Gult billede af en pære

Låneord – hvad er det?

De ord, vi importerer fra andre sprog, kalder vi låneord. I de sidste 150 år har vores danske sprog især lånt ord fra det engelske sprog, men tidligere var det faktisk tysk og fransk, der dominerede vores danske tunge.

Låneord fra 1525-1750

Fra 1525-1750 er det primært det tyske og franske sprog, vi låner ord fra – og det er især ord, der har med militæret at gøre. Fx:

  • Oberst og gevær fra Tyskland
  • Officer, kaptajn og soldat fra Frankrig
  • Kanon og kommando fra Italien
  • Infanteri fra Spanien

Låneord fra 1750’erne og puritanernes forsøg på at udrydde dem

I perioden efter 1750 begynder vi at låne ord fra flere forskellige sprog – fx sniger latinske og græske ord sig ind med billedkunsten. Flere sprogelskere i Danmark får dog nok af denne sprogforurening, og purismen/sprogpuritanerne opstår, hvor kendte skikkelser som H. C. Ørsted går i front og vil alle de udenlandske ord til livs. De tager simpelthen alle de udenlandske ord og danner ud fra deres betydninger nye, danske ord. Fx fordom i stedet for præjudicium og kærtegn i stedet for karesse. Andre ord, der er blevet skabt ud fra deres betydning, er bil, lidenskab, tyngdekraft, myldretid og hjemlig.

Ord, der slipper igennem nåleøjet

Det var ikke alle ord, puritanerne fik omdannet til nye danske ord, og en del ord slap gennem nåleøjet, fordi de simpelthen bare blev brugt af befolkningen. Ligesom datamaten aldrig vandt indpas, fordi computeren blev det anvendte ord.
Af eksempler på ord, der i denne periode bliver optaget i det danske sprog, er:

  • Slalom fra Norge
  • Arbejdsformidling fra Sverige
  • Sauna fra Finland
  • Kajak fra Grønland
  • Apartheid fra Sydafrika
  • Apropos fra Frankrig
  • Cappuccino fra Italien
  • Kasko fra Spanien
  • Bossanova fra Portugal
  • Vodka fra Rusland
  • Kiosk fra Tyrkiet og
  • Kaos fra Grækenland

Sammenfattende kan man sige, at fagsprog, der har med håndværk at gøre, typiske kommer fra Tyskland. Ord om bankvæsen og klassisk musik kommer fra Italien, mens de fleste videnskaber og kunstudtryk kommer fra latin og græsk.

Engelsk gør sit indtog i det danske sprog

Fra omkring 1870 begynder det engelske sprog at gøre sit indtog i det danske sprog. Hidtil har det været spartansk med låneord fra England og USA. Nogle af de engelske navneord, der inviteres indenfor, er: golf, klub, koks, kutter, sjal og strejke. Op gennem 1900-tallet tager lånene stærkere til, da sporten, musikken og edb-udviklingen fører nye ord med sig, som fx: boksning, badminton, basketball, bowling, jazz, pop, rock, soul, swing, software, datamat og hacker.

Korrektur og låneord

Når vi importerer ord fra andre sprog – også ord, der endnu ikke er optaget i Retskrivningsordbogen – skal vi behandle dem, som var de danske. Det betyder, at de skal have danske bøjningsendelser. Spiller man golf, ved man fx, at man tee’er en bold op, efter det engelske: to tee the ball. På dansk sætter vi ‘e’ på infinitiven, og derfor skal det selvfølgellig også hedde at tee’e – selv om det ser temmelig mystisk ud med tre e’er i træk. (For at lette læsningen kan man dog sætte en apostrof ind.) Det samme gælder for engelske ord i flertal, der på engelsk ender på s. De skal som hovedregel havde den danske flertalsendelse på  – altså ‘r’, fx services/servicer. Nogle ord bliver dog optaget i Retskrivningsordbogen med den engelske endelse, fx smartphoneS.
Når man læser korrektur på tekster med låneord fra andre sprog, skal man bøje dem, som var de danske – medmindre Retskrivningsordbogen anviser noget andet.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (1 Stemme i alt)
Låneord - hvad er det?, 5.0 ud af 5 baseret på 1 rating
0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *