Artikler om korrektur.

Nørd med om korrektur og sprog!

Foto af magnetbogstavet k

Korrektur: Råd #3 – Konsistens

Bliv din egen korrekturlæser med gode råd til, hvad du skal være opmærksom på. Her fortæller vi om konsistens – råd #3.
26. juni 2023/af Christiane Bjørn Weile
Foto af Retskrivningsordbogen

Sproglig valgfrihed fjerner fokus

Sproglig valgfrihed forvirrer mere end gavner, hvis du spørger danskerne. Alligevel har vi mange valgmuligheder af alt fra pendulord, stavemåder, kommasætning til forkortelser og talord. Bruger Sprognævnet sine kræfter rigtigt, eller burde de afskaffe valgfriheden, så det er lettere at lære at stave og skrive?
9. juni 2023/af Christiane Bjørn Weile
Foto af en klokke

10 gode skriveråd til specialestuderende

Argh – specialeskrivningen kan være liiiidt ... OG er det for de fleste. Det er klart. Det at skrive er svært, hvis det ikke er det, der er ens speciale. Men det behøver ikke være så slemt. Med gode skriveråd og lidt planlægning kan det faktisk blive helt rart. Derfor har vi samlet 10 gode skriveråd til specialestuderende. Se bare her!
26. maj 2023/af Christiane Bjørn Weile
Fotografi af magnetbogstavet g

Korrektur: Råd # 2 – Grundighed

Vær ydmyg, respektfuld og grundig, når du læser korrektur. Oftest har korrekturlæsere en 5-årig lang uddannelse bag sig, så det kræver en større sprogforståelse at være dygtig. Alligevel er der meget, du faktisk selv kan gøre, hvis du vil være din egen korrekturlæser.
16. januar 2023/af Christiane Bjørn Weile
Foto af magnetbogstavet æ på et køleskab

Korrektur: Råd #1 – Stavefejl

Stavefejl er med de rette værktøjer lette at opfange, og de kan løfte din tekst til nye højder. Det kan nemlig stille dig i et rigtig dårligt lys, hvis din tekst er spækket med stavefejl, og det kan være direkte flovt, hvis du fx har stavet navnet på din modtager eller din modtagers virksomhed forkert. Her får du 6 råd til, hvordan du undgår stavefejl.
6. januar 2023/af Christiane Bjørn Weile

Korrekturlæsning, korrekturtegn og kolde facts om korrektur

Vidste du, der findes en Lov om dansk retskrivning? At korrekturlæsere i gamle dage brugte korrekturtegn? At korrekturlæsere i Frankrig er meget respekterede? Og at vi i Danmark følger Rigssprogsnormen?
25. oktober 2022/af Christiane Bjørn Weile
Foto af et opslag på ord i ordbogen

Engelsk i dansk

Engelsk har præget vores danske sprog en stor del i løbet af de sidste 50 år. Men hvordan skriver vi egentlig de engelske ord, når vi korrekturlæser en tekst? Skal de fx med store bogstaver eller i ét eller to ord?
29. juli 2022/af Christian Michael Villadsen
Retskrivningsordbogen med fokus på ordet korrekturlæser

En dygtig korrekturlæser

5 kriterier for, hvad der gør en korrekturlæser dygtig. Vi kommer med eksempler fra de forskellige typer af opgaver, fra sprogteorien, og vi har selvfølgelig en holdning - for nogle korrekturlæsere burde måske lave noget helt andet ...
30. marts 2022/af Christiane Bjørn Weile
Foto af en stak bøger om dansk grammatik

Sprogtip

Vi deler ud af vores allerbedste sprogtip. Læs med her, og bliv hurtigt klogere på vores kære danske sprog.
9. november 2021/af Christiane Bjørn Weile
foto af ordbog med ordet komma fremhævet

Sådan sætter du nyt komma!

10 enkle regler til nyt komma OG en lang, teknisk forklaring til alle sprognørderne. Læs med her, og opdag, at nyt komma faktisk slet ikke er svært, hvis du bare kan din grammatik (præcis som med traditionelt komma med startkomma).
29. juli 2020/af Christiane Bjørn Weile og Martin Lund
Bog med ordet komma markeret

Nyt komma – godt, skidt, hvorfor?

Hvorfor indførte Sprognævnet det nye komma? Var det en god idé? Og er det lettere at læse tekster med nyt komma? Her får du svar på alt det, du ikke vidste om det nye komma. Hvem ved – måske bliver du fan?
29. juli 2020/af Christiane Bjørn Weile og Martin Lund
mand i tvivl

Idiotkomma

Er du en idiot, hvis du sætter idiotkomma? Hvorfor hedder det idiotkomma? Og hvad er det lige, det er? Læs her, og undgå at være en ... ja ... idiot.
24. juni 2020/af Christiane Bjørn Weile og Martin Lund
mand i tvivl

Hedder det der eller som?

Som og der bruger vi, når vi henviser til noget andet i en sætning, og derfor kaldes disse to ord for relative pronomener (henførende stedord). I langt de fleste tilfælde er der frit valg imellem de to ord, men ikke altid. Og i nogle tilfælde kan du faktisk helt undlade at bruge dem.
6. februar 2019/af Jette Nikolajsen
Minions i smækbukser

Hedder det hans, hendes eller sin?

Hans og sin er pronomener (stedord), der siger noget om ejerskabet i en sætning. Indimellem kan det være svært at huske, om det hedder det ene eller det andet, men der er ret stor forskel på betydningen. Det kan fx hurtigt blive afgørende for, om det er dine eller naboens bukser, der brænder. Læs med her og bliv meget klogere.
22. januar 2019/af Jette Nikolajsen
illustration af to trætte ugler

Drop verbalsubstantiver. De gør din læser træt.

Skriv ikke: Uglen har en følelse af træthed
. Skriv: Uglen er træt.
Verbalsubstantiver er passive ord, der gør din tekst tung og trætter din læser. Derfor er de værd at luge ud i, når du skriver til andre. Få tips til en mere levende tekst lige her.
17. januar 2019/af Jette Nikolajsen
animeret høne

Hedder det ligge eller lægge?

Hvis du synes, det er svært at kende forskel på ligge og lægge, er du ikke alene. I vores talesprog har ligge sneget sig ind på lægges plads, og mange tænker ikke over forskellen. Men der ER forskel. Her får du to huskeregler og en omgang grammatisk snusfornuft, der kan hjælpe dig godt på vej med ligge og lægge. Vælg den metode, der passer bedst til dig.
7. december 2018/af Jette Nikolajsen
Et close-up af ordet korrektur fra Nudansk Ordbog

Korrektur, når det er bedst

Er din korrekturlæser dygtig nok? Vi giver svaret på, hvad der skal til for at være en rigtig dygtig korrekturlæser, og hvad en god korrektur indeholder.
3. november 2017/af Christiane Bjørn Weile
Foto af den første af mine film til indlægget om danske ordklasser

Ordklasser på dansk

For at blive en kommahaj skal du være dygtig til ordklasserne. De fleste af ordklasserne er temmelig lette at lære, og så er der de drilske, som kræver lidt ekstra tankevirksomhed. Her oplister vi kort de 11 ordklasser på dansk.
9. juni 2016/af Christiane Bjørn Weile
Billede af ordet komma i nudansk ordbog

Skal der komma foran?

Skal der komma foran MEN, OG, AT, SOM og ELLER? Læs med her, og få svaret.
20. februar 2016/af Christiane Bjørn Weile
Foto af ordet komma fra Retskrivningsordbogen

Kommakrigens nye begyndelse

Kommakrigen startede i 1996, da Sprognævnet indførte det nye komma. Krigen rasede i mange år for så at blive afblæst, og i en lang periode har vi kun haft ét komma - dog med anbefalinger om startkomma. Altså lige indtil januar 2015 ...
23. marts 2015/af Christiane Bjørn Weile
Foto af ordet detalje fra Nudansk Ordbog

Djævelen ligger i detaljen

Mange virksomheder undervurderer, hvor stor betydning korrektur har for deres etos. Og det er synd, for troværdighed er det vigtigste, når vi skal sælge en teksts budskab. Har modtageren mistet troen på afsenderen, køber han aldrig noget.
23. marts 2015/af Christiane Bjørn Weile
Blåt foto af ordet korrektur fra Politikens Nudansk med Etymologi

Hvad gør korrektur svært?

Hvad er det sværeste og letteste, når man skal lære at læse korrektur? Vi har sat Christel Sunesen, der underviser på korrekturlæseruddannelsen, stævne.
3. april 2014/af Christiane Bjørn Weile
Rødt foto af ordet korrektur fra Nudansk Ordbog med Etymologi

Korrektur – hvad er det …?

Cand.mag. Tanja Tjerry har undersøgt 100 udvalgte danske websites, og resultatet er desværre slående. De er fyldt med fejl. Og fejl, der let kunne have været undgået, så virksomhederne ikke havde sat deres images på spil.
12. marts 2014/af Tanja Tjerry
Foto af Retskrivningsordbogen

Er din korrektur for grundig?

Har du tendens til at overlæse en tekst og rette fejl, der ikke bør rettes? Eller undrer du dig over at få en korrektur tilbage, som er lidt for rød? Så læs her.
21. oktober 2013/af Christiane Bjørn Weile