a1kommunikation
  • Korrektur
    • Rapporter
    • Bøger
    • Magasiner
    • Hjemmesider
    • Lovtekster
    • CV og ansøgninger
    • Ph.d.er og specialer
    • Priser på korrektur
    • Abonnement
  • Tekstforfatning
    • Tekstforfatter
    • Content writer
    • English copywriting
    • Hjemmesidetekster
    • Bogredigering
    • PowerPoint-præsentationer
    • Udbud og tilbud
    • Opsætning af bøger
    • Magasinudgivelser
  • Oversættelse
    • Engelsk
    • Tysk
    • Fransk
    • Norsk
    • Svensk
    • Kinesisk
    • Andre sprog
    • Priser på oversættelse
  • Kontakt
    • Om os
    • Referencer
    • Job i a1
    • Sprogblog: Ud med sproget!
  • Søg
  • Menu

Indlæg

Tegning af en computer med et hjerte

Tekstforfatterens empati – om ChatGPTs manglende evne

21. september 2023/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

ChatGPT stormer frem, og i branchen taler vi meget om, om OpenAI nu overtager tekstforfatterens arbejde. Derfor har jeg sat mig for at sætte ord på en måske overset evne. Nemlig empatien.

Empati kommer fra græsk empatheia, som betyder “sindsbevægelse, lidenskab” og er dannet af en afledning af patos: “lidelse, lidenskab”.
Når jeg skriver tekster for kunder, er en stor, og måske overset, kompetence, at jeg sætter mig ind i kundens energier, følelser og passioner. Jeg sætter mig altså ikke bare ned og tygger på en A4-side for derefter at sprøjte ord ud som en finsnitter på marken. Nej, jeg taler med kunden, læser andre tekster fra kunden og har igennem mit arbejde en løbende dialog om opgaven. Teksten skal ikke bare være en introduktion af produkter, et resume af tidligere opgaver eller andre mere eller mindre faktuelle oplysninger. Teksten skal afspejle kunden. Og det kan den kun, hvis jeg har formået at lære kunden at kende og adopteret alt det, der ligger mellem linjerne. Ofte ved kunden heller ikke præcis, hvad vi skal kommunikere, eller hvad der er vigtigst at få frem først, og den del af arbejdet får vi på plads, når vi har en åben snak om hele kundens projekt, og jeg interviewer og stiller dybdegående spørgsmål undervejs.

Nogle gange sker det faktisk, at vi kommer frem til noget helt andet end det, kunden selv havde tænkt. Fx skal vi ramme målgruppen på en anden måde. Eller det er nogle andre produkter/servicer, vi skal fremhæve.

Teksten skal afspejle kunden. Og det kan den kun, hvis jeg har formået at lære kunden at kende og adopteret alt det, der ligger mellem linjerne.

Når vi kommer til det tekstnære, handler det om at få kundens terminologi frem i teksterne. Det handler altså ikke kun om indholdet, men formidlingen og præsentationen af det. Kunden skal jo kunne genkende sig selv i al den kommunikation, vi sender ud i verden, og det kræver en evne til at adoptere ordvalg og stemninger.

  1. Er sprogtonen formel eller uformel? Bruger vi metaforer?
  2. Vi skal klarlægge behov og passioner. Hvor banker hjertet hurtigst, og hvordan får vi den passion til at smitte af på læseren?
  3. Vi skal lære målgruppen at kende og branchens jargon. Nævner vi et fodboldhold som sammenligning, fordi det er det, der bliver talt om i pauserne og til kundemøderne?

Teksterne skal række ud og skabe tryghed. Teksterne skal være dialogen mellem kunden og kundens kunde.

En tekstforfatters fornemmeste opgave er altså empati – og selvfølgelig at kunne bruge den klogt til at skrive nærværende, imødekommende tekster på kundens banehalvdel.

 

Teksten er spejlet

Mads Rosendahl Thomsen skriver i Tekst: “De tekster, vi skriver, … er et spejl, som både kan forundre og bekræfte.” Nøgleordet her er spejl, for teksten er et spejl for læseren/modtageren, der skal kunne se sig selv i teksten, og et spejl på forfatteren/afsenderen, der skal have formået at vise sig selv i spejlet. Spejlet kan så enten forundre eller bekræfte, men pointen er, at spejlet skaber følelser; spejlet afføder en reaktion hos modtageren og starter på den måde en dialog. Det store spørgsmål er så: Kan ChatGPT skabe den dialog? Og har vi overhovedet lyst til at gå i dialog med en, der ikke føler noget?

 

Tegning af en computer med et hjerte

 

Den autonome tekst

Nu spørger du måske, om en virksomhedstekst netop ikke skal være autonom og altså løsrevet fra sin forfatter, og om den så netop derfor lige så godt kan være skrevet af ChatGPT?

Det er klart, at en tekst til fx en bank eller en cementfabrik ikke i lige så høj grad som en tekst til fx en coach eller psykolog skal være farvet med følelser og empatiske træk, som viser mennesket bag, for der er jo mange mennesker bag, og produktet er mere “følelsesforladt”. Alligevel skal man aldrig begår den fejl at tro, at virksomheder er uden følelser, for en virksomhed har jo værdier og ikke mindst medarbejdere, som repræsenterer de værdier. Og netop det skal teksten jo også afspejle. Og hvad bedre end at tale med en af de ansatte/virksomhedens ejer og adoptere værdisættet og omsætte det til ord, der fanger læseren ind på netop den følelse?

En anden fejl, man for Guds skyld heller ikke må begå, er at undervurdere læserens følelser, for vi skal jo fange læseren dér, hvor han eller hun er. Og hvis et banklån eller cementindkøb betyder et nyt hus, opfyldelse af mange års drømme, tag over hovedet på en hel familie og en økonomisk sikkerhed, så er der da i dén grad følelser i det.

I litteraturen taler man om, at en tekst gerne må leve uafhængigt af afsenderen. At man fx ikke skal stoppe med at læse Hamsun, fordi han var nazist, men derimod se hans bøger autonomt og nyde den enkelte bogs fortælling og sprog – se, at den eksisterer for sig selv UDEN OM forfatteren.

Med tekstforfatning er det noget helt andet. For teksterne er ALTID sat i verden for at afspejle virksomhedens/virksomhedsejerens holdning. Her lever teksterne ikke autonomt. Og netop derfor er det så vigtigt, at tekstforfatteren har empati – ikke mindst evner at adoptere de stemninger og følelser, som virksomheden/afsenderen gerne vil afspejle.

Den klassiske argumentationsmodel

I en kommunikationssituation er der altid et budskab, en afsender og en modtager. Budskabet er det, afsenderen gerne vil fortælle modtageren. Det kan være alt fra ”køb bananer” til ”børnehaver giver børn stress” – altså alt fra salg af konkrete produkter til salg af information.

Som jeg skrev i min bog “Tekst og trafik – vejen til mere salg på nettet” er en kommunikation enten envejs eller tovejs. Hvis en afsender sender et budskab ud, som ingen opfatter, fordi de hverken forstår eller læser teksten, kan man slet ikke kalde det en kommunikationssituation. En envejskommunikation er, når afsenderen sender et budskab ud, modtageren læser, men ikke reagerer på. En kommunikation skal selvfølgelig helst være tovejs og afføde en reaktion fra modtageren. Spørgsmålet er så bare, om ChatGPT’s formåen er indskrænket til kun at vedrøre budskabet, fordi der ikke er en afsender, der går i dialog med en modtager? Altså en person med følelser, der har mulighed for at appellere til en anden persons følelser? Etos og patos er to begreber, vi har brugt siden Aristoteles som værktøjer til at vinde et argument. For det er dét, alle tekster skal. De skal vinde en reaktion fra deres modtagere. ChatGPT mangler etos – altså troværdighed – men mangler den også evnen til at appellere til modtagerens følelser – altså patos? Ret beset er det jo netop dét, der adskiller os fra robotter; at vi har følelser, og det har de ikke.

Nuvel

Noget af det værste, man kan gøre, er at være afvisende over for noget nyt. Det er ikke sjovt at være ham, der ikke troede på internettet eller Albert Arnesen fra Matador, der var fuldstændig overbevist om, at Mads Skjerns Tøjhuset IKKE var en trussel mod hans egen forretning, Damernes Magasin. Og derfor skal man også passe på med – især os tekstforfattere – at høvle ChatGPT ned. Teknologier har jo vist sig – også for os – at være en stor hjælp i vores arbejde. Word, Google, iPhone, den online Retskrivningsordbog mv. er gode eksempler, og jeg ser også gode eksempler på, hvordan en robot kan gøre et stykke arbejde på lige fod med os, fx faktuelle produktbeskrivelser på en hjemmeside med 400 produktkategorier. Der behøver ikke være følelser i beskrivelsen af en skrue eller den skrue, der er næsten magen til den, vi lige skrev om, bare 2 mm kortere. MEN hiver vi den klassiske argumentation og kommunikation ind i billedet, hvor vores tekster skal overbevise nogen om noget (det kan også bare være at give et like), så sniger empatien sig ind som et nødvendigt gode og en måske overset evne.

Mennesker handler med mennesker!

 

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Sketches.jpeg 877 1507 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2023-09-21 12:27:582024-11-11 13:02:34Tekstforfatterens empati – om ChatGPTs manglende evne
Foto af ordet tekstforfatter fra Nudansk Ordbog

Tekstforfatterens ABC

17. august 2021/0 Kommentarer/i Tekstforfatning /af Christiane Bjørn Weile

Tekstforfattere er nettets superhelte. De tager kunden i hånden – humoristisk, trygt og kærligt. De hjælper til bedre placeringer i Google. De viser, hvem du er, og gør arbejdet lettere for kundeservice. Nettets tekstforfattere skal kunne noget helt specielt. Derfor har vi lavet Tekstforfatterens ABC.

404. Fejlkoden http 404, som den faktisk hedder, fortæller, at du har forsøgt at besøge en internetside, der ikke eksisterer. Via plugin’et 404 Page kan du selv designe din 404-side i WordPress. Det kan jo ske, at en besøgende indtaster en forkert URL, eller en blog linker til din hjemmeside via et forkert link.

Accordion. Betyder egentlig harmonika, men er i denne sammenhæng den funktion, at mere information folder sig ud, når du fx klikker Læs mere. Ligesom en harmonika, der folder sig ud.

Acquired links. Links, vi selv henter. Modsat earned links, som kommer naturligt. Et acquired link kunne være fra blogs og forummer, linkbytte, linkkataloger eller links, vi køber. Søgemaskinerne er principielt imod acquired links, for de ønsker jo ikke, at man forsøger at manipulere sig til bedre placeringer.

Adwords. Se Google AdWords.

Afsender. Dig eller dem, der sender et budskab ud til en modtager. Hvis du skriver for en virksomhed (hvad enten den er din eller en, du arbejder hos), vil virksomheden være afsenderen.

Aktivform. Den aktive form af et verbum (udsagnsord). Et verbum er aktivt, hvis du kan sætte jeg foran. Bortset fra imperativ (bydemåde, fx spis, drik, lev). Aktive verber gør sproget spiseligt og levende.

Algoritme. Betyder egentlig en opskrift til at løse et konkret problem. Fx en programmering, der er kodet til at gå din side igennem for at se, om der er duplikeret indhold.

Alt-tag. Fortæller søgemaskinerne, hvad der er på et billede. Det blev oprindelig indført for at give blinde mulighed for at få oplæst en beskrivelse af et billede på en hjemmeside.

Ankertekst. På engelsk anchor text. Ankerteksten er den tekst, der knytter sig til linket.

Argumentation. Det at fremføre argumenter i forsøget på at overbevise dine modtagere om dit synspunkt.

Argument. Ifølge den enkle argumentationsmodel i Charlotte Jørgensen og Merete Onsbergs “Praktisk Argumentation” består et argument af en påstand, en hjemmel og et belæg.

Artikel. En selvstændig tekst om et aktuelt eller faktuelt emne. En artikel er bygget op efter nyhedstrekanten, hvor konklusionen kommer først, og består altid af en rubrik (overskrift), en manchet og brødteksten (selve teksten).

BAMSE. Står for: Budskab, Afsender, Modtager, SEO og at Elske. Husker du disse fem, når du skriver og agerer på nettet, sælger du mere. (Begreberne er enkeltvis forklaret her i ordlisten).

Belæg. Belægget støtter op om påstanden i et argument og er ofte den sætning, der kommer efter ’fordi’.

Betalt trafik. Se Google AdWords.

Black hat. SEO, der strider imod søgemaskinens retningslinjer og fair markedsføring for at få en højere page ranking. Fx at keywordstuffe.

Blogindlæg. Et indlæg, hvor en person ytrer sin holdning og fortæller om sin gøren og laden. Mange virksomheder har en blog, hvor de skriver en masse indhold, fordi de gerne vil holde deres side opdateret og relevant for at få mere trafik og omtale. Jeg kalder blogs på virksomhedssider for viden om-indlæg, da det i traditionel forstand ofte ikke er en blog, hvor en enkeltperson ytrer sig, men en kommunikation fra hele virksomheden.

Botter. Slang for robotter og er den programmering, der læser din sides indhold.

Bounce rate. Procentdelen af besøgende, der når at hoppe videre, inden din side er loadet færdig, eller lige efter de kun har set én af dine sider. De klikker altså ikke rundt på din side. Det er bedst af have en lav bounce rate.

Browser. En browser er det program, du bruger til at se/bladre/browse på internettet. Fx Chrome, Explorer og Safari.

Brugerinvolvering. Et parameter, søgemaskinerne vægter højt til at vurdere kvaliteten på din side og dermed dine placeringer. Jo mere brugerne involverer sig på din side, jo bedre. For så er det tydeligvis en god side, der er værd at anbefale.

Brødtekst. Selve teksten/artiklen.

B-t-b. Står for business to business og betyder virksomheder, der sælger til andre virksomheder – modsat b-t-c.

B-t-c. Står for business to consumer og betyder virksomheder, der sælger til privatpersoner – modsat b-t-b.

Budskab. Det, du som afsender vil fortælle din modtager. Der er forskel på dit personlige budskab, som kan være: ”Køb nu for fanden mine bananer”, og det budskab, du sælger til din modtager, fx: ”Hos os får du friske, økologiske bananer. Bananer er en vigtig kilde til calcium og giver ro og velvære, fordi de indeholder tryptofan, som bliver til serotonin, som mindsker depression og stress.”

Burgermenu. Burgermenuen kommer frem i flere forskellige browsere oppe i hjørnet og er egentlig bare en knap, der viser, at herunder er der flere funktioner at klikke på end dem, der umiddelbart er vist. Den hedder burgermenu, fordi ikonet er tre små streger, der lige så godt kunne være to boller og en bøf.

Cache. Er en betegnelse for den hardware- eller softwarekomponent, der gemmer data, så de vil blive vist hurtigere, næste gang du søger efter dem. Har du eksempelvis besøgt en hjemmeside, vil den næste gang, du besøger den, blive vist hurtigere end første gang.

Call to action. En knap, der skal få modtageren til at gøre det, vi ønsker. Fx sende en mail, kontakte os, ringe og klikke videre.

Canonical tag. Fortæller søgemaskinerne, at den anden side er originalen. Et canonical tag er nødvendigt, hvis du duplikerer indhold på din egen side. Du kan selvfølgelig også bare lade være med at duplikere.

Clickbait. At poste et indlæg på fx Facebook udelukkende med det formål at få modtageren til at klikke på linket. Clickbait er fx en fængende overskrift, der lover noget, man først kan få svar på, hvis man klikker ind på afsenderens hjemmeside – i nogle situationer får man aldrig svaret; i andre skal man betale for det. Målet er trafik og salg, men i mange tilfælde ender det med at skade afsenderens etos, fordi modtageren bliver irriteret.

CMS-system. CMS står for Content Management System og er en dynamisk hjemmeside, hvor en eller flere brugere kan redigere, opdatere og lægge indhold op. Eksempler er WordPress, Typo3, Umbraco.

Corporate brand. En virksomhed kan have forskellige produkter i porteføljen, som hvert har deres brand, fx Nestlé, der bl.a. har Nescafé og KitKat, som henvender sig til forskellige målgrupper. Et corporate brand er hele virksomhedens brand. Hvis man fx fandt ud af, at der var allergifremkaldende stoffer i både KitKat og Nescafé, ville det skade hele Nestlés corporate brand.

CPC. Cost Per Click, fx Google AdWords, hvor man får annoncer ud i Googles søgeresultater og betaler, hver gang en bruger/læser klikker på dem.

Crawle. At søgemaskinernes botter læser indholdet på din side.

Description line. Den sælgende tekst, der står under overskriften i en betalt annonce, fx Google AdWords.

Dropdown. Den menu, der folder sig ned, når du klikker i browserens søgefelt. Det er også en meget udbredt funktion på en hjemmeside, kendt som drop down-menu.

Duplikeret indhold. Indhold, der er kopieret. Du må hverken kopiere indhold på din egen side eller fra konkurrenters sider. Al tekst skal være unik, medmindre du indsætter canonical tags.

Døde links. Links, der ikke linker til en ’levende’ side, fordi siden ikke længere eksisterer, eller der er blevet ændret i URL’en.

Earned links. Eksterne links, der kommer naturligt, fordi folk anbefaler din side.

Eksterne links. Links, du får fra andre sider end din egen. Eksterne links er ligesom referencer. De er anbefalinger, og de er derfor uhyre vigtige for en god SEO-strategi. Får du et link fra en meget troværdig og stærk side, tæller det mere i det store SEO-regnskab.

Elsk. (En del af BAMSE-modellen). Passion er uden sammenligning det, der driver et værk allerbedst. Du kan kun sælge og skrive gode, sælgende tekster, hvis du elsker det, du laver. Har du derfor svært ved at finde gejsten for nogle af de produkter, du skal skrive om, skal du bruge tid på at finde frem til netop det, der gør dem spændende. Stil evt. en masse spørgsmål, som hvis du havde en ustyrlig kedelig bordherre. Selvfølgelig er der et eller andet, der gør ham spændende.

Envejskommunikation. Når afsenderen sender et budskab ud, modtageren ikke reagerer på.

ESP. Emotional Selling Proposition. Når en virksomhed indbygger følelses- eller holdningsmæssige appeller i salgsbudskaberne. De stiller nogle værdier til rådighed for modtagerne, som de skal kunne se sig selv i, og som ofte ender med at blive synonyme med virksomheden, fx Volvo og tryghed, NIKE og vindermentalitet.

Etos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos, etos) udviklet af Aristoteles 300 .r f.v.t. Etos er et retorisk greb, der handler om afsenderens troværdighed over for modtageren og er det vigtigste element i afsenderens kommunikation. Uden troværdighed, intet salg.

FAQ. Står for frequently asked questions (ofte stillede spørgsmål) og er en genre på nettet. Den er god at bruge for at minimere henvendelser og får dine brugere til at føle sig trygge og vejledt.

Flow chart. Se informationshierarki.

Forsidetekst. Forsideteksten består af flere elementer. Du skal fortælle om virksomheden og fortælle modtagerne, hvad du kan gøre for dem. Forsiden fungerer som visitkort, men det er ofte ikke her, trafikken fra søgemaskinerne lander.

Freshness. Betyder, at din side har frisk indhold; at der er aktivitet på siden. En side uden freshness er som en død fisk. Den lugter dårligt, så søgemaskinerne har ikke lyst til at nærme sig.

Genre. På nettet er der forskellige genrer, som du skal kende, så du kan bruge dem rigtigt på din side. Der er artikler, interviews, kategoribeskrivelser, produktbeskrivelser, virksomhedsbeskrivelser, blogindlæg, viden om-indlæg, guides, forsidetekster og FAQ’er.

Grey hat. SEO, der hverken er white hat eller black hat, men bare midt imellem og lige på kanten. Altså hvor man forsøger at manipulere med sine placeringer, men ikke går over grænsen.

Google Adsense. Et Googleprodukt, hvor du kan have annoncer på din side (som Google vælger) og tjene penge, hver gang en bruger/læser klikker på dem.

Google Adwords. Et Googleprodukt, hvor du køber annoncer og betaler, hver gang der bliver klikket på dem.

Google Analytics. Et Googleværktøj, der giver dig mulighed for bl.a. at se, hvor mange unikke besøgende du har på din side hver dag, fra hvilke sider de er blevet ledt ind til din side, hvor længe de er på din side, og hvad de klikker på. Du kan også sammenligne antal besøg med tidligere år og se, om dit besøgstal er stigende eller faldende.

Google Keyword Planner. Et Googleprodukt, der gør det muligt at se, hvilke nøgleord der bliver søgt mest på på Google. Det er et uundværligt værktøj for en tekstforfatter, der har brug for at vide, hvilke ord der skal nævnes i overskrifter og brødtekst.

Google PageSpeed. Viser dig, hvordan du kan forbedre din side, så den loader hurtigere.

Google Suggest. De ord, der kommer ned i dropdownen, når du taster et søgeord ind i Google. Google Suggest er også et godt værktøj, hvis du vil have en indikation af, hvad folk søger på. Google foreslår nemlig automatisk de mest søgte ord i forhold til det/de ord, du har tastet ind.

Google Trend. Viser dig, hvilken tendens og udvikling der har været for udvalgte søgeord. Kan bruges til at sammenligne søgeord med hinanden, så du ved, hvilke nøgleord du skal vælge.

Guide. En tekst, der guider læseren til at blive god til et eller andet. Guides er rigtig brugbare på nettet, for mange søger efter, hvordan man gør noget, og på den måde kan du gøre guidens titel/overskrift identisk med det lange søgeord og få mere trafik. Guides er også gode for troværdigheden og seriøsiteten af din side, for det viser, at du er ekspert inden for noget og kan lære andre at blive det. Men husk at gøre dig umage, og brug tid på at skrive dem. Ellers har de den modsatte effekt.
En mulighed er også at opbygge kategoribeskrivelser som guides.

Headline 1 & 2. Titlen på en annonce i Google AdWords. Det, der i organiske søgeresultater svarer til SEO-titlen og metabeskrivelsen.

Hjemmel. Hjemlen er et generelt synspunkt/en generel antagelse, der deles af afsenderen og modtageren. Hjemlen er oftest implicit. Vælger man at gøre den eksplicit, skal man gøre det med omhu. En eksplicit hjemmel kan virke provokerende, hvis modtageren udmærket er klar over, hvad den generelle antagelse er. Hjemlen er ofte den sætning, der kommer efter ord som ’eftersom’.

Https. Https betyder en krypteret forbindelse imellem din hjemmeside og browseren. Google har valgt at favorisere https frem for http for at sikre deres brugeres private oplysninger mod hackere, og du skal derfor sørge for at flytte din side fra http til https. Det kan din udvikler hjælpe dig med.

Indeksering. Søgemaskinerne viser alle de hjemmesider, der vedrører de ord, du har søgt på, men indekserer dem, så de mest relevante kommer først.

Informationshierarki. Hvordan du hierarkiserer dine informationer og på hvilke niveauer. Vil du fx først fortælle om Frankrig, før du nævner Bourgogne? Eller er rødvin det øverste niveau i den hierarkisering? At informationshierarkisere er nødvendigt, når du skal beslutte din menustruktur og ikke mindst niveauerne af den, men er også nødvendigt for den konkrete tekst. Hvilke informationer skal dine modtagere blive præsenteret for først?

Inkognitovindue. Det vindue, du åbner i Googles browser Chrome, hvor Google ikke har gemt dine tidligere besøgte webadresser. På den måde er søgningen ikke påvirket af tidligere søgninger, og søgeresultaterne ser derfor ud, som en potentiel kunde vil se dem. Inkognitovinduet skal du bruge, når du vil se, hvor din hjemmeside ligger i søgeresultaterne. Bruger du ikke inkognitovinduet, vil din hjemmeside højst sandsynligt blive vist som en af de første resultater, fordi Google ved, det er en side, du har besøgt meget og derfor er interesseret i.

Interne links. Links, du indsætter internt på din side for dels at navigere dine læsere lettere rundt, dels gøre det lettere for botterne at læse og indeksere dit indhold. Ankerteksten til de mest benyttede interne links er: Læs mere og Kontakt os. Og hvis du vil ledes hen til en tekstforfatter og klikker her på tekstforfatter, så er det også et internt link.

Interview. En tekstgenre, hvor du interviewer en person. Et interview kan bygges op på mange måder; den klassiske og mest anvendelige, når du skriver hjemmesidetekster, er, når du bruger spørgsmålene som overskrifter og lader svarene være brødteksten under. På den måde kan du gøre spørgsmålene identiske med lange søgeord og optimere dine chancer for trafik.

Kategoribeskrivelse. En beskrivelse af en produktkategori. En kategoribeskrivelse skal være lang og tage læseren i hånden. En god ide er at formulere dem som guides.

Keyword. Se nøgleord.

Keyword-stuffing. Det lyder næsten pornografisk, men er faktisk så usexet som at kvæle en tekst i nøgleord i håb om, at søgemaskinerne lettere finder frem til siden. Fx ”Bla hest, bla bla bla hest, bla bla bla hest.” Keyword-stuffing straffes af søgemaskinerne. Fx kendte jeg en frisør, der i håb om at komme frem i søgeresultaterne skrev ordet frisør hele 32 gange på sin forside. Googles robotter gennemskuede han ærinde og straffede ham ved at dumpe hans side, så man slet ikke kunne finde ham i Google. Så lad være med at keyword-stuffe!

Kommunikationssituation. En kommunikationssituation består af tre aktører: en afsender, en modtager og et budskab. En kommunikation er altid tovejs, og modtageren skal reagere på (som minimum opfatte) det budskab, afsenderen sender ud. Hvis en afsender sender et budskab ud, som ikke bliver læst eller opfattet af en modtager, kan man altså ikke kalde det en kommunikationssituation.

Konvertering. Konvertering betyder, at noget ændrer sig fra en tilstand til en anden. Når man taler om konvertering på nettet, betyder det, at de besøgende gør det, vi ønsker af dem. Oftest at de køber noget af os, at de liker vores side eller kommer med kommentarer til vores indlæg. Vores indsats skal altså konvertere. Modtagerne skal ændre adfærd.

Konverteringsrate. En konverteringsrate viser, hvor mange af dine besøgende der konverterer. Hvis du fx har 100 besøgende, men kun fem køber noget, er din konverteringsrate 5 %. Jo højere konverteringsrate, jo bedre.

Kvalitetslink. Et eksternt link fra en troværdig og stærk side eller eksterne links, hvortil der er skrevet en god, sælgende tekst om dig og din virksomhed. Et kvalitetslink er et seriøst link, der fungerer som anbefaling.

Landingsside. På engelsk landing page. Er den side, du gerne vil have, din målgruppe lander på, og derfor den side, du fokuserer din SEO mod. Du kan sagtens have flere landingssider på din side.

Lange søgeord. Når nøgleordet ikke bare er ét ord, men en sætning eller flere ord. De fleste søger ikke bare på et enkelt ord i søgemaskinerne, men på flere. Fx ”Billige sko” eller ”Hvordan pudser jeg mine sko?”, ”Hvordan laver jeg tiramisu?”, ”Hvilken hest skal jeg vælge?”, “En dygtig tekstforfatter” osv.

Linkbuilding. At få indgående, eksterne links ind til din side (helst fra kvalitetssider), at linke ud til andre sider (udgående, eksterne links) og at linke internt på din side (interne links). Linkbuilding er en vigtig del af SEO.

Linkbytte. At bytte et eksternt link for et eksternt link. Altså: ”Hvis du linker til mig, linker jeg til dig.” Søgemaskinerne straffer linkbytte, så lad være med det.

Linkflow. At have en god balance mellem interne og eksterne links og sørge for at holde mængden af links kørende.

Linkkatalog. En hjemmeside, hvor du kan betale for at få et eksternt link ind til din hjemmeside. Links fra linkkataloger tæller sjældent som kvalitetslinks.

Loadtid. Den tid, din side er om at loade. Altså hvor hurtigt den kommer frem, når man har tastet adressen ind i browseren, og hvor hurtigt dine undersider kommer frem, når man klikker rundt inde på siden. En langsom loadtid, hvor systemet står og tænker, hver gang man klikker, gør, at brugerne hopper videre. Det giver en høj bounce rate, og det straffer Google.

Logos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos, etos) udviklet af Aristoteles 300 .r f.v.t. Logos appellerer til fornuften og ses bl.a. som god argumentation og objektiv formidling af informationer.

Longtail keywords. Se lange søgeord.

Manchet. Det tekststykke, der står lige under overskriften i fx aviser. Tekststykket skal sælge teksten samt forberede læseren på, hvad der står.

Menunavn. Det navn, du giver dit menupunkt. Navnet skal afspejle dine produkter/emner, og du skal have overvejet, om du vil kalde det noget, der er sjovt og fængende, og/eller dine nøgleord.

Menustruktur. De fleste hjemmesider har en menu, så du som bruger kan navigere rundt mellem de forskellige emner og produkter. Hvordan du strukturerer din menu, er vigtigt for brugervenligheden.

Metabeskrivelse. Den lille tekst på to linjer, der står under SEO-titlen og kommer frem i søgemaskinerne. Den må i dag være på 160 tegn med mellemrum. Antallet af tegn varierer med tiden, men det giver sig selv, når du skriver din metabeskrivelse ind i Yoast, for det fortæller dig, når du har skrevet for meget. Lad også være med at skrive for lidt. Udnyt den plads, du har, til at sælge din virksomhed, og nævn jeres nøgleord.

Micro formats. Små HTML-bidder, som søgemaskinerne kan læse. Det kan være Rich Snippets, som fx er de små stjerner, der kommer frem i nogle søgeresultater, hvor læserne har vurderet indholdet.

Modtager. Den, der opfatter det budskab, du som afsender har sendt ud.

Målgruppe. Dem, du gerne vil sælge dit budskab til. Du kan sagtens have flere målgrupper, hvis du sælger både øl og champagne. Så kan målgruppen for dine ølprodukter fx være (for nu at gøre det ekstremt stereotypt): mænd i alderen 20-60, der er prisbevidste og elsker at gøre et godt kup. Mens målgruppen for champagnen kan være: kvinder i alderen 30-60, der går op i delikatesser.

No follow. At et eksternt link er aktivt, men ikke bliver læst som anbefalinger af søgemaskinerne. Fx er links fra Facebook no follow. Det vil sige, at du sagtens kan få en masse trafik ind fra Facebook, men søgemaskinerne anser ikke linkene som egentlige anbefalinger på lige fod med kvalitetslinks fra andre hjemmesider. Hvis de gjorde, kunne man jo bare smide uendeligt mange links op på Facebook, og så ville den med flest indlæg få mest trafik … Nej, vel? Twitter, YouTube m.v. er også no follow.

Nøgleord. Er de ord, søgemaskinerne skal finde dig på, og som flest søger på inden for dit emne. De skal selvfølgelig være sigende for det, du sælger.

Orgacentri. En sammentrækning af ordene organisation og egocentri og betyder, at en virksomhed er for optaget af sig selv og altså ikke fokuserer nok på brugerne. Begrebet er hentet fra bogen “Image” af Klaus Kjøller.

Organisk trafik. Trafik, du ikke har betalt for. Altså al den trafik, du får på baggrund af din SEO.

Page rank. Et begreb opfundet af Larry Page, den ene af grundlæggerne af Google. Hver side har en page rank, der siger noget om sidens kvalitet og troværdighed. Får du et link fra en hjemmeside med en page rank over din egen, er det et rigtig godt kvalitetslink.

Passivform. En form, der gør en sætning passiv ved fx at sløre, hvem der udfører handlingen. Passivformen dannes på to måder. Enten med endelsen -s på verbet, fx spises, drikkes, leves. Eller med en omskrivning med verbet blive, fx der bliver spist, der blev drukket. Et levende, godt sprog er ikke passivt, men aktivt. Se aktivformen.

Patos. Er den ene af de tre appelformer (logos, patos og etos) udviklet af Aristoteles 300 år f.v.t. Patos appellerer til modtagerens følelser og er et retorisk greb, der skal få modtagerne overbevist om vores synspunkt.

Permalink. Betyder egentlig permanent link og er den URL, man bruger til at komme til en specifik side. I WordPress er det vigtigt at sætte fluebenet ved ’Navnet på indlægget’ under Indstillinger/Permanent link, så linket er læsbart og evt. består af nøgleord. Et link, der fx hedder www.a1kommunikation.dk/123=p er ikke godt for SEO.

Pingdom Tools. Viser dig, hvor mange sekunder din sides indhold er om at loade. Du kan endda gå mere i dybden og se, hvad hver del (fil, billede) tager om at loade, og i hvilken rækkefølge det bliver gjort.

Plugin. Et program (en software), der forsyner et større program med supplerende funktioner. Et plugin er fx Yoast SEO, der installeres i WordPress.

Produktbeskrivelse. Beskrivelse af virksomhedens produkt(er). Lad være med at kopiere indhold. Skriv unikke tekster til hver beskrivelse – også selv om de vil minde om hinanden. Og husk at skrive dem, så de fungerer som en ekspedient, der vejleder og tager læseren i hånden.

Påstand. Påstanden er det overordnede element i et argument og er det synspunkt, afsender ønsker at få modtagerens tilslutning til.

Quality Score. Forkortet QS er et begreb inden for AdWords, som betyder et skøn af kvaliteten af dine annoncer, søgeord og landingssider. Annoncer med højere OS end andre annoncer kan føre til lavere priser og bedre annoncepositioner.

Re-direct. At lede et link et andet sted hen, end linkets URL dikterer. Har du fx fået lavet en ny hjemmeside på en ny adresse, er det en god idé at lede al trafikken fra din gamle URL hen til den nye, så der ikke går trafik tabt. Du kan også bruge re-directs, hvis du har ændret navne på dine URL’er. Plugin’et Redirection gør det let at indtaste både den gamle URL og den nye og dermed sikre, at søgemaskinerne ikke kommer frem til tomme sider.

Redirection. Et plugin, der gør det let at lave re-directs. Altså fortælle søgemaskinerne, at de skal lede trafikken fra en URL over til en anden.

Responsivt design. Vil sige, at din side automatisk tilpasses alle enheder: computer, tablet og smartphone, og at designet varierer alt efter enheden, så siden altid er nem for brugeren at læse og navigere rundt på.

Rich Snippets. De små stjerner, der vises under hjemmesideadressen i søgeresultatet og på virksomhedens sider. Stjernerne vises kun, hvis virksomheden har sat hjemmesiden op til denne funktionalitet.

Rubrik. Tekstens overskrift.

SEO. Search Engine Optimization. At optimere din side (bl.a. ved at optimere dine tekster) til søgemaskinerne, så de kan læse og indeksere den i søgeresultaterne. Og selvfølgelig optimere den så meget, at du kommer op at ligge på side 1.

SEO-titel. Den overskrift, der kommer frem i søgemaskinerne. SEO-titlen er blå. Den må maks. være på 65 tegn med mellemrum. Det, du kalder din SEO-titel, bliver automatisk din sidetitel (dit title tag) – altså den tekst, der står, når du kører cursoren op over fanebladet i søgemaskinen.

Show, don’t tell. En fortælleteknik, hvor forfatteren udfolder fortællingen gennem handling, ord, følelser, fornemmelser og tanker i stedet for at referere og forklare. Som tekstforfatter skal du med andre ord skrive, så læseren kan se det for sig og oplever at blive en del af fortællingen. Show, don’t tell kan også bruges helt konkret ved, at du ikke bare skal skrive, at du er den bedste til det, du gør, men gennem dine tekster vise, at du er det.

Sidetitel. På engelsk title tag. Er den titel, der står oppe i fanebladet på en side. Det er den samme tekst som i SEO-titlen. Du udfylder selv dine titler, når du lægger indlæg op, og de er vigtige. De fortæller søgemaskinerne og læseren, hvad siden omhandler.

Straffe. Det lyder lidt underligt at sige, at søgemaskinerne straffer din side, hvis du gør noget forkert, som om søgemaskinen var en faktisk person, der stod med en stor pisk, men det betyder sådan set bare, at deres algoritmer er programmeret til at gennemgå din side for at kunne indeksere den bedst muligt i søgeresultaterne. Hvis du har lavet noget, der er i uoverensstemmelse med Googles retningslinjer (se fx black hat), kan din rangering i søgeresultaterne derfor blive dårligere. Så ja, de straffer dig!

Søgemaskine. En søgemaskine er en applikation, der hjælper en bruger med at finde information. Ligesom en bibliotekar. Den mest brugte søgemaskine er Google.

Tags. De ord, der karakteriserer din tekst. Det er ord, du selv skriver, når du lægger et indlæg op, og det er de ord, der vil blive knyttet til din tekst, hvis du fx har en søgefunktion på din side, og en læser søger efter et af ordene.

Tema. WordPress-temaer er din værktøjskasse, når det kommer til design. Der findes et utal af dem, som hver især har forskellige funktioner og designmæssige udtryk indbygget. Fra meget simple og lette temaer, der blot viser dine tekster på en hvid baggrund, til yderst komplicerede page builders, hvor du kan bruge drag and drop-funktion, ændre farver, udtryk og former på hver af dine sider. Et godt sted at starte er hos WordPress’ automatisk installerede tema Twenty Fifteen, som er det tema, du får stillet til rådighed, når du installerer WordPress første gang. Det er et yderst simpelt tema, hvor du kan prøve at ændre overskrifter og farvekoder på siden. Derefter kommer valget af tema an på, hvilken opgave du skal løse med din hjemmeside, og hvor meget fleksibilitet du ønsker.

Time spent on site. Den tid, dine brugere er på siden. Det er endnu et parameter, søgemaskinerne bruger til at vurdere kvaliteten af din side – og dermed også din placering i søgeresultaterne.

Title. Overskriften i en betalt annonce, fx i Google AdWords-annoncer.

Title tag. Se sidetitel.

Tovejskommunikation. Når afsenderen sender et budskab ud, modtageren reagerer på. Reaktionen behøver ikke være positiv a la ”Jeg er enig” eller ”Jeg køber dine produkter”; den kan også være: ”Jeg er totalt uenig.” Det vigtige er, at der er en reaktion.

Trafik. Trafik refererer til den brugeraktivitet, der er på din side. Altså, hvor meget trafik/hvor mange besøgende du har. Hvis du har nul besøgende, har du ingen trafik. Hvis du har en lille virksomhed, der sælger et produkt med høj konkurrence, men alligevel har 5.000 unikke besøgende på din side om dagen, har du meget trafik.

Troværdighed. Er egentlig ikke et begreb, men en del af Aristoteles’ etosbegreb og bare uhyre vigtigt. Du kan ikke sælge noget, hvis du virker utroværdig, medmindre du sælger en stjålet cykel i en mørk gyde.

Unikke besøgende. Unikke besøgende lægger sig op ad IP-adressen. Det vil sige, at det er det unikke antal af mennesker, der har været inde på din side. Har jeg fx været inde på en side seks gange i løbet af en dag, tæller jeg kun som én unik besøgende.

Unikt indhold. At indholdet ikke er publiceret andre steder på nettet eller andre steder på din side. Alt indhold skal være unikt, medmindre du i kodningen sørger for, at søgemaskinerne ikke kan læse de duplikerede sider.

URL. Står for Uniform Resource Locator og betyder egentlig bare hjemmesideadresse.

USP. Står for Unique Selling Propositions og betyder de ord, der ganske kort og præcist sælger din service eller dine produkter. Idéen om USP stammer tilbage fra 1940’erne, hvor reklamebureauet Ted Bates fandt på at fokusere et reklamebudskab på en unik produktfordel. Et USP skal ikke bare være en tom frase som: ”Byens bedste pizza”, men skal være beskrivende og ikke mindst vise, hvor du differentierer dig fra dine konkurrenter, fx ”Pizza bagt i stenovn med ingredienser importeret fra Firenze.”

Viden om-indlæg. Indlæg, hvor virksomheden skriver relevante nyheder for at få mere trafik og omtale. Mange virksomheder kalder det for blogindlæg, men det definerer jeg som noget andet. Se blogindlæg.

Virksomhedsbeskrivelse. En beskrivelse af, hvad virksomheden kan og gør. Husk at tænke på modtageren, selv om du er ivrig efter at fortælle om dig selv. Hvad er relevant for modtageren at vide om jer?

White hat. SEO, der er all fair and square uden beskidte kneb.

WordPress. Et CMS-system, der gør det muligt selv at oprette en hjemmeside, redigere indhold og tilføje funktioner/plugins.

Woweffekt. At din hjemmeside hopper flere placeringer frem, fordi du fx har lagt en masse nyt indhold op. Woweffekten betyder desværre også, at når søgemaskinerne så har set den smukke dame, mister de interessen igen, og din side kan derfor godt falde tilbage i søgeresultaterne – medmindre selvfølgelig du fortsat lægger nyt, relevant kvalitetsindhold op og ellers plejer din SEO og dine læsere.

Yoast SEO. Et uundværligt plugin til WordPress, der er nødvendigt for din SEO. Uden Yoast kan du fx ikke udfylde SEO-titel og metabeskrivelse, som alene kan forbedre dine placeringer i søgeresultaterne.

https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/Tekstforfatterens-ABC-ny.png 667 1000 Christiane Bjørn Weile https://a1kommunikation.dk/wp-content/uploads/A1_LOGO_DOT_RGB_SVG_crop.svg Christiane Bjørn Weile2021-08-17 13:41:332024-11-11 12:55:47Tekstforfatterens ABC
  • Sådan lærer du dit barn at læse med sjove ord-lege
  • Når ChatGPT kalder på kommunikation, korrektur og kærlighed
  • Kan man være dygtig til korrektur uden passion?
  • Mærkelige bogvaner
  • De 5 største fejl i tekstforfatning, der kan koste dig flere tusinde kroner, og hvordan du undgår dem

Ud med sproget!

Velkommen til vores blog.
Her kan du blive klog på kommunikation og sprog – gennem artikler, bøger og videoer. Dejligt, du er her!

Om a1

a1 er et sproghus, der hjælper dig med at se godt ud på skrift.
Vi skriver, redigerer, oversætter og korrekturlæser.

Kontakt

Skriv eller ring til os.

Følg os på Linkedin.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Nyhedsbrev

I vores nyhedsbrev får du kommunikation, korrektur og kærlighed.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Emner på bloggen

  • Kommunikation
  • Korrektur
  • Tekstforfatning
  • Sproghistorie
  • Godt skrevet

a1kommunikation


Helsingørsgade 51
3400 Hillerød
+45 22423485
kontakt@a1kommunikation.dk

CVR: 32491936

Kontakt os

Hvem er vi?


Om a1

Referencer

Job i a1?

Privatlivspolitik

Hvad laver vi?


Tekstredigering

Korrekturlæsning

Tekstforfatning

Oversættelse

  • Engelsk oversætter
  • Tysk oversætter
  • Norsk oversætter
  • Svensk oversætter
  • Fransk oversætter
  • Danish English Translator
  • Dansk svensk översättning
  • Dansk norsk oversetter
  • Ubersetzer-danisch-deutsch
  • Traducteur danois français

Følg os


Sprogblog: Ud med sproget!

Videoer


© Copyright 2008-2026 · a1kommunikation
Scroll to top

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere

Cookie og Privatlivspolitik

Hvordan bruger vi cookies

Vi bruger cookies til at forbedre din brugeroplevelse.

Klik på de forskellige faneblade til venstre for at finde ud af mere. Her kan du også ændre nogle af dine præferencer. Bemærk, at blokering af visse typer af cookies kan påvirke din oplevelse på vores hjemmeside. Læs evt. hele privatlivspolitikken her: Privatlivspolitik

Nødvendige cookies

Disse cookies er nødvendige for at bruge hjemmesiden og dens funktioner. Du kan derfor ikke blokere dem uden, at det får betydning for, hvordan vores hjemmeside fungerer. Du kan blokere eller slette dem ved at ændre dine browserindstillinger og tvinge blokering af alle cookies på denne hjemmeside.

Sådan sletter eller blokerer du cookies i din browser
Windows
Apple

Google Analytics Cookies

Når du besøger www.a1kommunikation.dk, bruger vi Google Analytics-cookies. Cookies hjælper os med at se, hvem der besøger vores hjemmeside og til at føre demografiske og brugerrelaterede statistikker. Vi behandler ikke information om brugeradfærd, som kan forbinde brugeradfærd med bestemte personer. Vi bruger cookies fra Google Analytics til at måle trafikken på hjemmesiden og til at give os indsigt i, hvordan de besøgende bruger vores side. Den viden, vi får, bruger vi til at forbedre siden og brugeroplevelsen for dig som besøgende og til at målrette annoncer. Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Andre eksterne services

Vi bruger YouTube, der kan samle personlig data som eksempelvis din IP-adresse.

Ændringer vil først træde i kraft, når du reloader siden.

Privatlivspolitik

Læs mere om cookies og datapolitik i vores privatlivspolitik.

Privatlivspolitik