Godt skrevet: ”Suget” af Ida Marie Hede
Velkommen til vores serie Godt skrevet: At skrive er at læse. Her anbefaler vi bøger, som er hele sproget værd. Læs med, og find ud af, hvor sproget skal føre dig hen næste gang.
”Suget” bærer undertitlen ”Vasker du vores fuckfingre med dine salte tårer” og beskriver med særprægede metaforer det dystopiske samfund i Den Usikre og Megalomane Landsby. Sproget er rigt, og metaforerne, der er smukt vævet om kropsdele og suget ned i sekreter, får ”Suget” til at ryge i top med 5 ud af 5 a’er.
Jegfortælleren flytter til Den Usikre og Megalomane Landsby med mand og børn og oplever et forhold mellem mænd, kvinder og borgere, der er ude af balance. Landsbyen skal forestille at være en idyllisk opgradering af livet i Brokvartererne, men byens hjerte er en omklamrende kommune, og jeget føler sig lost. Kaotisk, frastødende og smuk kan Ida Marie Hedes roman noget enestående i behandlingen af samfunds- og kønsproblematikker.
Kroppen og kommunen
Velkommen til Den Usikre og Megalomane Landsby. Her kan du få et ufaglært job i CollectSquad, der indsamler de temperatur- og udflådsprøver, som alle Females i byen dagligt placerer i små poser foran hoveddøren. Kommunen laver statistik over fertilitetsniveau sammenholdt med boligområde og indkomst og vil have fødselsraten til at stige. Typisk er det unge mænd på motorcykler, der indsamler prøverne, og Sugets jegfortæller tror, at de gør det uden at tænke videre over arbejdsopgaven.
Den første tid i Landsbyen er ensom og urovækkende for fortælleren. Hun mister kontakten til sine veninder fra Brokvartererne samtidig med, at en distance mellem hende og hendes mand vokser, og den solskinsdrøm, livet i villaen var, falder til jorden. Og det vrimler med babyer. I løbet af romanen nævnes så mange forskellige navne på børn, hun er mor til, at det sammen med hologrammer i kontorer og au pair-piger, der dukker op af jorden, er med til at gøre værket til science fiction.
Dryppende metaforer
Kommunen i landsbyen udruger som en livmoder mennesker, der på overfladen skinner med flotte titler og positive udviklingspotentialer, men på underfladen er underlagt kontrol, indskrænkende normer og en mere eller mindre skjult forskelsbehandling. Sådan beskriver jeget kommunekontoret i et brev til en tidligere veninde:
”Hver dag har jeg tænkt på Kommunekontoret som Landsbyens lollende tumor. Her spreder den sine cheerleader-fangarme ud i resten af samfundet. Modvilligt ser jeg den også som en slags livmoder. En alien-grotte, hvorfra baby-aliens bliver udruget i stilhed, indtil de vælter ud af deres slimede tulipanformede pupper med mellemlange videregående uddannelser som hologramdesignere, livsoptimeringscoaches og konsulenter udi undergangen.”
Ordene ’tumor’, ’fangarme’, ’livmoder’ og ’pupper’ er eksempler på, hvordan romanens metaforer refererer til krop og biologi. Det skaber en sanselig bog, som bevæger sig tæt på kroppen samtidig med, at den bliver mystisk. De kropslige referencer bruges nemlig kreativt og skaber nye betydninger.
Hjerteskam, Kødskam og Røvskam
Hjerteskam, Kødskam og Røvskam er de veninder, som jeget gudskelov møder, og som introducerer hende for fælleskab og intimitet i en undergrundsbevægelse. Nærmest intuitivt må læseren overveje, om denne treenighed overhovedet eksisterer, hvad deres vilde navne og kaldenavn til jeget, ”lille Glimmerhætte”, kommer af, samt hvordan det samme udflåd, som kontrolleres af kommunen, kan bruges i undergrundsbevægelsens modstandsinitiativ.
Betydningen af ord, sætninger og kapitler i ”Suget” er ofte ikke entydig. Sproget bærer en masse potentialer og skaber et spændingsfelt mellem noget, man kender, og man kan opdage.
Et mørkerødt H af filt
’Skafot-ceremonien’ er den voldsomme betegnelse for, hvad en ’Female’ skal gennemgå, hvis hun ifølge Landsbyen har opført sig upassende og været utro. Via ’Landsbyboks.com’, en af de ironiske eller sjove referencer til virkeligheden, kan jeget læse, at hun skal bære et ’H’ syet ind i sit tøj eller syet direkte i huden. Jeget fortæller:
”Jeg skal stå under den skarlagensrøde baldakin og de snurrende webcams på Landsbyens skafot i minimum tre dage i juli, og alle øjnene i Den Usikre og Megalomane Landsby vil massere mig. Alle øjnene vil gnide min skam ind i mig. Landsbyens øjne vil pille tøjet af mig med vipperne. For det har været af før. Så det skal af igen.”
Det er typisk for metaforer i romanen, at de tillægger krops-dele eller -sekreter agens på en sådan måde, at øjne og vipper i citatet ovenfor kan massere og afklæde.
Anbefaling: aaaaa
Det skræmmende (gode) ved ”Suget” er, hvor tæt romanen kommer på virkeligheden. Fødselspropaganda rettet mod kvinder frem for mænd, en vis kontrol med borgeres kroppe, ensomhed eller mangel på fællesskab, er ikke ukendte størrelser. Samfundet i romanen er som en version af vores aktuelle verden, som er blevet twistet, befængt og besmykket. Befængt, fordi forholdene i Den Usikre og Megalomane Landsby er uønskelige, og besmykket i kraft af kreativt og rigt sprog, som får 5 ud af 5 a’er.
FORLAG: Basilisk
SIDER: 322
ÅRSTAL: 2020
Godt skrevet: ”Suget” af Ida Marie Hede,
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!