Kender du din målgruppe?

At kende sin målgruppe og vide, hvad der tænder dem, er noget af det vigtigste for en god tekstforfatter, for hvis du ikke ved, hvem du skriver til, kan du ikke ramme dem med din kommunikation. 

Modtageren er det tredje begreb i BAMSE-modellen (som står for Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske det, du skriver om). Inden du går i gang med at skrive, skal du vide, hvem du skriver til. Du skal altså kende din modtager. Og der er forskel på, om du skriver til en kvinde på 65 eller en mand på 30. Sproget skal selvfølgelig være rettet mod dem, der skal læse dine ord, og budskabet skal foldes ud, så det er let for dine læsere at afkode det. Du skal være opmærksom på, at det på nettet er alt for nemt at klikke sig videre, hvis man ikke lige finder det, man er på jagt efter, og ofte er læserne ikke kommet ind på din side via hovedsiden, fordi de er interesseret i at læse om alt det, du kan og gør, men har fundet dig tilfældigt gennem søgemaskinerne.

Nettet er altså på mange måder et hårdt og utaknemmeligt medie, og du skal huske, at brugerne på nettet sandsynligvis:

  • altid har travlt,
  • er utålmodige,
  • skimmer de fleste tekster for så hurtigt som muligt at finde ud af, om de kan give dem det, de søger,
  • kun er interesseret i egne behov og opfyldelsen af dem,
  • læser så lidt som muligt og
  • er væk, før du opdager, de var der.

Du skal respektere den korte og meget målrettede tid, din læser bruger på din side. Og det er derfor vigtigt, du ved, præcis hvem du skriver til.

Målgruppe

En målgruppe er dem, du gerne vil ramme, og altså dem, du retter din markedsføring og kommunikation imod. Men det er også den gruppe mennesker, hvis adfærd, holdning eller viden du ønsker at ændre for at nå dit eget mål, jf. figuren nedenfor:

Kommunikationsmodel

 

Du kan sagtens have flere målgrupper, men det er vigtigt, du bruger lidt tanketid på at finde frem til, hvem de er, deler dem op i grupper og skriver karakteristika for hver gruppe. En målgruppe kunne fx være: mænd i alderen 30 med interesse for biler og elektronik, meget prisbevidste, køber hellere tøj i Bilka end Birger Christensen.

Modtagerne er altså noget andet end målgruppen, for du kan godt ramme nogle andre end dem, du har sat dig for at ramme.

Som jeg før har været inde på, har Google et værktøj, der hedder Google Analytics, hvor du kan se, hvem der besøger din hjemmeside, og hvad dine besøgendes køn, alder og interesser er. Især hvis du bruger appen til Google Analytics, får du en brugervenlig oversigt.

Det er yderst interessant at se, om dem, der faktisk besøger din side, også er dem, du har planlagt at nå. Måske er du gået efter kvinder i alderen 30-50, men finder ud af, at de besøgende hovedsageligt er mænd i alderen 20-40.

Er din kommunikation vellykket, bliver din(e) målgruppe(r) dine modtagere.

Research på målgruppen

Steve Jobs sagde på sin vanlige fremme i skoene-facon, at fokusgrupper er unødvendige. ”Vi behøver ikke brugerne til at fortælle os, hvad de har brug for, vi skaber et produkt, de ikke kan sige nej til.”

Havde jeg spurgt folket, hvad de ønskede sig,
havde ingen svaret en bil.
De havde svaret en hurtigere hest.
– Henry Ford, grundlægger af Ford Motor Company

Både Steve Jobs og Henry Ford kunne tydeligvis tillade sig at være så arrogante, men vi er mange, der får mere ud af at vælge ydmyghedens vej og researche lidt på vores målgruppe og dens behov. Når det er sagt, er der ingen grund til at gøre det mere indviklet, end det behøver at være. Måske har din forretning allerede nogle år på bagen, og du ved, hvem dine kunder er, eller du kan læne dig op ad andres kommunikation til dine målgrupper. Sælger du fx produkter, der er henvendt til kvinder i alderen 30-50, er det en god idé at købe magasinerne Woman, Alt for Damerne og Eurowoman og blive inspireret af, hvordan de formidler. Du kan også se tv og film, der interesserer din målgruppe. Simpelt hen samle inspiration fra andre medier. Heldigvis har nettet også gjort det temmelig overskueligt at researche, så klik lidt rundt, og kig på andre hjemmesider, der henvender sig til den samme målgruppe. Hvilke farver bruger de, hvor meget tekst har de liggende, hvad er deres vigtigste budskab, i hvilken tone formidler de budskabet (venskabelig, informerende, højtragende etc.)?

Når det er sagt, kan fokusgrupper, hvor du samler en gruppe af mennesker, der matcher din målgruppe og deres behov, være meget nødvendige, hvis dine målgrupper fx ikke ligner dig selv eller har de samme behov som dig. En fokusgruppe kan være mennesker fra dit perifere netværk. Det behøver ikke være en omkostningstung og besværlig affære at samle en fokusgruppe. Du kan også lave spørgeskemaundersøgelser (surveys), som du sender ud pr. mail, fx via SurveyMonkey, som er nemt at bruge, eller du kan købe dig til data om din målgruppe, fx via Geomatic.

Fokusgrupper/uddybende kundedata kan være nødvendige, men du kan ofte nøjes med at researche på din målgruppe på nettet. Det vigtige er, at du sætter dig ind i dine modtageres behov og ønsker.

En styrke at fokusere

De fleste vil gerne ramme alle og sælge så meget som muligt, men hvis du forsøger at ramme alle, rammer du ingen. Det er umuligt at tilrettelægge en god kommunikation mod alle på én gang. Det kan virke som en svaghed at begrænse sig, men det at fokusere er faktisk en styrke. Min erfaring siger mig, at de fleste har en god fornemmelse af, hvem deres målgruppe er, når de bliver bedt om at definere den; de har bare ikke tænkt over, at det er vigtigt at danne sig et præcist billede af, hvordan målgruppen ser ud, så man kan skrive til den.

Fokusér din kommunikation mod din målgruppe. Du skal ikke forsøge at ramme alle.

Den allervigtigste model i klassisk kommunikation. Den viser, at en kommunikationssituation altid består af en afsender, en modtager og et budskab. De tre begreber kan ikke eksistere hver for sig, hvis kommunikationen skal lykkes. Hos a1kommunikation hjælper vi også gerne med kommunikationsrådgivning og/eller skriver jeres tekster, så I er sikre på at ramme jeres målgruppe lige i hjertet. ❤️

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
De tre retoriske musketerer, etos, logos og patos

Er du en troværdig afsender?

Er I utroværdige i jeres tekster, sælger I ikke. Og har I ikke argumenterne i orden, kan I ikke overbevise jeres læsere om, at de skal købe netop jeres produkter. I skal også vide, hvad der gør jer unikke i forhold til jeres konkurrenter.
I er lige så vigtige som budskabet og modtageren.

Prøv at svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad beskriver din virksomhed bedst? Fx service, grundighed, faglighed, humor, ekspertise, passion, kvalitet, købmandskab. (De fleste vil gerne kunne det hele, men man opnår de bedste resultater ved at fokusere. Et eksempel er virksomheden L’EASY, der fokuserer på den gode service gennem deres reklamefigur Peter).
  • Hvad adskiller dig fra dine konkurrenter? Fx billigere, større volumen, mere erfaring, større udvalg, bedre service, hurtigere levering.
  • Hvilke følelser skal modtagerne sidde tilbage med, når de har været inde på din hjemmeside? Fx føle sig trygge, vejledt, underholdt, glade, informeret, tillidsvækket, shoppelystne. (Mange glemmer at tænke over det, men modtagerens følelser er jo faktisk de vigtigste).

Vær ærlig, og skriv tingene, som de er. Ikke, som du ønsker, de skal være. En del af det at skrive en god hjemmesidetekst er at blive klogere på sig selv og sin virksomhed, og en god tekst er ikke bare smukke ord; den er et godt indhold.

Brug tid på at tænke over, hvad der adskiller din virksomhed fra andre, og hvad du gerne vil have modtageren til at føle/gøre.

 

Hvad gør dine produkter unikke?

De ord, der beskriver din virksomhed bedst, og det, der adskiller dig fra dine konkurrenter, er også det, man kalder USP’er – Unique Selling Propositions. Altså sælgende ord, der kort og præcist beskriver, hvad der gør din service og/eller dine produkter unikke.

 

“Hvis du ikke kan forklare det enkelt,

har du ikke forstået det godt nok.”

– Albert Einstein

 

I a1kommunikation, er vores to kerneprodukter korrektur og tekstforfatning (hjemmesidetekster), og mine USP’er for de to produkter er:

Det kan måske lyde som floskler, men de er bestemt underbygget. Jeg har sørget for, at kunder altid får op til fem sider retur samme dag (hurtig levering), har prissat mine produkter, så vi ligger midt i markedet (konkurrencedygtige priser), og har kun cand.mag.er tilknyttet for at være sikker på, at de har en grundlæggende sproglig forståelse og uddannelse, hvilket er vigtigt for korrektur.

Hvad tekster til nettet angår, har jeg på KUA uddannet mig til at skrive tekster til netop nettet, gjort det i 10 år og løbende samlet erfaring, så jeg er kommet frem til ovenstående tre USP’er.

Du kan også formulere et USP for hele virksomheden og ikke kun dine produkter. Nogle virksomheder er faktisk endt med at bruge deres virksomheds USP som slogan – som biludlejningsfirmaet AVIS’ USP: ”We’re number two. We try harder.” På det tidspunkt var AVIS det næststørste udlejningsfirma i verden efter Hertz, men var i økonomiske vanskeligheder og havde brug for et nyt image. De hyrede et stort kommunikationsbureau, der kom op med ”We try harder”-kampagnen. Kampagnen gav AVIS en markedsandel på 35 % modsat de tidligere 11 % på kun fire år. FedEx havde også succes med at bruge sit USP som slogan, da de skrev: ”When it absolutely, positively has to be there overnight.” Efterfølgende ændrede de det til: ”The World on Time”. Sidstnævnte indeholder dog ikke noget USP, hvilket på sin vis gør det mindre sælgende.

 

“Man kan ikke holde et

godt USP nede.”

– Wally Olins, brandguru

 

Brug også tid på at finde frem til USP’er for dine produkter og/eller hele din virksomhed.

 

Hvis din virksomhed var en følelse

Et ESP er en Emotional Selling Proposition og fortæller om den følelse, der er koblet til virksomhedens brand. En følelse, der afspejler nogle værdier, som modtageren kan se sig selv og sin livsstil i. Fx når Volvo kommunikerer sikkerhed, TRYG tryghed, Bang & Olufsen design og NIKE vindermentalitet. Ved at forbinde sit produkt eller hele virksomhedens brand med en følelse eller værdi gør man det svært for konkurrenterne at komme ind og sikre sig en markedsandel på netop dette område. Hvor mange bilproducenter kan fx konkurrere mod Volvos tryghed? Ikke at andre biler ikke kan være trygge, men “hvis man vil have den tryggeste, må det blive en Volvo”, er der sikkert mange, der tænker. Volvo og tryghed er synonymt med hinanden.

 

Kan du koble en følelse på din virksomhed/dit produkt, står du stærkt over for modtageren.

 

Troværdighed, troværdighed, troværdighed

Grundlæggende er dit produkt ALTID troværdighed, også det, vi kalder etos efter Aristoteles’ retoriske begreber. Du eller din virksomhed skal altid være én, modtagerne har lyst til at handle med, få information fra eller læse mere af. Og dét skal fremgå af dine tekster. Dine tekster skal være ekspedienten i butikken. En, der hjælper læseren med at træffe det rette valg, skifte holdning, føle sig vejledt, anerkendt og ikke mindst tryg ved at købe det, du sælger.

Det smukke ved troværdighed er, at det altid lønner sig. Søgemaskinerne elsker kvalitet og seriøsitet, som netop skaber troværdighed; du skaber mersalg/opmærksomhed, og du kan stå inde for dig selv.

Troværdighed skaber du ved at:

  1. være ærlig om, hvem du er. Sandheden vil altid frem, og især på nettet kommer den altid frem. Og fremstår du først uærlig og står i et utroværdigt lys, er det næsten umuligt at lave om på. Skriv, hvad du gør/sælger. Prøv ikke at være en anden.
  1. have respekt for den tid, dine læsere bruger på din tekst. Giv dem det bedste, du har. Husk på, at der ikke er noget som det første indtryk. Har du først kvajet dig, kræver det umådelig mange kræfter at vinde tilliden tilbage. Så ram plet første gang. Det koster mindre tid og færre penge.
  2. være præcis. Kom til pointen hurtigt, og lad være med at pakke budskabet ind. De færreste har tid, lyst og tålmodighed til at vente 20 linjer på dine guldkorn. Og hvis du i øvrigt selv har svært ved at fatte dig i korthed og komme til pointen, hvordan kan du så forvente netop dét af din læser? Læserne har sjældent 20 linjers tid, de har præcis ÉT KLIK.
  3. vise dig fra din bedste side alle steder på nettet. Fremstå altid troværdig (ærlig, præcis og med respekt for dine læsere) – også i posts på de sociale medier og ’ligegyldige’ blogs. Når du går ud ad døren, kan alle se dig. Brug det fornuftigt.

 

Ingen kan sælge, hvis de fremstår utroværdige.

 

De tre retoriske musketerer, etos, logos og patos

De tre musketerer: etos, patos og logos

Vi kan gøre brug af tre klassiske retoriske redskaber, når vi skal overbevise vores modtagere: etos, som jeg netop har introduceret, og logos og patos – også udviklet af Aristoteles. Etos er afsenderens personlige karakter og omtales ofte som det vigtigste overtalelseselement, for er du ikke vellidt og har troværdighed, kan du simpelt hen ikke sælge noget som helst. Så enkelt er det. Den største del af troværdigheden kommer naturligvis indefra, som jeg har beskrevet ovenfor, men du kan også styrke etos ved at bruge eksterne eksperter, der underbygger dine pointer. Har du fx en webshop, der sælger mad og drikke, kan du få en kok og sommelier til at udtale sig om god mad og kvalitetsvin; sælger du haveudstyr, kan du få en gartner til at uddybe tips og tricks til haven osv. Et ekspertudsagn behøver ikke være fra en decideret ekspert. Det kan også være fra en brugerundersøgelse.

Etos kan du også styrke ved hjælp af links. Er du fx en revisionsvirksomhed, kan du indsætte udgående links til SKATs hjemmeside, der bekræfter dine beskrivelser af, hvordan forskellige bogføringsregler hænger sammen, og du kan især styrke din troværdighed, hvis du får eksterne links ind til din side fra anerkendte virksomheder. Er du fx upcoming tøjdesigner, svarer det til, at Karl Lagerfeld går ud og roser dit tøj. Det er noget, der batter. Det er de samme mekanismer, når fx fastfoodkæden McDonald’s hyrer sangeren Justin Timberlake til at reklamere for deres burgere, eller tøjgiganten H&M sætter kendte modedesignere på eksklusive kollektioner. De styrker simpelt hen deres etos og henvender sig til nye målgrupper, som de ikke henvendte sig til før.

Logos er selve argumentationen og appellerer til modtagerens rationelle stillingtagen. Tekster, der udelukkende spiller på logos, er derfor ofte meget objektive i deres udtryk ved et neutralt ordvalg og en anonym stil. En udpræget logosappel kan være rigtig god i de tilfælde, hvor du som fagperson taler til en anden fagperson eller fra business til business (b-t-b), mens stilen vil være for kedelig og ensformig, hvis du skal sælge dine produkter til en anden faggruppe end den, du selv repræsenterer, eller til en forbruger uden indgående kendskab til dit produkt. I disse tilfælde er du nødt til at appellere mere til modtagerens følelser for at få hans tilslutning til dit argument. Sagt med andre ord: Du er nødt til at inddrage læseren i dine tekster for at få solgt dine varer.

Et eksempel på en udpræget logosappel er nedenstående uddrag fra politiets hjemmeside.

BLANKVÅBEN

Det kræver som udgangspunkt tilladelse fra politiet at erhverve,

besidde, bære eller anvende knive eller skarpe og spidse

våben, med en klingelængde på over 12 cm. Der findes to former

for tilladelse, nemlig bæretilladelse og samler-tilladelse.

Samlertilladelse

Tilladelse kan gives til personer, der godtgør at være samlere

eller til dekorativt formål.

Bæretilladelse

Tilladelse kan gives til personer, der i foreningsregi skal bære

og eventuelt anvende blankvåben, som eksempelvis logebrug

og kampsport. Med ansøgning skal indsendes dokumentation

for medlemskab og vedtægter fra forening.

Tilladelse kan gives til ansatte i forsvaret og hjemmeværnet,

der skal bære våben ved private arrangementer som fx bryllup.

Blankvåben skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for

uvedkommende.

 

Skal du formidle en masse fakta til læseren, kan du sætte dem op i en punktopstilling. Punktopstillinger fungerer godt på nettet, for de er med til at skabe overblik og kan være en hjælp til læseren, der lettere kan navigere i teksten. Men det er altså ikke en god idé at bygge en tekst op udelukkende ved hjælp af logosappellen; du skal gøre brug af patos og fortælle historier.

 

“Overbevisning skabes gennem tilhørerne,

når disse af talerens ord påvirkes

i retning af en vis følelsesmæssig

affekt (pathos).”

– Aristoteles, filosof

 

Patos taler til modtagerens følelser og viser sig typisk i værdiladede ord og en inddragende appel. Vi ser det tit i reklamer eller dragende overskrifter på nettet, som når Ekstra Bladet skriver: ”Har du også fået nok? Denne butiksvane irriterer hver tredje dansker”. De inddrager os ved at stille spørgsmålet, og dernæst går de til den værdiladede påstand om, at der åbenbart er en butiksvane, flest danskere bliver irriterede over. Men det er ikke kun den kulørte presse, der bruger patosappellen; den bruges over det hele (jeg bruger den fx meget i denne artikel) og er gavnlig, når vi skal overbevise nogen om noget. Derfor hiver jeg lige fat i politiet igen, som også bruger den på deres hjemmeside i dette andet eksempel:

EXIT – KOM UD AF ROCKER-BANDEMILJØET

Overvejer du at starte på en frisk og lægge tilværelsen som

rocker-bandemedlem bag dig? Find en vej ud med EXIT-programmet.

Hvad er EXIT?

EXIT-programmet er for dig, der ønsker at komme ud af din

rocker- eller bandegruppering og har brug for hjælp til at starte

på en frisk – eller til dig, der kender en, der gerne vil ud af et

kriminelt miljø.

Hvem kan komme i EXIT?

Har du tilknytning til en rocker- eller bandegruppering i Danmark,

er du i målgruppen for at komme i EXIT. Det vigtigste er,

at du selv ønsker at træde ud af dit kriminelle netværk og er

motiveret til at skabe en tilværelse uden kriminalitet.

EXIT-programmet er ikke et ’noget-for-noget’ -program. Det er

baseret på frivillighed og gensidig tillid.

 

I teksten appellerer politiet til, at kriminelle skal melde sig til EXIT-programmet. Havde de skrevet teksten med en udpræget logosappel, som i førnævnte eksempel med blankvåben, havde de ikke appelleret til læserne, og det er de nødt til i forsøget på at overbevise om, at de skal komme ud af rockerbandemiljøet.

Politiet taler direkte til læseren i brugen af du, de stiller spørgsmål til læseren, bruger værdiladede begreber som starte på en frisk, frivillighed og gensidig tillid, lader deres egne holdninger skinne igennem og forventer noget af læseren ved at definere, hvem han er, og helt konkret forvente frivillighed og tillid.

 

De tre appelformer kan opsummerende stilles op med følgende eksempler på, hvordan du bruger dem:

 

Når du skal overbevise modtagerne om dine teksters budskab,

skal du altid fremstå troværdig (etos) og have fakta

og argumentationen i orden (logos). Patos kan du vælge

at gøre brug af, hvis du vil påvirke dine læsere følelsesmæssigt.

Patos er altid vigtig, når du skal sælge.

 

Du er topsælgeren – hav argumenterne i orden!

Måske er du ikke ham med den tykke guldkæde i brugtvognsbutikken eller hende med de høje stiletter i tøjforretningen, men faktisk er du sælger, når du skal skrive en tekst. Og derfor er det vigtigt, du har din argumentation i orden. Den klassiske argumentationsmodel, udviklet af Stephen Toulmin og videreformidlet af Charlotte Jørgensen og Merete Onsberg i Praktisk Argumentation, viser, hvordan et argument består af en påstand, som afsenderen søger modtagerens tilslutning til, et belæg, som er den information eller det grundlag, som afsenderen bruger til at støtte påstanden, og sidst hjemlen, som er et generelt synspunkt, en regel, der deles af afsender og modtager. Belægget er ofte den sætning, der kommer efter et ord som fordi, mens hjemlen er den sætning, der kommer efter eftersom. Fx:

”Du skal købe tekstforfatning af mig, FORDI jeg er ekspert i tekstforfatning, EFTERSOM du selvfølgelig skal vælge en ekspert, hvis du vil have skrevet en god hjemmesidetekst.”

I et argument er det altså ikke nok at have en påstand; der skal også være et belæg og en hjemmel, som deles af både afsender og modtager. Hjemlen er tit implicit og behøver ikke blive nævnt direkte, jf. eksemplet med vaskemaskiner, hvor det er unødvendigt at nævne, at man med en vaskemaskine får rent tøj.

Et argument består af en påstand, et belæg og en hjemmel.

 

En påstand med forkert hjemmel

Tror du, at din modtager har andre forudindtagede antagelser end dig selv, kan det være en god idé at hive hjemlen eksplicit frem i teksten. Hvis du fx sælger produkter fra Taiwan, kan du møde den generelle antagelse, at i Taiwan producerer man bras, og så kan det være en god idé at understrege, at dine produkter er af rigtig god kvalitet. At hive hjemlen eksplicit frem kan også være en rigtig dårlig idé, som eksemplet nedenfor viser:

I ”Året, der gik 2015” havde DR sammensat en lille film, hvor flere muslimer rejser sig op og fx siger: ”Jeg er muslim, men jeg bliver ikke fornærmet, hvis du tegner min profet”, ”Jeg er muslim, men jeg er ikke terrorist”, ”Jeg er muslim, men jeg elsker jul”. Klippet affødte massiv kritik og en voldsom mængde kommentarer på Facebook, og flere sociologer, kendte muslimer, politikere, debattører m.v. var ude at kommentere klippet, som havde stødt store dele af befolkningen, mens videoen blev set en halv million gange.

Eksemplet viser, hvordan dét at hive hjemlen frem i teksten kan have den modsatte effekt, hvis afsenderen har taget fejl af, hvad det generelle synspunkt er. Her har DR troet, at det generelle synspunkt er, at ”de fleste muslimer nok er terrorister og ikke fejrer jul”. De har forsøgt at imødekomme alle fordommene, men de fleste danskere (i hvert fald dem, der opponerede mod indslaget) blev tværtimod vrede og mente, det var søgerligt, at DR følte sig nødsaget til at eksplicitere noget, der er så selvsagt, og at det underminerer muslimer på lige fod som at skrive: ”Jeg er kvinde, men jeg kan godt arbejde”, eller ”Jeg er sort, men jeg kan godt være USA’s præsident”.

Hiver du hjemlen (den generelle antagelse) frem i en tekst,

selv om det ikke er nødvendigt, kan det give bagslag. Du

kan provokere din modtager.

 

En påstand med manglende belæg

Berlingske reklamerede på et tidspunkt på Facebook for en artikel med overskriften: ”Historiker har opdaget skjult kammer: Er sagnomspunden nazi-skat endelig fundet?” Selv om artiklen sætter spørgsmålstegn ved, om skatten endelig er fundet, tror man som læser, at Berlingske lover en nyhed, når de skriver påstanden: ”Historiker har opdaget skjult kammer”, og man går ud fra, at skatten er fundet, for hvorfor ellers skrive artiklen?

Hjemlen er nemlig i dette tilfælde, at hvis et stort dagblad poster en så unik nyhed, er der nok sket noget ekstra spændende. Især fra en avis som Berlingske, som har mere troværdighed end fx Ekstra Bladet. Desværre er der i artiklen ikke noget belæg for påstanden, hvilket læsernes kommentarer vidner om. Fx Henning, der skriver: ”Drop alle de pishistorier. Om at ’nu har den og den måske fundet’ der er jo ingen realiteter eller sandheder i dem før de såkaldte skatte er fremme i lyset”, eller Louis: ”Kunne i ikke en anden gang vente med at bringe artiklen til nogen rent faktisk HAR fundet [g]ravkammeret?” En sådan artikel uden belæg for påstanden stiller afsenderen, Berlingske, i et utroværdigt lys, som skader avisens etos og giver irriterede læsere, som måske vælger et andet medie, hvis stormen af påstande uden belæg fortsætter. Denne situation ses rigtig ofte på Facebook, hvor aviser/ugeblade/producenter af diverse varer bruger lokkende overskrifter for at få trafik ind til deres side. Enten lover afsenderne noget, de ikke har belæg for – som man altså aldrig får svar på, eller hvor de har oversolgt nyheden eller produktet – eller de kræver, man betaler penge, hvis man skal læse nyheden. Overskrifter, hvor afsenderen ikke fortæller svaret, defineres som clickbait, fx ”Denne madvare er fyldt med sprøjtemiddel” eller ”Færdigret giver akut diarré”, for hvem er ikke nødt til at klikke for at finde ud af, om man skal i pendulfart frem og tilbage til toilettet hele natten?

En undersøgelse foretaget i 2016 og formidlet på Videnskab.dk fortæller, at avisen BT var det medie med flest clickbaits, mens DR og Dagbladet Børsen var dem med færrest.

Du sælger kun, hvis du har belæg for dine påstande.
En påstand i sig selv er intet værd.

Spørg altid hvorfor

En påstand uden hjemmel og belæg afføder altid et stort HVORFOR? Hvis jeg fx bare skrev: “Du skal købe tekstforfatning af mig”, ville du helt sikkert spørge: Hvorfor? Og en tekst, hvor læseren sidder tilbage med en masse spørgsmål – altså uden en god argumentation – er ikke en god tekst. Så spørg altid hvorfor, mens du skriver. På den måde undgår du en tekst fuld af påstande. Sådan er det også med denne artikel. Jeg kunne have valgt at komme med en masse påstande om, hvad du skal gøre for at skrive gode tekster til nettet, men jeg har valgt at forklare dig tankerne bag. Jeg har valgt at forklare dig hvorfor, så du kan se, at jeg ikke bare har grebet mine råd ud af den blå luft, men faktisk læner mig op ad erfaringer og teori – jeg har belæg for mine påstande.

Din læser må aldrig kunne spørge: Hvorfor?

 

Pak guldkæden væk – forskellen på at sælge og oversælge

Desværre kan man også oversælge et produkt eller en påstand, så det mister al sin troværdighed, og læseren måske bliver irriteret over en meget insisterende argumentation. Det oplever man tit med telefonsælgere, der hiver hjemlen unødvendigt frem i argumentet med vendinger som: ”Hvis du har råd til et sommerhus, har du vel også råd til en avis”, ”Hvis du er på barsel, har du jo masser af tid til at læse bøgerne fra vores bogklub”, ”Vi kan med garanti gøre dit telefonabonnement billigere, og har du virkelig lyst til at vælge en dyr løsning?” Telefonsælgerne har jo ret; deres argumentation bygger på grundlæggende antagelser, som de fleste af os kan være enige om, men det at eksplicitere dem gør argumentationen yderst provokerende, og det desperate oversalg har den modsatte effekt.

Undlad også at oversælge ved helt konkret at bruge termer som de bedste i verden, de billigste på markedet, kundernes foretrukne – medmindre du kan bakke påstanden ordentligt op af fx en brugerundersøgelse.

Tro nok på dig selv og dit produkt til, at det kan sælge sig selv, hvis du sagligt og grundigt forklarer om produktets fordele og dine erfaringer.

Oversalg og utroværdige ytringer har en dårlig effekt.

 

Læs mere om det første begreb i BAMSE-modellen: Budskabet i artiklen: Et budskab, dine læsere køber.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Illustration af HC Andersen, Den lille Havfrue og en vaskemaskine

Et budskab, dine læsere køber

Husk BAMSEN, når du kommunikerer på nettet: Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske det, du skriver om. Husker du at kramme BAMSEN, sælger du mere.

Budskab

Vi lever i en tid med overforbrug af kommunikation og budskaber, og behovet for at sige noget er ofte større end behovet for at få noget at vide. Kommunikationen i dag er mere afsenderorienteret end modtagerrettet, og efterspørgslen på kommunikation er mindre end udbuddet.

“Det er pudsigt, at der med de få ord,

der findes i sproget, kan siges så

meget sludder.”

– Storm P.

Problemet er bare, at vi er nødt til at sende budskaber ud. Ikke bare ét, men mange – for vi skal jo fortælle vores historie og få folk til at købe det, vi sælger. Det er derfor uhyre vigtigt, at du møder dine modtagere, hvor de er, og husker, at dit budskab kun eksisterer, hvis der er en til at opfange det. Det handler ikke om dig, men om modtagerne. Sagt med en gængs kommunikationspointe: ”Jeg kan ikke vide, hvad jeg har sagt, før jeg ved, hvordan du reagerer.” Budskabet skal altså i høj grad være modtagerorienteret.

Sælger du vaskemaskiner, skal dit budskab ikke være: ”Jeg sælger vaskemaskiner, køb hos mig.” Det er muligvis dit personlige ønske, men ikke et budskab, din modtager nødvendigvis køber, for du sælger faktisk ikke vaskemaskiner. Du sælger rent tøj. Vaskemaskinen er bare midlet til at få tilfredsstillet modtagerens behov.

 

Du sælger ikke et produkt, du sælger behovstilfredsstillelse.

 

Hvilket budskab er modtageren interesseret i?

Find frem til, hvad dine modtagere vil vide, før de køber det, du sælger – hvad enten det er et produkt eller viden – og skriv de behov ned, du forestiller dig, dine modtagere har. Du kender sikkert

din branche rigtig godt og kunne lige så godt være en del af din egen målgruppe: Sæt dig selv i modtagernes sted. Er din målgruppe derimod langt fra dine egne behov, ønsker og adfærdsmønstre, er det en god idé at nedsætte en fokusgruppe, der repræsenterer dem, du gerne vil ramme med din kommunikation.

En klassisk fejl er at tro, at alle andre tænker som en selv og har de samme behov.

Tager vi vaskemaskine-eksemplet igen, vil jeg fx gerne vide, hvor meget den larmer, om den er energibesparende, hvad forskellen på A+ og A+++ er, hvor mange år den gennemsnitligt holder, om jeg kan købe en på tilbud osv. Med andre ord vil jeg gerne vide en hel masse om, hvordan jeg kan spare penge og strøm.

Vi køber altså aldrig bare en vaskemaskine, hvis der er 100 modeller at vælge imellem. Vi vil vide noget mere. Føle os vejledt. Og det gælder for både tekster formuleret for en virksomhed, der sælger viden, og en webshop. Det gælder også på blogs og i netartikler. Vi vil gerne lære noget! Og føle os trygge og taget i hånden af afsenderen.

Din største opgave er at tage modtageren i hånden.

 

Storytelling – SHOW, DON’T TELL

Går du en tilfældig onsdag forbi Den Lille Havfrue på Langelinie i København, er det svært at se kajen for bar japanere. Ivrige med fotografiapparatet klikker de løs og er måske rejst tusindvis af kilometer for at se den kun 175 kg tunge statue af en (for mange) ukendt kunstner, Edvard Eriksen. Men de var nok aldrig kommet, havde det ikke været for historien om Den Lille Havfrue: H.C. Andersens vidunderlige eventyr om ulykkelig kærlighed, som Disney senere hen gjorde lykkeligt. Produktet er med andre ord ikke nok i sig selv. Det er historien, der sælger, og derfor kan det være en god idé at bruge storytelling i dine tekster. Hvis vi ikke identificerer os og får følelser, er produktet jo bare et produkt. Tager vi eksemplet med vaskemaskinerne igen, kunne den gode historie fx være, at vaskemaskinerne har eksisteret i omtrent 170 år. Det vil sige kun 13 år efter, H.C. Andersen skrev Den Lille Havfrue. Og allerede i 1920’erne, hvor 1. verdenskrig lige var udkæmpet, jazzmusikken gjorde sit indtog, og flere stadig kørte i hestevogn, kunne man købe en elektrisk vaskemaskine til sit hjem. I dag har fire ud af fem husholdninger vaskemaskine. Historiefortælling er dejligt kreativt, og det er opløftende at læse, når forfatteren har gjort brug af det, så det er en god idé at få ind, når det giver mening. Og så giver det variation på din hjemmeside. Her på a1kommunikation.dk har jeg under Kontakt oprettet en side, jeg helt gennemsigtigt kalder for Lidt storytelling, hvor jeg fortæller om min egen vej til at blive tekstforfatter.

Illustration af HC Andersen, Den lille Havfrue og en vaskemaskine

Show, don’t tell

I journalistikken arbejder man med et begreb, der hedder show, don’t tell, som handler om, at journalisten skal skrive, så læseren kan se det for sig – måske ligefrem opleve at blive en del af fortællingen. Hvis du nøjes med at opremse fakta, er det sjældent særlig interessant for læseren. Show, don’t tell er en del af det at være en god storyteller.

Du kan også se på begrebet show, don’t tell lidt mere konkret, så det simpelt hen betyder, at du viser, hvad du kan, i stedet for bare at skrive, du kan det. Det nytter fx ikke at skrive, I har en super kundeservice. Argumentet skal foldes ud, og du skal vise, hvorfor jeres kundeservice er super. Fx: Vi har åbent 24 timer i døgnet og svarer på spørgsmål på både dansk, svensk og norsk.

Show, don’t tell. Læseren skal opleve det, du fortæller.

Fortæl historier. Vis, hvad du kan.

Sæt dig selv i læserens sted

De seneste år er kommunikationen på nettet – takket være frontløbere som Steve Jobs og Wally Olins, der var guru inden for branding – heldigvis blevet meget brugerorienteret, og det ligger efterhånden på rygraden af de fleste virksomheder, når de skal udarbejde deres kommunikation: Det handler om den gode brugeroplevelse; brugeren i centrum. Nøjagtig som det gør for søgemaskinerne. Alligevel er der en del, der glemmer netop dét, når det kommer til noget så konkret som at skrive tekster. Kommunikationseksperten Klaus Kjøller introducerede i bogen Image et begreb, der hedder orgacentri, som er en sammenføring af organisation og egocentri og dækker over virksomheder, der er selvoptagede og har en manglende evne til at leve sig ind i andre. Det er klart, at de fleste hjemmesider vil have orgacentriske træk, for selvfølgelig skal de fortælle om dem selv, men man skal alligevel huske hele tiden at have modtageren i baghovedet. Et godt eksempel er en virksomhed, der på forsiden fortæller en masse om, hvad den kan, men helt glemmer at skrive, hvad den kan gøre for modtageren, som jo er det, modtageren gerne vil læse om. Hvorfor skal jeg handle hos jer? Hvordan er I bedre end jeres konkurrenter? Hvor får jeg mest for mine penge? Hvem fortæller mig det, jeg har brug for at vide?

Dine teksters vigtigste formål er at tilfredsstille brugerne

– ikke kun at fortælle, hvor sej du er.

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Foto af Christiane Bjørn Weile, der i en YouTube-video forklarer, hvad en god tekstforfatter er

En god tekstforfatter

En god tekstforfatter skal ikke bare være god til at skrive, men eminent til at sætte sig ind i andres behov, følelser og passion. Som tekstforfattere er vores fineste opgave at tale i øjenhøjde til dem, vi kommunikerer til, og fortælle dem det, de har brug for at vide. Hvorfor skal de købe jeres produkter? Hvorfor skal de købe jeres budskaber? Hvem er I?

Her ser du en video med Christiane, der forklarer, hvad en god tekstforfatter er.

 

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Kram bamsen er a1 kommunikations skabelon til mere salg på nettet

Hvad er en god tekst?

Alle tekster er på mission. De farer rundt på nettet, står presset sammen i bøger eller ligger og daser i en avis på spisebordet ved siden af morgenkaffen. De har noget på hjerte, de gerne vil sælge: en holdning, en information, en forfatter, en historie eller et produkt.
En oplevelse af en tekst er subjektiv. Vi ser det dagligt i anmeldelser. Til trods for at anmeldere kan have samme uddannelse, kan de være dybt uenige om, hvornår noget er godt eller dårligt. Vi ser det med musik, film, romaner, digte, koncerter, kunst, udstillinger osv. Så selvfølgelig er det også sådan med tekster. Det handler om at ændre noget hos dem, vi gerne vil ramme – og det kan en god tekst.

Kommunikationssituationen

I en kommunikationssituation er der altid et budskab, en afsender og en modtager. Budskabet er det, afsenderen gerne vil fortælle modtageren. Det kan være alt fra ”køb bananer” til ”børnehaver giver børn stress” – altså alt fra salg af konkrete produkter til salg af information. En kommunikation er enten envejs eller tovejs. Hvis en afsender sender et budskab ud, som ingen opfatter, fordi de hverken forstår eller læser teksten, kan man slet ikke kalde det en kommunikationssituation.

En envejskommunikation er, når afsenderen sender et budskab ud, modtageren læser, men ikke reagerer på. Sådan var journalistikken i dens første mange leveår. Magtfulde journalister skrev spalte op og spalte ned, men modtagernes eneste mulighed var at læse. De kunne ikke kontakte afsenderen med deres holdning til budskabet.

Kend din modtager

En kommunikation skal selvfølgelig helst være tovejs og afføde en reaktion fra modtageren. Det betyder dog ikke, at reaktionen altid er den, afsenderen ønsker.

Kommunikationen kan simpelthen mislykkes, så reaktionen er stik modsat af, hvad afsenderen har planlagt. Måske blev budskabet formidlet på en forkert måde – som i det gode eksempel med Carlsberg, der til det afrikanske marked satte to elefanter på etiketten af elefantøllen, men ikke havde undersøgt, at to elefanter i Afrika betyder uheld og ufrugtbarhed. Øllen solgte selvfølgelig ikke – indtil de lavede etiketten om og kom tre elefanter på. Eller KiMs, der i 1960’erne smed en hane på chipsposerne og sendte dem til Storbritannien under navnet Cock Nuts … De blev heller ikke en succes.

En god tekst tager altid hensyn til den kommunikationssituation, den indgår i. Det betyder, at den er skrevet, så afsenderen fremstår troværdig og sælger budskabet så godt, at modtageren sender et nyt budskab tilbage, som fx kan være: ”ja, tak, jeg vil gerne købe dine bananer” eller ”jeg køber din kritik af børnehaver, men mener noget andet”.

En god webtekst

En god webtekst skal kunne det samme som en god tekst – og lidt mere. Den skal nemlig være skrevet, så den også er synlig og sælgende i søgemaskinerne og øger chancerne for gode placeringer.
Der er omkring 6.586.013.574 søgninger om dagen på nettet i 2018, og ofte er søgemaskinerne bindeleddet imellem dig og din modtager. Hvis kommunikationen lykkes, ændrer modtageren adfærd ved fx at købe et par sko. Men det kræver, at afsenderen kommer frem i søgeresultaterne og får kommunikeret sig selv og sit budskab ud på netop sådan en måde, at modtageren vil handle.

Konvertering = adfærd

På nettet hedder det konvertering, når modtagerne ændrer adfærd og gør det, du gerne vil have dem til. I en webshop er konvertering typisk lig med et salg, men en konvertering kan også være, at modtageren liker din side, tilmelder sig dit nyhedsbrev, sender en forespørgsel til din kontaktmail, deler dit indlæg, kommenterer i dit forum m.v. Du skal som sagt have modtagerne til at handle på din kommunikation og få dem til at gøre det, du har som mål.

Har du 100 besøgende, og ændrer 1 af de 100 adfærd, har din side en konverteringsrate på 1 %. Mange webshops har en konverteringsrate på 2 %, mens nogle onlineblomsterbutikker er helt oppe på 30-40 %. Det er brugerne/modtagerne, der er hele fundamentet for din forretning – og dermed din kommunikation. Hvis de ikke køber dine budskaber, har du ingen eksistensberettigelse.

Brugerne sætter dagsordenen

Netop derfor har man de sidste 15-20 år talt meget om brugercentrering, for der er ikke meget salg i at stille Hr. Schwann bag disken og tro, afsenderen er verdens navle. Faktisk er brugerne så meget i centrum i dag, at nogle af de mest succesfulde virksomheder som boligudlejningsportalen Airbnb er skabt på en deleøkonomisk platform, hvor brugerne handler med hinanden. Vi behøver ikke hotelværelser, minibarer eller roomservice. Sæt brugerne i kontakt, og de klarer arbejdet selv (og alle de faste omkostninger …).

Spørg dine modtagere (og lyt, når de svarer)

Stort set alle apps og onlinetjenester som datingsider, webshops og udbringning handler også om at gøre det nemt for den enkelte – at tilfredsstille netop modtagerens behov. Så det skal dine tekster også. De skal tilfredsstille dine læseres behov. Og de skal inddrage dine læsere. Der ser vi fx med den tyske avis Braunschweiger Zeitung, der pga. dalende omsætningstal satte gang i projektet Bürgerzeitung, hvor avisen i udpræget grad lytter til den enkelte læser. Fx bad de læserne om at formulere spørgsmål og gennemføre interviews, mens en journalist hjalp med at omsætte interviewet til en artikel. For som chefredaktør Armin Maus sagde: ”Vi lærer af vores læsere, vi bruger dem som eksperter.

Kram bamsen

Når du arbejder med kommunikation på nettet, så tænk på en BAMSE:

Budskab: Det, du gerne vil kommunikere.

Afsender: Dig, din virksomhed eller din arbejdsplads.

Modtagere: Dem, din kommunikation er rettet mod, og som er hele eksistensgrundlaget for dit salg.

SEO: Hvordan du optimerer dine tekster, så søgemaskinerne læser med, for de er bindeleddet imellem dig og din modtager.

Elsk: Passion for det, du skriver om – så er det lettere at sælge.

Krammer du bamsen, sælger du mere.

Du kan læse mere om Bamsen i bogen “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”. Og du kan læse mere om Afsender, Modtager og Budskab her under Sprogviden.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Foto af bogen "Tekst og trafik - vejen til mere salg på nettet"

Bog om SEO, tekstforfatning og onlinekommunikation

Bogen hedder ”Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet” og er en teoriguide på 165 sider, der på en sjov, pædagogisk måde forklarer, hvordan du skriver tekster, der rangerer højt i Google og sælger budskabet, så det bliver købt af læseren. Det er den første bog, der kombinerer klassisk kommunikation med onlineelementerne SEO og WordPress. Bogen er bygget op efter Christiane Bjørn Weiles BAMSE-model, som står for Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske det, du skriver om. Herudover guider den dig til, hvordan du bygger en side overskueligt op i forhold til søgeord og menu; hvordan du lægger tekster op i WordPress, og hvordan du kommer i gang med at skrive.

Er din nysgerrighed vækket, kan du se vores lille film om netop bogen, og få 5 uundværlige fifs til gode tekster på nettet.

Filmmand: Hervard Olander Merved
Speak: Kenny Jensen
Speak: Ida Maria Schouw

Du kan købe bogen her: “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)
Bogforside af Tekst og trafik - vejen til mere salg på nettet

Læs om bogen “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”

På nettet er tekstforfattere superhelte. De dyster på ord. Ord, der bliver søgt på. Klikket på. Ord, der rammer – det rigtige sted. På nettet er DU en superhelt, for med “Tekst og trafik” kan du lære at skrive tekster, der konverterer bedre. Du skal bare lære at bruge de rigtige ord, så du har noget at dyste med.

Internettet udvikler sig hurtigere, end vi kan sige HURTIG HEST, og alligevel er teksters vigtige betydning konstant. Du skal derfor lære at skrive tekster, der sælger det, du har på hjerte – både over for kunden og på Google.

Tegning af hurtig hest

Når du arbejder på nettet, så tænk på en bamse. BUDSKAB, AFSENDER, MODTAGER, SEO og at ELSKE. Krammer du bamsen, sælger du mere.

Bamse, Budskab, Modtager, Afsender, SEO og at Elske

Find frem til den del af BUDSKABET, der er relevant for dine modtagere. Det er den del, der tilfredsstiller et behov, modtageren har – og altså ikke den del, der tilfredsstiller de eget behov for at sige noget eller få solgt nogle varer i en hulens fart. ”Køb nu for pokker min bog om vin, så jeg kan få nogle stakater i kassen.” Nej. “Med ‘Bogen om vin’ bliver du aldrig mere fortvivlet i supermarkedet eller går i panik over culotten fredag aften.” Det er det, din modtager gerne vil vide.

Illustration af bøger af vin

AFSENDEREN er dig, din virksomhed eller din arbejdsplads. Når du kommunikerer, er det vigtigste, at du fremstår troværdig, er konkret om, hvad der gør virksomheden unik og ikke mindst, at du har dine argumenter i orden, så man ikke kan spørge: HVORFOR skal jeg købe det her af dig? Og det gør du bedst ved at lære fra de tre retoriske musketerer: ETOS, LOGOS og PATOS. Du skal også tage læseren i hånden, så dine tekster er ekspedienten i butikken, der vejleder og informerer. Dine læsere skal føle sig trygge, så de ikke har behov for at ringe til kundeservice.

De tre retoriske musketerer, etos, logos og patos

MODTAGEREN er din kunde, din bruger og hele fundamentet for din forretning. Du skal altså finde ud af, hvem dine modtagere er, så du kan kommunikere med dem. Der er nemlig stor forskel på, om du sælger is og kommunikerer til børn eller sælger øl og kommunikerer til mænd. Selv om der er visse lighedspunkter i behovstilfredsstillelsen …

Barn, der peger på en iskiosk

SEO står for søgemaskineoptimering og er hele den del, der handler om, at dine tekster kan blive fundet i Google. Hvis vi sammenligner internettet med et bibliotek, er søgemaskinerne bibliotekarer, der hjælper os med at finde det, vi søger efter, og din hjemmeside er en bog, der skal præsenteres rigtigt, så den er værd at anbefale og rangere højt i søgeresultaterne. Som man siger, er det bedste sted at skjule et lig på side 2 i Google. Så vi skal op på side 1! NU!
SEO består af teknik, indhold og links. Din side skal leve op til nogle tekniske krav, så den lettere kommer frem i Google. Dit indhold skal være skrevet, så det bliver indekseret rigtigt, og man får lyst til at klikke på dine tekster i søgeresultaterne. Og så skal du sørge for at linke rundt på din egen side, ligesom du skal få links fra andre sider ind til din. Eksterne, indgående links svarer nemlig til anbefalinger, og dem vil vi gerne have mange af.

Fru Søge, illustration af bibliotekar

Det er altid dejligt at elske og blive elsket. På nettet skal du ELSKE dine brugere, for giver du dem en god brugeroplevelse, bliver både Google og netop brugerne glade. Google vil nemlig gerne anbefale en side, der er populær, relevant og fyldt med kvalitet. Du skal også elske det, du skriver om. Har du ikke passion for dit emne, er det svært at sælge. Nogle emner er kedelige. VIRKELIG kedelige. Men så skal du bare stille en masse spørgsmål, og lige pludselig dukker det sjove i det kedelige op. Vidste du fx, at vaskemaskinen har eksisteret i 170 år – det vil sige kun 13 år efter, H.C. Andersen skrev ”Den lille Havfrue”? Eller at man allerede i 1920’erne kunne købe en elektrisk vaskemaskine til sit eget hjem, selv om flere stadig kørte i hestevogn til lyden af den bumpende jazzmusik? Det vidste jeg heller ikke, før jeg stillede spørgsmål og fandt den gode historie i noget så kedeligt som et elapparat.

Illustration af HC Andersen, Den lille Havfrue og en vaskemaskine

Når du har krammet bamsen – altså forholdt dig til Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske, skal du lægge dine tekster rigtigt op i WordPress og reklamere for dem.
Går du i panik nu, fordi det hele alligevel lyder lidt indviklet, kan du være helt rolig. Jeg tager dig i hånden hele vejen igennem. Sammen skriver vi de rigtige tekster, så du får mere trafik.

Tekst og Trafik – vejen til mere salg på nettet er en teoriguide, der hjælper dig med, præcis hvad du skal gøre for at optimere din side og dine tekster, så du får mere trafik. Den udkom den 28. juni 2018 – både som e-bog og trykt bog. Bogen er på 162 sider med tjekliste, ordliste og gode værktøjer. Køb “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet”.

Bogforside af Tekst og trafik - vejen til mere salg på nettet

 

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
En revne i muren som tegn på en skrøne om tekstforfattere

En skrøne om tekstforfatning

Mange ser på tekstforfatning som på Picassos enkle streger på lærred. Det der: Det kan alle da finde ud af! … Men nej.

Som tekstforfatter er man nødt til at vide noget om den virksomhed, man skriver for. Vi er nødt til at bede kunden om en del informationer – enten mundtligt eller skriftligt. Derfor tror nogen kunder, at det ikke kan svare sig at betale for en tekstforfatter, for de skal alligevel gøre det meste af arbejdet selv. Andre kunder bliver forundrede, når man beder dem om at skrive så meget som muligt ned om dem selv, deres virksomhed og deres produkter. Og det virker da også umiddelbart fjollet. For har de så ikke selv gjort alt arbejdet?

Nej:

1)      For det første er tekstforfatteren med til at få budskabet kommunikeret rigtigt frem. Mange virksomheder starter deres kommunikation med at forklare om deres historie. Men er det virkelig interessant for en læser? Nej, langt de fleste læsere vil hellere høre om, hvad de kan få ud af at handle med virksomheden, end hvad virksomheden er stolt af. Virksomheder har det med andre ord med at blive ubevidst orgacentriske, og tekstforfatterens opgave er at informationshierarkisere, så det både er det rigtige budskab, der kommunikeres, og budskabet kommer rigtigt frem.

2)      For det andet er tekstforfatteren ofte bedre til at skrive end virksomheden selv. Ikke kun fordi det er det, vi laver dagligt og hele tiden, men fordi det kan være svært at sælge sig selv og sine egne produkter. Som tekstforfattere ser vi virksomheden udefra – ligesom kunden, modtageren og læseren gør det – og det er en kæmpe fordel. Det gør det let at stille de rigtige spørgsmål og fokusere på, hvad der virkelig sælger.

3)      Og så er det at skrive godt, så teksten flyder, og man ikke snubler over ordene faktisk ikke så let, som det ser ud. At skrive godt er en faglighed, en kunst, en uddannelse.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (2 Stemmer i alt)
Foto af bogstaver, som symboliserer en god tekstforfatter

Hvad er en god tekstforfatter?

Hvad vil det egentlig sige at være en god tekstforfatter? Det er ikke en beskyttet titel, og mange slår sig op på ‘at have flair for det med at skrive’, men er det helt så enkelt?


Mange mennesker er gode til at skrive på den ene eller anden måde. Det er vores vigtigste kommunikationsmiddel næst efter at tale, så de fleste af os skriver dagligt og bliver hele tiden bedre og bedre til det. Nogle er måske rigtig gode til at formulere sig humoristisk og fatte sig i korthed, mens andre mestrer at konstruere en lang og kringlet sætning, så selv en jurist kan have svært ved at forstå den. Og så er der selvfølgelig dem, der lever af tekst og eksperimenterer med sproget – spiser det, tygger på det, smager på det og gør det let fordøjeligt for os andre.

På den ene eller anden måde har de fleste en diskurs, som de behersker.

Kunsten at skrive godt

Men at skrive godt er en kunst, for det handler ikke bare om at skrive, så man selv synes, det er godt skrevet. Det handler om at kunne skrive, så dem, der læser teksten, får det helt rigtige indtryk af tekstens afsender og vigtigst af alt forstår tekstens budskab. Og det er ikke så let, som man skulle tro. Især ikke når et svært stof skal fortælles til en gruppe mennesker, der aldrig har hørt om stoffet og måske endda skal overtales til at købe det.

  • En god tekstforfatter er en god formidler. En, der er i stand til at springe ind og ud af forskellige terminologier og stille sig i andres sko. Hvordan ville jeg have det, hvis jeg stod i den og den situation? Hvad er vigtigt at få frem? Hvad føler tekstens modtagere, når de læser ordene?
  • En dygtig tekstforfatter behersker også mange genrer og mange typer af kommunikationssituationer. Der er forskel på, om en tekst skal sælge, vejlede, informere, provokere, inspirere eller skabe et godt grin. Og om teksten skal være poetisk, teknisk eller måske en blanding?
  • Og så skal en kompetent tekstforfatter selvfølgelig forstå, hvorfor en afsender vil have teksten skrevet. Skal der sælges flere produkter? Skal der rådes bod på en misforståelse? Eller skal der rådgives? Og hvordan ønsker afsenderen at fremstå? Troværdig, humoristisk, hævet over læseren eller som en af læserne?

En god tekstforfatter skal med andre ord ikke bare ‘have flair for det med sprog’, men være i stand til at afkode hele kommunikationen omkring teksten.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 3.2/5 (5 Stemmer i alt)
Foto af ordet tekstforfatter fra Retskrivningsordbogen

Billig tekstforfatter …

… er der mange, der leder efter og søger på. De fleste vil gerne have det bedste til færrest penge.
Desværre hænger de to ting ikke helt sammen. Nok kan en dygtig tekstforfatter ofte forfatte en tekst temmelig hurtigt.

Men at sætte sig ind i kommunikationssituationen – at undersøge det, man skriver om, at stille sig i modtagerens sko og forstå afsenderens ærinde med teksten – det tager tid. Og tid koster som bekendt penge. Ikke svimlende mange, men heller ikke overraskende få.

Når lyset slukkes, skal teksten helst have fuldført sin mission og ikke have været fuldstændig ligegyldig eller affødt en mindre katastrofe (for det kan tekster nemlig også), og den garanti får du, når du vælger en dygtig tekstforfatter, der tager sin tid.

Ordene er tekstforfatterens et og alt og alt i ét lille ord.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 4.5/5 (4 Stemmer i alt)