Indlæg

Bog med ordet komma markeret

Nyt komma – godt, skidt, hvorfor?

Det nye komma har taget pusten fra de fleste danskere og startet en hel krig i Danmark. Men hvorfor er det nye komma (komma uden startkomma) så udskældt? Hvorfor indførte Sprognævnet et nyt komma? Og letter det nye komma faktisk læsningen? Det og meget mere har jeg spurgt en af Danmarks førende kommaeksperter, Martin Lund, om. (Artiklen er sat med nyt komma.)

Lær at sætte nyt komma, klik her.

Hvorfor indførte Sprognævnet et nyt kommasystem?

– Det gjorde de fordi traditionelt grammatisk komma er noget møg. Mange af de startkommaer vi slipper for i nyt komma, står decideret i vejen for perceptionen. Og det er kun blevet værre, for sætningsstrukturerne i moderne dansk skaber flere og flere af den slags startkommaer.

Allerede omkring år 1800 talte sprogforskere om at slippe for komma foran bestemmende relativsætninger, og netop brugen af bestemmende relativsætninger er eksploderet hen over de sidste 200 år. Så grammatisk komma har aldrig været dårligere for det danske sprog end det er i dag, og i morgen er det endnu værre. Jeg henviser til min artikel om komma på Skriverådets hjemmeside hvor dette er uddybet ret grundigt.

Lige efter Sprognævnet havde anbefalet det nye komma, startede der i 2004 en kommakrig i Danmark. Sprognævnet tabte krigen, kan man sige, for de fleste danskere blev rasende over det nye komma og nægtede at bruge det. Hvorfor tror du at danskerne var sådan imod det nye komma?

– Det lyder måske øretæveindbydende, men det er sandt: Fordi de ikke ved hvad nyt komma er. En undersøgelse jeg lavede til mit speciale, viste i øvrigt helt entydigt at jo mere rasende man er på nyt komma, desto dårligere er man til at sætte slutkommaer og kommaer foran selvstændige led i sit eget elskede grammatiske komma. Så de mennesker der er rasende, er dem der tror man kan trække kommaerne i kryds og bolle-automaten. Men det er ikke kun deres skyld; de er også forrådt af skolesystemet – også selv om de er journalister og dansklærere.

Sprognævnet begik den kæmpefejl at overvurdere det grammatiske dannelsesniveau blandt lærere og journalister. Lærerne blev forvirrede, og journalisterne blev bagstræberiske, og egentlig af samme grund: De manglede sætningsgrammatikken for at kunne sætte sig ind i ordentlig tegnsætning, og det gør de stadig. Dette er ikke kun et problem i forhold til at forstå nyt komma, men også et problem i forhold til grammatisk komma, som få dansklærere og endnu færre journalister sætter rigtig godt. Og det burde man nok have iagttaget på forhånd. Tænk hvis man på forhånd – før nogen kommakrig – havde gjort noget for at lancere tanken om mere sætningsgrammatik i skolesystemet, med alle de sproglige fordele der er ved det. Så havde alting set bedre ud.

Egentlig var det jo planen at nyt komma stille og roligt skulle udgrænse grammatisk komma fordi enhver kunne se at det var meget bedre. Men planen sidder stadig fast i molbolandsfriktion. Norge og Sverige har for længst – og længe før nyt komma blev lanceret i Danmark i 1996 – leveret grammatisk komma tilbage til Tyskland med ”Tak for lån – det passede ikke lige til vores sprog”. Men de benyttede også en anden strategi. De lod folk sætte en mellemting sådan så det hverken var en fejl at sætte eller undlade et letvægterstartkomma. På den måde fik de tåbelige startkommaer mindre opmærksomhed og kunne stille glide ud, til fordel for et fokus på hvornår et komma i grunden giver mening.

Det minder mig i øvrigt om at mange iltre tilhængere af grammatisk komma ikke selv sætter alle de startkommaer som deres elskede kommasystem fordrer. Dette hykleri kunne jo afmonteres uden ansigtstab hvis man fulgte den norske og svenske model.

Det skal måske lige indrømmes at norsk og svensk komma er en lidt mere slasket udgave af nyt komma fordi man nogle gange undlader komma hvis det ikke er vigtigt for betydningen. Jeg synes det fede ved nyt komma på dansk er at det ledsager betydningen, uanset om denne skiltning til læseren i den enkelte situation er betydningsafgørende eller ej. Det er det der for mig er så smukt ved det. Tegnsætningen afspejler og bekræfter sprogets iboende prosodi. Det er lidt mere hullet på norsk og svensk, så deres komma ligger og roder et sted mellem pausekomma og nyt komma, eller mellem engelsk komma og nyt komma, men i overvejende grad tættest på nyt komma.

Sprognævnet anbefaler jo faktisk stadig at vi bruger komma uden startkomma, altså nyt komma. Og du er enig, ved jeg. Hvorfor synes du det nye komma er bedre end det traditionelle komma med startkomma?

Fordi de kommaer som nyt komma befrier os fra, ikke har nogen betydning men tværtimod skal ignoreres for at forstå en tekst. Smag godt og grundigt på denne sætning sat med henholdsvis grammatisk komma og nyt komma. Læs den eventuelt højt. Hvilken version forstår og husker du bedst indholdet af?

Det, der skete, da du satte dine kommaer, var, at sætningen døde, før du vidste af det.

Det der skete da du satte dine kommaer, var at sætningen døde før du vidste af det.

Vanens magt er selvfølgelig stor, men påstår du at den første er lettest at forstå og huske, siger jeg at du lider af indbildning.

Kommaer der skal ignoreres, har i øvrigt også den følgevirkning at alle kommaer bliver ligegyldige fordi man ikke kan regne med dem. Og det er i virkeligheden meget mere trist end mange fatter. Hvis sprogrigtighed i al for høj grad handler om placeringen af ligegyldige startkommaer, så bliver sprogrigtighed jo en ligegyldig ting, og det er utrolig skadeligt for respekten for det korrekte og nuancerede sprog. De skide startkommaer kan indirekte blive det danske sprogs død.

Hvorfor afskaffer man ikke bare det nye komma helt, hvis det kun skaber forvirring hos de fleste danskere?

Fordi vi der holder af sproget, skal have lov til at formulere os skønt på skrift. Jeg aner absolut ikke hvad jeg skulle stille op hvis traditionelt grammatisk komma blev det eneste officielle system. En forfatter kan nemt gøre præcis som han vil, men som sprogekspert m.m. vil det være meget svært, for så er man en del af det formelle. Det vil være en katastrofe for mig og for andre der ønsker at formulere sig mest muligt klart og meningsfuldt.

Er der ikke en risiko for at folk tror man ikke kan sætte komma når man bruger det nye? Det ser jo ud som om der mangler virkelig mange kommaer? 

– Ja, der mangler 4 startkommaer i dit spørgsmål nu, efter vi blev enige om at køre igennem med nyt komma. Fy, føj, hvor er du slem. Især er det slemt for de sprogbrugere hvis eneste kompetence er at de kan se 2-3 af dem med det samme, nemlig ved startkomma-signalord som ”at” og ”når”.

Så jo, det er der bestemt risiko for. Men jeg er træt af bekymringen. Jeg har den ikke længere. Kommateringen rundtomkring er alligevel i opløsning på grund af dårlig skolegang, og selv om jeg ikke bryder mig om de nye komma-betegnelser, har den megen snak om startkomma dog den fordel at det måske får en lille klokke til at ringe: ”Nå, det er nok uden startkomma – han ser ud til ellers at kunne skrive.” Det kan man da håbe. Men vigtigst: Bare kald mig Don Quixote; jeg nægter at affinde mig med traditionelt grammatisk komma.

Men som dig har jeg naturligvis også adskillige korrekturjob hvor jeg læser kilometervis af tekst med grammatisk komma. Sådan er det. Idealer og pragmatisme må leve side om side. Men at se min egen tekst skamferet af startkommaer har jeg det godt nok svært med. Det gør faktisk ondt i sjælen.

Er det nye komma ligesom det engelske komma?

– Det er selvfølgelig tættere på end traditionelt grammatisk komma er, fordi man ikke sætter den favnfuld startkommaer som man heller aldrig kunne drømme om at sætte på engelsk. Men det vil være forvrøvlet at sige at engelsk komma og nyt komma er i familie med hinanden. Det er de på ingen måde. Der er sikkert mange forskelle, men to er særligt tydelige: For det første har vi ikke på dansk den der vane med at sætte komma efter forfeltet, selv om svage sprogbrugere, påvirkede af engelsk, slæber det ind – fx: ”I klassens time på fredag, skal vi spille rundbold.” For det andet følger slutkommaerne startkommaerne så det på engelsk kun er deciderede indskud der lukkes bagtil. Manglen på slutkommaer generer mig voldsomt når jeg læser engelsk, ligesom de fragmenterede navneord gør. Jeg er ikke den store fan af skriftlig engelsk – ærlig talt oplever jeg det som laveste fællesnævner og som en rodebunke. Ikke noget at se op til.

Kommaer er til for at gøre det lettere for læseren at læse en tekst, så det store spørgsmål må være om det er sværere eller lettere at læse en tekst med nyt komma?

– Det er lettere, men naturligvis ikke for den der på forhånd har set sig gal på den ”forkerte” kommatering. Han eller hun skal lige dampe af først, og så bliver det også lettere for ham eller hende. Det er vitterlig lettere. Dette baserer jeg hovedsagelig på egen erfaring og almindelig faglighed. Men en undersøgelse lavet allerede i 1992 af Carsten Elbro og Vibeke Appel på det der dengang hed Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab på Københavns Universitet, bakker i allerhøjeste grad op om det synspunkt:

læsehastigheder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Henrik Galberg Jacobsens forslag til nyt komma lå allerede klar i 1989, og det er årsagen til at en sådan undersøgelse kunne laves i 1992.

Hvem følger typisk Sprognævnets retningslinjer for brug af nyt komma (komma uden startkomma)?

– Jeg har ikke det fulde overblik, men kan nævne nogle eksempler. Udgivelser af deciderede sprogmennesker er som regel med nyt komma, det gælder for eksempel Dansk Sprognævns egne udgivelser, men også sprogmennesker som Kirsten Rask og flere andre. Min største samarbejdspartner, som lærer ordblinde og andre læsesvage at læse med et helt læsesystem, sætter også nyt komma. Det var ikke noget jeg skulle overtale dem til, men en tese de havde i forvejen. Selv i den mere journalistiske genre har nyt komma det godt hos de få der har set lyset, således læser jeg jævnligt for en sportsjournalist og oversætter som ikke kun i egne bøger og oversatte bøger sætter nyt komma, men også i artikler til danske sportsmagasiner. Og endelig er der det største felt, nemlig det skønlitterære. Jeg kunne nævne fx Morten Sabroe, Christian Jungersen og Kim Leine, men også en flittig oversætter og forfatter som Mick Vraa.

Men der er også sørgelige og lidt mystiske hændelser. Erling Jepsen satte nyt komma (eller hans korrekturlæser gjorde), og jeg regner ”Kunsten at græde i kor” for en af de bedst tegnsatte bøger der findes, men da han med ”Den sønderjyske farm” var skiftet til Gyldendal, var det pludselig grammatisk komma. Her er altså en forfatter som ikke har sat sig igennem over for overmagten. Den reelle årsag kender jeg ikke, men det mest sandsynlige er at Gyldendal på grund af visse holdninger hos visse personer (bl.a. Klaus Rifbjerg) ikke har anstrengt sig for at finde en korrekturlæser med kompetence til nyt komma.

a1kommunikation har eksisteret siden 2008, og alligevel kan det kun tælles på én hånd hvor mange gange vi har sat nyt komma for vores kunder. Tror du det nye komma alligevel får sin storhedstid på et tidspunkt, eller skal vi leve med to systemer også i fremtiden?

– Noget tyder på at der er én og kun én sti ud af krattet, nemlig den svenske model hvor man i overgangen ikke skulle være konsekvent, men stille og roligt kunne slippe de fjollede startkommaer efterhånden. Den bløde model vil i hvert fald være den billigste og nemmeste. Hvordan filan det forholdt sig med svensk journalistik i den overgang, har jeg til gode at få opklaret.

Desuden må vi have revideret den måde hvorpå man i skolesystemet underviser i grammatik: Der skal bruges mindre tid på ordklasser og mere tid på sætningsgrammatik – det sidste er i øvrigt sjovere og mere kreativt, og det har andre positive virkninger end korrekt kommatering, ikke mindst den at man i det hele taget skriver bedre. Vi mangler også en reform af universiteterne, så ikke hvem som helst kan blive cand.mag. i dansk, efter i øvrigt at have mødt lutter sprogligt uskarpe undervisere. Og her pisser jeg muligvis lidt ved siden af kummen, for jeg ved ikke reelt hvad der foregår, men jeg kan jo se hvad der kommer ud i den anden ende, og det er bestemt ikke godt nok.

Endelig mangler vi inden for journalistik og skolesystem at de sidste stålsatte hardlinere – kommafundamentalismens præstestyre – går på pension. Jeg kan næsten ikke vente.

Om Martin Lund

Martin Lund skrev speciale om komma og fik 12 med sprogprofessor Henrik Galberg Jacobsen som censor. Og det siger ikke så lidt, for det er selveste Galberg Jacobsen der som medlem af Sprognævnet var med til at udforme det nye komma og skrive Håndbog i Nudansk (biblen i dansk sprogbrug). Martin Lund har startet Skriverådet, hvor han bl.a. underviser, holder foredrag og læser korrektur. Hos a1 er vi heldige at arbejde sammen med Martin om udvalgte projekter og opgaver.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)
mand i tvivl

Hedder det der eller som?

Som og der tilhører ordklassen pronomener (stedord). Som og der bruger vi, når vi henviser til noget andet i en sætning, og derfor kaldes disse to ord for relative pronomener (henførende stedord). I langt de fleste tilfælde er der frit valg imellem de to ord, men ikke altid. Og i nogle tilfælde kan du faktisk helt undlade at bruge dem.

 

Her kan du læse lidt om de små grammatiske forskelle mellem som og der. Der er ofte frit valg imellem de to ord, men ikke altid. Og det gør ingen forskel, om der henvises til noget dødt eller noget levende, hvilket er en almindelig antagelse.

Der gælder tre regler, når man bruger stedordene der eller som:

1. Pronomenet er subjekt (Stedordet er grundled)

2. Pronomenet er ikke subjekt (Stedordet er ikke grundled)

3. Spørgende ledsætninger.

Pronomenet er subjekt (stedordet er grundled)

Når som og der er subjekt (grundled) i en ledsætning, kan de udskiftes med hinanden. Det er lige korrekt at bruge det ene som det andet.

Lykke har købt en kjole, der er rød.
Lykke har købt en kjole, som er rød.

Manden bor i huset, der ligger på Bellisvej.
Manden bor i huset, som ligger på Bellisvej.

Sætningen betyder det samme uanset, hvilket pronomen (stedord) du vælger.
Formmæssigt er der dog alligevel en forskel, idet det ofte virker mere naturligt at bruge der i de situationer, hvor valget er frit:

Det er manden, der ræser op og ned ad vejen.
Fremfor:
Det er manden, som ræser op og ned ad vejen.


Der er dog en undtagelse

Undtagelsen er, at når én af de tre konjunktioner (bindeord) og, men, eller eller indleder ledsætningen, hedder det altid somogså selvom der eller som er subjekt (grundled).

Det hedder:
Har du hørt musikken, der/som lige er udkommet, og som handler om årstiderne?

Og ikke:
Har du hørt musikken, der/som lige er udkommet, og der handler om årstiderne?

Lige her er det også en mulighed helt at udelade som i sidste ledsætning:
Har du hørt musikken, der/som lige er udkommet og handler om årstiderne?

Og det vil vi faktisk anbefale dig at gøre, hvis du skal skrive en tekst, der flyder, for det sidste pronomen gør sætningen lidt tung.

Pronomenet er objekt (stedordet er genstandsled)

Hvis der eller som ikke står som subjekt (grundled), men som objekt (genstandsled), kan det kun hedde som:

Manden bor i det gule hus, som han selv har bygget.

Det hedder ikke:
Manden bor i det gule hus, der han har bygget.

I dette eksempel er det også korrekt helt at udelade som:
Manden bor i det gule hus, han selv har bygget.

Spørgende ledsætninger

Hvis det ord, der indleder en ledsætning, er subjekt (grundled), skal det efterfølges af et der.

Ved du, hvem der kommer i aften?

Ved du, hvilke politikere der stiller op til valget?

(Men husk at sætte kommaet foran sætningsindlederen (hvem og hvilke i de to eksempler). Sætter du kommaet efter der, er det det, man kalder et idiotkomma (ja, det gør man…), for kommaet skal altid sættes foran det ord, der indleder ledsætningen (som også kan være en konjunktion). Men det var vist lige et grammatisk sidespring …).


Dødt eller levende – har det nogen betydning?

Betyder det noget, om som eller der henviser til noget dødt eller noget levende i en sætning? Det er en udbredt antagelse, at svaret er ja, men det er ikke korrekt. Valget imellem de to pronomener (stedord) afhænger udelukkende af de regler, vi har gennemgået. Antagelsen skyldes måske vores viden om engelsk grammatik, hvor der netop er denne skelnen. På engelsk kan who kun bruges om personer, which kan kun bruges om andet end personer, og that kan bruges om begge dele.

Hvad er pronomener (stedord)?

Pronomener (stedord) er nogle af de ord, vi bruger allermest. Pronomener står i stedet for substantiver (navneord) – de står altså i stedet for et andet ord, som de henviser til.

Pronomener er ord som: der, som, den, det, de, jeg, du, hans, hendes, vi, I, min, mit, mine, nogen, nogle, sin, vores, sig. De tilhører hver forskellige underordklasser af ordklassen pronomener. Vi har her skrevet om der og som, som er relative pronomener (henførende stedord), men jeg og du er fx personlige pronomener (personlige stedord), mens den og det er demonstrative pronomener (påpegende stedord). Der findes i alt 8 underordklasser af pronomener.

 

Vi bruger pronomener (stedord) hele tiden, og det har vi lavet en lille film om. Du kan se dén og andre små film om de danske ordklasser lige her:

https://a1kommunikation.dk/videoer/

 

Pronomener har det med at drille – selv den dygtige korrekturlæser kan komme i tvivl og må slå op eller analysere sig frem. Pronomenerne hans og sin driller fx også. Men hvis du klikker lige her, får du styr på hans og sin i et snuptag.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 5.0/5 (2 Stemmer i alt)
illustration af to trætte ugler

Drop verbalsubstantiver. De gør din læser træt.

 

Skriv ikke: Uglen har en følelse af træthed
.
Skriv: Uglen er træt

Verbalsubstantiver er passive ord, der gør din tekst tung og trætter din læser. Derfor er de værd at luge ud i, når du skriver til andre.

Verbalsubstantiver er substantiver (navneord), der ender på: 
-ing, -ning, -else, -sel, -tion, -sion

 og -en

.
For eksempel: omplacering, eftermontering, undersøgelse, forsørgelse, eksplosion, kørsel og anvendelse.

I alle disse ord gemmer sig et aktivt verbum, der vil ud og sige noget til modtageren af teksten. Verbalsubstantivet er passivt og gør en tekst tung at læse. Så sæt det aktive verbum fri, og lad verbalsubstantivet blive hjemme i stalden.

Videnskab og administration præger sproget

I akademisk og videnskabeligt sprog finder vi ofte verbalsubstantiver. Lige netop i den sammenhæng kan verbalsubstantiver være ok at bruge (med måde). Men når du gerne vil skrive i øjenhøjde til din læser, skal du holde øje med de tunge verbalsubstantiver. De gør teksten tung og sværere at læse, fordi læseren er nødt til at danne en ny sætning for at forstå, hvad du mener. Du genkender det muligvis fra breve fra offentlige myndigheder, hvor verbalsubstantiver kan gøre teksten vanskelig at forstå. Verbalsubstantiver gør ofte sproget abstrakt og skaber dermed en afstand imellem dig og din læser.

Lad os se på nogle eksempler:

1. Direktøren foretog introduktionen af den nye medarbejder.
2. Direktøren introducerede den nye medarbejder.

1. Lægens syning med små tråde giver hurtig heling af patientens ar.
2. Når lægen syr med små tråde, heler patientens ar hurtigt.

1. Forpligtelsen til forsørgelse og omplacering af medarbejderen påhviler arbejdsgiveren.
2. Det er arbejdsgiverens pligt at forsørge og omplacere medarbejderen.
(Eller: Arbejdsgiveren skal udbetale løn og finde en ny arbejdsfunktion til medarbejderen).

Eksemplerne her illustrerer, hvordan du kan spotte verbalsubstantiverne og erstatte dem med et aktivt verbum uden at ændre meningen med teksten. Du skal være opmærksom på verbalsubstantiverne, hvis du gerne vil skrive i et mere tilgængeligt, levende og forståeligt sprog.
Og det vil vi jo gerne!

Det er sjovt, fordi det virker

Gør det til en sport at spotte verbalsubstantiverne, altså de substantiver (navneord), der gemmer på et verbum og ender på -ing, -ning, -else, -sel, -tion, – sion, -en.

– Find verberne i verbalsubstantiverne, og skriv dem om til aktiv form.
– Se, hvordan verberne får deres kraft tilbage, og din tekst lever.

Du kan ikke (altid) lave alle verbalsubstantiver om, og det er heller ikke meningen. De må godt være der, så længe teksten ikke driver rovdrift på dem. Tippet er, at du bliver bevidst om, hvornår de skal være der, og hvornår de ikke skal.

Hvad så med tekstforfatning?

Og hvis vi afslutningsvis lige skal smage på vores egen medicin, ja, så bruger vi dem da også her på siden. Fx tekstforfatning, korrekturlæsning og oversættelse. Kunne vi ikke bare fortælle, at vi skriver tekster, læser korrektur og oversætter?

Nej!

Lige her handler det om ord, der bruges som begreber på linje med f.eks. ridning, svømning og cykling. Fx er tekstforfatning en disciplin, som indeholder mere end blot at skrive tekster. God tekstforfatning kræver en uddannet tekstforfatter, der kan sætte teksterne ind i den rigtige kommunikationssituation og forholde sig til afsender, modtager og budskab.
Dermed bliver tekstforfatning en ydelse, som mennesker efterspørger og det (søge)ord, folk bruger, når de søger efter ydelsen på nettet. Derfor skriver vi tekstforfatning, og det er vi stolte af.

Og nu, du er her, kan du jo passende læse mere om tekstforfatning, hvad en god tekst skal kunne, og hvad vi kan tilbyde.

VN:F [1.9.22_1171]
Vurdering: 0.0/5 (0 Stemmer i alt)