mand i tvivl

Idiotkomma

Er du idiot hvis du sætter idiotkomma? Har du overhovedet forstået kommasystemet. Og hvad er et idiotkomma egentlig? Det har jeg talt med en af Danmarks førende kommaeksperter, Martin Lund, om.

 

Hvad er idiotkomma?

Idiotkomma er overordnet set et komma som ikke skal være der, men som man sætter fordi man tror der skal være startkomma. Problemet eksisterer kun i traditionelt grammatisk komma, også kaldet komma med startkomma – dels fordi man i denne praksis kan have en usund tilbøjelighed til at slå hjernen fra og sætte komma foran bestemte ord, og dels fordi den anden praksis, nyt komma (lidt misvisende kaldt komma uden startkomma) ikke er i nærheden af at overveje den type startkommaer som idiotkommaproblemet opstår omkring.

Mere præcist bruges betegnelsen hovedsageligt om et komma foran ”der”, men hvor ledsætningen faktisk begynder tidligere, typisk foran et hv-ord. Lad os tage en sætning hvor der er mulighed for idiotkomma, men hvor de færreste laver fejlen:

”Jeg ved godt hvem der kommer til festen.”

Her vil de fleste sætte startkommaet foran ”hvem”, om end tendensen til at sætte det foran ”der” selv i en sætning som denne, er gryende. Jeg ser det mere og mere. Lad os nu udvide sætningen:

”Jeg ved godt hvem af pigerne der kommer til festen.”

Hov, nu bliver der længere mellem ”hvem” og ”der”, og sandsynligheden for idiotkomma øges.

”Jeg ved godt hvem af de smukke piger der kommer til festen.”

”Jeg ved godt hvem af de smukke piger fra gymnasiet og handelsskolen der kommer til festen.”

Ja, jeg kunne blive ved med at udvide afstanden mellem ”hvem” og ”der” uden at putte sætningsformet indhold eller egentlige indskud ind. Dermed bliver det såkaldte konjunktional, altså bindeordsleddet, temmelig langt. I den sidste sætning udgør ordene ”hvem af de smukke piger fra gymnasiet og handelsskolen” et underordningskonjunktional på samme måde som ordet ”at” gør det i ”Jeg tror at din hund er forkølet.”

Et andet eksempel på et langt konjunktionalfelt kunne være:

”Ved du på hvilken matrikel her i kommunen de har søgt om at bygge?”

Så skal startkommaet op foran ”på”, og et idiotkomma ville friste foran ”de”.

Idiotkomma er faktisk ikke så idiotisk. Et konjunktional er jo ikke nødvendigvis en strengt logisk del af selve (led-)sætningen. Lad os tage et eksempel:

”På hvilket grundlag han blev fyret, er svært at sige.”

(NB: Kommaet efter ”fyret” er et slutkomma.)

En naturlig reduktion af den sætning ville være:

”På hvilket grundlag er svært at sige.”

Og det er jo i streng logisk forstand en ledsætning ((at) han blev fyret) man har udeladt. Før var hele ledsætningen, inkl. konjunktional, (på hvilket grundlag han blev fyret) grundled i helsætningen; nu varetager konjunktionalet samme rolle, og der er ikke længere nogen ledsætning. Tilsvarende kan jeg spørge: ”Ved du hvem der kommer til festen?” Og man kan svare:

”Ja, jeg ved godt hvem.”

Traditionelt grammatisk komma har altid hævdet at isolere ledsætninger fortil og bagtil, men fortil er det – fornuftligt nok – mere pragmatisk end som så, og det har aldrig stået ret tydeligt nogen steder. Derfor kalder Ole Togeby (professor emeritus ved Nordisk Sprog og Kultur, Aarhus universitet) det for den hemmelige regel. Det er også en del af den hemmelige regel at der ikke er komma mellem sideordningskonjunktion og underordningskonjunktion, som hvis man skrev:

”Jeg foretrækker nyt komma, men, hvis du insisterer på grammatisk komma, så okay.”

Kommaet foran ”men” er et helsætningskomma og kommaet foran ”hvis” er et ikke-eksisterende startkomma. Det glider nemlig op foran sideordningskonjunktionen (”men”) og slås sammen med helsætningskommaet. Jeg tror pragmatismen og manglen på programmøragtig logik er tydelig for enhver her, for ledsætningen starter vitterlig først ved ”hvis”. Den slags har aldrig stået tydeligt i reglerne.

Idiotkomma-betegnelsen bruges af nogle også om komma foran at-infinitiver, for eksempel: ”Det er dejligt, at sidde her og nyde solen.” Og det er jo fornuftigt nok, altså at bruge ”idiotkomma” om dette, for den overordnede forklaring er den samme: Man sætter et indbildt startkomma.

Og hvis nogen skulle komme på en tredje type hvor falske startkommaer også er på spil, kan de for min skyld også kalde det for idiotkomma. I snæver forstand sigter betegnelsen idiotkomma til falske startkommaer i hv…-der-konstruktioner, og i bred forstand sigter den til alle indbildte startkommaer.

 

Hvorfor hedder det idiotkomma?

Dette er ikke en etymologisk betragtning, for idiot betyder privatmand og udannet (med ét d), men idiot konnoterer vel også en vis automatisme. Ting man gør uden at tænke, eller ting man rationaliserer sig til på et lavere niveau end det der skal til. Men jeg synes ikke nødvendigvis at den der sætter idiotkommaer, er mere idiotisk end reglerne for traditionelt grammatisk komma eller den mangelfulde forklaring af dem, herunder problemet med den hemmelige regel.

Der er langt større fejl end placeringen af et ligegyldigt startkomma, eller at man kommer til at sætte to. De skal jo ignoreres alligevel. Nej, manglende tiltalekommaer vil jeg hellere kalde ufortyndet idioti – eksempelvis ”Bare klø på Louise” eller ”Mor har jeg husket det hele?”. Det er det værste – også fordi de burde være nemme for enhver idiot og er lige så vigtige som punktummer. Herefter kommer manglende slutkommaer; det er skidt. Eksempel: ”Han så at bilen skred ud og løb i sikkerhed” eller ”Politiet har bekræftet at skudepisoden har fundet sted på Twitter”.

Særlig idiotisk bliver det når aviser husker alle ligegyldige startkommaer, men samtidig glemmer et væsentligt slutkomma, som i dette autentiske eksempel: ”Sagen er, at BZ-bevægelsens medlemmer og dens forgreninger fra 1985 begik terrorlignende angreb på rejsebureauer, der solgte rejser til Israel og overfaldt handlende, der solgte israelske varer.”

Altså: Rejsebureauerne overfaldt handlende, a’ hva’-ba-ba?

Der gives et par eksempler mere på manglende tiltalekomma og slutkomma i slutningen af artiklen.

Betegnelsen idiotkomma er jo fra en svunden tid, nemlig dengang idiotkommaer var nogle af de værste fejl der blev lavet, fordi man havde styr på det væsentlige. Og det er også fra en tid hvor et sådant navn kunne have en afskrækkende effekt. I dag er der mildest talt større problemer. Men idiotkommaet er en fejl, og blandt dannede sprogmennesker giver det naturligvis god mening at fokusere på det.

 

Hos a1 giver vi altid vores korrekturlæsere en test inden de starter hos os. Flere steder er det muligt at sætte idiotkomma. Sætter korrekturlæseren idiotkommaer, er det min vurdering at korrekturlæseren simpelthen ikke har forstået det danske kommasystem eller sætningsskemaet – og altså ikke kan sin grammatik ordentligt. Er du enig i det?

 

Ja, på det niveau bør man kende sætningsskemaets felter, herunder konjunktionalfelter, og faktisk kunne pinde en hvilken som helst sætning ud i skemaet – i hvert fald hvad de vigtigste led-skel angår. Og så handler det jo også om at en korrekturlæser skal have forstand på de fejl som andre typisk laver, og idiotkommaer er helt klart med i den pulje. Det er naturligvis vigtigere at kunne sammensætte navneord, bøje verber korrekt og sætte de vigtige kommaer  – det er de tre punkter hvorpå jeg ville vurdere om jeg overhovedet ville oplære en korrekturlæser. (Dog skal tegnsætning i vore dage desværre altid oplæres eller finjusteres, selv hos dem der tror de er klasse 1-korrekturlæsere, men hvis ingen af flere slutkommaer i en test er sat, er det ikke en person jeg vil arbejde videre med). Men ja, som flyvefærdige korrekturlæsere kunne grænsen for et acceptabelt niveau godt sættes ved nogle finere markører hvoraf fjernelse af idiotkommaer er en oplagt indikator, på samme måde som der skal være klassisk styr på ad/af.

 

Hvorfor er det vigtigt at vi kommaterer rigtigt?

Når man skriver, ved man hvad man vil sige, og man har hele prosodien (alt det lydlige, der ikke har med enkeltlyde at gøre, fx lydstyrke, tryk og intonation, red.) inde i hovedet. Det har læseren ikke. Han ved ikke om du mener ”Bare klø på Louise” eller ”Bare klø på, Louise”. Tegnsætning er skiltning til læseren, og den meningsfulde del af tegnsætningen (dvs. fraregnet de tåbelige af startkommaerne) er en enormt vigtig del af en læseværdig tekst. Jeg kan bringe en af mine mest nørdede bekendte ud af fatning når jeg siger dette: Tegnsætningen er vigtigere end om man udskifter et ord med ”smølf”. Alt efter hvor mange af ordene der udskiftes med smølf, kan udsagnet være overdrevet, men grundlæggende mener jeg det dybt alvorligt. For mig er sprog hovedsagelig et spørgsmål om rytme, betoning og alt det man kan kalde prosodi. Selvfølgelig går den ikke uden nogle leksikale markører, så vi henviser til fælles betydningsindhold, men hvis en ud af 20 af dem smutter i stavning eller præcision, er dette at foretrække frem for tekster uden ordentlig tegnsætning. Tegnsætning er jo det der bestemmer hvordan elementerne skal forstås i forhold til hinanden. ”Vil du med Martin?” eller ”Vil du med, Martin?” (tiltalekomma). ”Politiet så tyven da han hoppede ud ad vinduet og indledte en forfølgelse.” (Tyven indleder en forfølgelse af hvem? Måske mangler der slutkomma.) Eller som en skamstøtte af en bogforside hedder: ”Stress af mor”. Taget på ordet lyder det jo som en humoristisk bog om at man kan blive stresset af sin mor; men den handler altså om hvordan mødre kan lære at stresse af.

Artiklen er sat med nyt komma efter Martin Lunds ønske. Læs evt. artiklen om nyt komma (uden startkomma), og bliv klogere på hvad nyt komma er, og hvorfor Martin foretrækker det nye fremfor det traditionelle grammatiske (med startkomma).

 

Om Martin Lund
Martin Lund skrev speciale om komma og fik 12 med sprogprofessor Henrik Galberg Jacobsen som censor. Og det siger ikke så lidt, for det er selveste Galberg Jacobsen der som medlem af Sprognævnet var med til at udforme det nye komma og skrive Håndbog i Nudansk (biblen i dansk sprogbrug). Martin Lund har startet Skriverådet, hvor han bl.a. underviser, holder foredrag og læser korrektur. Hos a1 er vi heldige at arbejde sammen med Martin om udvalgte projekter og opgaver.

 

 

 

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *