foto af ordbog med ordet komma fremhævet

Sådan sætter du nyt komma!

Det nye komma (komma uden startkomma) volder de fleste problemer. Men faktisk er det slet ikke så svært, hvis du altså kan din grammatik – og dine ledsætninger. Vi har spurgt kommaekspert Martin Lund om 10 hurtige regler for nyt komma – OG den lange, langsomme forklaring til alle nørderne. Artiklen er sat med nyt komma så du også lærer ved at læse.

 

10 regler for nyt komma

1) Komma mellem helsætninger

2) Komma mellem helsætning og det udenfor, eksempelvis tiltale, udråb, spørgende tilføjelse og ekstraposition

3a) Komma om selvstændige led, herunder om selvstændige ledsætninger

3b) Komma om apposition

4) Komma ved eksemplificerende eller præciserende tilføjelse

5) Komma ved afslutningen af en ledsætning, altså hvor efterfølgende tekst ikke er en underordnet del af denne ledsætning

6) Komma i modstilling

7) Komma i opremsninger som erstatning for ”og” eller ”eller”.

0a) Ikke helsætningskomma mellem tæt knyttede imperativer

0b) Ikke slutkomma mellem sideordnede ledsætninger hvis de er tæt knyttede.

 

NB: Samtlige af ovenstående regler gælder også for traditionelt grammatisk komma. Kun 3a ville se anderledes ud fordi man i grammatisk komma sætter komma om (og dermed også foran) alle ledsætninger.

Hvad er nyt komma?

Nyt komma er grammatisk komma minus en favnfuld startkommaer – dvs. minus den opfattelse at der skal komma bare fordi der begynder en ledsætning. I nyt komma er der kun startkomma foran ledsætninger af selvstændig karakter.

Der ER altså startkommaer i nyt komma, og derfor er dets nuværende officielle navn – komma uden startkomma – også misvisende. Men man skal være forsigtig med at bruge betegnelsen nyt komma, for i enhver debat om komma sidder der altid nogen klar til af irettesætte én om at nyt komma ikke eksisterer længere. Det gør det altså de facto, men spørgsmålet er om man gider tage den runddans hver gang, specielt når man ikke længere officielt bakkes op rent navnemæssigt.

Det har fået mig til at begynde at tale om henholdsvis ”komma med automatisk startkomma” (dvs. traditionelt grammatisk komma) og ”komma uden automatisk startkomma” (dvs. nyt komma). Udvidelsen med ”automatisk” gør betegnelserne retvisende uden at nogen er i tvivl om at det er de officielle betegnelser der henvises til.

På Skriverådets hjemmeside i artiklen om komma kan man læse uddybende om hele dette terminologi-helvede og ikke mindst dets baggrund. Artiklen handler også om forskellen på de to kommapraksisser og kan dermed bruges som en (kun delvist repeterende) uddybning af denne artikel.

Hvad gør en ledsætning selvstændig?

– Det der gør en ledsætning selvstændig, er at den rummer sin egen pointe og ikke blot er med til at skabe en pointe. Lad os tage nogle eksempler så alle er med:

Han skal cykle til skole når vejret er godt.

Her har vi én pointe, og ledsætningen er med til at skabe den. Ledsætningen rummer en slags tidspunkt eller betingelse som er en bestanddel af pointen. Holder man den ude, tilbageholder man en del af pointen.

Anderledes her:

Han skal cykle til skole, hvilket han mukker en del over.

Her har vi to pointer. Man kan jo sige ”Basta!” efter sætningsstammen, for dens pointe er afsluttet – den får ikke hjælp fra ledsætningen. Ledsætningen har sin egen pointe at tænke på. Kun i grammatisk forstand klamrer den sig til sætningsstammen og er medlem af helsætningen. Men det kan meget let laves om:

Han skal cykle til skole, og det mukker han en del over.

Med minimale ændringer – og slet ingen ændring i vægt og fylde – er det nu to helsætninger. Det viser lidt om hvor vægtig og selvstændig ”hvilket”-ledsætningen var.

Man finder ikke ordet ”pointe” i kommareglerne, og der er ingen fra Dansk Sprognævn der bruger det ord, men det er ikke desto mindre den bagvedliggende semantiske årsag. I reglerne fabulerer de rundt om det på mange forskellige måder – bedst når de skriver at noget lige så godt kan stå i to helsætninger, præcis som jeg lige har vist.

Jeg ved at du har en metode, tankestregsreglen?

– Ja. Ovenstående er måske svært for nogle. Til gengæld er det meget nemt at teste om en ledsætning er selvstændig, altså har sin egen pointe. Man forestiller sig bare en tankestreg foran ledsætningen, og hvis det virker forkert, åndssvagt eller drillende i forhold til den tilsigtede betydning, er det ikke en selvstændig ledsætning. Hvis en tankestreg derimod kunne være helt okay, ja, så er den selvstændig og startkommaet skal sættes i nyt komma. Selvfølgelig kan man i nogle tilfælde synes at tankestregen skal blive, og så erstatter den naturligvis startkommaet.

Selvfølgelig kræver det et minimum af sprogligt gehør og musikalitet at vurdere om en tankestreg er i tråd med meningen eller ødelægger/driller den. Således kan det virke upåfaldende at sætte tankestreg i ”Han skal cykle til skole – når vejret er godt”, men den bare nogenlunde logiske sprogbruger kan godt høre at det er et umotiveret eller drillende ophold fordi der tilbageholdes en oplysning som skal bruges til at fuldende den første (og dermed eneste) pointe. Derimod falder tankestregen naturligt i ”Han skal cykle til skole – hvilket han mugger en del over”. Imidlertid kunne den første sætning dog godt laves om til at have et tilsigtet ophold: ”Han skal cykle til skole – i hvert fald når vejret er godt.” Her har man sagt basta, men præciserer så efterfølgende ved en slags selvkorrektion, så her ville komma (eller tankestreg) være det rigtige.

Desuden kræver nyt komma jo i særdeleshed at man er sikker på at det er et potentielt startkomma – og ikke en anden type komma – man lægger sit analyseapparat ned over. Men sådan er det jo med alle sproglige fif og regler. Læg for eksempel tankestregsreglen ned over denne sætning: ”Når vejret er godt, skal han cykle til skole.” Alt vil gå galt. Totalt galt. Hvorfor? Fordi det er et slutkomma, og slutkommaer handler ikke om adskillelse af pointer, men om at afslutte en sidevej inde i en pointe. Derfor afspejles slutkomma også sjældent af pauser i det talte sprog, men snarere af andre prosodiske træk såsom tonalitet.

Med to eksempler skraber jeg kun i overfladen og giver ikke noget dækkende billede. Der er masser af typeeksempler på ledsætninger der ikke fordrer komma i nyt komma og også flere typer der gør. Man kan finde flere eksempler både i kommareglerne hos Dansk Sprognævn og i kommaartiklen på Skriverådets hjemmeside.

Er det ikke svært for mange at vide om de har fat i den ene eller anden slags komma?

– Jo, og sætningsgrammatik er en forudsætning for om man kan skelne sikkert mellem tekstens kommafordringer og sætte komma nemt og suverænt. Hverken traditionelt grammatisk komma eller nyt komma kan praktiseres ordentligt uden det sætningsgrammatiske gehør, men mange tilhængere af grammatisk komma tror at de kan trække kommaer i kryds og bolle-automaten, og tror derfor at de slipper lettere om det med grammatisk komma. Men de tager fejl, og deres kommatering bliver derefter – i sin værste form en kommatering hvor man husker helsætningskommaer og startkommaer, som er de eneste kommaer der med sikkerhed fremkaldes af kryds og bolle, samt opremsningskommaer fordi de åbenbart er nemme, men hvor andre kommaer – især slutkommaer og kommaer ved selvstændige led – glemmes. At huske noget så uvæsentligt som letvægterstartkommaer og samtidig glemme noget så væsentligt som slutkommaer, giver en tegnsætning helt ude af balance. Aviserne er desværre overfyldte med eksempler på netop det.

Hvordan sætter man nyt komma? Er der 5 hurtige regler?

– Først vil jeg lige sige at jeg godt forstår dit ønske til artiklens overskrift, og vi kommer da også tættere på hvordan man sætter komma. Men at man læser nogle kommaregler, og måske endda lærer deres ordlyd udenad, er jo ganske langtfra det samme som at kunne kommatere korrekt i praksis. Som jeg lige har skrevet herover, er der nogle forudsætninger som skal være på plads, og som med så meget andet kræver det lidt mesterlære at få det til at sidde perfekt. Med dette mener jeg at man har brug for at få nogle bekræftelser og afvisninger af henholdsvis korrekt og forkert brug af reglerne indtil det sidder sikkert. Men vigtigst af alt er det fundament som sætningsgrammatikken lægger.

Og så til svaret på spørgsmålet. Det er sjovt at du netop siger 5, for Dansk Sprognævn grupperer kommareglerne i 5 overordnede grupper. Jeg vil ikke kalde det 5 regler, men netop 5 grupper, fordi det er nogle lidt forskellige ting der er samlet under hver gruppe. Eksempelvis er alt det med komma i adresser puttet ind under ”opremsningskomma m.m.”. Og ”komma ved selvstændige sætningsdele” har under sig grupperet så vidt forskellige og vigtige regler som:

A) komma ved selvstændige sætningsdele

B) appositionskomma

C) tiltalekomma, udråbskomma, ekstraposition og lignende

D) forklarende og præciserende tilføjelser

E) selvstændige ledsætninger

F) komma nogle gange foran men.

I en vis forstand kan i hvert fald A-E ses som komma ved appendikser til helsætningen, og derfor er grupperingen også intelligent, men under denne ene paragraf er det jo reelt 5 forskellige regler at skulle kende og forholde sig til, og et traditionelt syn vil også sige at de er grammatisk væsensforskellige – nogle har med ufuldstændige helsætninger at gøre, andre har med ufuldstændige ledsætninger at gøre, atter andre handler om at stå uden for helsætningen, mens andre igen bare handler om at eksemplificere eller uddybe noget semantisk inde i helsætningen.

Jeg synes gennemgående deres grupperinger er smarte, især over for den brede befolkning, men 5 paragraffer gør altså ikke 5 regler.

Traditionelt har kommareglerne altid været opstillet i 7-8 regler startende med helsætningskomma. Filosofien i dette er jo indlysende nok at begynde med de ”største” kommaer, nemlig dem som også kunne være punktum, men så er man ofte allerede i paragraf 2 gået over til opremsningskomma som jo er noget helt andet og langt mindre.

Som den nørd jeg er, vil jeg jo i ethvert forsøg på opstilling af kommaregler forsøge så vidt muligt at holde en indholdsmæssig logisk glidning ned gennem reglerne, fra de største til om ikke de mindste så de anderledes. Komma i adresser finder jeg så uinteressant at jeg nægter at have det med; det må simpelthen varetages af almindelig sund fornuft, for jeg gider altså ikke kede mig ihjel. Du skal heller ikke kede mig ihjel med tegnsætningsnormer i litteraturlister og lignende. Jeg er komplet ligeglad, bare det giver mening.

Så her kommer mit bud (samme 10 regler som nævnt i starten af artiklen):

 

1) Komma mellem helsætninger

2) Komma mellem helsætning og det udenfor, eksempelvis tiltale, udråb, spørgende tilføjelse og ekstraposition

3a) Komma om selvstændige led, herunder om selvstændige ledsætninger

3b) Komma om apposition

4) Komma ved eksemplificerende eller præciserende tilføjelse

5) Komma ved afslutningen af en ledsætning, altså hvor efterfølgende tekst ikke er en underordnet del af denne ledsætning

6) Komma i modstilling

7) Komma i opremsninger som erstatning for ”og” eller ”eller”

0a) Ikke helsætningskomma mellem tæt knyttede imperativer

0b) Ikke slutkomma mellem sideordnede ledsætninger hvis de er tæt knyttede.

 

Det er vigtigt at understrege at selv om noget af ovenstående er formuleret lidt anderledes end de officielle regler, er det præcis samme tegnsætning det dækker over. Det vil føre for vidt at uddybe alle punkter.

Men jeg kan sige at der er tænkt over rækkefølgen. 1-3 handler om kommaer der opdeler pointer, 4 danner et metonymisk ekko af pointen, og 5, 6 og 7 har hver deres helt anderledes funktion.

En modstilling kan fx være ”Du er smuk, men ikke jeg.” Tanken bag modstilling ligger i ord som ”men”, ”hvorimod”, ”derimod”, ”på den anden side”, men langt de fleste af dem dækkes allerede af 1 (helsætningskomma) eller 3a (mht. selvstændige ledsætninger). Når jeg ikke vil lægge ”men ikke jeg” ind under selvstændige led, er det fordi det ikke er en pointe. ”Du er smuk, men ikke jeg” er IKKE to pointer, derimod er selve modstillingen pointen.

For det tredje har jeg i paragraf 0 en slags minus-paragraf. Mens alle andre regler er argumenter FOR komma og kun kan bruges sådan, kan paragraf 0 som den eneste trække kommaer fra. At alle andre regler kun kan bruges positivt, viser sig for eksempel i opremsning af ledsætninger: Den næstsidste ledsætning i opremsningen skal ikke have et opremsningskomma efter sig hvis der står ”og”, men den skal alligevel og under alle omstændigheder have et slutkomma efter sig. Ergo kan reglen om opremsning ikke bruges til at fjerne et slutkomma. Reglerne kan kun bruges positivt, bortset fra paragraf 0; derfor kalder jeg den sådan.

Er du sulten efter mere viden om det nye komma, så læs artiklen: Nyt komma – godt, skidt, hvorfor?

Om Martin Lund

Martin Lund skrev speciale om komma og fik 12 med sprogprofessor Henrik Galberg Jacobsen som censor. Og det siger ikke så lidt, for det er selveste Galberg Jacobsen der som medlem af Sprognævnet var med til at udforme det nye komma og skrive Håndbog i Nudansk (biblen i dansk sprogbrug). Martin Lund har startet Skriverådet, hvor han bl.a. underviser, holder foredrag og læser korrektur. Hos a1 er vi heldige at arbejde sammen med Martin om udvalgte projekter og opgaver.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 4.3/5 (6 Stemmer i alt)
Sådan sætter du nyt komma!, 4.3 ud af 5 baseret på 6 vurderinger
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *