Dinosaur swag

Den unge generation skaber sproget

 

Det danske sprog er i heftig udvikling. Og det har det i øvrigt altid været. Sproget afspejler samfundet og vores kulturelle og personlige udvikling, og gennem århundrede har den unge generation udfordret de ældre generationer med nye ord, bøjninger, ordstilling og udtale. Og sådan vil det fortsætte, hvis alt går, som det plejer. Om udviklingen er positiv eller negativ vil generationerne diskutere i al evighed.

Dialekter blegner, og engelsk er hverdag

”De unge forandrer sproget, fordi de er unge. De eksperimenterer, de gør oprør, og de skal finde sig selv. Men de forandrer også sproget, fordi samfundet forandrer sig.” Sådan siger Tina Thode Hougaard, der er sprogforsker ved Aarhus Universitet, hvor hun følger tendenserne i sproget.

Hun fortæller, at de unge blandt andet orienterer sig væk fra at tale med dialekter. Det er en stærk tendens i hele landet, bortset fra det sønderjyske område. Lige netop i Sønderjylland holder de unge mere fast i deres dialekt. Men ellers taler den unge generation mere og mere som i byerne, hvilket man også kan karakterisere som en bevægelse væk fra det landlige og ind mod byerne.

”Hvis du spørger alle over 40, vil de sige, at ungdommen ikke taler andet end engelsk, og der er noget om, at de bruger mange engelske ord og udtryk,” siger Tina Thode Hougaard.

”Det afspejler, at mange unge taler engelsk på deres uddannelser, lige som der også er meget engelsk sprog i de populære musikmedier som for eksempel webportalen YouTube og film på streamingtjenester som Netflix. Så det er klart, det smitter af, når det engelske sprog er en stor del af de unges hverdag,” forklarer hun.

Bandeord handler om kroppen

Tina Thode Hougaard ser også en ændring i brugen af bandeord. Førhen havde bandeord et religiøst afsæt. Det vil sige, at den ældre generation bruger bandeord, der kommer fra religionen som for eksempel fanden og helvede. I dag ser man, at bandeord blandt de unge er kropsorienterede og seksuelt orienterede. Så man er gået fra at sige fandens til at sige for eksempel fuck eller lort.

”Begge dele er jo grimt og har den samme funktion, men der er forskel på, hvor gammel du er,” siger Tina Thode Hougaard.

Hun forklarer, at de unge vælger nye bandeord, der provokerer, fordi de har brug for at distancere sig til de ældre generationer, som er præget af borgerlige dyder, struktur og ordentlighed. Så de unge siger (og gør) alt det, der er uordentligt, ustruktureret, grimt og frækt.

Ord fra indvandrergrupper er seje

Nogle unge bruger sproglige elementer fra indvandrergrupper – også kalde multietnolekt*.

”Det gør de, fordi det nogle steder er forbundet med, at man er sej, hvis man tager lidt multietnolekt ind i sit sprog. For eksempel wallah, der betyder: ”jeg sværger”. Eller ordet habibi, der betyder ven eller skat på arabisk,” forklarer Tina Thode Hougaard.

Gruppesprog giver sammenhold

Unge kan også udvikle koder og sprog, som kun medlemmer af en bestemt gruppe forstår. Et klassisk eksempel er et studie foretaget på Herlufsholm Kostskole for år tilbage. Her fremgik det, at de unge på det tidspunkt havde mange fælles sproglige koder og en helt særlig jargon. De talte ”herluviansk” som et særligt gruppesprog.

”Det med gruppesprog ses stadigvæk rundt omkring. Det kan være større eller mindre grupper, der vælger en særlig måde at bruge sproget på sammen, og det forbinder man også med ungdomssprog,” siger Tina Thode Hougaard.

Hvem er de unge?

I sproglig sammenhæng definerer man ungdomssprog lidt forskelligt. Nogle vil sige, at alle i princippet kan tale ungdomssprog. De mener ikke, det har noget med alder at gøre.

”Det er nærmere defineret ved, at en person bruger sproget på en måde, der mest optræder i de unges sprog. Her tager man udgangspunkt i, at de unge er gruppen af teenagere fra 13 til 19 år, ” siger Tina Thode Hougaard.

Andre regner de unge helt op til 30 år med i gruppen. Hun mener, det afhænger af, hvordan ens livssituation er. Hvis man er studerende, så har man mange af de sproglige træk fra de unges sprog. Hvis man derimod tidligt bliver selvforsørgende og får hus og barn, så kan man allerede som 19-årig have aflagt sig alle de ungdomstræk, der er i sproget. Det er en glidende størrelse.

Sproget skal flytte sig

Af og til bliver de unge udskældt som en samlet gruppe, fordi der er ord og udtryk, som den unge generation bruger anerledes, end den ældre generation mener er korrekt. Mange unge tror, at en bjørnetjeneste er en stor tjeneste og ikke noget dårligt, som ordet i virkeligheden betyder.

”Det kan man jo begræde, men i virkeligheden er det få ord og udtryk, det handler om – også kaldet pendulord**. Men de bliver ofte trukket frem i diskussioner,” siger Tina Thode Hougaard.

Hun forklarer, at man bruger sproget til at erkende, til at meddele sig og forstå. Og placere sig i verden. Derfor skal sproget flytte sig. Det er i alles interesse. Selvfølgelig skal de unge lære de koder, der er uden for deres gruppe. Selvfølgelig skal vi have et sprog, der går på tværs af generationer. Sproget er noget, vi er fælles om, og det kræver lydhørhed fra alle generationer. Målet er, at generationerne forstår hinanden på tværs af alder.

”Men i forhold til de unges sprogudvikling er jeg en liberal sprogforsker og går ikke ind for, at man skal konservere sproget. Det kan ikke stå stille, for verden forandrer sig, og vi forandrer os,” påpeger hun.

Pendulord kan skabe misforståelser

Det kan selvfølgelig skabe en vis forvirring, når ord og begreber med årene får den stik modsatte betydning, og pendulord kan i nogle situationer drille korrekturlæseren. Fx kan det være svært at vide, om skribenten af en tekst bruger bjørnetjeneste med den gamle eller nye betydning.

Men alternativet er, at en bestemt generation sætter sig på det danske sprog og hævder, at netop deres forståelse og brug af det danske sprog er den korrekte. Og det giver jo heller ingen mening.

Bruger du selv ord, der engang havde den modsatte betydning?

Afslutningsvis kan vi lige nævne et par eksempler på andre pendulord, der ligesom bjørnetjeneste har ændret betydning til det modsatte. Ord, som den ældre generation i dag bruger – ofte lykkeligt uvidende om, at disse ord engang betød det modsatte af i dag:

Genistreg: Tidligere har ordet være brugt ironisk om noget, der ikke er særlig godt. I dag bruges det oprigtigt som ros om noget glimrende eller rigtig godt.

Virak: Betød tidligere en stor hyldest eller næsten overdreven ros, men fra slutningen af 1970’erne fik det ny, modstridende betydning, nemlig uro, ballade eller postyr.

Strømer: Ordet har siden 1960’erne være direkte forbundet med den uformelle omtale af en politibetjent, men den oprindelige betydning var en noget anden. Tidligere brugte man nemlig ordet om et vandreliv eller dem, som vandrede, nemlig vagabonder.

(Kilde: https://samvirke.dk/artikler/bjornetjeneste-virak-og-stromer-kender-du-ordenes-gamle-og-nye-betydning)

 


*Etnolekt: Når forskellige sprog kommer i forbindelse med hinanden, taler man om begrebet etnolekt. Når flere forskellige sprog kommer i forbindelse med hinanden, taler man om multietnolekt. I Danmark forekommer multietnolekter, når sprogbrugere med forskellige etniske baggrunde har det danske sprog til fælles og supplerer det med udtryk fra andre sprog.

 

**Pendulord er et ord, der har to betydninger, som er modsatrettede. Fænomenet med, at et ord på den måde ændrer betydning, har altid eksisteret.

Kilde: Sproget.dk
VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
2 replies
  1. Gert Lauridsen
    Gert Lauridsen says:

    Hvad så med ligger/lægger. Mange unge er helt holdt op med at skelne. Det er nemmest at sige ligger til det hele. Det er bare dovent sprogbrug. Måske lidt afsmitning fra engelsk. De kan godt fornemme forskellen på intransitive og transitive verber. I præteritum bruger de jo både lå og lagde.
    Gert Lauridsen (74)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
    Svar
    • Christiane Bjørn Weile
      Christiane Bjørn Weile says:

      Du har ret, men Sprognævnet normerer efter sprogbrugen, så hvis de unge ikke skelner mellem ligge og lægge, ender det nok med, at det er ok bare at sige ligge til det hele. 🙂

      VN:F [1.9.22_1171]
      Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *