At få læst korrektur på sine tekster er en vigtig del af det færdige produkt. Er der stavefejl, fejl i syntaksen, grammatikken eller opsætningen, skader det din troværdighed. For hvordan kan du stå inde for alt det, du skriver om, hvis du ikke kan præsentere det rigtigt? En tekst, der ikke er læst korrektur på er en del mere farlig, end de fleste er klar over.

Der findes mange korrekturlæsere i Danmark, for alle kan slå sig op på at være ekspert i det danske sprog, men faktisk kræver det en reel uddannelse at være en dygtig korrekturlæser. Derfor er vi hos a1kommunikation alle uddannet cand.mag.er, så vi ikke bare kan sætte komma, men også har en grundlæggende forståelse for sproget og ved hvorfor, noget er rigtigt og andet forkert.

Når vi læser korrektur, tager vi altid hensyn til afsenderen og den kommunikationssituation, teksten indgår i. Det betyder, at vi læser indholdet og stiller spørgsmål undervejs, hvis der er noget, der undrer os, eller du har skrevet noget, der ikke passer ind i den kontekst, det er tiltænkt. Vi er sprogeksperter, der er vant til at arbejde med tekst, så vi ved, hvad vi skal kigge efter og ikke mindst, hvordan en rigtig god tekst ser ud.

I øvrigt kommer ordet korrektur af latin correctura og betyder rettelse. Correctura er nemlig afledt af det andet latinske ord corrigere, som netop betyder rette eller korrigere.

mand i tvivl

Hedder det der eller som?

Som og der tilhører ordklassen pronomener (stedord). Som og der bruger vi, når vi henviser til noget andet i en sætning, og derfor kaldes disse to ord for relative pronomener (henførende stedord). I langt de fleste tilfælde er der frit valg imellem de to ord, men ikke altid. Og i nogle tilfælde kan du faktisk helt undlade at bruge dem.

 

Her kan du læse lidt om de små grammatiske forskelle mellem som og der. Der er ofte frit valg imellem de to ord, men ikke altid. Og det gør ingen forskel, om der henvises til noget dødt eller noget levende, hvilket er en almindelig antagelse.

Der gælder tre regler, når man bruger stedordene der eller som:

1. Pronomenet er subjekt (Stedordet er grundled)

2. Pronomenet er ikke subjekt (Stedordet er ikke grundled)

3. Spørgende ledsætninger.

Pronomenet er subjekt (stedordet er grundled)

Når som og der er subjekt (grundled) i en ledsætning, kan de udskiftes med hinanden. Det er lige korrekt at bruge det ene som det andet.

Lykke har købt en kjole, der er rød.
Lykke har købt en kjole, som er rød.

Manden bor i huset, der ligger på Bellisvej.
Manden bor i huset, som ligger på Bellisvej.

Sætningen betyder det samme uanset, hvilket pronomen (stedord) du vælger.
Formmæssigt er der dog alligevel en forskel, idet det ofte virker mere naturligt at bruge der i de situationer, hvor valget er frit:

Det er manden, der ræser op og ned ad vejen.
Fremfor:
Det er manden, som ræser op og ned ad vejen.


Der er dog en undtagelse

Undtagelsen er, at når én af de tre konjunktioner (bindeord) og, men, eller eller indleder ledsætningen, hedder det altid somogså selvom der eller som er subjekt (grundled).

Det hedder:
Har du hørt musikken, der/som lige er udkommet, og som handler om årstiderne?

Og ikke:
Har du hørt musikken, der/som lige er udkommet, og der handler om årstiderne?

Lige her er det også en mulighed helt at udelade som i sidste ledsætning:
Har du hørt musikken, der/som lige er udkommet og handler om årstiderne?

Og det vil vi faktisk anbefale dig at gøre, hvis du skal skrive en tekst, der flyder, for det sidste pronomen gør sætningen lidt tung.

Pronomenet er objekt (stedordet er genstandsled)

Hvis der eller som ikke står som subjekt (grundled), men som objekt (genstandsled), kan det kun hedde som:

Manden bor i det gule hus, som han selv har bygget.

Det hedder ikke:
Manden bor i det gule hus, der han har bygget.

I dette eksempel er det også korrekt helt at udelade som:
Manden bor i det gule hus, han selv har bygget.

Spørgende ledsætninger

Hvis det ord, der indleder en ledsætning, er subjekt (grundled), skal det efterfølges af et der.

Ved du, hvem der kommer i aften?

Ved du, hvilke politikere der stiller op til valget?

(Men husk at sætte kommaet foran sætningsindlederen (hvem og hvilke i de to eksempler). Sætter du kommaet efter der, er det det, man kalder et idiotkomma (ja, det gør man…), for kommaet skal altid sættes foran det ord, der indleder ledsætningen (som også kan være en konjunktion). Men det var vist lige et grammatisk sidespring …).


Dødt eller levende – har det nogen betydning?

Betyder det noget, om som eller der henviser til noget dødt eller noget levende i en sætning? Det er en udbredt antagelse, at svaret er ja, men det er ikke korrekt. Valget imellem de to pronomener (stedord) afhænger udelukkende af de regler, vi har gennemgået. Antagelsen skyldes måske vores viden om engelsk grammatik, hvor der netop er denne skelnen. På engelsk kan who kun bruges om personer, which kan kun bruges om andet end personer, og that kan bruges om begge dele.

Hvad er pronomener (stedord)?

Pronomener (stedord) er nogle af de ord, vi bruger allermest. Pronomener står i stedet for substantiver (navneord) – de står altså i stedet for et andet ord, som de henviser til.

Pronomener er ord som: der, som, den, det, de, jeg, du, hans, hendes, vi, I, min, mit, mine, nogen, nogle, sin, vores, sig. De tilhører hver forskellige underordklasser af ordklassen pronomener. Vi har her skrevet om der og som, som er relative pronomener (henførende stedord), men jeg og du er fx personlige pronomener (personlige stedord), mens den og det er demonstrative pronomener (påpegende stedord). Der findes i alt 8 underordklasser af pronomener.

 

Vi bruger pronomener (stedord) hele tiden, og det har vi lavet en lille film om. Du kan se dén og andre små film om de danske ordklasser lige her:

https://a1kommunikation.dk/videoer/

 

Pronomener har det med at drille – selv den dygtige korrekturlæser kan komme i tvivl og må slå op eller analysere sig frem. Pronomenerne hans og sin driller fx også. Men hvis du klikker lige her, får du styr på hans og sin i et snuptag.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)
Minions i smækbukser

Hedder det hans, hendes eller sin?

 

Havde Børge hans eller sine bukser på?

Hans og sin er pronomener (stedord), der siger noget om ejerskabet i en sætning. Indimellem kan det være svært at huske, om det hedder det ene eller det andet, selv om der er stor forskel på betydningen. Det kan fx hurtigt blive afgørende for, om det er dine eller naboens bukser, der brænder.

 

Bennys bukser brændte. Børge råbte, åh! Børge havde nemlig Bennys bukser på.

(Digt Halfdan Rasmussen)

Ja, (u)heldigvis for Børge var det hans (altså Bennys) bukser og ikke sine egne, han havde på.

 

Hvordan er det nu, det er med hans og sin?

Reglerne er enkle. Alligevel er der mange, der bytter rundt, og det kan skabe forvirring. Se med her, og få styr på det:

Hovedreglen er:

1. Man bruger sin, når det man henviser til (den, der ejer noget), er subjekt (grundled) i sætningen (ejermanden er med i sætningen).
2. Man bruger hans, når det, man henviser til, er noget andet end subjektet. Altså når ejermanden ikke er med i sætningen.
3. Det hedder også sin, når man henviser til subjektet i skjulte sætninger.

WOW! Det lyder indviklet. Men se nu her:

Sin

Man bruger sin, når det, man henviser til, er subjekt (grundled) i sætningen.
Vi ser på sætningen med William og en kat:
William giver sin kat mad. William er subjekt, derfor henviser sin til William. Det er Williams kat. Ejermanden (William) er med i sætningen.

Hvis sætningen lyder:
William giver hans kat mad, er det en andens kat. Det er, fordi hans henviser til noget andet end subjektet (William). Med andre ord betyder sætningen, at William giver en anden persons kat mad.

Flere eksempler med sin:
Faren ser på sin søn. Faren er subjekt, derfor hedder det sin. Det er farens egen søn.

Lægen observerede sin patient tage sin medicin. Lægen er subjekt – det er lægens patient, og derfor hedder det sin. Og patienten tager sin egen medicin.

Hans

Man bruger hans, når det, man henviser til, er noget andet end subjektet. Altså, når ejermanden IKKE er i sætningen.

Lad os se på nogle eksempler med hans:

Frederik sidder på hans plads. Hans henviser til noget andet end subjektet. Ordet hans viser dig, at Frederik ikke sidder på sin egen plads. Pladsens ejermand er ikke i sætningen.

Ole passer hans barn. Hans henviser til noget andet end subjektet. Det henviser til nogen uden for sætningen. Ole passer en anden mands barn.

Skal man bruge sine og sit hedder det:

Direktøren tog sine medarbejdere med på sit landsted. Her er det direktørens egne medarbejdere, der får fornøjelsen af en tur på direktørens eget landsted.

Hvis der står:
Direktøren tog hans medarbejdere med på hans landsted, betyder det, at direktøren har taget en andens medarbejdere med på et landsted, som ejes af en anden.

Hans og sin i skjulte sætninger

Det hedder også sin, når man henviser til subjektet i skjulte sætninger. I skjulte sætninger skal du være ekstra opmærksom på hans og sin. Det er, fordi den skjulte sætning er en ufuldstændig sætning uden verballed (udsagnsled) i nutid eller datid. Og det kan give problemer.

Vi så drengen gå med sin lillebror. Skjult sætning: Vi så drengen, han gik med sin lillebror.

Der er altså en aktør i den skjulte sætning.

Jens så Jørgens succes med sin nye bil. Den skjulte sætning er: Jørgen havde succes med sin nye bil.

Tvetydighed i skjulte sætninger

I skjulte sætninger kan der nogle gange opstå en tvetydighed – så pas på:

“Kvinden fandt manden liggende i sin seng.” Den skjulte sætning er: Kvinden fandt manden. Manden ligger i sin seng.

“Faren så drengen lege med sin bil.” Den skjulte sætning er: Drengen leger med sin bil.

Her kan man dog ikke afgøre, om det er kvindens eller mandens seng. Eller farens eller drengens bil.

Ofte vil man finde en måde at skrive sætningen om på, så flertydigheden forsvinder.

 


Vi runder af med at sende fingerkys til radioprogrammet Klog på Sprog på DR P1, som her giver et fantastisk eksempel på, hvor svært (og sjovt) det kan være, når der ikke er helt styr på hans og sin:

 

http://www.facebook.com/drp1/videos/hans-eller-sin-klog-p%C3%A5-sprog-dr-p1/2060269960928936/

 

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (2 Stemmer i alt)
illustration af to trætte ugler

Drop verbalsubstantiver. De gør din læser træt.

 

Skriv ikke: Uglen har en følelse af træthed
.
Skriv: Uglen er træt

Verbalsubstantiver er passive ord, der gør din tekst tung og trætter din læser. Derfor er de værd at luge ud i, når du skriver til andre.

Verbalsubstantiver er substantiver (navneord), der ender på: 
-ing, -ning, -else, -sel, -tion, -sion

 og -en

.
For eksempel: omplacering, eftermontering, undersøgelse, forsørgelse, eksplosion, kørsel og anvendelse.

I alle disse ord gemmer sig et aktivt verbum, der vil ud og sige noget til modtageren af teksten. Verbalsubstantivet er passivt og gør en tekst tung at læse. Så sæt det aktive verbum fri, og lad verbalsubstantivet blive hjemme i stalden.

Videnskab og administration præger sproget

I akademisk og videnskabeligt sprog finder vi ofte verbalsubstantiver. Lige netop i den sammenhæng kan verbalsubstantiver være ok at bruge (med måde). Men når du gerne vil skrive i øjenhøjde til din læser, skal du holde øje med de tunge verbalsubstantiver. De gør teksten tung og sværere at læse, fordi læseren er nødt til at danne en ny sætning for at forstå, hvad du mener. Du genkender det muligvis fra breve fra offentlige myndigheder, hvor verbalsubstantiver kan gøre teksten vanskelig at forstå. Verbalsubstantiver gør ofte sproget abstrakt og skaber dermed en afstand imellem dig og din læser.

Lad os se på nogle eksempler:

1. Direktøren foretog introduktionen af den nye medarbejder.
2. Direktøren introducerede den nye medarbejder.

1. Lægens syning med små tråde giver hurtig heling af patientens ar.
2. Når lægen syr med små tråde, heler patientens ar hurtigt.

1. Forpligtelsen til forsørgelse og omplacering af medarbejderen påhviler arbejdsgiveren.
2. Det er arbejdsgiverens pligt at forsørge og omplacere medarbejderen.
(Eller: Arbejdsgiveren skal udbetale løn og finde en ny arbejdsfunktion til medarbejderen).

Eksemplerne her illustrerer, hvordan du kan spotte verbalsubstantiverne og erstatte dem med et aktivt verbum uden at ændre meningen med teksten. Du skal være opmærksom på verbalsubstantiverne, hvis du gerne vil skrive i et mere tilgængeligt, levende og forståeligt sprog.
Og det vil vi jo gerne!

Det er sjovt, fordi det virker

Gør det til en sport at spotte verbalsubstantiverne, altså de substantiver (navneord), der gemmer på et verbum og ender på -ing, -ning, -else, -sel, -tion, – sion, -en.

– Find verberne i verbalsubstantiverne, og skriv dem om til aktiv form.
– Se, hvordan verberne får deres kraft tilbage, og din tekst lever.

Du kan ikke (altid) lave alle verbalsubstantiver om, og det er heller ikke meningen. De må godt være der, så længe teksten ikke driver rovdrift på dem. Tippet er, at du bliver bevidst om, hvornår de skal være der, og hvornår de ikke skal.

Hvad så med tekstforfatning?

Og hvis vi afslutningsvis lige skal smage på vores egen medicin, ja, så bruger vi dem da også her på siden. Fx tekstforfatning, korrekturlæsning og oversættelse. Kunne vi ikke bare fortælle, at vi skriver tekster, læser korrektur og oversætter?

Nej!

Lige her handler det om ord, der bruges som begreber på linje med f.eks. ridning, svømning og cykling. Fx er tekstforfatning en disciplin, som indeholder mere end blot at skrive tekster. God tekstforfatning kræver en uddannet tekstforfatter, der kan sætte teksterne ind i den rigtige kommunikationssituation og forholde sig til afsender, modtager og budskab.
Dermed bliver tekstforfatning en ydelse, som mennesker efterspørger og det (søge)ord, folk bruger, når de søger efter ydelsen på nettet. Derfor skriver vi tekstforfatning, og det er vi stolte af.

Og nu, du er her, kan du jo passende læse mere om tekstforfatning, hvad en god tekst skal kunne, og hvad vi kan tilbyde.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
animeret høne

Hedder det ligge eller lægge?

 

Liggehønen lægger æg

Hvis du synes, det er svært at kende forskel på ligge og lægge, er du ikke alene. I vores talesprog har ligge sneget sig ind på lægges plads, og mange tænker ikke over forskellen. Men der ER forskel – især for hønen, men så sandelig også for meningen med det hele.

Liggehønen lægger æg. Når hønen har lagt æggene, ligger æggene på jorden. Drengen lægger æggene i kurven, og nu ligger æggene i køleskabet.

Nok om æg!

Her får du to huskeregler og en omgang grammatisk snusfornuft, der kan hjælpe dig godt på vej med ligge og lægge. Vælg den metode, der passer bedst til dig.

 

1. huskeregel: Lægge er en bevægelse. Ligge er en stilstand

Er der tale om en bevægelse, en aktiv handling, hedder det lægge(r).
Er der tale om en stilstand, en passiv tilstand, hedder det ligge(r).

Prøv at se det for dig:
Katten lægger musen på trappestenen. Katten er i bevægelse, fordi den gør noget, og derfor hedder det lægger.
Musen ligger på trappestenen. Det er en stilstand, fordi den jo bare ligger der og daser, og derfor hedder det ligger.

Her et par andre eksempler:

Læreren lægger bøgerne på bordet (bevægelse)
Bøgerne ligger på bordet (stilstand)

Du kan også bruge denne lille finte:

Bevæææægelse = ordet indeholder æ = lægge.
Stiiiiilstand = ordet indeholder i = ligge.

 

2. huskeregel

For nogen hjælper det at skifte ligge eller lægge ud med sidde eller sætte. Hvis du i en sætning skal bruge sætte med æ, skal du også bruge lægge med æ. Skal du bruge sidde med i, skal du også bruge ligge med i.

Lad os se, hvordan det fungerer:
Vi vil gerne vide, om det hedder: Jeg ligger eller lægger kasserne på gulvet. Derfor indsætter vi sætter og sidder: ’Jeg sætter kasserne på gulvet?’ og ’Jeg sidder kasserne på gulvet?’
Det er selvfølgelig det første, der er det korrekte, og det andet kan man slet ikke sige, så derfor skal du bruge lægger med æ. Jeg lægger kasserne på gulvet.

Nu vil vi gerne vide, om det hedder ’Kasserne ligger eller lægger på gulvet.’ Igen indsætter vi sætter og sidder: ’ Kasserne sidder på gulvet’ og ’Kasserne sætter på gulvet’. Det er den første, der er korrekt, selv om sætningen er lidt atypisk (og det andet kan man slet ikke sige), så derfor hedder det: ’Kasserne ligger på gulvet.’

 

Og som lovet den grammatiske side af sagen:

Når sætningen indeholder et objekt (genstandsled), hedder det lægge.

Det ser vi i denne sætning:
Jeg lægger brødet i kurven.

Jeg er subjekt (grundled), lægger er verballed (udsagnsled), og brødet er objekt (genstandsled).
Sætningen indeholder et objekt (genstandsled), nemlig brødet, og derfor hedder det lægger.

Flere eksempler:
Fie lægger planer for ferien.

Fie er subjekt (grundled), lægger er verballed (udsagnsled), og planer er objekt (genstandsled).

Når sætningen ikke indeholder et objekt (genstandsled), hedder det ligge.

Se bare her:
Brødet ligger i kurven. Brødet er subjekt (grundled), og ligger er verballed (udsagnsled). Der er ikke noget objekt (genstandsled), og derfor hedder det ligger.

Et par eksempler mere:
Ferieplanen ligger på bordet. Ferieplanen er (subjekt) grundled, ligger er verballed (udsagnsled). Der er ikke noget objekt (genstandsled). Derfor hedder det ligger.
Barnet ligger i sin seng.

Hvordan er det nu, det er med hønen? Og æggene?

 

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)
Et close-up af ordet korrektur fra Nudansk Ordbog

Korrektur, når det er bedst

Der findes mange i Danmark, der tilbyder korrektur, for hvor svært kan det være at rette andres fejl, når man alligevel taler sproget?

Faktisk er det ret svært, og skal du eller din virksomhed have læst korrektur, skal I finde nogen, der har uddannede korrekturlæsere siddende. Helst dem, der har taget en videregående uddannelse inden for sprog, så de har en grundlæggende forståelse for hele sprogets opbygning med alle dets systemer og finurligheder.

Vidste du fx, at der findes et sætningsskema, som sætter sproget på formel? Og at der findes et skema for både ledsætninger og helsætninger? Eller at et adjektiv bliver til et adverbium, hvis det beskriver et verbum i stedet for et substantiv, som ellers er det, der kendetegner adverbier? Eller at ord har en anatomi ligesom kroppen – at de består af flere led og dele?

At kende sproget ind til benet er nødvendigt for en fejlfri tekst. Det er fx ikke ligegyldigt, om du er lige glad for sushi og pizza eller ligeglad med fastfood – for nu at tage et simpelt eksempel, der viser, at en enkelt rettelse som ét eller to ord kan ændre hele betydningen af en tekst.

En dygtig, uddannet korrekturlæser kan også holde øje med flere fejl på én gang – ligesom en dygtig kok kan smage på en gryderet og bestemme alle ingredienser – for nu at blive i madens verden. Og det er vigtigt, for det er aldrig bare stavefejl, man kigger efter. Det er meget mere end det. En god korrektur omfatter:

  • Tjek af stavefejl. Også dem, Word ikke fanger.
  • Tjek af grammatiske fejl. Skal der t på enorm(t) godt?
  • Tjek af tegnsætning. Skal kommaet foran eller efter som om?
  • Tjek af fejl i syntaksen (helheden). Er sætningerne rigtigt sat sammen, eller står verbet, hvor substantivet bør stå?
  • Tjek af egennavne. Hvordan staver man egentlig til Warshawa? Eller Caroline Wozniacki?
  • Tjek af opsætningsfejl. Passer overskrifter med indholdsfortegnelsen og billeder med tekst?
  • Tjek af indholdet. Giver teksten mening, eller er forfatteren kommet til at skrive noget sludder?
  • Tjek af konsistens. Står der både fx og f.eks. og selvom og selv om?
  • Tjek af retningslinjer. Følger teksten kundens sproglige retningslinjer?
  • Dobbelttjek af det, vi lige har tjekket.

Men det er kun det tekniske. Som vi tidligere har skrevet i et indlæg om dygtige korrekturlæsere, er korrekturen også en validering af teksten, og korrekturlæseren er trænet til at se teksten i den kommunikationssituation, den er skrevet.

Fagligheden og en stor sprogviden er altså nødvendig for en god korrektur. Det må du ikke gå på kompromis med, uanset hvor billigt du kan få det andre steder. Hvis korrekturen ikke er korrekt, er den jo ingenting værd. Det er også meget bedre at få en mekaniker til at reparere bilen end en, der kun ved, hvordan man åbner motorhjelmen. Vi skal ned i maskinrummet og pille ved alle detaljerne.

Og så behøver jeg vel ikke at skrive, at vi hos a1 kun har cand.mag.er med mange års erfaring med korrektur tilknyttet, vel? …

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
Retskrivningsordbogen med fokus på ordet korrekturlæser

En dygtig korrekturlæser

Hos a1kommunikation er vi specialiserede i at læse korrektur på hjemmesider, magasiner, bøger, rapporter, cv’er, ansøgninger, artikler, specialer og blogindlæg. Men hvad gør i vores øjne en korrekturlæser rigtig dygtig?

1) En korrekturlæser skal først og fremmest have styr på sit fag

Mange danskere har en tendens til at slå sig op som korrekturlæsere, fordi de føler, de har flair for sproget. I Frankrig er korrekturlæsere respekterede fagfolk, der får en stor hyre for at læse korrektur, fordi det kræves, de er højtuddannede og har en grundlæggende faglig forståelse for sproget. I Danmark er korrekturlæsning et mere folkeligt erhverv, og der er mange om buddet. Måske fordi en del mennesker tænker, at det er let at læse korrektur; hyggeligt, hvis man alligevel elsker fritidslæsning, og ikke mindst fleksibelt i den digitale verden, vi lever i.

Men korrekturlæsning kræver en faglig forståelse af sproget og dets opbygning. Det er ikke nok at kunne ’høre sig frem til’, om der skal t på enorm eller ej. Man skal vide, at der altid skal t på enorm, når det fungerer som adverbium. “Det var et enormt godt stykke arbejde”, men selvfølgelig ikke, når det fungerer som adjektiv og lægger sig op ad et navneord i fælleskøn. “Det var en enorm succes”. Der skal være faglighed bag den røde pen, ellers er det jo bare gætterier, og det kan man vel næppe kalde for en profession. Derfor er alle a1kommunikations korrekturlæsere cand.mag.er i enten dansk, retorik eller lingvistik.

2) En korrekturlæser skal læse indholdet

Nok er det forfatterens opgave at skrive indholdet og korrekturlæserens at rette det til, men en dygtig korrekturlæser læser indholdet, mens han/hun læser korrektur, og studser over sætninger, ord, vendinger og selve budskabet, hvis det på den ene eller anden led ikke giver mening. At få læst korrektur på en tekst er også en validering af teksten. Det er ikke kun en forsikring om, at kommaet står på den rigtige side af forholdsordet, men en tryghed i, at teksten har været gennem en person, der har et stort kendskab til sproget og ved, hvad der er en god tekst, og hvad der er en dårlig tekst.

De fleste uddannede korrekturlæsere arbejder også med tekst på andre niveauer end korrektur. De oversætter, skriver og redigerer og er derfor trænet i at se på teksten som en helhed og sætte den ind i den kommunikationssituation, den er skabt. Og det er for de fleste forfattere en uvurderlig hjælp at få en sprogkyndig til ikke blot at rette teksten, men faktisk også læse den. Fx er et af a1kommunikations specialer at skrive hjemmesidetekster, og det er en stor fordel, når vi skal læse korrektur på en hjemmesidetekst.

3) En korrekturlæser skal have kendskab til kommunikationssituationen

Det vil sige, at en korrekturlæser dels skal forstå den kommunikationssituation, teksten er skrevet i, dels forstå den kommunikationssituation, der er mellem kunden og opgaven. Tager vi fx et speciale som eksempel, er det vigtigt, at korrekturlæseren ved, hvilke rettelser og kommentarer der er ekstra vigtige i forhold til den kommunikation, der hedder speciale-lærer-censor. Det er eksempelvis vigtigt, at alle formalia er rigtige. At der er en litteraturliste; at der er en indledning og en problemformulering, som bliver besvaret til sidst i konklusionen, og at konklusionen er på mere end 5 linjer. For bare at nævne nogle formalia. Er disse ikke opfyldt, skal korrekturlæseren selvfølgelig bemærke dem i sine kommentarer.

I forhold til den kommunikation, der hedder speciale-elev(kunde)-korrekturlæser gør nogle andre rettelser og kommentarer sig gældende. Hvis eleven fx har sendt specialet 2 dage før, det skal afleveres, og har skrevet, at han/hun er meget presset, er korrekturlæserens job at hjælpe eleven frem for at komplicere. Det betyder, at korrekturlæseren skal være fleksibel i forhold til leveringstiden og fokusere på at få specialet til at fremstå så professionelt som muligt ved at prioritere helheden frem for detaljen. En kommentar som: ”Denne ene sætning kunne godt lyde lidt bedre,” er måske knap så relevant for en studerende i krise. Vigtigere er det, at syntaksen hænger sammen, og at grammatik, tegnsætning og stavning er på plads – inkl. at alle teoretikeres navne er stavet korrekt. En kommentar som: ”Teoriafsnittet fungerer ikke. Overvej at omformulere,” er også unødvendig. En sådan kommentar vil blot skabe kaos og panik.

4) En korrekturlæser skal have respekt for teksten og forfatteren

Nogle korrekturlæsere bliver grebet af en sådan iver, når de får en tekst i hånden, at de fuldstændig glemmer, at der sidder en blottet sjæl i den anden ende. Hvad enten det er et speciale, en hjemmesidetekst, et cv, en ansøgning, en artikel eller en bog, har der siddet en forfatter og skrevet ordene.

Og det at skrive er faktisk en temmelig heltemodig gerning.

En korrekturlæser får jo en masse at vide om den person, der har skrevet teksten, og selvfølgelig om det, teksten vedrører. Derfor skal korrekturlæseren have respekt for ordene og situationen omkring dem. I en skønlitterær bog skal man fx aldrig gå ind og rette ord, der tydeligvis er et udtryk for forfatterens kunstneriske frihed, eller dialoger, der er fyldt med talesprog, slang og lydefterlignende ord (som ikke er optaget i Retskrivningsordbogen) – heller ikke hvis ”Søren er fucking træt af, at Bodils kat altid mijaver, og hun råber: ”Argggh, jeg kvæler dig dit vamle, uldtottede eksemplar af en hanterrorist.”

Ej heller fungerer det at sætte voldsomme kommentarer a la: ”Jeg synes, det er en rigtig dårlig bog.” Husk, at du har med et menneske at gøre, som sandsynligvis har brugt på den anden side af 100 timer på at skrive romanen.

5) En korrekturlæser skal være nysgerrig

Som korrekturlæser læser man alskens tekster, der kan handle om alt mellem himmel og jord fra golf, jagt, mad, hunde, cykler, både, lovgivning, gossip, erhvervslivet, byplanlægning, hjælpearbejde osv., osv. Og det er selvfølgelig ikke alle emner, man er ekspert i. Men det kan og skal man blive. Man skal være nysgerrig efter at lære – dels at ville sætte sig ind i den konkrete tekst, dels at foretage den nødvendige research, hvis man fx er i tvivl om, hvad pürsche, genua, sous-vide, bagni og krank betyder. Man kan ikke bare tage for givet, at forfatteren har styr på, hvordan ordene staves, eller hvordan de bruges over for forholdsord.
En korrekturlæser skal med andre ord være rigtig giftig at spille Trivial Pursuit med.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 4.2/5 (5 Stemmer i alt)
Billede af ordet komma i nudansk ordbog

Skal der komma foran?

Nedenfor gennemgår vi kort, om der skal komma foran og, at, som, men og eller, som er de ord, der er mest tvivl om i forbindelse med kommateringen. Reglen er dog, at der altid skal komma foran, hvis der kommer en sætning efter – med undtagelse af men, hvor der altid skal sættes komma foran.

Skal der komma foran OG?

Der skal komma foran og, hvis der kommer en sætning efter. Det vil sige, at hvis der efter OG kommer et verbum og subjekt, skal der komma. Fx: Oftest blev jeg fortvivlet, når bussen allerede var kørt, og JEG SATTE mig derfor ned og røg en smøg. Der skal derimod ikke komma, hvis der ikke kommer en sætning efter. Fx: Jeg elsker både ost og rødvin.

Skal der komma foran AT?

Der skal komma foran at, hvis der kommer en sætning efter. Fx: Jeg elskede, at HAN altid LÆSTE højt for mig, inden jeg skulle sove. Der skal ikke komma foran at, hvis der ikke kommer en sætning efter, som typisk ses, hvis AT står foran et verbum i infinitiv. Fx Det var dejligt AT KØRE bil igen.

Skal der komma foran SOM?

Der skal komma foran som, hvis der kommer en sætning efter. Fx: Han lavede ofte bål i haven, SOM BRÆNDTE hele aftenen. Og der skal ikke komma foran som, hvis der ikke kommer en sætning efter. Fx Han grinte som en hest.

Skal der komma foran MEN?

Ja, der skal altid komma foran men. Ingen undtagelser.

Skal der komma foran ELLER?

Der skal komma foran eller, hvis der kommer en sætning efter. Fx Han ville ønske, han var i Indien, eller at HUN snart KOM hjem til ham. Der skal ikke komma foran eller, hvis der ikke kommer en sætning efter. Fx: Han var i tvivl, om han skulle se fodbold eller baseball.

Er du stadig i tvivl, anbefaler vi, at du tilmelder dig vores kommakursus, hvor du bl.a. lærer, hvad en sætning (hovedsætning og ledsætning) er, som er hele fundamentet i kommateringen.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 4.0/5 (1 Stemme i alt)
Foto af ordet komma fra Retskrivningsordbogen

Kommakrigens nye begyndelse

Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation.

Debatten om kommaet brød atter ud i medierne i januar 2015, da blandt andre Kristeligt Dagblad og Politiken satte kommateringen på dagsordenen efter mere end 10 års fred.

En tilbagevendende konflikt om det danske komma starter denne gang hos Dansk Sprognævn, da formanden Jørn Lund ønsker klarhed over kommareglerne. Andre sprogforskere, heriblandt ph.d. og ekstern lektor Ruben Schachtenhaufen fra Københavns Universitet mener, at kommateringen fungerer udmærket, da forståelsen af en almindelig professionel tekst er intakt med de nuværende regler.

Vi spiser far
             vs.
Vi spiser, far

Den længerevarende kommakrig startede tilbage i 1996 og raserede frem til 2004, efter Dansk Sprognævn i 1996 udgav en ny udgave af Retskrivningsordbogen. Den udgave hersker stadig og giver danskerne valget mellem det nye komma som erstatningskomma for pausekommaet eller at lade det grammatiske komma af tysk forbillede stå som anden valgmulighed, når der tekstforfattes.

Man indfører og fjerner kommaet

Med indførelsen af det nye komma fjernede man samtidig muligheden for pausekommaet af engelsk oprindelse, der havde eksisteret på lige fod med det grammatiske komma, som begge havde mere end hundrede år på bagen.

De to valgmuligheder har vi stadig den dag i dag, men flere sprogforskere mener, at mange danskere efterhånden har blandet dem sammen, og selv hvis man konsekvent bruger det ene af de to kommaer, er det stadig kun cirka 100 danskere, der kan sætte et helt korrekt komma.

Med indførelsen af det nye komma valgte man fra Dansk Sprognævn at anbefale denne type, når der skulle tegnsættes, men både Kulturministeriet og Undervisningsministeriet holdt fast i det grammatiske komma, og det nye komma måtte dermed nøjes med mere perifere fans fra eksempelvis DSB’s blad ”Ud & Se2, ”Flyvevåbnets Officersskole” og Jehovas Vidners blad ”Vagttårnet”.

Danskerne vil gerne kommatere rigtigt

Trods dele af sprogforskernes ønske om, at kommareglerne nedtones, viser en nylig megafonmåling fra starten af 2015 omvendt, at mere end 70 procent af danskerne finder det vigtigt eller meget vigtigt, hvordan man sætter et komma, og 40 procent mener samtidig, at der skal bruges flere ressourcer på at undervise korrekt i kommatering i folkeskolen.

Problematikken stikker, ifølge en stor del af sprogforskerne, dybere end kommateringen, nemlig grammatikken bag, og her er danskerne på bagkant, når det handler om at udpege en hovedsætning, en ledsætning og en helsætning. Og det er nødvendigt for både at kunne sætte det grammatiske komma eller bruge det nye komma.

Kommakrigen er igen brudt ud og varede sidst i mere end otte år. Det bliver spændende at se, hvor Dansk Sprognævn denne gang lander de følelsesladede diskussioner.

Du kan teste dine egne kommaskills på Dansk Sprognævns hjemmeside:

Test med startkomma

Test uden startkomma

Kilder:

http://politiken.dk/kultur/ECE2563907/hvorfor-er-det-at-vi-hele-tiden-diskuterer-hvordan-man-skal-saette-komma-paa-dansk/

http://politiken.dk/magasinet/interview/ECE2510228/sprogforsker-kommaer-er-ret-ligegyldige/

http://www.jyllands-posten.dk/premium/kommentar/skyggen/ECE7342377/Kommakrig.+Åh+nej,+ikke+igen/

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (4 Stemmer i alt)
Foto af ordet detalje fra Nudansk Ordbog

Djævelen ligger i detaljen

Vores praktikant og cand.mag. i dansk og kommunikation, Henrik Skovgaard Larsen, blogger om korrektur, tekstforfatning og sit speciale: strategisk kommunikation.

Hver eneste dag forsøger virksomheder og organisationer fra det private og offentlige at tilkæmpe sig opmærksomheden gennem tusindvis af nye informationer på de mange medieplatforme. Kanalerne er mangfoldige, og kommunikationen foregår gennem de etablerede hjemmesider eller månedlige nyhedsbreve. Det er også muligt at hente opmærksomheden gennem indlæg med fotos og tekst på de sociale medier, velskrevne artikler på en blog som denne eller via de etablerede nyhedsmedier.

Mange af disse tekstproduktioner er desværre uden en ordentlig korrektur og i flere tilfælde uden egentlig tekstredigering, der gør sætningerne til små knuder og ødelægger læserens forståelse af budskabet.

Den journalistiske bestand hører ofte i kommentarfeltet i sine online-artikler, hvis der er stavefejl i teksten, og det rammer ikke kun journalistens, men hele dagbladets integritet. På samme måde bruger mange virksomheder og organisationer ikke en professionel korrekturlæser, så teksternes fejl ender med at irritere læserne, og virksomhedens budskab når ikke igennem.

En virksomheds salg af produkter starter med et budskab. Hvis troværdigheden i kommunikationen med den potentielle kunde er lav på grund af dårlig korrekturlæsning, forsvinder kunden hurtigt. Den nyligt udbrudte kommakrig viste, at danskerne går meget op i korrekte kommaer, og irritationen stiger, når det gælder snørklede sætninger og stavfejl. Det handler om troværdighed.

Derfor er det nødvendigt for al tekstproduktion at tilknytte en dygtig korrekturlæser, der forstår virksomhedens budskaber og kan hjælpe med tekstredigering og tekstproduktion, hvis det er nødvendigt. For det er som bekendt i detaljen, at djævelen ligger.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 3.0/5 (2 Stemmer i alt)
Blåt foto af ordet korrektur fra Politikens Nudansk med Etymologi

Hvad gør korrektur svært?

Cand.mag. Christel Sunesen underviser på korrekturlæseruddannelsen på AROS. a1kommunikation har sat hende stævne for at finde ud, hvad der volder flest problemer (og hvad der er lettest), når der skal læres korrektur.

Hvad har dine kursister sværest ved at lære?

Komma, komma, komma! Særligt komma ved indskudte ledsætninger har kursisterne svært ved at få helt fat på og naturligvis ved mere komplicerede sætningskonstruktioner, hvor man hopper op og ned i sætningsniveauer. Her virker det rigtig godt at lære dem trappediagrammet, som er en grafisk metode til at gøre rede for en sætnings struktur. Det giver en mere visuel forståelse for sætningers opbygning.

En anden ting, der er svær at få ind på rygraden, er at lære dem at slå op og ikke at tage noget for givet – det er noget af det, som gør dig til en rigtig god korrekturlæser; at du altid undrer dig. Jeg slår selv tit virkelig almindelige ord og udtryk op: Fx om det hedder ”en gang imellem” eller ”engang imellem”? (den første). Og selv om jeg er 95 % sikker, slår jeg op alligevel. Det er tit svært at få ind i deres rutiner.

Er det svært at lære, hvad en ledsætning er, eller er det bare en skrøne?

For de fleste volder det ret mange problemer, fordi der grundlæggende mangler en forståelse af, hvordan sætninger er opbygget. Ud over trappediagrammet er ”ikke-prøven” en super måde til at kunne kende forskel på hoved- og ledsætninger – altså at hvis ”ikke” står efter subjekt (grundled) og efter det finitte verbal (udsagnsord, du kan sætte ”jeg” foran), så er det en hovedsætning, og hvis ”ikke” kiler sig ned mellem subjekt og finit verbal, er det en ledsætning. Så snart det er på plads, er der som regel ingen problemer.

Hvad synes dine kursister er det letteste at lære?

At korrektur ikke er som et regnestykke, hvor der altid er ét korrekt svar, men at der tit er valgfrihed, og at ens valg ofte kan diskuteres. Derudover er de rigtig gode til at forstå konsekvens (fx om du staver det ”f.eks.” eller ”fx” (begge korrekte)) og til at rette sproglige formuleringer, som bare ikke klinger særlig godt.

Og hvad synes dine kursister er det sjoveste?

Det hele! De er superengagerede og elsker at dykke ned i nørdet grammatik og lege detektiv på jagt efter fejl – det gør det virkelig herligt at undervise. Og så synes de, at det er allersjovest, når de kan fange mig i at overse en fejl. Så den fornøjelse giver jeg dem selvfølgelig altid … Ligesom alle andre korrekturlæsere …

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (5 Stemmer i alt)