Vi trængte til at blive sat i stå

Vi trængte til at blive sat i stå. Til at stoppe verden. Et øjeblik. Vi havde for travlt. Var for hurtige. For grådige. Brugte for meget. Nød for lidt. Nu er vi her. Nulstillet. Mindet om. Hvad der gør vores job spændende, hvorfor vi fik børn, blev gift og købte hus med have. Vi gearer ned og får så rigeligt af alt det, der gør livet vigtigt. Og når al travlheden forsvinder, alle muligheder for lige at tage et smut forbi … så er der tilbage at lave ingenting. Bare sidde. Være. Lave stenpandekager. Finde pinde. Kede sig. Læse. Bage. Forsøge. Forsøge at lære alfabetet. Stave. Skrive. Skrive sit navn. Det er dumt. Svært. Flere stenpandekager. Mere ingenting. Flere bøger.

Vi trængte til at blive sat i stå. Renere luft, flere fisk i Venedigs kanaler. Dyrene frem af deres skjul. Give plads til moderjord. Finde ud af, at vi kan. Kan spare. Kan nøjes. Kan passe på hinanden. På miljøet.

Når vi igen går ud, vil verden være forandret. Nye tanker. Ideer. En ydmyghed.

Vi trængte til at blive sat i stå. Et pusterum. Et åndedrag. Et suk.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)

Corona er bare ikke et farligt navn

I de her dage har jeg mange gange spurgt mig selv om, hvorfor folk ikke tager myndighedernes anbefalinger mere alvorligt. Et bud kunne ligge i navngivningen af COVID-19, for havde danskerne siddet og drukket Corona på en fortorvscafé i solen, hvis der var risiko for smitte med pest eller Den kinesiske flagermus-influenza REX?

En gammel vending konstaterer: pest eller kolera, når man spørger: Hvad vil du helst vælge?

Pest eller kolera er hip som hap. Det er lige slemt! Men spørger man folk om, hvad de reelt set helst vil have, svarer de fleste sandsynligvis kolera. Pest er simpelthen noget, man ikke vil udsættes for. Pest! Hør det lige. Peeeeeest!

Pesten! Nej, fy for Søren. Den sorte død.

Kolera lyder knap så slemt, og bare titlen på den nobelprisvindende forfatter Gabriel Garcia Marquez’ roman “Kærlighed i koleraens tid” giver koleraen en eksotisk konnotation – for slet ikke at tale om, at det bliver sat sammen med noget om kærlighed.

Men de færreste ved nok, at kolera er en tarmsygdom, hvor du kan risikere ‘at skide dig selv ihjel’ i løbet af et halvt døgn, fordi bakterien sætter sig på tarmvæggen og får tarmene til at udskille al væske fra kroppen. Man dør simpelthen af væskemangel inden for et døgn.

Heller ikke sexet!

I dag er kolera let at kurere, men i gamle dage var alt håb ude, hvis man først havde fået det.

De fleste ville nok også hellere have den spanske syge end vikingesygen (hvis der var noget, der hed det).

SARS eller Corona?

SARS er også en coronavirus, der opstod i Kina i 2002. Heldigvis muterer den ikke lige så hastigt som almindelig influenza. Alligevel vil de fleste nok hellere have Corona end SARS, hvis man udelukkende kigger på navngivningen af de to. SARS er ligesom pest kort, hårdt og fareindgydende (bare det, at det skrives med versaler), mens Corona leder tankerne hen på noget så skønt som den læskende mexicanske øl (forhåbentlig kold med en skive lime i toppen på en varm sommerdag med latinamerikanske rytmer fra højtaleren, stærk, sund mad og gode venner i solen ved vandet) eller den smukke stol Corona, tegner af Poul M. Volther (måske i kombination med øllen og en bog af Marquez).

Corona lyder bare ikke særligt farligt! Selve navnet er også blidt og faktisk smukt med sit begyndelsesbogstav C og mange vokaler, og os, der var unge i 90’erne, har da også mange gange festet til netop Coronas hit: Rhytm of the night.

Øl, dansk design og 90’er musik: What’s not to love.

Den mere tekniske betegnelse for gruppen af virus, COVID-19, hjælper os heller ikke. Det lyder som en harmløs konference eller sportsbegivenhed, hvor vi hepper på hinanden og drikker fadøl.

Med hjælp fra HIV og malaria

Anden udfordring er, at Corona er blevet formidlet som en influenza-virus, hvilket det jo også er, men influenza lyder bare virkelig ufarligt. Ordet epidemi hjælper os lidt på vej mod håbet om at vække vores forståelse af sygdommens alvor, men de egentlige hjælpere er nok HIV og malaria, som er de to sygdomme, hvis medicin, man henter hjælp fra i kuren mod Corona. Fy for fanden! Hvis Corona bliver set i sammenhæng med HIV eller malaria, så er det sgu nok alvorligt! Det er nemlig sådan, at ord i sætninger smitter hinanden, og hvis et ord som Corona bliver set i sammenhæng med HIV (noget, alle børn af 80’erne blev paniske (paranoide) angste over at få (også selvom vi var 6 og ikke dyrkede sex), forstår vi situationens alvor.

Hvis Corona i stedet havde heddet REX (som betyder konge og er afledt af ordet regere/styre) og var formidlet som den kinesiske flagermus-influenza, der kan slå folk ihjel, kunne det være, at færre sad på café i solskinnet og drak Corona, selvom myndighederne havde bedt dem om at blive hjemme.

 

Kilder: videnskab.dk, Wikipedia

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
mediernes refleksion er sløret

Slører medierne vores billede af os og dem?

Etniske minoriteter i Danmark er fortsat underrepræsenterede i mediebilledet. Og det har konsekvenser. For hvordan kan vi se hinanden, når vi end ikke genkender os selv igennem mediernes slørede linse? Sproget er magtfuldt, og hvis kun få får en stemme, tilsløres både ligheder og forskelle.

 

Det er ikke et nyt fænomen: Fortsat færre etniske minoriteter udtaler sig i danske nyhedsmedier. Og når de kommer til orde, er det ofte i forbindelse med integrationsproblemer, kriminalitet og islam – stofområder, som bidrager til en problematisering af etniske minoriteters inklusion i Danmark. Det konkluderer Center for Nyhedsforskning under Roskilde Universitet på baggrund af undersøgelsen ”Dem vi taler om – etniske minoriteter og køn i danske nyhedsmedier” foretaget i 2017 for foreningen Ansvarlig Presse.

Et produkt af omverden

Når medier og læsere når til konsensus om verdens tilstand, men reelt ikke har fingeren på pulsen, så kan det komme til udtryk i overraskende valgresultater, som vi så ved valget i USA. Det er én ting. Men hvad gør det for dem, vi taler om? Bolette Blaagaard, som er lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet, har et bud.

“Når medierne – flow eller netværkede medier – står for en bestemt fremstilling, understøtter det alle os andre i vores unuancerede syn på den gruppe. Det bliver “OK” at have fordomme, fordi det har “alle” – det vil sige medierne,” forklarer hun.

Og det har en betragtelig indflydelse på, hvordan den gruppe af mennesker, som beskrives – negativt eller positivt – forstår sig selv. Bolette mener, at der er et godt argument for, at identitet skabes løbende igennem menneskers liv; igennem erfaringer og gennem vores møder med andre mennesker.

”Det vil sige, at omverden helt sikkert har indflydelse på vores identitet og fornemmelse af, hvem vi er, og hvad vi betyder. Hvis vi bliver mødt med fordomme om, at vi som kvinder ikke kan køre lastbil, eller at man som børn af migranter ikke kan blive danske, så har det en indflydelse på, hvordan vi ser vores muligheder i livet,” fortæller Bolette Blaagaard.

Aldrig god nok

29-årige Layla Negash, som er født i Danmark af forældre, som i sin tid flygtede fra Etiopien, kender til disse fordomme. Hun oplever mediernes problematiserende vinkling dagligt, når hun for eksempel scroller sig gennem Facebooks nyhedsfeed:

“Jeg støder ofte på artikler vedrørende somaliere, som har haft problemer med opholdstilladelse, familiesammenføring og lignende. Medierne er med til at farve vores syn på verden, og hvis der kom flere positive historier omkring ”afro-danskere”, kunne det være, at det kunne influere den politiske debat, der er omkring udlændinge,” siger Layla Negash. Hun nærmest smager eftertænksomt på sine egne ord.

Selv de positive fortællinger om etniske minoriteter fremstilles ofte i en kritisk ramme, mener hun og fortsætter:

“Omvendt problematiseres det også, at der kommer højtuddannede, arbejdskvalificerede udlændige til København, som ”stjæler” arbejdspladser og studiepladser fra de danske borgere.” Til rækken af eksempler på problematisk fremstilling nævner Layla Negash den offerrolle, etniske minoriteter placeres i.

“Jeg synes jo, det er positivt, når danske jurister forsvarer de udlændinge, som oftest bliver set ned på. Problemet er bare, at de artikler hovedsageligt har en undertone af medlidenhed, så etniske minoriteter fremstilles som uvidende og hjælpeløse. Der er mange ”afro-danskere”, som yder en god indsats i samfundet, mange, der tager en videregående uddannelse – for ikke at tale om de mange, som tager initiativ til at iværksætte organisationer, foreninger samt forretninger,” siger hun.

Layla Negash har selv gennemført en bacheloruddannelse, taget del i det lokale foreningsliv og skriver nu speciale ved siden af de musikalske projekter, som også fylder i hverdagen.

Magten i sproget

Vores forståelse af andre mennesker handler tilsyneladende om mere end reel gøren og laden. Forståelsen ligger i og kommer til udtryk gennem sproget. For 10-15 år siden florerede en debat iblandt de danske mediehuse, som omhandlede, hvordan man burde betegne “de nye danskere”. Her fik betegnelsen “anden etnisk baggrund end dansk” stor opbakning. Men benævnelsen gennemgår til stadighed, både i folkemunde og i medierne, en forvandling, som afslører en os-dem-forståelse, der efter alt at dømme ikke lader sig besejre.

“Ofte bliver betegnelsen forkortet til “anden etnisk baggrund”, og så kommer “end dansk” til at stå usagt hen,” indleder Bolette Blaagaard. Dansk er tilsyneladende en selvfølgelighed, når det gælder etnisk målestok, og behøver således ikke at betegnes. Hun uddyber: “Sprogligt skaber det en os-og-dem-konstruktion, hvor “vi” er det selvfølgelige magtcentrum, og “de” er det andet. Det, som i hvert fald ikke er dansk. Nogle gange bruges ordet “etnisk” sågar alene, hvilket jo er helt absurd, da vi alle har en og ofte flere etniske baggrunde. Problemet er, at danskere med anden etnisk baggrund end dansk er danskere, men sproget bliver ved med at opdele “os” fra “dem”, og “de” kan kun være én ting ad gangen, selvom det ikke er virkeligheden,” siger Bolette Blaagaard.

Sproget, vi bruger om danskere af anden etnisk baggrund end dansk, skaber således en begrænset forståelse af andres og af vores (fælles) identitet – for slet ikke at nævne identitet i sig selv.

”Identitet bliver hængt op på en etnisk baggrund (måske endda forsimplet til at handle om biologi!), en religion eller et køn frem for at blive forstået som noget dynamisk og kulturelt konstrueret,” uddyber Bolette Blaagaard.

Mangfoldighed efter forgodtbefindende

Den forsimplede fremstilling af mennesker og identitet – vores omverden generelt – er ej heller et nyt fænomen. Vi har brug for at kategorisere og inddele for at overskue verden. Men maskerne i det generaliserende og forsimplende net synes at strammes og lempes efter de magtfuldes forgodtbefindende. Dét eksemplificerer Bolette Blaagaard:

“Jeg tænker ikke, at mænd har haft et problem, før #metoo-bevægelsen fik fart på,” siger hun.

“På grund af den var der pludselig ikke grænser for, hvor mange #ikkeallemænd der havde problemer med en unuanceret gruppeidentitet. Her er det interessant at bemærke, at de danske medier var hurtige til at løbe med på mændenes vinkel. Men deres gruppeidentitet er stærkt repræsenteret i medieverden, og derfor fik de mulighed for at fortælle deres side af historien og nedbryde, hvad de mente var en anklage mod et unuanceret mandebillede.

Den samme magt har danskere med anden etnisk baggrund end dansk sjældent,” uddyber hun. Men hvis medierne har magten til at reformere det unuancerede billede af virkeligheden – pudse linsen, om man vil – hvorfor sker det så ikke, kunne man spørge.

“Det er klart, at når de samme kilder står parat til at fylde æteren og avissiderne hver søndag eftermiddag, og man som journalist har opdyrket et godt kildeforhold til enkelte individer, så er det lettest at gå til den kilde hver gang. Journalister er jo også under tidspres og pres fra internettets konstante rul, så der er mange gode grunde til at tage den nemme løsning. Men det skaber et ekkokammer – for nu at bruge et lidt fortærsket ord – som forstærker en bestemt og u-udfordret fremstilling af verden,” forklarer Bolette Blaagaard.

Den ansvarlige læser?

Netavisen Zetland har netop slået sig på at sætte tempoet ned og vise verden i alle dens afskygninger og farver og ikke lade journalistikken udvande af “internettets konstante rul”. Men selv de indrømmer, at de nogle gange kan lukke sig lidt om sig selv. At det er svært at efterleve egne forskrifter: at sikre mangfoldige stemmer i artiklerne. Ifølge Bolette Blaagaard er det netop en af journalisternes fornemmeste opgaver at inddrage et bredere udvalg af kilder og gøre den ekstra indsats, det kræver at finde en kvalificeret kilde, som også tilhører en etnisk, kønslig, seksuel eller anden minoritet. Men fritager det så os læsere for al form for ansvar, når vi forsøger at orientere os i virkeligheden, kunne man spørge.

“Jeg ved ikke, om det er læsernes ansvar at være opmærksomme på de faldgruber, journalister står overfor i deres arbejde. Det tror jeg ville være at kræve for meget af sine læsere: at læse mellem linjerne og forstå journalisternes bevæggrunde for kildeudvælgelse og vinkelvalg,” forklarer Bolette Blaagaard.

Alligevel har hun et råd, som måske kan hjælpe os med at gøre silhuetterne i medierne en anelse mere genkendelige:

“At læse bredt er vel altid en god taktik som læser, hvis man ikke vil manipuleres til at tænke smalt om andre og sig selv. I forbindelse med historier, som omhandler minoriteter, skal vi alle som læsere og som journalister holde os for øje, at vi mennesker er forskellige, og at forskellene internt i en gruppe ofte er større end forskellene mellem grupper,” lyder rådet.

Lad os tage imod det og pudse egne linser.

 

// Artikler bragt på a1.dk afspejler ikke nødvendigvis a1’s synspunkt.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (2 Stemmer i alt)
En ordblind fisker ved skiltet "Fiskeri forbudt".

Ordblinde springer ud i en verden af ord

Er man ordblind, når man fisker?
Ja! Som ordblind har man svært ved at læse og stave, uanset hvad man foretager sig.
Spørgsmålet er, om ordblindhed er et problem, når man fisker?

Hmmmm … Det er det vel næppe, tænker du måske.

Men hvad nu, hvis man fisker ved et skilt, hvor der står “Fiskeri forbudt”?

 

Vores verden er fuld af ord. Ord, som skal læses og forstås, så vi kan navigere i det moderne samfund. For ordblinde har det store konsekvenser både fagligt og menneskeligt. Uge 40 var International Ordblindeuge, og i den anledning spurgte vi en ordblindekoordinator, hvad det egentlig indebærer at være ung eller voksen ordblind i 2018, og hvilke redskaber der findes for at gøre hverdagen lettere for en ordblind.

VUC, Voksenuddannelsescenter Holstebro underviser unge og voksne ordblinde. Det handler om hjælpemidler, sprogtræning, erkendelse og fællesskab – og om at klare sig på lige fod med andre. Skolens budskab er, at ordblindhed ikke må stå i vejen for den enkeltes drøm om uddannelse.

De heler som mennesker

De fleste ordblinde har en bagage af dårlige minder som følge af deres ordblindhed. Mange har faktisk meget dårlige minder og har prøvet at undgå alt, der handler om at læse og skrive. Det er en naturlig reaktion på noget, man ikke er så god til, fortæller ordblindekoordinator Martin Rasmussen.
”Når eleverne kommer hos os, starter vi derfor altid med, at den ordblinde må erkende, at det er sådan, det er. Det er meget hårdt. Her kan selv en stor smed godt fælde en tåre,” siger han.
Handicappet er usynligt, så det handler om, at eleven selv må tage ansvar. For når den enkelte forstår, at han eller hun er nøglen, så sker der noget.
”Dog kan det også være vanskeligt at erkende, at man har brug for tekniske hjælpemidler, men vi taler meget om, at det svarer til at have briller. Vi kompenserer for noget, den enkelte ikke kan, som giver adgang til uddannelser,” fortæller Martin Rasmussen.
Det gør underværker, når eleverne møder andre i samme båd. De lærer at sige: ”Jeg er ordblind.” De slapper af og deler erfaringer som for eksempel: ”Min lærer sagde, jeg var dum, og at jeg ikke blev til noget. Nu er jeg ingeniør.” Der bliver også lavet sjov med nogle af de episoder, de har oplevet.
”Man kan sige, at de heler som mennesker,” siger koordinatoren, der har arbejdet med feltet i 12 år.

At springe ud som ordblind

Helene Knudsen er 31 år. Hun har modtaget en ordblindeundervisning, som hun synes har forandret hendes liv. Hun har fået masser af sproglige kompetencer, og nu anerkender hun sig selv som ordblind.
”Før gik meget af min tid med at dække over, at jeg var ordblind, fordi jeg skammede mig over det. Sådan har jeg det slet ikke mere. Jeg tror, jeg har det ligesom en homoseksuel, der er sprunget ud. Det er en stor lettelse at kunne sige: ’Jeg er ordblind, og det er ok’,” fortæller hun.

De faglige kundskaber

Eleverne har vanskeligheder med at læse, stave og skrive i varieret grad. Alle får træning i disse discipliner. Det er vigtigt at få de bedst mulige færdigheder. De kommer på små hold med seks personer. På Via University College i den vestjyske by Nørre Nissum er det muligt at tage en HF over tre år. Så har man lidt længere tid til fagene. Nogle elever kommer langt med den boglige træning, hvilket er fantastisk. Andre kan være så hårdt ramte, at de tekniske hjælpemidler fylder mere.
”Problemet med ordblindhed er, at det at læse kræver så meget af ens mentale energi, at man ikke forstår, hvad det er, man læser. Der sker en affotografering af ordene, som er meget krævende,” forklarer Martin Rasmussen.

De teknologiske hjælpemidler

Teknologien har gjort det lettere at være ordblind. Det er et positivt faktum.
”Nu kan ordblinde udføre de samme opgaver som andre, men ad andre veje. Vi gør et stort arbejde ud af at kombinere den enkelte elev med de helt rigtige hjælpemidler. Eleverne bliver uddannelsesparate og klarer nye opgaver,” siger Martin Rasmussen.
Han fortæller, at en tidligere elev for eksempel skal starte på et tysk universitet, og en dagplejemor har fået et tillidshverv.
Hjælpemidlerne er gode apps og programmer på computer og mobiltelefon, der støtter det at læse, skrive og tale. Et eksempel er CD-ord, som kommer med forslag til stavemåder under skrivningen. Det er en stor hjælp. Der findes også talegengivelsesprogrammer, der skriver tale om til tekst. Det vil sige, at eleven indtaler sin opgave med ord, hvorefter programmet laver talen om til tekst. Denne tekst er så den opgave, eleven afleverer til sin underviser.

Man kan lære at læse med ørerne

Når det gælder læsning, bliver alle tekster på VUC scannet ind i et program, der laver teksten om til tale, så eleven kan høre teksten læst op. Der kan også gives oplæsning ved søgning på internettet. Herudover findes ordbøger og oversættelse til og fra andre sprog. Man lærer at læse med ørerne, forklarer koordinatoren, som roser de teknologiske hjælpemidler. Men han tilføjer:
”Vi må ikke forherlige dem og sige, at nu kan de ordblinde klare sig selv. Det vil være at svigte. Almindelig sprogtræning og sprogforståelse er meget vigtigt. Det er rart at kunne læse noget.”

Den tidligere elev Helene Knudsen giver udtryk for, at hun fik tid og ro til at lære. Hun tog de skridt, hun blev guidet til.
”Det er fantastisk. Jeg kan det, jeg skal. Jeg er ikke begrænset af min ordblindhed mere,” siger hun.

Samfundets rolle

Vi kan alle gøre noget for at støtte personer som Helene og andre, der er ordblinde. Det kan vi gøre ved at tage godt imod dem, når de kommer på uddannelsesstederne og på arbejdspladserne med deres hjælpemidler.
”Det skal vi allesammen gøre på en positiv og naturlig måde,” slutter Martin Rasmussen.

 

Definition af ordblindhed
Ordblindhed, dysleksi, er defineret ved markante vanskeligheder ved at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særligt svært ved ord, de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, fx ’kulde’ læst som ’kunne’, og ’dig’ skrevet ’din’.

 

Her kan du læse mere om ordblindhed og dysleksi:

Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark: https://www.ordblindeforeningen.dk/

Hjælp Til Ordblindhed (HTO)/Socialstyrelsen: http://www.hto.nu/

Jespers blog – Et liv som ordblind: https://etlivsomordblind.dk/

 

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (3 Stemmer i alt)
Kram bamsen er a1 kommunikations skabelon til mere salg på nettet

Hvad er en god tekst?

Alle tekster er på mission. De farer rundt på nettet, står presset sammen i bøger eller ligger og daser i en avis på spisebordet ved siden af morgenkaffen. De har noget på hjerte, de gerne vil sælge: en holdning, en information, en forfatter, en historie eller et produkt.
En oplevelse af en tekst er subjektiv. Vi ser det dagligt i anmeldelser. Til trods for at anmeldere kan have samme uddannelse, kan de være dybt uenige om, hvornår noget er godt eller dårligt. Vi ser det med musik, film, romaner, digte, koncerter, kunst, udstillinger osv. Så selvfølgelig er det også sådan med tekster. Det handler om at ændre noget hos dem, vi gerne vil ramme – og det kan en god tekst.

Kommunikationssituationen

I en kommunikationssituation er der altid et budskab, en afsender og en modtager. Budskabet er det, afsenderen gerne vil fortælle modtageren. Det kan være alt fra ”køb bananer” til ”børnehaver giver børn stress” – altså alt fra salg af konkrete produkter til salg af information. En kommunikation er enten envejs eller tovejs. Hvis en afsender sender et budskab ud, som ingen opfatter, fordi de hverken forstår eller læser teksten, kan man slet ikke kalde det en kommunikationssituation.

En envejskommunikation er, når afsenderen sender et budskab ud, modtageren læser, men ikke reagerer på. Sådan var journalistikken i dens første mange leveår. Magtfulde journalister skrev spalte op og spalte ned, men modtagernes eneste mulighed var at læse. De kunne ikke kontakte afsenderen med deres holdning til budskabet.

Kend din modtager

En kommunikation skal selvfølgelig helst være tovejs og afføde en reaktion fra modtageren. Det betyder dog ikke, at reaktionen altid er den, afsenderen ønsker.

Kommunikationen kan simpelthen mislykkes, så reaktionen er stik modsat af, hvad afsenderen har planlagt. Måske blev budskabet formidlet på en forkert måde – som i det gode eksempel med Carlsberg, der til det afrikanske marked satte to elefanter på etiketten af elefantøllen, men ikke havde undersøgt, at to elefanter i Afrika betyder uheld og ufrugtbarhed. Øllen solgte selvfølgelig ikke – indtil de lavede etiketten om og kom tre elefanter på. Eller KiMs, der i 1960’erne smed en hane på chipsposerne og sendte dem til Storbritannien under navnet Cock Nuts … De blev heller ikke en succes.

En god tekst tager altid hensyn til den kommunikationssituation, den indgår i. Det betyder, at den er skrevet, så afsenderen fremstår troværdig og sælger budskabet så godt, at modtageren sender et nyt budskab tilbage, som fx kan være: ”ja, tak, jeg vil gerne købe dine bananer” eller ”jeg køber din kritik af børnehaver, men mener noget andet”.

En god webtekst

En god webtekst skal kunne det samme som en god tekst – og lidt mere. Den skal nemlig være skrevet, så den også er synlig og sælgende i søgemaskinerne og øger chancerne for gode placeringer.
Der er omkring 6.586.013.574 søgninger om dagen på nettet i 2018, og ofte er søgemaskinerne bindeleddet imellem dig og din modtager. Hvis kommunikationen lykkes, ændrer modtageren adfærd ved fx at købe et par sko. Men det kræver, at afsenderen kommer frem i søgeresultaterne og får kommunikeret sig selv og sit budskab ud på netop sådan en måde, at modtageren vil handle.

Konvertering = adfærd

På nettet hedder det konvertering, når modtagerne ændrer adfærd og gør det, du gerne vil have dem til. I en webshop er konvertering typisk lig med et salg, men en konvertering kan også være, at modtageren liker din side, tilmelder sig dit nyhedsbrev, sender en forespørgsel til din kontaktmail, deler dit indlæg, kommenterer i dit forum m.v. Du skal som sagt have modtagerne til at handle på din kommunikation og få dem til at gøre det, du har som mål.

Har du 100 besøgende, og ændrer 1 af de 100 adfærd, har din side en konverteringsrate på 1 %. Mange webshops har en konverteringsrate på 2 %, mens nogle onlineblomsterbutikker er helt oppe på 30-40 %. Det er brugerne/modtagerne, der er hele fundamentet for din forretning – og dermed din kommunikation. Hvis de ikke køber dine budskaber, har du ingen eksistensberettigelse.

Brugerne sætter dagsordenen

Netop derfor har man de sidste 15-20 år talt meget om brugercentrering, for der er ikke meget salg i at stille Hr. Schwann bag disken og tro, afsenderen er verdens navle. Faktisk er brugerne så meget i centrum i dag, at nogle af de mest succesfulde virksomheder som boligudlejningsportalen Airbnb er skabt på en deleøkonomisk platform, hvor brugerne handler med hinanden. Vi behøver ikke hotelværelser, minibarer eller roomservice. Sæt brugerne i kontakt, og de klarer arbejdet selv (og alle de faste omkostninger …).

Spørg dine modtagere (og lyt, når de svarer)

Stort set alle apps og onlinetjenester som datingsider, webshops og udbringning handler også om at gøre det nemt for den enkelte – at tilfredsstille netop modtagerens behov. Så det skal dine tekster også. De skal tilfredsstille dine læseres behov. Og de skal inddrage dine læsere. Der ser vi fx med den tyske avis Braunschweiger Zeitung, der pga. dalende omsætningstal satte gang i projektet Bürgerzeitung, hvor avisen i udpræget grad lytter til den enkelte læser. Fx bad de læserne om at formulere spørgsmål og gennemføre interviews, mens en journalist hjalp med at omsætte interviewet til en artikel. For som chefredaktør Armin Maus sagde: ”Vi lærer af vores læsere, vi bruger dem som eksperter.

Kram bamsen

Når du arbejder med kommunikation på nettet, så tænk på en BAMSE:

Budskab: Det, du gerne vil kommunikere.

Afsender: Dig, din virksomhed eller din arbejdsplads.

Modtagere: Dem, din kommunikation er rettet mod, og som er hele eksistensgrundlaget for dit salg.

SEO: Hvordan du optimerer dine tekster, så søgemaskinerne læser med, for de er bindeleddet imellem dig og din modtager.

Elsk: Passion for det, du skriver om – så er det lettere at sælge.

Krammer du bamsen, sælger du mere.

Du kan læse mere om Bamsen i bogen “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”. Og du kan læse mere om Afsender, Modtager og Budskab her under Sprogviden.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Foto af bogen "Tekst og trafik - vejen til mere salg på nettet"

Bog om SEO, tekstforfatning og onlinekommunikation

Bogen hedder ”Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet” og er en teoriguide på 165 sider, der på en sjov, pædagogisk måde forklarer, hvordan du skriver tekster, der rangerer højt i Google og sælger budskabet, så det bliver købt af læseren. Det er den første bog, der kombinerer klassisk kommunikation med onlineelementerne SEO og WordPress. Bogen er bygget op efter Christiane Bjørn Weiles BAMSE-model, som står for Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske det, du skriver om. Herudover guider den dig til, hvordan du bygger en side overskueligt op i forhold til søgeord og menu; hvordan du lægger tekster op i WordPress, og hvordan du kommer i gang med at skrive.

Er din nysgerrighed vækket, kan du se vores lille film om netop bogen, og få 5 uundværlige fifs til gode tekster på nettet.

Filmmand: Hervard Olander Merved
Speak: Kenny Jensen
Speak: Ida Maria Schouw

Du kan købe bogen her: “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)
rød cirkel med a1 i hvid. a1kommunikations logo

Hvorfor hedder vi A1?

I 2008 var det god SEO at hedde ens kernekompetence/nøgleord i firmanavnet og domænet. Og vi ville hedde noget med korrektur, for det ville vi gerne findes på på nettet. Men problemet var, at korrektur er et ret usexet ord. Det er på linje med stenograf, bogholder, ringbind, bibliotekar, postkontor, advokat. TØRT! Så hvad lægger man lige op ad et ord, der er så tørt? ”De friske korrekturlæsere”? Nej. Man finder noget, der er næsten lige så tørt såsom ens efternavn og accepterer, at det måske er meget godt, det hedder noget seriøst ligesom revisionshusene. Vores efternavne ville dog bare komplicere sagen yderligere. Det ville kræve en længere staveseance, hver gang vi sagde navnet, og vi ville egentlig gerne hedde noget, som så flot ud grafisk og kunne fungere som paraply-navn. Og så begyndte vi at tale om tal og kom først på A4 (som lød lidt arkitektagtigt) og pludselig A1. Og ja, det lød sgu godt: A1korrektur. A er det første bogstav i alfabetet og 1 det første tal – så det ville måske give os en yderligere SEO-fordel og vise, at vi var de første, de bedste. Og havde format – det største format (papir): A1.

Korrektur blev hurtigt for snævert. Vi skriver jo også webtekster, artikler og redigerer, men hvad skulle vi så hedde. A1tekst? A1koncept? Pludselig var A1 blevet den usexede dreng i klassen, og alligevel holdt jeg af det. Og nu er det så altså: a1kommunikation.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Foto af en bogstak med bl.a. Nudansk Ordbog

Hvordan fik Amager øgenavnet Lorteøen?

Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation

Mange har hørt eller brugt udtrykket Lorteøen i en kort vending om Amager, men ganske få ved, hvor udtrykket egentlig stammer fra. a1kommunikation har sat sig i det sproghistoriske hjørne og giver her baggrunden for det negativt ladede adjektiv, der har klæbet sig til hovedstadsøen i mere end ét århundrede.

Amager har udviklet sig over tid og bliver i dag ofte forbundet med stærke brands som DR’s hovedsæde, Otte-tallet af BIG, Den Blå Planet og Kastrup Søbad, men også den kilometerlange kunstige strandø, rekreative naturområder og ikke mindst Københavns Lufthavn, der er Danmarks største.

Derfor kan det være svært at vide præcis hvorfor, når nogen sætter prædikatet lorteøen på Amager.

Amager i et historisk perspektiv

Udtrykket lorteøen stammer tilbage til 1898, da man oprettede en rensestation på Amager til Københavns latrinspande. Herefter kørte hestevogne rundt i Københavns gader og samlede de fyldte latrinspande – med endestation på Amager. Deraf opstår udtrykket lorteøen, som har hængt fast hos de unge generationer frem til den dag i dag.

På midten af Amager blev der igennem 1900-tallet oprettet en del industrifabrikker eksempelvis en syrefabrik, en glasuldsfabrik og et glasværk, og fælles for dem alle var hårde arbejdsvilkår, som efterfølgende dannede grundlag for de følgende arbejdsgenerationer.

Metroen, BIG og Havhuset

Men meget har ændret sig i løbet af et århundrede, og de sidste årtier er det gået stærkt. I 90’erne og 00’erne fik amagerkanerne metrostationen, og villaerne steg i pris.

Arkitektonisk har BIG sat sig i front med sine to bygninger, Otte-tallet og en kommende skibakke på forbrændingsanlægget, mens Havhuset på 12 etager med 52 lejligheder, der står klar til indflytning i 2016, måske giver en forsmag på nye og anderledes højtragende byggeprojekter.

Diskursen har altid været brugt

Den øgenavnsfikserede diskurs har altid været brugt til at sætte grupperinger i kontekst gennem geografisk bosted. Foruden lorteøen kender vi alle sammen ’Det mørke Jylland’, Whiskybæltet og Stenbroen, så selv om amagerkanerne spår Amager til at være det nye Manhattan, kommer den negative diskurs nok aldrig helt til at forsvinde.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 4.4/5 (11 Stemmer i alt)
Forsiden af bogen "Det bevidste brev" af Anne Katrine Lund

”Hellere breve end sms,” siger de unge

Måske tænker du, at brevet er på vej væk, fordi du kun modtager kedelige opgørelser fra Betalingsservice, men faktisk lever brevet i allerbedste velgående – især hvis du spørger de unge, fortalte ph.d. og forfatter Anne Katrine Lund, da a1kommunikation for nylig var til uddeling af sprogprisen.dk 2014.

Anne Katrine Lund startede sit oplæg med at fortælle, at hun troede, brevet var en uddøende race, da hun i sin tid skulle forske i brevet som kommunikationsform og tog initiativ til et møde med PostDanmark. MEN til hendes store overraskelse opdagede hun, at brevet faktisk lever. Og selv om antallet af breve er faldet betydeligt, efter den digitale kommunikation er kommet på banen, har det i den grad stadig berettigelse. Faktisk foretrækker flere at få brev, og mange af os bliver utroligt glade, når der endelig ligger et håndskrevet brev i postkassen.

Mere seriøs kommunikation

Undervejs i Anne Katrine Lunds oplæg tænkte jeg flere gange, at der måske ikke er noget nyt i, at vores præ-internetgeneration bliver bløde om hjerterne og nostalgiske, når vi ser den lille firkantede sag i postkassen, men faktisk viser det sig, at også unge fra internetgenerationen holder af brevet og tager det mere seriøst som kommunikationsform end kommunikation på sociale medier og mobilen.

Hellere breve end sms

Anne Katrine Lund fortalte om Danske Bank, der havde afholdt et arrangement i banken for de unge. Der var snacks og rapmusik i forsøget på at hive de unge derned. Danske Bank havde sendt sms’er og reklameret på de sociale medier, men ingen dukkede op. Så forsøgte de sig med brevet … og så kom de unge!
Det viste sig, at de unge mente, det var et mere seriøst arrangement, hvor de faktisk var blevet inviteret, end da kommunikationen foregik elektronisk, og derfor hev brevet dem derned.

Et brev, en skildpadde

Så måske er den skriftlige papirkommunikation et nødvendigt supplement til den digitale kommunikation og slet ikke en uddøende race, men nærmere en skildpadde, der formår at eksistere og udvikle sig – om end det går lidt langsomt – hele vejen fra Mesozoikum, hvor dinosaurerne levede, til i dag og langt ud i fremtiden.

Læs Anne Katrine Lunds bog ”Det bevidste brev”, og få inspiration til god brevkommunikation og indblik i, hvad brevet stadig er bedst til.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)
Foto af et papir, hvor der står Dig?

Det er dig, der bestemmer!

Du ved det måske allerede, men faktisk er det dig, der bestemmer, hvordan vores sprog ser ud. Du er med til at bestemme, hvilke ord vi bruger, og hvordan de staves.

Når Sprognævnet optager nye ord i Retskrivningsordbogen, er det nemlig ikke bare noget, de sådan beslutter. De følger vores danske sprog nøje og optager de ord, vi bruger, og sådan som vi staver dem, samtidig med at de lader de ord udgå, vi ikke bruger længere.

Majonæse eller mayonnaise?

Med den populære lille, linde dreng i klassen, mayonnaise, forholdt det sig sådan. At sprognævnet slet ikke dikterede, hvad vi skulle, men gav os et valg, der var bestemt ud fra den brede danske befolkning. Og dog. Det var et ord, der tiltrak ustyrlig meget opmærksomhed, for stavede man det på den traditionelle franske måde eller på den grimme danske, majonæse? Sprognævnet havde godkendt den grimme danske, for det var sådan, danskerne stavede det, og sproget er jo en kommunikationsform, så selvfølgelig skulle det være så let som muligt og et udtryk for den brede danske befolkning.

Jamen, mayonnaise kommer fra Spanien!

Men den gik ikke. Med den nye Retskrivningsordbog i 2012 udgik den danske stavemåde efter mange års debat. Danskerne ville simpelt hen ikke tolerere den. Og nu er det kun korrekt at stave mayonnaise på den oprindelige franske måde, der kommer af mahonnais, fordi den lækre, lille dip kom fra byen Mahon på den spanske ø Menorca – inden franskmændene altså tog dippen ind i det klassiske franske køkken og gav den et navn.

Du bestemmer

Vil du være med til at bestemme, hvordan vores sprog skal se ud, kan du via dette link tippe sprognævnet, hvis du støder på ord, du mener, skal optages i det danske sprog.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (3 Stemmer i alt)