skulle vi så hedde. A1tekst? A1koncept? Pludselig var A1 blevet den usexede dreng i klassen, og alligevel holdt jeg af det. Og nu er det så altså: a1kommunikation.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Foto af en bogstak med bl.a. Nudansk Ordbog

Hvordan fik Amager øgenavnet Lorteøen?

Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation

Mange har hørt eller brugt udtrykket Lorteøen i en kort vending om Amager, men ganske få ved, hvor udtrykket egentlig stammer fra. a1kommunikation har sat sig i det sproghistoriske hjørne og giver her baggrunden for det negativt ladede adjektiv, der har klæbet sig til hovedstadsøen i mere end ét århundrede.

Amager har udviklet sig over tid og bliver i dag ofte forbundet med stærke brands som DR’s hovedsæde, Otte-tallet af BIG, Den Blå Planet og Kastrup Søbad, men også den kilometerlange kunstige strandø, rekreative naturområder og ikke mindst Københavns Lufthavn, der er Danmarks største.

Derfor kan det være svært at vide præcis hvorfor, når nogen sætter prædikatet lorteøen på Amager.

Amager i et historisk perspektiv

Udtrykket lorteøen stammer tilbage til 1898, da man oprettede en rensestation på Amager til Københavns latrinspande. Herefter kørte hestevogne rundt i Københavns gader og samlede de fyldte latrinspande – med endestation på Amager. Deraf opstår udtrykket lorteøen, som har hængt fast hos de unge generationer frem til den dag i dag.

På midten af Amager blev der igennem 1900-tallet oprettet en del industrifabrikker eksempelvis en syrefabrik, en glasuldsfabrik og et glasværk, og fælles for dem alle var hårde arbejdsvilkår, som efterfølgende dannede grundlag for de følgende arbejdsgenerationer.

Metroen, BIG og Havhuset

Men meget har ændret sig i løbet af et århundrede, og de sidste årtier er det gået stærkt. I 90’erne og 00’erne fik amagerkanerne metrostationen, og villaerne steg i pris.

Arkitektonisk har BIG sat sig i front med sine to bygninger, Otte-tallet og en kommende skibakke på forbrændingsanlægget, mens Havhuset på 12 etager med 52 lejligheder, der står klar til indflytning i 2016, måske giver en forsmag på nye og anderledes højtragende byggeprojekter.

Diskursen har altid været brugt

Den øgenavnsfikserede diskurs har altid været brugt til at sætte grupperinger i kontekst gennem geografisk bosted. Foruden lorteøen kender vi alle sammen ’Det mørke Jylland’, Whiskybæltet og Stenbroen, så selv om amagerkanerne spår Amager til at være det nye Manhattan, kommer den negative diskurs nok aldrig helt til at forsvinde.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 4.4/5 (9 Stemmer i alt)
Forsiden af bogen "Det bevidste brev" af Anne Katrine Lund

”Hellere breve end sms,” siger de unge

Måske tænker du, at brevet er på vej væk, fordi du kun modtager kedelige opgørelser fra Betalingsservice, men faktisk lever brevet i allerbedste velgående – især hvis du spørger de unge, fortalte ph.d. og forfatter Anne Katrine Lund, da a1kommunikation for nylig var til uddeling af sprogprisen.dk 2014.

Anne Katrine Lund startede sit oplæg med at fortælle, at hun troede, brevet var en uddøende race, da hun i sin tid skulle forske i brevet som kommunikationsform og tog initiativ til et møde med PostDanmark. MEN til hendes store overraskelse opdagede hun, at brevet faktisk lever. Og selv om antallet af breve er faldet betydeligt, efter den digitale kommunikation er kommet på banen, har det i den grad stadig berettigelse. Faktisk foretrækker flere at få brev, og mange af os bliver utroligt glade, når der endelig ligger et håndskrevet brev i postkassen.

Mere seriøs kommunikation

Undervejs i Anne Katrine Lunds oplæg tænkte jeg flere gange, at der måske ikke er noget nyt i, at vores præ-internetgeneration bliver bløde om hjerterne og nostalgiske, når vi ser den lille firkantede sag i postkassen, men faktisk viser det sig, at også unge fra internetgenerationen holder af brevet og tager det mere seriøst som kommunikationsform end kommunikation på sociale medier og mobilen.

Hellere breve end sms

Anne Katrine Lund fortalte om Danske Bank, der havde afholdt et arrangement i banken for de unge. Der var snacks og rapmusik i forsøget på at hive de unge derned. Danske Bank havde sendt sms’er og reklameret på de sociale medier, men ingen dukkede op. Så forsøgte de sig med brevet … og så kom de unge!
Det viste sig, at de unge mente, det var et mere seriøst arrangement, hvor de faktisk var blevet inviteret, end da kommunikationen foregik elektronisk, og derfor hev brevet dem derned.

Et brev, en skildpadde

Så måske er den skriftlige papirkommunikation et nødvendigt supplement til den digitale kommunikation og slet ikke en uddøende race, men nærmere en skildpadde, der formår at eksistere og udvikle sig – om end det går lidt langsomt – hele vejen fra Mesozoikum, hvor dinosaurerne levede, til i dag og langt ud i fremtiden.

Læs Anne Katrine Lunds bog ”Det bevidste brev”, og få inspiration til god brevkommunikation og indblik i, hvad brevet stadig er bedst til.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)
Foto af et papir, hvor der står Dig?

Det er dig, der bestemmer!

Du ved det måske allerede, men faktisk er det dig, der bestemmer, hvordan vores sprog ser ud. Du er med til at bestemme, hvilke ord vi bruger, og hvordan de staves.

Når Sprognævnet optager nye ord i Retskrivningsordbogen, er det nemlig ikke bare noget, de sådan beslutter. De følger vores danske sprog nøje og optager de ord, vi bruger, og sådan som vi staver dem, samtidig med at de lader de ord udgå, vi ikke bruger længere.

Majonæse eller mayonnaise?

Med den populære lille, linde dreng i klassen, mayonnaise, forholdt det sig sådan. At sprognævnet slet ikke dikterede, hvad vi skulle, men gav os et valg, der var bestemt ud fra den brede danske befolkning. Og dog. Det var et ord, der tiltrak ustyrlig meget opmærksomhed, for stavede man det på den traditionelle franske måde eller på den grimme danske, majonæse? Sprognævnet havde godkendt den grimme danske, for det var sådan, danskerne stavede det, og sproget er jo en kommunikationsform, så selvfølgelig skulle det være så let som muligt og et udtryk for den brede danske befolkning.

Jamen, mayonnaise kommer fra Spanien!

Men den gik ikke. Med den nye Retskrivningsordbog i 2012 udgik den danske stavemåde efter mange års debat. Danskerne ville simpelt hen ikke tolerere den. Og nu er det kun korrekt at stave mayonnaise på den oprindelige franske måde, der kommer af mahonnais, fordi den lækre, lille dip kom fra byen Mahon på den spanske ø Menorca – inden franskmændene altså tog dippen ind i det klassiske franske køkken og gav den et navn.

Du bestemmer

Vil du være med til at bestemme, hvordan vores sprog skal se ud, kan du via dette link tippe sprognævnet, hvis du støder på ord, du mener, skal optages i det danske sprog.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (3 Stemmer i alt)
Foto af ordet social fra Nudansk Ordbog

Fejltagelser på sociale medier

Med fingeren på pulsen i den teoretiske verden blogger vores studentermedhjælper Joan Jensen om business communication som fx sociale medier, kampagner, PR og branding.

Sociale medier er ikke kun lig med succes. Der kan også begås mange fejl på de sociale platforme, som potentielt kan skade dit brand, hvis du ikke er opmærksom på din målgruppe og har en strategi.

Sociale medier har længe været et buzzword i dansk erhverv, og for mange er der store gevinster at hente ved at være aktive i sociale communities. Tiden dikterer, at sociale medier er den rigtige vej at gå, men mange virksomheder bevæger sig derind i blinde, og det kan få konsekvenser for virksomhedens brand og omdømme. Vi bringer her en kort oversigt over, hvilke fejl der typisk bliver begået af virksomheder, når de sætter i gang med sociale medier.

Din målgruppe er ikke aktiv på sociale medier

Fish where your fish are! Er din målgruppe overhovedet aktiv på sociale medier? Hvis din målgruppe hører til en befolkningsgruppe, der enten er meget lidt aktiv online eller udgør en meget lille procentdel af brugerne på sociale medier, er der ingen grund til, at virksomheden bruger tid på at være til stede i sociale communities. Sats i stedet på mere traditionel kommunikation som for eksempel direct mail eller offline-kampagner, og så kan du eventuelt forsøge gradvist at lokke din målgruppe over på digitale platforme ved eksklusivt at lægge ekstra spændende indhold herover.

Du satser på Twitter og Google+

Du gør det for at være innovativ, men det kan nemt slå fejl, for det er minimalt, hvor mange danske brugere, der findes på Twitter og Google+. Derfor ender du højst sandsynligt – ligesom så mange andre – med at have en død profil uden følgere og uden aktiviteter. Og det er mere skadeligt end gavnligt for din virksomhed. Facebook og YouTube er gode alternativer, som danskerne besøger flittigt. I 2013 har over 3 millioner danskere været aktive på Facebook mindst en gang om måneden.

Du har ikke den tid, det kræver

Det kræver både tid og strategi at få succes med sociale medier. Hvis du kun har tænkt dig at afsætte et par timer om måneden til dine aktiviteter på sociale medier, får du også meget lidt trafik til dine sites. Sørg derfor for at være aktiv og lægge op til samtale, dog uden at spamme og være anmassende.

Du kan ikke klare kritik

Sociale medier lægger op til dialog og diskussion, så hvis du bliver fornærmet eller vred, når dine følgere kommer med kritik, bør du ikke bevæge dig ind på sociale medier. Virksomheder, der er aktive på sociale medier, bør altid gøre sig umage for at holde en god tone og besvare den kritik, der måtte komme, på en positiv måde. Ubesvaret kritik er næsten lige så slemt som at svare aggressivt, så vær forberedt på at indgå i nogle diskussioner, hvis du vælger at være aktiv på sociale medier.

Du vil sælge mere

Er din eneste grund til at oprette virksomheden på sociale medier at skabe mersalg? Så bliver du skuffet, for sociale medier er ikke salgskanaler. Det er kanaler, du kan bruge til at skabe mere opmærksomhed om dine aktiviteter, lære din målgruppe bedre at kende, finde ud af, hvad de interesserer sig for, og skabe mere værdi for dem. I det lange løb giver det også højere salgstal, men husk, at høj omsætning i høj grad hænger sammen med gode relationer og tålmodighed.

Kilder: kommunikationsforum.dk, nettendenser.dk, infomedia.dk

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)

Fri os fra alt det indhold

På det ellers glimrende kommunikationsforum.dk blev jeg pludselig så træt, da jeg skimmede indlægget ”100 ideer til Content Marketing”.

I min søgning efter at få afgrænset, hvad content marketing egentlig handler om, faldt jeg over indlægget, der indeholder ikke bare 5 gode idéer, eller måske 10 for den ekstra tekstnørdede, men nej: 100 forslag til, hvordan man skaber indhold til hjemmesider, sociale medier og intranet.
Jeg er helt med på, at content er king; jeg prædiker content og lever af det, men for søren! Det er, som om vi i forsøg på at sælge, sælge, sælge, ligge nr. 1, nr. 1, nr. 1, side 1, Facebook, Google+, Twitter … måske bare en lille smule glemmer, hvad dem, der skal læse ALT DET INDHOLD og alle de sjove, uforglemmelige, uundværlige, informative opdateringer og indlæg, egentlig har brug for.

Sådan holder du dine sko skinnende

Det er lidt skæbneironisk, at content marketing handler om at få kunderne til selv at agere frem for at tvinge et køb ned over hovedet på dem, og alligevel er ideen at bombardere kunderne ENDNU mere med virksomhedernes uundværligheder. Der ER stor forskel på at skrive: ”Køb sko billigt” og ”Sådan holder du dine sko skinnende”, og jeg vil til enhver tid anbefale mine kunder at kommunikere på en mindre orgacentrisk måde og spørge: ”Hvad kan læseren få ud af teksten?” frem for ”Hvad får virksomheden ud af teksten?”. Men det er som slangen i paradis, for god markedsføring er nu så brugerorienteret, at virksomhederne skal kunne give informationer, der er RELEVANTE, UUNDVÆRLIGE og SJOVE for brugeren HELE TIDEN, og bejle til, at brugeren bliver så informationsliderlig, at han engang i fremtiden får lyst til at købe. For hvem orker tanken om at skulle slaves med 100 opdateringer eller 100 indlæg med gode råd om skopudsning, før vi til sidst overgiver os og køber et par nye sko?

Det er så relevant, uundværligt og morsomt, at jeg er nødt til at undvære det

Måske skulle vi alle tage en pause i ny og næ og tænke, at det måske er meget godt indimellem at få fred for alle de informationer. Jeg er almindeligt Facebook-afhængig og holder bestemt af mediet, men afmelder personligt nogle af de Facebook-sider, der opdaterer hele tiden. Jeg gider ikke høre om økologiske æg hver dag og flere gange om dagen – jeg orker snart ikke engang at spise dem og har overvejet at prøve æg fra burhøns, selv om jeg sværger til økologi og med oprigtig interesse ’synes godt om’ noget med æg og øko. Til gengæld kan jeg være mægtig interesseret i dem, der ikke så ofte opdaterer. De må have noget på hjerte. Det er lang tid siden, jeg har hørt fra dem.

Alting eksisterer i sin modsætning

Hvis jeg var sammen med min kæreste hver dag og hele tiden, ville jeg jo også blive træt af ham (selv om han er dejlig). Adskillelse er vigtig for samvær. Uforglemmelige samtaler er dem, hvor der ikke bliver sagt noget. Og de bedste pauser dem, hvor der snakkes. Det dejligste er at ville ha’ mere frem for at være mæt. Ligesom man kan overoptimere, kan man vel også oversocialisere og overproducere. Og derfor handler det om at kunne begrænse og udvælge sit indhold, så det, vi udsætter vores brugere og læsere for, er noget, de rent faktisk har brug for, og ikke bare tilbudsskilte forklædt som uundværlige informationer.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (4 Stemmer i alt)
bogstaver med facebooks font i fokus

Sociale medier – hvad kan de gøre for din virksomhed?

Med fingeren på pulsen i den teoretiske verden blogger vores studentermedhjælper Joan Jensen om business communication som fx sociale medier, kampagner, PR og branding.

Sociale medier – hvad kan de gøre for din virksomhed?

Sociale medier kan være en gevinst for din virksomhed – hvis du altså forstår at bruge de digitale platforme rigtigt. Læs med her, og få en række tips til, hvad du skal være opmærksom på, inden du opretter din virksomhed på de sociale medier.

Sociale medier fylder mere og mere i både medielandskabet og for mange virksomheder. Virksomhederne har fået øjnene op for, at sociale medier kan have en positiv effekt på deres brand, kunderelationer og måske endda salg, og derfor har mange af dem bevæget sig ind på de sociale medieplatforme. Virksomheder kan opnå mange positive resultater ved at bruge sociale medier – vel at mærke, hvis de bruger dem strategisk og hele tiden tænker på målgruppens interesser.

Mange fordele at hente på sociale medier

Med et strategisk fokus kan sociale medier bruges som et værktøj til at styrke virksomhedens brand, give en tættere relation til målgruppen, skabe brugerinvolvering og bidrage til at finde nye kunder inden for målgruppen. Her får du en miniguide til, hvad du skal tænke over, inden du opretter din virksomhed på de sociale medier.

Læg en strategi

Det vigtigste er at lægge en strategi, før du opretter din virksomhed på sociale medieplatforme. Du skal vide, hvad du vil opnå med din tilstedeværelse på sociale medier. Er det flere kunder? Mere opmærksomhed omkring et produkt eller en kampagne? Afgræns, og identificer dine mål, og skriv dem ned i et dokument, så du løbende kan evaluere.

Kend din målgruppe

Du skal vide, hvem din målgruppe er, og hvad den interesserer sig for. Kun ved at kende din målgruppe rigtig godt, kan du producere indhold, der fanger og fastholder dens interesse. Når målgruppen føler sig forstået og prioriteret, opstår der automatisk velvilje over for dit brand.

Involver dine brugere

På de sociale medier er dine brugere ikke længere passive tilskuere på sidelinjen. Nu kan de tage til genmæle og kommentere offentligt på alt, hvad din virksomhed foretager sig. Derfor er det en god idé at interagere med dine brugere, besvare deres henvendelser og involvere dem i fx udviklingen af et nyt produkt. På den måde får du både tilfredse kunder og gør det nemt for din virksomhed at opfylde kundernes behov.

Bruger din målgruppe overhovedet sociale medier?

Fish where your fish are! Hvis din målgruppe ikke er aktiv på sociale medier, er der heller ingen grund til, at din virksomhed er til stede der. Sats i stedet på mere traditionelle kommunikationsformer som fx offline kampagner og nyhedsbreve.

Læs mere: Peter Svarre: Den perfekte Storm + Astrid Haug & Anna Ebbesen: Lyt til elefanterne

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 4.5/5 (4 Stemmer i alt)