Indlæg

foto af ordbog med ordet komma fremhævet

Sådan sætter du nyt komma!

/3 Kommentarer/i /af

Det nye komma (komma uden startkomma) volder de fleste problemer. Men faktisk er det slet ikke så svært, hvis du altså kan din grammatik – og dine ledsætninger. Vi har spurgt kommaekspert Martin Lund om 10 hurtige regler for nyt komma – OG den lange, langsomme forklaring til alle nørderne. Artiklen er sat med nyt komma så du også lærer ved at læse.

 

10 regler for nyt komma

1) Komma mellem helsætninger

2) Komma mellem helsætning og det udenfor, eksempelvis tiltale, udråb, spørgende tilføjelse og ekstraposition

3a) Komma om selvstændige led, herunder om selvstændige ledsætninger

3b) Komma om apposition

4) Komma ved eksemplificerende eller præciserende tilføjelse

5) Komma ved afslutningen af en ledsætning, altså hvor efterfølgende tekst ikke er en underordnet del af denne ledsætning

6) Komma i modstilling

7) Komma i opremsninger som erstatning for ”og” eller ”eller”.

0a) Ikke helsætningskomma mellem tæt knyttede imperativer

0b) Ikke slutkomma mellem sideordnede ledsætninger hvis de er tæt knyttede.

 

NB: Samtlige af ovenstående regler gælder også for traditionelt grammatisk komma. Kun 3a ville se anderledes ud fordi man i grammatisk komma sætter komma om (og dermed også foran) alle ledsætninger.

Hvad er nyt komma?

– Nyt komma er grammatisk komma minus en favnfuld startkommaer – dvs. minus den opfattelse at der skal komma bare fordi der begynder en ledsætning. I nyt komma er der kun startkomma foran ledsætninger af selvstændig karakter.

Der ER altså startkommaer i nyt komma, og derfor er dets nuværende officielle navn – komma uden startkomma – også misvisende. Men man skal være forsigtig med at bruge betegnelsen nyt komma, for i enhver debat om komma sidder der altid nogen klar til af irettesætte én om at nyt komma ikke eksisterer længere. Det gør det altså de facto, men spørgsmålet er om man gider tage den runddans hver gang, specielt når man ikke længere officielt bakkes op rent navnemæssigt.

Det har fået mig til at begynde at tale om henholdsvis ”komma med automatisk startkomma” (dvs. traditionelt grammatisk komma) og ”komma uden automatisk startkomma” (dvs. nyt komma). Udvidelsen med ”automatisk” gør betegnelserne retvisende uden at nogen er i tvivl om at det er de officielle betegnelser der henvises til.

På Skriverådets hjemmeside i artiklen om komma kan man læse uddybende om hele dette terminologi-helvede og ikke mindst dets baggrund. Artiklen handler også om forskellen på de to kommapraksisser og kan dermed bruges som en (kun delvist repeterende) uddybning af denne artikel.

Hvad gør en ledsætning selvstændig?

– Det der gør en ledsætning selvstændig, er at den rummer sin egen pointe og ikke blot er med til at skabe en pointe. Lad os tage nogle eksempler så alle er med:

Han skal cykle til skole når vejret er godt.

Her har vi én pointe, og ledsætningen er med til at skabe den. Ledsætningen rummer en slags tidspunkt eller betingelse som er en bestanddel af pointen. Holder man den ude, tilbageholder man en del af pointen.

Anderledes her:

Han skal cykle til skole, hvilket han mukker en del over.

Her har vi to pointer. Man kan jo sige ”Basta!” efter sætningsstammen, for dens pointe er afsluttet – den får ikke hjælp fra ledsætningen. Ledsætningen har sin egen pointe at tænke på. Kun i grammatisk forstand klamrer den sig til sætningsstammen og er medlem af helsætningen. Men det kan meget let laves om:

Han skal cykle til skole, og det mukker han en del over.

Med minimale ændringer – og slet ingen ændring i vægt og fylde – er det nu to helsætninger. Det viser lidt om hvor vægtig og selvstændig ”hvilket”-ledsætningen var.

Man finder ikke ordet ”pointe” i kommareglerne, og der er ingen fra Dansk Sprognævn der bruger det ord, men det er ikke desto mindre den bagvedliggende semantiske årsag. I reglerne fabulerer de rundt om det på mange forskellige måder – bedst når de skriver at noget lige så godt kan stå i to helsætninger, præcis som jeg lige har vist.

Jeg ved at du har en metode, tankestregsreglen?

– Ja. Ovenstående er måske svært for nogle. Til gengæld er det meget nemt at teste om en ledsætning er selvstændig, altså har sin egen pointe. Man forestiller sig bare en tankestreg foran ledsætningen, og hvis det virker forkert, åndssvagt eller drillende i forhold til den tilsigtede betydning, er det ikke en selvstændig ledsætning. Hvis en tankestreg derimod kunne være helt okay, ja, så er den selvstændig og startkommaet skal sættes i nyt komma. Selvfølgelig kan man i nogle tilfælde synes at tankestregen skal blive, og så erstatter den naturligvis startkommaet.

Selvfølgelig kræver det et minimum af sprogligt gehør og musikalitet at vurdere om en tankestreg er i tråd med meningen eller ødelægger/driller den. Således kan det virke upåfaldende at sætte tankestreg i ”Han skal cykle til skole – når vejret er godt”, men den bare nogenlunde logiske sprogbruger kan godt høre at det er et umotiveret eller drillende ophold fordi der tilbageholdes en oplysning som skal bruges til at fuldende den første (og dermed eneste) pointe. Derimod falder tankestregen naturligt i ”Han skal cykle til skole – hvilket han mugger en del over”. Imidlertid kunne den første sætning dog godt laves om til at have et tilsigtet ophold: ”Han skal cykle til skole – i hvert fald når vejret er godt.” Her har man sagt basta, men præciserer så efterfølgende ved en slags selvkorrektion, så her ville komma (eller tankestreg) være det rigtige.

Desuden kræver nyt komma jo i særdeleshed at man er sikker på at det er et potentielt startkomma – og ikke en anden type komma – man lægger sit analyseapparat ned over. Men sådan er det jo med alle sproglige fif og regler. Læg for eksempel tankestregsreglen ned over denne sætning: ”Når vejret er godt, skal han cykle til skole.” Alt vil gå galt. Totalt galt. Hvorfor? Fordi det er et slutkomma, og slutkommaer handler ikke om adskillelse af pointer, men om at afslutte en sidevej inde i en pointe. Derfor afspejles slutkomma også sjældent af pauser i det talte sprog, men snarere af andre prosodiske træk såsom tonalitet.

Med to eksempler skraber jeg kun i overfladen og giver ikke noget dækkende billede. Der er masser af typeeksempler på ledsætninger der ikke fordrer komma i nyt komma og også flere typer der gør. Man kan finde flere eksempler både i kommareglerne hos Dansk Sprognævn og i kommaartiklen på Skriverådets hjemmeside.

Er det ikke svært for mange at vide om de har fat i den ene eller anden slags komma?

– Jo, og sætningsgrammatik er en forudsætning for om man kan skelne sikkert mellem tekstens kommafordringer og sætte komma nemt og suverænt. Hverken traditionelt grammatisk komma eller nyt komma kan praktiseres ordentligt uden det sætningsgrammatiske gehør, men mange tilhængere af grammatisk komma tror at de kan trække kommaer i kryds og bolle-automaten, og tror derfor at de slipper lettere om det med grammatisk komma. Men de tager fejl, og deres kommatering bliver derefter – i sin værste form en kommatering hvor man husker helsætningskommaer og startkommaer, som er de eneste kommaer der med sikkerhed fremkaldes af kryds og bolle, samt opremsningskommaer fordi de åbenbart er nemme, men hvor andre kommaer – især slutkommaer og kommaer ved selvstændige led – glemmes. At huske noget så uvæsentligt som letvægterstartkommaer og samtidig glemme noget så væsentligt som slutkommaer, giver en tegnsætning helt ude af balance. Aviserne er desværre overfyldte med eksempler på netop det.

Hvordan sætter man nyt komma? Er der 5 hurtige regler?

– Først vil jeg lige sige at jeg godt forstår dit ønske til artiklens overskrift, og vi kommer da også tættere på hvordan man sætter komma. Men at man læser nogle kommaregler, og måske endda lærer deres ordlyd udenad, er jo ganske langtfra det samme som at kunne kommatere korrekt i praksis. Som jeg lige har skrevet herover, er der nogle forudsætninger som skal være på plads, og som med så meget andet kræver det lidt mesterlære at få det til at sidde perfekt. Med dette mener jeg at man har brug for at få nogle bekræftelser og afvisninger af henholdsvis korrekt og forkert brug af reglerne indtil det sidder sikkert. Men vigtigst af alt er det fundament som sætningsgrammatikken lægger.

Og så til svaret på spørgsmålet. Det er sjovt at du netop siger 5, for Dansk Sprognævn grupperer kommareglerne i 5 overordnede grupper. Jeg vil ikke kalde det 5 regler, men netop 5 grupper, fordi det er nogle lidt forskellige ting der er samlet under hver gruppe. Eksempelvis er alt det med komma i adresser puttet ind under ”opremsningskomma m.m.”. Og ”komma ved selvstændige sætningsdele” har under sig grupperet så vidt forskellige og vigtige regler som:

A) komma ved selvstændige sætningsdele

B) appositionskomma

C) tiltalekomma, udråbskomma, ekstraposition og lignende

D) forklarende og præciserende tilføjelser

E) selvstændige ledsætninger

F) komma nogle gange foran men.

I en vis forstand kan i hvert fald A-E ses som komma ved appendikser til helsætningen, og derfor er grupperingen også intelligent, men under denne ene paragraf er det jo reelt 5 forskellige regler at skulle kende og forholde sig til, og et traditionelt syn vil også sige at de er grammatisk væsensforskellige – nogle har med ufuldstændige helsætninger at gøre, andre har med ufuldstændige ledsætninger at gøre, atter andre handler om at stå uden for helsætningen, mens andre igen bare handler om at eksemplificere eller uddybe noget semantisk inde i helsætningen.

Jeg synes gennemgående deres grupperinger er smarte, især over for den brede befolkning, men 5 paragraffer gør altså ikke 5 regler.

Traditionelt har kommareglerne altid været opstillet i 7-8 regler startende med helsætningskomma. Filosofien i dette er jo indlysende nok at begynde med de ”største” kommaer, nemlig dem som også kunne være punktum, men så er man ofte allerede i paragraf 2 gået over til opremsningskomma som jo er noget helt andet og langt mindre.

Som den nørd jeg er, vil jeg jo i ethvert forsøg på opstilling af kommaregler forsøge så vidt muligt at holde en indholdsmæssig logisk glidning ned gennem reglerne, fra de største til om ikke de mindste så de anderledes. Komma i adresser finder jeg så uinteressant at jeg nægter at have det med; det må simpelthen varetages af almindelig sund fornuft, for jeg gider altså ikke kede mig ihjel. Du skal heller ikke kede mig ihjel med tegnsætningsnormer i litteraturlister og lignende. Jeg er komplet ligeglad, bare det giver mening.

Så her kommer mit bud (samme 10 regler som nævnt i starten af artiklen):

 

1) Komma mellem helsætninger

2) Komma mellem helsætning og det udenfor, eksempelvis tiltale, udråb, spørgende tilføjelse og ekstraposition

3a) Komma om selvstændige led, herunder om selvstændige ledsætninger

3b) Komma om apposition

4) Komma ved eksemplificerende eller præciserende tilføjelse

5) Komma ved afslutningen af en ledsætning, altså hvor efterfølgende tekst ikke er en underordnet del af denne ledsætning

6) Komma i modstilling

7) Komma i opremsninger som erstatning for ”og” eller ”eller”

0a) Ikke helsætningskomma mellem tæt knyttede imperativer

0b) Ikke slutkomma mellem sideordnede ledsætninger hvis de er tæt knyttede.

 

Det er vigtigt at understrege at selv om noget af ovenstående er formuleret lidt anderledes end de officielle regler, er det præcis samme tegnsætning det dækker over. Det vil føre for vidt at uddybe alle punkter.

Men jeg kan sige at der er tænkt over rækkefølgen. 1-3 handler om kommaer der opdeler pointer, 4 danner et metonymisk ekko af pointen, og 5, 6 og 7 har hver deres helt anderledes funktion.

En modstilling kan fx være ”Du er smuk, men ikke jeg.” Tanken bag modstilling ligger i ord som ”men”, ”hvorimod”, ”derimod”, ”på den anden side”, men langt de fleste af dem dækkes allerede af 1 (helsætningskomma) eller 3a (mht. selvstændige ledsætninger). Når jeg ikke vil lægge ”men ikke jeg” ind under selvstændige led, er det fordi det ikke er en pointe. ”Du er smuk, men ikke jeg” er IKKE to pointer, derimod er selve modstillingen pointen.

For det tredje har jeg i paragraf 0 en slags minus-paragraf. Mens alle andre regler er argumenter FOR komma og kun kan bruges sådan, kan paragraf 0 som den eneste trække kommaer fra. At alle andre regler kun kan bruges positivt, viser sig for eksempel i opremsning af ledsætninger: Den næstsidste ledsætning i opremsningen skal ikke have et opremsningskomma efter sig hvis der står ”og”, men den skal alligevel og under alle omstændigheder have et slutkomma efter sig. Ergo kan reglen om opremsning ikke bruges til at fjerne et slutkomma. Reglerne kan kun bruges positivt, bortset fra paragraf 0; derfor kalder jeg den sådan.

Er du sulten efter mere viden om det nye komma, så læs artiklen: Nyt komma – godt, skidt, hvorfor?

Om Martin Lund

Martin Lund skrev speciale om komma og fik 12 med sprogprofessor Henrik Galberg Jacobsen som censor. Og det siger ikke så lidt, for det er selveste Galberg Jacobsen der som medlem af Sprognævnet var med til at udforme det nye komma og skrive Håndbog i Nudansk (biblen i dansk sprogbrug). Martin Lund har startet Skriverådet, hvor han bl.a. underviser, holder foredrag og læser korrektur. Hos a1 er vi heldige at arbejde sammen med Martin om udvalgte projekter og opgaver.

Bog med ordet komma markeret

Nyt komma – godt, skidt, hvorfor?

/2 Kommentarer/i /af

Det nye komma har taget pusten fra de fleste danskere og startet en hel krig i Danmark. Men hvorfor er det nye komma (komma uden startkomma) så udskældt? Hvorfor indførte Sprognævnet et nyt komma? Og letter det nye komma faktisk læsningen? Det og meget mere har jeg spurgt en af Danmarks førende kommaeksperter, Martin Lund, om. (Artiklen er sat med nyt komma.)

Lær at sætte nyt komma, klik her.

Hvorfor indførte Sprognævnet et nyt kommasystem?

– Det gjorde de fordi traditionelt grammatisk komma er noget møg. Mange af de startkommaer vi slipper for i nyt komma, står decideret i vejen for perceptionen. Og det er kun blevet værre, for sætningsstrukturerne i moderne dansk skaber flere og flere af den slags startkommaer.

Allerede omkring år 1800 talte sprogforskere om at slippe for komma foran bestemmende relativsætninger, og netop brugen af bestemmende relativsætninger er eksploderet hen over de sidste 200 år. Så grammatisk komma har aldrig været dårligere for det danske sprog end det er i dag, og i morgen er det endnu værre. Jeg henviser til min artikel om komma på Skriverådets hjemmeside hvor dette er uddybet ret grundigt.

Lige efter Sprognævnet havde anbefalet det nye komma, startede der i 2004 en kommakrig i Danmark. Sprognævnet tabte krigen, kan man sige, for de fleste danskere blev rasende over det nye komma og nægtede at bruge det. Hvorfor tror du at danskerne var sådan imod det nye komma?

– Det lyder måske øretæveindbydende, men det er sandt: Fordi de ikke ved hvad nyt komma er. En undersøgelse jeg lavede til mit speciale, viste i øvrigt helt entydigt at jo mere rasende man er på nyt komma, desto dårligere er man til at sætte slutkommaer og kommaer foran selvstændige led i sit eget elskede grammatiske komma. Så de mennesker der er rasende, er dem der tror man kan trække kommaerne i kryds og bolle-automaten. Men det er ikke kun deres skyld; de er også forrådt af skolesystemet – også selv om de er journalister og dansklærere.

Sprognævnet begik den kæmpefejl at overvurdere det grammatiske dannelsesniveau blandt lærere og journalister. Lærerne blev forvirrede, og journalisterne blev bagstræberiske, og egentlig af samme grund: De manglede sætningsgrammatikken for at kunne sætte sig ind i ordentlig tegnsætning, og det gør de stadig. Dette er ikke kun et problem i forhold til at forstå nyt komma, men også et problem i forhold til grammatisk komma, som få dansklærere og endnu færre journalister sætter rigtig godt. Og det burde man nok have iagttaget på forhånd. Tænk hvis man på forhånd – før nogen kommakrig – havde gjort noget for at lancere tanken om mere sætningsgrammatik i skolesystemet, med alle de sproglige fordele der er ved det. Så havde alting set bedre ud.

Egentlig var det jo planen at nyt komma stille og roligt skulle udgrænse grammatisk komma fordi enhver kunne se at det var meget bedre. Men planen sidder stadig fast i molbolandsfriktion. Norge og Sverige har for længst – og længe før nyt komma blev lanceret i Danmark i 1996 – leveret grammatisk komma tilbage til Tyskland med ”Tak for lån – det passede ikke lige til vores sprog”. Men de benyttede også en anden strategi. De lod folk sætte en mellemting sådan så det hverken var en fejl at sætte eller undlade et letvægterstartkomma. På den måde fik de tåbelige startkommaer mindre opmærksomhed og kunne stille glide ud, til fordel for et fokus på hvornår et komma i grunden giver mening.

Det minder mig i øvrigt om at mange iltre tilhængere af grammatisk komma ikke selv sætter alle de startkommaer som deres elskede kommasystem fordrer. Dette hykleri kunne jo afmonteres uden ansigtstab hvis man fulgte den norske og svenske model.

Det skal måske lige indrømmes at norsk og svensk komma er en lidt mere slasket udgave af nyt komma fordi man nogle gange undlader komma hvis det ikke er vigtigt for betydningen. Jeg synes det fede ved nyt komma på dansk er at det ledsager betydningen, uanset om denne skiltning til læseren i den enkelte situation er betydningsafgørende eller ej. Det er det der for mig er så smukt ved det. Tegnsætningen afspejler og bekræfter sprogets iboende prosodi. Det er lidt mere hullet på norsk og svensk, så deres komma ligger og roder et sted mellem pausekomma og nyt komma, eller mellem engelsk komma og nyt komma, men i overvejende grad tættest på nyt komma.

Sprognævnet anbefaler jo faktisk stadig at vi bruger komma uden startkomma, altså nyt komma. Og du er enig, ved jeg. Hvorfor synes du det nye komma er bedre end det traditionelle komma med startkomma?

– Fordi de kommaer som nyt komma befrier os fra, ikke har nogen betydning men tværtimod skal ignoreres for at forstå en tekst. Smag godt og grundigt på denne sætning sat med henholdsvis grammatisk komma og nyt komma. Læs den eventuelt højt. Hvilken version forstår og husker du bedst indholdet af?

Det, der skete, da du satte dine kommaer, var, at sætningen døde, før du vidste af det.

Det der skete da du satte dine kommaer, var at sætningen døde før du vidste af det.

Vanens magt er selvfølgelig stor, men påstår du at den første er lettest at forstå og huske, siger jeg at du lider af indbildning.

Kommaer der skal ignoreres, har i øvrigt også den følgevirkning at alle kommaer bliver ligegyldige fordi man ikke kan regne med dem. Og det er i virkeligheden meget mere trist end mange fatter. Hvis sprogrigtighed i al for høj grad handler om placeringen af ligegyldige startkommaer, så bliver sprogrigtighed jo en ligegyldig ting, og det er utrolig skadeligt for respekten for det korrekte og nuancerede sprog. De skide startkommaer kan indirekte blive det danske sprogs død.

Hvorfor afskaffer man ikke bare det nye komma helt, hvis det kun skaber forvirring hos de fleste danskere?

– Fordi vi der holder af sproget, skal have lov til at formulere os skønt på skrift. Jeg aner absolut ikke hvad jeg skulle stille op hvis traditionelt grammatisk komma blev det eneste officielle system. En forfatter kan nemt gøre præcis som han vil, men som sprogekspert m.m. vil det være meget svært, for så er man en del af det formelle. Det vil være en katastrofe for mig og for andre der ønsker at formulere sig mest muligt klart og meningsfuldt.

Er der ikke en risiko for at folk tror man ikke kan sætte komma når man bruger det nye? Det ser jo ud som om der mangler virkelig mange kommaer? 

– Ja, der mangler 4 startkommaer i dit spørgsmål nu, efter vi blev enige om at køre igennem med nyt komma. Fy, føj, hvor er du slem. Især er det slemt for de sprogbrugere hvis eneste kompetence er at de kan se 2-3 af dem med det samme, nemlig ved startkomma-signalord som ”at” og ”når”.

Så jo, det er der bestemt risiko for. Men jeg er træt af bekymringen. Jeg har den ikke længere. Kommateringen rundtomkring er alligevel i opløsning på grund af dårlig skolegang, og selv om jeg ikke bryder mig om de nye komma-betegnelser, har den megen snak om startkomma dog den fordel at det måske får en lille klokke til at ringe: ”Nå, det er nok uden startkomma – han ser ud til ellers at kunne skrive.” Det kan man da håbe. Men vigtigst: Bare kald mig Don Quixote; jeg nægter at affinde mig med traditionelt grammatisk komma.

Men som dig har jeg naturligvis også adskillige korrekturjob hvor jeg læser kilometervis af tekst med grammatisk komma. Sådan er det. Idealer og pragmatisme må leve side om side. Men at se min egen tekst skamferet af startkommaer har jeg det godt nok svært med. Det gør faktisk ondt i sjælen.

Er det nye komma ligesom det engelske komma?

– Det er selvfølgelig tættere på end traditionelt grammatisk komma er, fordi man ikke sætter den favnfuld startkommaer som man heller aldrig kunne drømme om at sætte på engelsk. Men det vil være forvrøvlet at sige at engelsk komma og nyt komma er i familie med hinanden. Det er de på ingen måde. Der er sikkert mange forskelle, men to er særligt tydelige: For det første har vi ikke på dansk den der vane med at sætte komma efter forfeltet, selv om svage sprogbrugere, påvirkede af engelsk, slæber det ind – fx: ”I klassens time på fredag, skal vi spille rundbold.” For det andet følger slutkommaerne startkommaerne så det på engelsk kun er deciderede indskud der lukkes bagtil. Manglen på slutkommaer generer mig voldsomt når jeg læser engelsk, ligesom de fragmenterede navneord gør. Jeg er ikke den store fan af skriftlig engelsk – ærlig talt oplever jeg det som laveste fællesnævner og som en rodebunke. Ikke noget at se op til.

Kommaer er til for at gøre det lettere for læseren at læse en tekst, så det store spørgsmål må være om det er sværere eller lettere at læse en tekst med nyt komma?

– Det er lettere, men naturligvis ikke for den der på forhånd har set sig gal på den ”forkerte” kommatering. Han eller hun skal lige dampe af først, og så bliver det også lettere for ham eller hende. Det er vitterlig lettere. Dette baserer jeg hovedsagelig på egen erfaring og almindelig faglighed. Men en undersøgelse lavet allerede i 1992 af Carsten Elbro og Vibeke Appel på det der dengang hed Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab på Københavns Universitet, bakker i allerhøjeste grad op om det synspunkt:

læsehastigheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Galberg Jacobsens forslag til nyt komma lå allerede klar i 1989, og det er årsagen til at en sådan undersøgelse kunne laves i 1992.

Hvem følger typisk Sprognævnets retningslinjer for brug af nyt komma (komma uden startkomma)?

– Jeg har ikke det fulde overblik, men kan nævne nogle eksempler. Udgivelser af deciderede sprogmennesker er som regel med nyt komma, det gælder for eksempel Dansk Sprognævns egne udgivelser, men også sprogmennesker som Kirsten Rask og flere andre. Min største samarbejdspartner, som lærer ordblinde og andre læsesvage at læse med et helt læsesystem, sætter også nyt komma. Det var ikke noget jeg skulle overtale dem til, men en tese de havde i forvejen. Selv i den mere journalistiske genre har nyt komma det godt hos de få der har set lyset, således læser jeg jævnligt for en sportsjournalist og oversætter som ikke kun i egne bøger og oversatte bøger sætter nyt komma, men også i artikler til danske sportsmagasiner. Og endelig er der det største felt, nemlig det skønlitterære. Jeg kunne nævne fx Morten Sabroe, Christian Jungersen og Kim Leine, men også en flittig oversætter og forfatter som Mick Vraa.

Men der er også sørgelige og lidt mystiske hændelser. Erling Jepsen satte nyt komma (eller hans korrekturlæser gjorde), og jeg regner ”Kunsten at græde i kor” for en af de bedst tegnsatte bøger der findes, men da han med ”Den sønderjyske farm” var skiftet til Gyldendal, var det pludselig grammatisk komma. Her er altså en forfatter som ikke har sat sig igennem over for overmagten. Den reelle årsag kender jeg ikke, men det mest sandsynlige er at Gyldendal på grund af visse holdninger hos visse personer (bl.a. Klaus Rifbjerg) ikke har anstrengt sig for at finde en korrekturlæser med kompetence til nyt komma.

a1kommunikation har eksisteret siden 2008, og alligevel kan det kun tælles på én hånd hvor mange gange vi har sat nyt komma for vores kunder. Tror du det nye komma alligevel får sin storhedstid på et tidspunkt, eller skal vi leve med to systemer også i fremtiden?

– Noget tyder på at der er én og kun én sti ud af krattet, nemlig den svenske model hvor man i overgangen ikke skulle være konsekvent, men stille og roligt kunne slippe de fjollede startkommaer efterhånden. Den bløde model vil i hvert fald være den billigste og nemmeste. Hvordan filan det forholdt sig med svensk journalistik i den overgang, har jeg til gode at få opklaret.

Desuden må vi have revideret den måde hvorpå man i skolesystemet underviser i grammatik: Der skal bruges mindre tid på ordklasser og mere tid på sætningsgrammatik – det sidste er i øvrigt sjovere og mere kreativt, og det har andre positive virkninger end korrekt kommatering, ikke mindst den at man i det hele taget skriver bedre. Vi mangler også en reform af universiteterne, så ikke hvem som helst kan blive cand.mag. i dansk, efter i øvrigt at have mødt lutter sprogligt uskarpe undervisere. Og her pisser jeg muligvis lidt ved siden af kummen, for jeg ved ikke reelt hvad der foregår, men jeg kan jo se hvad der kommer ud i den anden ende, og det er bestemt ikke godt nok.

Endelig mangler vi inden for journalistik og skolesystem at de sidste stålsatte hardlinere – kommafundamentalismens præstestyre – går på pension. Jeg kan næsten ikke vente.

Om Martin Lund

Martin Lund skrev speciale om komma og fik 12 med sprogprofessor Henrik Galberg Jacobsen som censor. Og det siger ikke så lidt, for det er selveste Galberg Jacobsen der som medlem af Sprognævnet var med til at udforme det nye komma og skrive Håndbog i Nudansk (biblen i dansk sprogbrug). Martin Lund har startet Skriverådet, hvor han bl.a. underviser, holder foredrag og læser korrektur. Hos a1 er vi heldige at arbejde sammen med Martin om udvalgte projekter og opgaver.

mand i tvivl

Idiotkomma

/4 Kommentarer/i /af

Er du idiot hvis du sætter idiotkomma? Har du overhovedet forstået kommasystemet. Og hvad er et idiotkomma egentlig? Jeg har stillet spørgsmålene, og Martin Lund, en af Danmarks førende kommaeksperter, har givet svarene.

Hvad er idiotkomma?

– Idiotkomma er overordnet set et komma som ikke skal være der, men som man sætter fordi man tror der skal være startkomma. Problemet eksisterer kun i traditionelt grammatisk komma, også kaldet komma med startkomma – dels fordi man i denne praksis kan have en usund tilbøjelighed til at slå hjernen fra og sætte komma foran bestemte ord, og dels fordi den anden praksis, nyt komma (lidt misvisende kaldt komma uden startkomma) ikke er i nærheden af at overveje den type startkommaer som idiotkommaproblemet opstår omkring.

Mere præcist bruges betegnelsen hovedsageligt om et komma foran ”der”, men hvor ledsætningen faktisk begynder tidligere, typisk foran et hv-ord. Lad os tage en sætning hvor der er mulighed for idiotkomma, men hvor de færreste laver fejlen:

”Jeg ved godt hvem der kommer til festen.”

Her vil de fleste sætte startkommaet foran ”hvem”, om end tendensen til at sætte det foran ”der” selv i en sætning som denne, er gryende. Jeg ser det mere og mere. Lad os nu udvide sætningen:

”Jeg ved godt hvem af pigerne der kommer til festen.”

Hov, nu bliver der længere mellem ”hvem” og ”der”, og sandsynligheden for idiotkomma øges.

”Jeg ved godt hvem af de smukke piger der kommer til festen.”

”Jeg ved godt hvem af de smukke piger fra gymnasiet og handelsskolen der kommer til festen.”

Ja, jeg kunne blive ved med at udvide afstanden mellem ”hvem” og ”der” uden at putte sætningsformet indhold eller egentlige indskud ind. Dermed bliver det såkaldte konjunktional, altså bindeordsleddet, temmelig langt. I den sidste sætning udgør ordene ”hvem af de smukke piger fra gymnasiet og handelsskolen” et underordningskonjunktional på samme måde som ordet ”at” gør det i ”Jeg tror at din hund er forkølet.”

Et andet eksempel på et langt konjunktionalfelt kunne være:

”Ved du på hvilken matrikel her i kommunen de har søgt om at bygge?”

Så skal startkommaet op foran ”på”, og et idiotkomma ville friste foran ”de”.

Idiotkomma er faktisk ikke så idiotisk. Et konjunktional er jo ikke nødvendigvis en strengt logisk del af selve (led-)sætningen. Lad os tage et eksempel:

”På hvilket grundlag han blev fyret, er svært at sige.”

(NB: Kommaet efter ”fyret” er et slutkomma.)

En naturlig reduktion af den sætning ville være:

”På hvilket grundlag er svært at sige.”

Og det er jo i streng logisk forstand en ledsætning ((at) han blev fyret) man har udeladt. Før var hele ledsætningen, inkl. konjunktional, (på hvilket grundlag han blev fyret) grundled i helsætningen; nu varetager konjunktionalet samme rolle, og der er ikke længere nogen ledsætning. Tilsvarende kan jeg spørge: ”Ved du hvem der kommer til festen?” Og man kan svare:

”Ja, jeg ved godt hvem.”

Traditionelt grammatisk komma har altid hævdet at isolere ledsætninger fortil og bagtil, men fortil er det – fornuftligt nok – mere pragmatisk end som så, og det har aldrig stået ret tydeligt nogen steder. Derfor kalder Ole Togeby (professor emeritus ved Nordisk Sprog og Kultur, Aarhus Universitet) det for den hemmelige regel. Det er også en del af den hemmelige regel at der ikke er komma mellem sideordningskonjunktion og underordningskonjunktion, som hvis man skrev:

”Jeg foretrækker nyt komma, men, hvis du insisterer på grammatisk komma, så okay.”

Kommaet foran ”men” er et helsætningskomma og kommaet foran ”hvis” er et ikke-eksisterende startkomma. Det glider nemlig op foran sideordningskonjunktionen (”men”) og slås sammen med helsætningskommaet. Jeg tror pragmatismen og manglen på programmøragtig logik er tydelig for enhver her, for ledsætningen starter vitterlig først ved ”hvis”. Den slags har aldrig stået tydeligt i reglerne.

Idiotkomma-betegnelsen bruges af nogle også om komma foran at-infinitiver, for eksempel: ”Det er dejligt, at sidde her og nyde solen.” Og det er jo fornuftigt nok, altså at bruge ”idiotkomma” om dette, for den overordnede forklaring er den samme: Man sætter et indbildt startkomma.

Og hvis nogen skulle komme på en tredje type hvor falske startkommaer også er på spil, kan de for min skyld også kalde det for idiotkomma. I snæver forstand sigter betegnelsen idiotkomma til falske startkommaer i hv…-der-konstruktioner, og i bred forstand sigter den til alle indbildte startkommaer. 

Hvorfor hedder det idiotkomma?

– Dette er ikke en etymologisk betragtning, for idiot betyder privatmand og udannet (med ét d), men idiot konnoterer vel også en vis automatisme. Ting man gør uden at tænke, eller ting man rationaliserer sig til på et lavere niveau end det der skal til. Men jeg synes ikke nødvendigvis at den der sætter idiotkommaer, er mere idiotisk end reglerne for traditionelt grammatisk komma eller den mangelfulde forklaring af dem, herunder problemet med den hemmelige regel.

Der er langt større fejl end placeringen af et ligegyldigt startkomma, eller at man kommer til at sætte to. De skal jo ignoreres alligevel. Nej, manglende tiltalekommaer vil jeg hellere kalde ufortyndet idioti – eksempelvis ”Bare klø på Louise” eller ”Mor har jeg husket det hele?”. Det er det værste – også fordi de burde være nemme for enhver idiot og er lige så vigtige som punktummer. Herefter kommer manglende slutkommaer; det er skidt. Eksempel: ”Han så at bilen skred ud og løb i sikkerhed” eller ”Politiet har bekræftet at skudepisoden har fundet sted på Twitter”.

Særlig idiotisk bliver det når aviser husker alle ligegyldige startkommaer, men samtidig glemmer et væsentligt slutkomma, som i dette autentiske eksempel: ”Sagen er, at BZ-bevægelsens medlemmer og dens forgreninger fra 1985 begik terrorlignende angreb på rejsebureauer, der solgte rejser til Israel og overfaldt handlende, der solgte israelske varer.”

Altså: Rejsebureauerne overfaldt handlende, a’ hva’-ba-ba?

Der gives et par eksempler mere på manglende tiltalekomma og slutkomma i slutningen af artiklen.

Betegnelsen idiotkomma er jo fra en svunden tid, nemlig dengang idiotkommaer var nogle af de værste fejl der blev lavet, fordi man havde styr på det væsentlige. Og det er også fra en tid hvor et sådant navn kunne have en afskrækkende effekt. I dag er der mildest talt større problemer. Men idiotkommaet er en fejl, og blandt dannede sprogmennesker giver det naturligvis god mening at fokusere på det.

Hos a1 giver vi altid vores korrekturlæsere en test inden de starter hos os. Flere steder er det muligt at sætte idiotkomma. Sætter korrekturlæseren idiotkommaer, er det min vurdering at korrekturlæseren simpelthen ikke har forstået det danske kommasystem eller sætningsskemaet – og altså ikke kan sin grammatik ordentligt. Er du enig i det?

– Ja, på det niveau bør man kende sætningsskemaets felter, herunder konjunktionalfelter, og faktisk kunne pinde en hvilken som helst sætning ud i skemaet – i hvert fald hvad de vigtigste led-skel angår. Og så handler det jo også om at en korrekturlæser skal have forstand på de fejl som andre typisk laver, og idiotkommaer er helt klart med i den pulje. Det er naturligvis vigtigere at kunne sammensætte navneord, bøje verber korrekt og sætte de vigtige kommaer  – det er de tre punkter hvorpå jeg ville vurdere om jeg overhovedet ville oplære en korrekturlæser. (Dog skal tegnsætning i vore dage desværre altid oplæres eller finjusteres, selv hos dem der tror de er klasse 1-korrekturlæsere, men hvis ingen af flere slutkommaer i en test er sat, er det ikke en person jeg vil arbejde videre med). Men ja, som flyvefærdige korrekturlæsere kunne grænsen for et acceptabelt niveau godt sættes ved nogle finere markører hvoraf fjernelse af idiotkommaer er en oplagt indikator, på samme måde som der skal være klassisk styr på ad/af.

Hvorfor er det vigtigt at vi kommaterer rigtigt?

– Når man skriver, ved man hvad man vil sige, og man har hele prosodien (alt det lydlige, der ikke har med enkeltlyde at gøre, fx lydstyrke, tryk og intonation, red.) inde i hovedet. Det har læseren ikke. Han ved ikke om du mener ”Bare klø på Louise” eller ”Bare klø på, Louise”. Tegnsætning er skiltning til læseren, og den meningsfulde del af tegnsætningen (dvs. fraregnet de tåbelige af startkommaerne) er en enormt vigtig del af en læseværdig tekst. Jeg kan bringe en af mine mest nørdede bekendte ud af fatning når jeg siger dette: Tegnsætningen er vigtigere end om man udskifter et ord med ”smølf”. Alt efter hvor mange af ordene der udskiftes med smølf, kan udsagnet være overdrevet, men grundlæggende mener jeg det dybt alvorligt. For mig er sprog hovedsagelig et spørgsmål om rytme, betoning og alt det man kan kalde prosodi. Selvfølgelig går den ikke uden nogle leksikale markører, så vi henviser til fælles betydningsindhold, men hvis en ud af 20 af dem smutter i stavning eller præcision, er dette at foretrække frem for tekster uden ordentlig tegnsætning. Tegnsætning er jo det der bestemmer hvordan elementerne skal forstås i forhold til hinanden. ”Vil du med Martin?” eller ”Vil du med, Martin?” (tiltalekomma). ”Politiet så tyven da han hoppede ud ad vinduet og indledte en forfølgelse.” (Tyven indleder en forfølgelse af hvem? Måske mangler der slutkomma.) Eller som en skamstøtte af en bogforside hedder: ”Stress af mor”. Taget på ordet lyder det jo som en humoristisk bog om at man kan blive stresset af sin mor; men den handler altså om hvordan mødre kan lære at stresse af.

Artiklen er sat med nyt komma efter Martin Lunds ønske. Læs evt. artiklen om nyt komma (uden startkomma), og bliv klogere på hvad nyt komma er, og hvorfor Martin foretrækker det nye fremfor det traditionelle grammatiske (med startkomma).

Om Martin Lund

Martin Lund skrev speciale om komma og fik 12 med sprogprofessor Henrik Galberg Jacobsen som censor. Og det siger ikke så lidt, for det er selveste Galberg Jacobsen der som medlem af Sprognævnet var med til at udforme det nye komma og skrive Håndbog i Nudansk (biblen i dansk sprogbrug). Martin Lund har startet Skriverådet, hvor han bl.a. underviser, holder foredrag og læser korrektur. Hos a1 er vi heldige at arbejde sammen med Martin om udvalgte projekter og opgaver.

Hjemmesiden bruger cookies, så vi kan forbedre din oplevelse. Du accepterer cookies ved fortsat at være herinde.

OKLæs mere