Lækre hjemmesidetekster: Læs korrektur
Vi skriver hjemmesidetekster for iværksættere og virksomheder som Kärcher, Coop, Folketinget og Pilgrim. Vi hjælper også gerne dig med sælgende hjemmesidetekster, der giver mere trafik. Eller du kan læse med herunder og få gode råd til, hvordan du selv skriver tekster, der sælger.
Hvis der er fejl på en hjemmeside, hvad enten det er grammatiske, indholdsmæssige eller tekniske fejl, slækker det på troværdigheden, og ofte vil modtagerne sætte spørgsmålstegn ved, om det nu også er en seriøs virksomhed, de tør handle med. Især er det et problem, hvis du sælger produkter, der på ingen måde må indeholde fejl. For hvordan skal modtageren have tillid til perfekte produkter, hvis du ikke engang kan lave en perfekt hjemmesidetekst?
Nogle gange skal der ikke mere end et forkert sat komma til at ændre hele meningen, som det klassiske eksempel:
”Lad os spise farmor”, som selvfølgelig burde have været:
”Lad os spise, farmor”, medmindre altså man er kannibal og har set sig sur på den gamle hejre, så ned skal hun!
Et andet sjovt eksempel er dette fra Fuck, en lækker røv af forfatteren Susanne Staun:
”Viggo ligger i laden og knalder det uhumske svin”, som burde have været: ”Viggo ligger i laden og knalder, det uhumske svin”, medmindre Viggo har fundet en uhumsk mand, han lige vil knalde inden aftensmaden.
Du bør derfor undgå fejl ved at finpudse teksterne både stilistisk, grammatisk og teknisk.
Få andre til at læse dine tekster, og prioritér at bruge penge på en dygtig korrekturlæser.
Flere gode råd til lækre hjemmesidetekster?
# 1: Byg din tekst op med lækre overskrifter og punktopstillinger.
# 2: Aktivér din læser
# 3: Skriv direkte til læseren
# 4: Poesi i sproget
# 5: Skriv konkret
# 6: Skriv let
# 7: Skriv positivt
# 8: Læs korrektur
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!