Ordklasser på dansk
Velkommen til a1. Siden 2008 har vi læst korrektur og skrevet tekster for virksomheder, offentlige instanser og private. Skal vi også hjælpe dig med korrektur eller kommunikation? Vi er lige her. Ellers læn dig godt tilbage, og se 11 korte film, hvor du lærer om alle de danske ordklasser – på kun ca. 11. minutter.
11 ordklasser
På dansk har vi 11 ordklasser. Alle ordene i en ordklasse har fællestræk, som adskiller dem fra ord i andre klasser. Den mest kendte ordklasse er substantiverne (navneordene). For at blive dygtig til at sætte komma skal man kunne sine ordklasser.
Under hver beskrivelse kan du se vores film om netop ordklasserne. De tager i alt ca. 12 min. Det tager ca. 5 min. at læse teksten. Gør du begge dele, har du i hvert fald styr på de danske ordklasser, men her først en introfilm:
Substantiver (navneord) – alle tingene
Substantiverne er alle tingene, fx en ost, en is, et bord, en computer, en bog, en lampe, et smykke.
Substantiverne er enten fælleskøn (en ost) eller intetkøn (et bord).
Verber (udsagnsord) – ord, der bevæger sig
Verberne er den anden store ordklasse på dansk. Verberne (udsagnsordene) er alle de ord, der ‘handler’ – altså gør noget, fx spiser, drikker, sover, danser, griner, føler, hopper, læser eller lærer.
Adjektiver (tillægsord) – ord, der beskriver tingene
Adjektiverne (tillægsordene) er den tredje ordklasse. Tillægsordene er alle de ord, der beskriver noget. Det vil sige, alle de ord, Hemingway aldrig brugte, men franskmændene bruger rigtig meget. Fx fantastisk, forrygende, fremragende, forfærdelig, stor, lille, rar eller ubehagelig.
Adjektiverne lægger sig op ad substantiverne – de beskriver altså altid alle tingene – og det kan man huske, fordi endelsen på ordene er den samme: ’tiver’.
Pronomener (stedord) – ord, der tager ejerskab
Den fjerde ordklasse er alle pronomenerne. Pronomenerne (stedord) er alle de ord, der tager ejerskab, fx mit, dit, dem, deres, sit eller vores. Det kan også være alle de ord, der beskriver hvem, der gør noget, fx vi, du, I, jeg, eller spørger: hvem, hvad, hvilke?
Adverbier (biord) – ord, der ikke hører til andre steder
Adverbier er alle de små ’bier’, der summer rundt og ikke har nogen kube. Det vil sige ord, der ikke hører til andre steder. Når der er sagt, er der gudskelov nogle fællestræk, for det er ord, der refererer til placering eller retning i rum og tid, fx nedad og samtidig, adjektiver, der beskriver verber i stedet for substantiver, fx DEJLIG forfriskende pool. Ellers er adverbier ord som måske, heldigvis og derfor.
Artikler (artikler) – ord, der peger på noget
Artiklerne er de ord, der ’peger’ på tingene, fx en, et, den og det.
DET hus kunne jeg godt tænke mig.
Hvem gad ikke DET?
ET hus er jo nødvendigt, men ikke nødvendigvis EN nødvendighed, hvis man bor i lejlighed.
Talord – alle tallene skrevet med bogstaver
Talordene er nok den lettest ordklasse, for det er simpelt hen bare alle talordene, fx en, to, tre, fire, ottehundrede og nul.
Præpositioner (forholdsord) – ord, der viser en retning
Præpositionerne er alle de ord, der viser en retning eller alle positionerne, fx imod, henover, indenfor, i, til, foran, bagved. Forestil dig, at du har en bold, og det er alle de positioner, bolden kan bevæge sig i. Fx bagved dig, foran dig, hen imod dig, over dig, under dig og hen til dig.
Konjunktioner (bindeord) – ord, der binder sætninger sammen
En konjunktion er et ord, der binder en sætning sammen med en anden sætning. Konjunktion kommer af det latinske ord conjunctio, som netop betyder forbindelse. Det er altså ord som og, end, eller, men, mens og der.
Udråbsord – alle udråb
Udråbsord er svarord, hilseord og udtryk for sindstilstande. Fx ja, nej, fuck, hej, hejsa.
Lydord – alle lyde
Lydordene er alle de ord, der gengiver en lyd fx øf, muh, splat. Nogle lydord som øf og kykliky er optaget i Retskrivningsordbogen, ellers er det bare at bruge fantasien, hvis du skal stave dig til et af dem. Hvordan staver man fx til den lyd, en abe siger?
Vores passion er sproget, og vi brænder for at lære fra os. Men hvis du har brug for at få læst en tekst igennem for at være sikker på, at alt er korrekt, læser vi også korrektur.
Ordklasser på dansk,
Jeg synes kun I opremser 11 ordklasser?
Ja. 🙂 Man kan godt argumentere for, der er et par mere, men de her 11 er de mest gængse og også dem, Sprognævnet fremhæver.
Hvilken ordklasse er sværest at lære?
Fin intro – tak for den!
Vil I ikke rette et par småfejl? Fx ved adverbierne: dejligt forfriskende (med T, fordi dejlig er et adjektiv). Og ved artiklerne er det ene ‘det’ vel et pronomen (hvem gad ikke det?) – artikler står netop ikke alene.
Hej Mette
Tusinde tak for din feedback. 🙂 Dejlig bliver til et adverbium, når det refererer til forfriskende, og som adverbium er det valgtfrit, om man vil sætte t på eller ej. Hvis der havde stået ET DEJLIGT HUS, var det et adjektiv, der skal bøjes efter substantivet hus i intetkøn, og så skal der rigtigt nok t på. 🙂
Med hensyn til artikler har du helt ret. DET er også et pronomen, fx i konteksten “Hvem gad ikke det?”. Den kontekst bruger vi bare ikke i filmen. 😉
Mange hilsner Christiane
Generelt fine videoer. Jeg er dog uenig i, at “der” i eksemplet “jeg elsker mennesker, der er kloge” skulle være en konjunktion. Det er vel et relativt pronomen, der fører tilbage til “mennesker”.
Hej Steffen
Tak for ros. Du har fat i noget, og jeg er faktisk i tvivl, om du har ret. Jeg har forsøgt at undersøge det i dag uden held, men skriver til dig, så snart jeg er blevet klogere. 🙂
Mange hilsner Christiane
hvorfor skal i tage skam med som eksempel. Mange i min klasse så videoen og tænkte WTF
Haha. Hvorfor tænkte i WTF? Vi troede, det var et godt eksempel fra en serie, som vi allesammen var vild med. 🙂
Gode videoer!
Tilføjelse til videoen om verber: Ord man kan sætte “jeg” eller “at” foran (der nævnes kun “jeg”). Der er en fejl i videoen om pronominer: “Hvorfor” er ikke et pronomen, men et adverbium.
Tak for ellers gode og pædagogiske videoer.
Hej Katja
Tak for din feedback og opmærksomhed. Og undskyld, jeg først svarer nu. Jeg har åbenbart slet ikke været opmærksom på, at der var kommet en kommentar. 🙂
Du har helt ret i det med hvorfor. Det er en (flov) fejl. Mht. verber har vi med vilje ikke sagt, at det også kan være dem med ‘at’ foran for ikke at ryge ind i snakken om finitte og infinitte verber. Simpelthen et forsøg på at simplificere det lidt. 🙂
Ha’ en skøn sommer.
Mange varme hilsner Christiane