Bog med ordet komma markeret

Nyt komma – godt, skidt, hvorfor?

Det nye komma har taget pusten fra de fleste danskere og startet en hel krig i Danmark. Men hvorfor er det nye komma (komma uden startkomma) så udskældt? Hvorfor indførte Sprognævnet et nyt komma? Og letter det nye komma faktisk læsningen? Det og meget mere har jeg spurgt en af Danmarks førende kommaeksperter, Martin Lund, om. (Artiklen er sat med nyt komma.)

Lær at sætte nyt komma, klik her.

 

Hvorfor indførte Sprognævnet et nyt kommasystem?

– Det gjorde de fordi traditionelt grammatisk komma er noget møg. Mange af de startkommaer vi slipper for i nyt komma, står decideret i vejen for perceptionen. Og det er kun blevet værre, for sætningsstrukturerne i moderne dansk skaber flere og flere af den slags startkommaer.

Allerede omkring år 1800 talte sprogforskere om at slippe for komma foran bestemmende relativsætninger, og netop brugen af bestemmende relativsætninger er eksploderet hen over de sidste 200 år. Så grammatisk komma har aldrig været dårligere for det danske sprog end det er i dag, og i morgen er det endnu værre. Jeg henviser til min artikel på Skriverådets hjemmeside hvor dette er uddybet ret grundigt.

 

Lige efter Sprognævnet havde anbefalet det nye komma, startede der i 2004 en kommakrig i Danmark. Sprognævnet tabte krigen, kan man sige, for de fleste danskere blev rasende over det nye komma og nægtede at bruge det. Hvorfor tror du at danskerne var sådan imod det nye komma?

– Det lyder måske øretæveindbydende, men det er sandt: Fordi de ikke ved hvad nyt komma er. En undersøgelse jeg lavede til mit speciale, viste i øvrigt helt entydigt at jo mere rasende man er på nyt komma, desto dårligere er man til at sætte slutkommaer og kommaer foran selvstændige led i sit eget elskede grammatiske komma. Så de mennesker der er rasende, er dem der tror man kan trække kommaerne i kryds og bolle-automaten. Men det er ikke kun deres skyld; de er også forrådt af skolesystemet – også selv om de er journalister og dansklærere.

Sprognævnet begik den kæmpefejl at overvurdere det grammatiske dannelsesniveau blandt lærere og journalister. Lærerne blev forvirrede, og journalisterne blev bagstræberiske, og egentlig af samme grund: De manglede sætningsgrammatikken for at kunne sætte sig ind i ordentlig tegnsætning, og det gør de stadig. Dette er ikke kun et problem i forhold til at forstå nyt komma, men også et problem i forhold til grammatisk komma, som få dansklærere og endnu færre journalister sætter rigtig godt. Og det burde man nok have iagttaget på forhånd. Tænk hvis man på forhånd – før nogen kommakrig – havde gjort noget for at lancere tanken om mere sætningsgrammatik i skolesystemet, med alle de sproglige fordele der er ved det. Så havde alting set bedre ud.

Egentlig var det jo planen at nyt komma stille og roligt skulle udgrænse grammatisk komma fordi enhver kunne se at det var meget bedre. Men planen sidder stadig fast i molbolandsfriktion. Norge og Sverige har for længst – og længe før nyt komma blev lanceret i Danmark i 1996 – leveret grammatisk komma tilbage til Tyskland med ”Tak for lån – det passede ikke lige til vores sprog”. Men de benyttede også en anden strategi. De lod folk sætte en mellemting sådan så det hverken var en fejl at sætte eller undlade et letvægterstartkomma. På den måde fik de tåbelige startkommaer mindre opmærksomhed og kunne stille glide ud, til fordel for et fokus på hvornår et komma i grunden giver mening.

Det minder mig i øvrigt om at mange iltre tilhængere af grammatisk komma ikke selv sætter alle de startkommaer som deres elskede kommasystem fordrer. Dette hykleri kunne jo afmonteres uden ansigtstab hvis man fulgte den norske og svenske model.

Det skal måske lige indrømmes at norsk og svensk komma er en lidt mere slasket udgave af nyt komma fordi man nogle gange undlader komma hvis det ikke er vigtigt for betydningen. Jeg synes det fede ved nyt komma på dansk er at det ledsager betydningen, uanset om denne skiltning til læseren i den enkelte situation er betydningsafgørende eller ej. Det er det der for mig er så smukt ved det. Tegnsætningen afspejler og bekræfter sprogets iboende prosodi. Det er lidt mere hullet på norsk og svensk, så deres komma ligger og roder et sted mellem pausekomma og nyt komma, eller mellem engelsk komma og nyt komma, men i overvejende grad tættest på nyt komma.

 

Sprognævnet anbefaler jo faktisk stadig at vi bruger komma uden startkomma, altså nyt komma. Og du er enig, ved jeg. Hvorfor synes du det nye komma er bedre end det traditionelle komma med startkomma?

Fordi de kommaer som nyt komma befrier os fra, ikke har nogen betydning men tværtimod skal ignoreres for at forstå en tekst. Smag godt og grundigt på denne sætning sat med henholdsvis grammatisk komma og nyt komma. Læs den eventuelt højt. Hvilken version forstår og husker du bedst indholdet af?

Det, der skete, da du satte dine kommaer, var, at sætningen døde, før du vidste af det.

Det der skete da du satte dine kommaer, var at sætningen døde før du vidste af det.

Vanens magt er selvfølgelig stor, men påstår du at den første er lettest at forstå og huske, siger jeg at du lider af indbildning.

Kommaer der skal ignoreres, har i øvrigt også den følgevirkning at alle kommaer bliver ligegyldige fordi man ikke kan regne med dem. Og det er i virkeligheden meget mere trist end mange fatter. Hvis sprogrigtighed i al for høj grad handler om placeringen af ligegyldige startkommaer, så bliver sprogrigtighed jo en ligegyldig ting, og det er utrolig skadeligt for respekten for det korrekte og nuancerede sprog. De skide startkommaer kan indirekte blive det danske sprogs død.

 

Hvorfor afskaffer man ikke bare det nye komma helt, hvis det kun skaber forvirring hos de fleste danskere?

Fordi vi der holder af sproget, skal have lov til at formulere os skønt på skrift. Jeg aner absolut ikke hvad jeg skulle stille op hvis traditionelt grammatisk komma blev det eneste officielle system. En forfatter kan nemt gøre præcis som han vil, men som sprogekspert m.m. vil det være meget svært, for så er man en del af det formelle. Det vil være en katastrofe for mig og for andre der ønsker at formulere sig mest muligt klart og meningsfuldt.

 

Er der ikke en risiko for at folk tror man ikke kan sætte komma når man bruger det nye? Det ser jo ud som om der mangler virkelig mange kommaer? 

– Ja, der mangler 4 startkommaer i dit spørgsmål nu, efter vi blev enige om at køre igennem med nyt komma. Fy, føj, hvor er du slem. Især er det slemt for de sprogbrugere hvis eneste kompetence er at de kan se 2-3 af dem med det samme, nemlig ved startkomma-signalord som ”at” og ”når”.

Så jo, det er der bestemt risiko for. Men jeg er træt af bekymringen. Jeg har den ikke længere. Kommateringen rundtomkring er alligevel i opløsning på grund af dårlig skolegang, og selv om jeg ikke bryder mig om de nye komma-betegnelser, har den megen snak om startkomma dog den fordel at det måske får en lille klokke til at ringe: ”Nå, det er nok uden startkomma – han ser ud til ellers at kunne skrive.” Det kan man da håbe. Men vigtigst: Bare kald mig Don Quixote; jeg nægter at affinde mig med traditionelt grammatisk komma.

Men som dig har jeg naturligvis også adskillige korrekturjob hvor jeg læser kilometervis af tekst med grammatisk komma. Sådan er det. Idealer og pragmatisme må leve side om side. Men at se min egen tekst skamferet af startkommaer har jeg det godt nok svært med. Det gør faktisk ondt i sjælen.

 

Er det nye komma ligesom det engelske komma?

– Det er selvfølgelig tættere på end traditionelt grammatisk komma er, fordi man ikke sætter den favnfuld startkommaer som man heller aldrig kunne drømme om at sætte på engelsk. Men det vil være forvrøvlet at sige at engelsk komma og nyt komma er i familie med hinanden. Det er de på ingen måde. Der er sikkert mange forskelle, men to er særligt tydelige: For det første har vi ikke på dansk den der vane med at sætte komma efter forfeltet, selv om svage sprogbrugere, påvirkede af engelsk, slæber det ind – fx: ”I klassens time på fredag, skal vi spille rundbold.” For det andet følger slutkommaerne startkommaerne så det på engelsk kun er deciderede indskud der lukkes bagtil. Manglen på slutkommaer generer mig voldsomt når jeg læser engelsk, ligesom de fragmenterede navneord gør. Jeg er ikke den store fan af skriftlig engelsk – ærlig talt oplever jeg det som laveste fællesnævner og som en rodebunke. Ikke noget at se op til.

 

Kommaer er til for at gøre det lettere for læseren at læse en tekst, så det store spørgsmål må være, om det er sværere eller lettere at læse en tekst med nyt komma?

– Det er lettere, men naturligvis ikke for den der på forhånd har set sig gal på den ”forkerte” kommatering. Han eller hun skal lige dampe af først, og så bliver det også lettere for ham eller hende. Det er vitterlig lettere. Dette baserer jeg hovedsagelig på egen erfaring og almindelig faglighed. Men en undersøgelse lavet allerede i 1992 af Carsten Elbro og Vibeke Appel på det der dengang hed Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab på Københavns Universitet, bakker i allerhøjeste grad op om det synspunkt:

læsehastigheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Galberg Jacobsens forslag til nyt komma lå allerede klar i 1989, og det er årsagen til at en sådan undersøgelse kunne laves i 1992.

 

Hvem følger typisk Sprognævnets retningslinjer for brug af nyt komma (komma uden startkomma)?

– Jeg har ikke det fulde overblik, men kan nævne nogle eksempler. Udgivelser af deciderede sprogmennesker er som regel med nyt komma, det gælder for eksempel Dansk Sprognævns egne udgivelser, men også sprogmennesker som Kirsten Rask og flere andre. Min største samarbejdspartner, som lærer ordblinde og andre læsesvage at læse med et helt læsesystem, sætter også nyt komma selv om de ikke er sprogmennesker på dén måde. Det var ikke noget jeg skulle overtale dem til, men en tese de havde i forvejen. Selv i den mere journalistiske genre har nyt komma det godt hos de få der har set lyset, således læser jeg jævnligt for en sportsjournalist og oversætter som ikke kun i egne bøger og oversatte bøger sætter nyt komma, men også i artikler til danske sportsmagasiner. Og endelig er der det største felt, nemlig det skønlitterære. Jeg kunne nævne fx Morten Sabroe, Christian Jungersen og Kim Leine, men også en flittig oversætter og forfatter som Mick Vraa.

Men der er også sørgelige og lidt mystiske hændelser. Erling Jepsen satte nyt komma (eller hans korrekturlæser gjorde), og jeg regner ”Kunsten at græde i kor” for en af de bedst tegnsatte bøger der findes, men da han med ”Den sønderjyske farm” var skiftet til Gyldendal, var det pludselig grammatisk komma. Her er altså en forfatter som ikke har sat sig igennem over for overmagten. Den reelle årsag kender jeg ikke, men det mest sandsynlige er at Gyldendal på grund af visse holdninger hos visse personer (bl.a. Klaus Rifbjerg) ikke har anstrengt sig for at finde en korrekturlæser med kompetence til nyt komma.

 

a1kommunikation har eksisteret siden 2008, og alligevel kan det kun tælles på én hånd hvor mange gange vi har sat nyt komma for vores kunder. Tror du det nye komma alligevel får sin storhedstid på et tidspunkt, eller skal vi leve med to systemer også i fremtiden?

– Noget tyder på at der er én og kun én sti ud af krattet, nemlig den svenske model hvor man i overgangen ikke skulle være konsekvent, men stille og roligt kunne slippe de fjollede startkommaer efterhånden. Den bløde model vil i hvert fald være den billigste og nemmeste. Hvordan filan det forholdt sig med svensk journalistik i den overgang, har jeg til gode at få opklaret.

Desuden må vi have revideret den måde hvorpå man i skolesystemet underviser i grammatik: Der skal bruges mindre tid på ordklasser og mere tid på sætningsgrammatik – det sidste er i øvrigt sjovere og mere kreativt, og det har andre positive virkninger end korrekt kommatering, ikke mindst den at man i det hele taget skriver bedre. Vi mangler også en reform af universiteterne, så ikke hvem som helst kan blive cand.mag. i dansk, efter i øvrigt at have mødt lutter sprogligt uskarpe undervisere. Og her pisser jeg muligvis lidt ved siden af kummen, for jeg ved ikke reelt hvad der foregår, men jeg kan jo se hvad der kommer ud i den anden ende, og det er bestemt ikke godt nok.

Endelig mangler vi inden for journalistik og skolesystem at de sidste stålsatte hardlinere – kommafundamentalismens præstestyre – går på pension. Jeg kan næsten ikke vente.

 

Om Martin Lund

Martin Lund skrev speciale om komma og fik 12 med sprogprofessor Henrik Galberg Jacobsen som censor. Og det siger ikke så lidt, for det er selveste Galberg Jacobsen der som medlem af Sprognævnet var med til at udforme det nye komma og skrive Håndbog i Nudansk (biblen i dansk sprogbrug). Martin Lund har startet Skriverådet, hvor han bl.a. underviser, holder foredrag og læser korrektur. Hos a1 er vi heldige at arbejde sammen med Martin om udvalgte projekter og opgaver.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *