Godt skrevet: “Jeg tog ned til bror” af Karin Smirnoff
”Jeg tog ned til bror” er svenske Karin Smirnoffs romandebut og første del af Jana Kippo-serien. Den er blevet kaldt årets bedste roman, modig, forbandet god og umulig at glemme. Den lader læseren følge Jana, mens hun genoplever og optrevler hidtil gemte facetter af fortiden.
Usødet socialrealisme
Janas bror hedder Bror, og mens Jana har forladt landsbyen Smålanger for en større by, er han ved at drikke sig ihjel i deres barndomshus. Det er påske, og Jana vender hjem. Hun beslutter at blive boende en tid og får et job i hjemmeplejen. Måske fornemmer hun, at noget i hendes hjemstavn kalder på hende.
Som både udefrakommende og velkendt person i lokalsamfundet, er Jana skydeskive for sladder og fordømmelse. Alle ved, hvem hun er: tvilling til den rødmossede Bror og datter af hr. og fru Kippo, som hhv. hviler i fred og sjældent bliver besøgt på plejehjemmet. Jana opdager, at hun er en central skikkelse i den uløste tragedie om Maria Brännström, som var Brors og snart sagt alle mænds yndling, inden hun blev fundet død ved savværket. På mere end én måde får Jana oplevelsen af, at skulle erstatte den afdøde kvinde.
”Du begynder i morgen sagde märitljungqvist. Vi samles her og får lister og nøgler. Du erstatter altså mariabrännström som var en varm og vellidt person. Både blandt vores brugere og medarbejderne. Det bliver måske ikke så nemt tilføjede märitljungqvist og rakte endnu en gang sin bløde hånd frem til afsked men vi har ingen anden kandidat lige nu.”
Sådan introduceres Jana til sit nye job, og føler sig hverken varm, vellidt eller ved godt mod.
Det lægger ligesom en ironisk distance til de lokale navne, at de skrives uden versaler og mellemrum; de forskellige navne og personer kommer til tider til at fremstå som flyvske entiteter, spøjse eller latterlige. Som læser vender man sig dog hurtigt til det umiddelbare sprog, og at der ingen kommaer er i romanen.
Simpelt sprog, kompliceret kærlighed
Under det hele spirer en kærlighed til John. Jana møder ham allerede den første aften, hun er tilbage i landsbyen, hvor han hjælper hende i ly for den fygende sne. Han viser hende gennem sine malerier snarere end ord, hvordan hans liv er forbundet til hendes. De to har haft mere at gøre med hinanden, end Jana skulle tro.
”Alt var groft og hårdt og stridt selv hans tunge med fra hele hans krop som gjorde min egen krop til en nyfødt kalvs med sulten mule strømmede der ømhed. […] Bagefter sov vi eller som vi overhovedet jeg husker det ikke. I søvnen hvis den overhovedet havde været der var hans krop så nær varm og svedig at jeg til sidst ikke kunne skelne mellem mig og dig.”
Sådan beskriver jeget – Jana – mødet med John. Over for ham åbner hun gradvist sin fortid og fortæller om et barn, hun ikke har mødt, siden hun fødte det. Efterhånden som man lærer Jana at kende, forstår man ikke, at hun står og går, som hun gør. Hun genoplever sin fortid og rystes i sin grundvold. ’Modren’ og ’fadren’, som Jana kalder sine forældre, bidrog til en barndom, der er svær at se i øjnene; hun har haft oplevelser, ingen bør have – ikke mindst de, der ledte til, at Bror som barn slog deres far ihjel med en høtyv.
Anbefaling: aaaaa
Der står en række lerfigurer i et værelse i Jana og Brors barndomshus, som forestiller mennesker fra Janas liv. Jana former dem, mens hun arbejder på at tilgive dem. Hele romanen er lidt på den måde; som en figur formet af råt ler, der langsomt, men hæsblæsende, samler sig og tager form. Med sin hudløse og ligefremme tone, der på samme tid er simpel og kaotisk, bliver den på en underspillet måde et smukt værk. Man kommer ind under huden på Jana og Smålanger, og i en både humoristisk og rå tone fremmanes en stemning, som det tager tid at ryste af sig. ”Jeg tog ned til bror” får 4 ud af 5 a’er for at være en roman, der stikker dybt, og skiller sig ud.
FORLAG: C&K Forlag
SIDER: 336
ÅRSTAL: 2020
Godt skrevet: "Jeg tog ned til bror" af Karin Smirnoff,
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!